Leder

Bankerne blev skurkene efter finanskrisen – det behøver de ikke blive denne gang

Hvis bankerne udskyder udbyttebetalinger og formår at understøtte de kriseramte virksomheder og husholdninger, kan de komme langt stærkere ud på den anden side
Erhvervsminister Simon Kollerup formulerede bankernes ansvar således i en pressemeddelelse: »Under finanskrisen holdt samfundet hånden under bankerne. Nu er vi i en coronakrise, og her skal bankerne holde hånden under samfundet.«

Erhvervsminister Simon Kollerup formulerede bankernes ansvar således i en pressemeddelelse: »Under finanskrisen holdt samfundet hånden under bankerne. Nu er vi i en coronakrise, og her skal bankerne holde hånden under samfundet.«

Jens Hartmann Schmidt

27. marts 2020

Det vides ikke, hvor store bogstaver der er blevet talt med fra det politiske system over for de danske bankledelser. Men det virker til, at budskabet blev forstået.

Lad være med at udbetale udbytte og foretage aktietilbagekøbsprogrammer i den nuværende situation, men fokuser på at holde hånden under de danske virksomheder og husholdninger i den sandsynligvis kommende dybe økonomiske krise.

I en fælles udtalelse fra Erhvervsministeriet og bankernes interesseorganisation blev det mandag slået fast, at bankerne spiller »en vigtig rolle for at sikre, at en række af regeringens initiativer får den ønskede effekt for likviditeten for ikke mindst de trængte erhverv og arbejdspladser«.

Med erklæringen fik bankerne lovning om fleksibilitet fra myndighedernes side i forhold til bankernes mulighed for yderligere låntagning i Nationalbanken mod, at de blandt andet skal sikre tilstrækkelige lån til trængte virksomheder og kassekredit til husholdninger, uden at det bliver dyrere for deres kunder.

Som erhvervsminister Simon Kollerup formulerede det i en pressemeddelelse:

»Under finanskrisen holdt samfundet hånden under bankerne. Nu er vi i en coronakrise, og her skal bankerne holde hånden under samfundet.«

Udbyttebetaling udskudt

Den fælles udtalelse var noget af et kursskifte efter en kriseuge, hvor bankerne kom helt skævt fra start. På et tidspunkt, hvor hele samfundet gjorde sig klar til krise, fastholdt bankerne at udbetale milliardudbytter til aktionærerne og fortsætte aktietilbagekøbsprogrammer.

Både eksperter og politikere kritiserede bankerne for at forringe deres balancer i krisesituationen, og også Nationalbanken og Finansministeriet sendte klare signaler i retning af bankerne om at besinde sig.

Ved et lykketræf kom regeringens begrænsninger af forsamlinger bankerne til undsætning. Flere af de store bankers nærtstående generalforsamlinger blev udskudt, og derfor havde de en hel legitim undskyldning til at udskyde spørgsmålet om udbyttebetaling.

Sydbank suspenderede kort efter sit aktietilbagekøbsprogram, mens Jyske Bank er ved at tage stilling til deres. Bankerne har foreløbigt kun lovet at »genoverveje« spørgsmålet om udbytte, men det bør ikke bare blive ved overvejelserne.

I modsætning til finanskrisen har bankerne en mulighed for ikke at stå tilbage som skurkene efter denne krise. Den mulighed gør de klogt i at gribe.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Poul Anker Sørensen
  • Peter Beck-Lauritzen
Bjarne Bisgaard Jensen, Poul Anker Sørensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Drøm videre.

Kjeld Jensen, Flemming Berger, Hanne Utoft, Ron Levy, Steen K Petersen, Torben Lindegaard og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Målet er vel at komme helskinnet ud 'på den anden side' af coronakrisen -(som ikke er en gælds- og finansieringskrise som i 2007) dvs. når danskernes sundhed og sikkerhed er på plads. Bankernes aktieudbyttefordeling har ikke noget at betyde i den forbindelse. De virkelige skurke er de politikere der efterlod landet i laveste beredskab, uden ledig kapacitet til at opspore og inddæmme epidemier og de svageste betaler prisen. Spørgsmålet er desuden om vi vil acceptere fremover at over 1000 dør hvert år af almindelig influenza - i vore dage? lande med moderne højt beredskab kan i stedet spore og inddæmme epidemier på daglig basis, fx som i Singapore - hvor ca. 300 er smittede ud af en millionby.

Torben K L Jensen

Tag nu virus-epidemien som udgangspunkt for en opdeling af banker der er "too big to fail" i en investeringsbank og en med almindelige samfundsunderstøttende forretninger og få så genoprettet vores unikke real-kreditsystem der ikke skal ejes af bankaktionærer.

