Leder

Slutspillet i Syrien nærmer sig

Bashar al-Assads offensiv i Idlib er begyndelsen til enden på Syriens version af Det Arabiske Forår, der udartede i bestialsk borgerkrig – nu skal interessenterne forhandle om fremtidens Syrien – og om hvem der skal betale for den
Et syrisk barn drevet på flugt sidder på ladet af en lastbil.

Et syrisk barn drevet på flugt sidder på ladet af en lastbil.

Hana Alkhrami

15. februar 2020

Intet menneske med bare nogenlunde fungerende følelsesregister kan undgå at blive forpint ved læsning af fredagens interview med Abu Kuteyba, en syrisk familiefar på flugt fra Bashar al-Assad-regimets fremrykning i Idlib-provinsen.

Abu Kuteyba og hans tre mindreårige børn overnatter på den bare jord i frostgrader, de betler fødevarer, hvor de kan, hvilket ikke er nemt, da de deler skæbne med mere end 800.000 civilister, der er presset nordpå fra lejre og landsbyer mod den hermetisk lukkede grænse til Tyrkiet.

Vil de passere den, koster det 2.500 dollar pr. person til en menneskesmugler og stadig med risiko for at blive opdaget i tyrkiske snigskytters kikkertsigter.

Flygtningesituationen i Idlib, som hjælpearbejdere nu sideordner med den humanitære katastrofe i Yemen, er det seneste eksempel på dekonstruktionen af Syrien – for ni år siden et økonomisk stabilt land med en gradvis, om end langsommelig demokratiseringsproces.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Lasse Ellegaard

Jeg har ikke noget problem med, at EU betaler for flygtningenes ophold i Idlib -
spørgsmålet er selvfølgelig, hvor længe vi forudsættes at skulle betale.

Der må altså etableres planer for flygtningenes tilbagevenden til bopælen i Syrien.

"Oprørerne havde initiativet i kraft af støtte fra Tyrkiet, der sørgede for politisk legitimitet, Golfstater leverede våben og lønninger til lejesoldater fra de europæiske jihadmiljøer. Al-Assads regimestyrker var fra starten demoraliserede af massedeserteringer og havde det ikke været for interne stridigheder mellem jihadgrupper efter ankomsten af Islamisk Stat, og en ret beset snu studehandel med det kurdiske PYD-parti i nordøst, der sikrede regimet rygdækning til at omgruppere sine styrker, havde Bashar formentlig været historie så tidligt som i 2013-14."

Ellegaard mangler at nævne at også UK og USA har bidraget væsentligt med træning og udrustning af ulovlige militser - og at Israel har angrebet syrisk militær og andre på syrisk grund med krydsermissiler adskillige gange, ligesom USA har. Så samlet set beskriver Ellegaard en situation hvor Syrien i et langsomt tempo er i færd med at demokratisere landet, men hvor en overreaktion fra styrets side giver grobund for konflikt med udvalgte dele af befolkningen, hvilket udløser en væbnet opstand, som Tyrkiet, og reaktionære, arabiske og mellemøstlige stater samt NATO-lande støtter, ikke blot politisk, men også militært.

At kalde krigen i Syrien for en borgerkrig er derfor en speget sag; der er i lige så høj grad tale om en proxykrig, der skal destabilisere landet og eliminere Assad-styret, som er nære allierede med bl.a. Iran og Rusland.

Desuden er det iht. international ret forbudt at tage part i en borgerkrig, hvilket gør alle de indblandende lande, som Syrien ikke selv har bedt om involvering, til krigsforbrydere. Slet og ret.

Danmark indgår i sanktioner og har indgået i militære operationer i Syrien via NATO-medlemsskabet, hvormed Danmark også gør sig skyldig i krigsforbrydelser i Syrien. Desuden gør vi med vores deltagelse i sanktioner decideret vold på den syriske civilbefolkning. Samlet set burde det danske folketing stilles for en krigsforbryderdomstol, sammen med hovedparten af NATO-landene ... og de arabiske/mellemøstlige stater, som har deltaget i de katastrofale ulovligheder i Syrien.

https://www.youtube.com/watch?v=eJ1acsDyFqo