Kjeld Jensen, Torben Arendal, Steen K Petersen, P.G. Olsen, Lars Løfgren, Pia Nielsen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Der er tre måder et selskab/virksomhed kan bruge sit overskud til
- udbetaling af udbytte også kaldet dividente
- tilbagekøb af deres egne aktier
- investeringer det i produktion og arbejdspladser

De to førstnævnte skaber hverken vækst eller arbejdspladser. De figurere ikke på BNP og der er ingen værdiskabelse for samfundet. Aktietilbagekøbsprogrammer og udbetaling af udbytter uden tilsvarende værdiskabelse er samfundsskadelig virksomhed hvis eneste formål er at koncentrere pengene på færre hænder i stedet for at sprede den ud i samfundet til alles bedste.

"Lad være med at udbetale udbytte og foretage aktietilbagekøbsprogrammer i den nuværende situation, men fokuser på at holde hånden under de danske virksomheder og husholdninger i den sandsynligvis kommende dybe økonomiske krise".

Hvis vi beder bankerne pænt om det kan det være de vil være søde denne gang at hjælpe os. - Hvad er det dog for en gang BULLSHIT. Hvem regerer dette land fristet man til at spørge. Ja svaret giver sig selv.

"Med erklæringen fik bankerne lovning om fleksibilitet fra myndighedernes side i forhold til bankernes mulighed for yderligere låntagning i Nationalbanken mod, at de blandt andet skal sikre tilstrækkelige lån til trængte virksomheder og kassekredit til husholdninger, uden at det bliver dyrere for deres kunder."

Og i banken jubler de for det betyder også adgang til flere billige kreditpenge der kan puste aktiemarkederne og boligmarkedet kunstigt op - eller holde dem kunstigt flydende endnu en stund - situationen taget i betragtning - Der er tid til endnu nogle udbytter før lortet bryder sammen - det er fleksibiliteten i det forslag.

Sig mig er de underfrankerede eller masokister.

Det har jo vist sig den ene gang efter den anden at man ikke skal lade bankerne administrere vores penge (nationalbanken - det er vores penge - eller?) frit og kvit. De skal holdes i meget kort snor og d.v.s. at der skal være meget klare regler for hvad de må bruge penge på og hvad de absolut ikke må bruge dem til. Vi danskere er ikke interesseret i flere bobler som når de brister skal tørres af på os danskere.

Men lur mig om lidt vil vi se det samme politiske teater udspille sig som vi kender til hudløshed. For vi kan nok forstå at "nu er kassen tom" og "vi har ikke råd til".

Kom så Mette - så træd dog i karakter. Jeg beder dig.

Kjeld Jensen, Ron Levy, Steen K Petersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

"Bankerne blev skurkene efter finanskrisen – det BEHØVER de ikke blive denne gang"

Der burde ha´stået

"Bankerne blev skurkene efter finanskrisen – det FORHINDRER vi at de bliver denne gang"

Kan vi danskere få at vide hvilke sanktioner der eventuelt vil blive sat i værk fra politisk side hvis bankerne ikke lever op til "aftalen"? Hvem der bakker op om eventuelle sanktioner - hvilke partier? Er de skevet ned og er de juridisk bindende?
Har vi danskere ikke ret til at få at vide hvad aftalen går ud på og få at vide hvem der støtter tiltag hvis bankerne misbruger vores penge - eller er det måske en statshemmelighed?

Flemming Berger, Hanne Utoft og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Banker skal nok hvad de kan for at fremstå som trofaste samfundsstøtter og hjælpe pressede individer og virksomheder, lidt. Men det der med sikkerhed bliver debateret på bestyrelsesmødet er hvordan man skal pakke deregulering ind i corona-papir så lempeligere regler og ringere kontrol med bankernes ageren virker direkte nødvendige i kampen mod corona-virus.

Et andet punkt på dagsordenen er at angribe kontanter. De er skyld i coronas hurtige spredning vil vil høre og øger dødeligheden betragteligt. De skal nok finde masser af eksempler i fattige lande der kan tages ud af kontekst og bruges som "fakta". Sandheden er naturligvis at digitale penge er afhængige af bankerne, det er kontanter ikke. Derfor vil man gerne af med dem.

Jeg forstår ikke, hvorfor bankerne har behov for “yderligere låntagning i Nationalbanken” samtidig med, at de med vold og magt arbejder på at reducere kundernes indskud med negative renter. Kan nogen forklare modsætningen?