Leder

Ny Scharf-dom er en gevaldig begmand til byretten

Fredag afsagde Østre Landsret en dom i sagen om anklagen mod den tidligere PET-chef Jakob Scharf for at have brudt sin tavshedspligt ved at medvirke i bogen ’Syv år for PET’. Landsretten fastholdt det fundamentale princip, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, hvorfor Jakob Scharf i stedet for fængsel slap med en beskeden bøde på 10.000 kroner
Østre Landsret har frifundet den tidligere PET-chef, Jakob Scharf, for alle de påståede tavshedsbrud på nær et enkelt, som blev takseret til 10 dagbøder à 1.000 kroner.

Østre Landsret har frifundet den tidligere PET-chef, Jakob Scharf, for alle de påståede tavshedsbrud på nær et enkelt, som blev takseret til 10 dagbøder à 1.000 kroner.

Asger Ladefoged

Indland
3. marts 2020

Tilhængere af retsstaten kan nu drage et lettelsens suk efter fredagens dom i Østre Landsret i sagen om den tidligere PET-chef Jakob Scharfs medvirken i bogen Syv år for PET.

Kort fortalt går landsrettens dom nemlig fuldstændig på tværs af den tidligere byretsdom fra januar 2019, hvor Scharf blandt andet blev idømt fire måneders fængsel for med sine udtalelser til bogen at have brudt sin tavshedspligt i 24 forhold.

Som Information skrev dengang, dømte byretten uden at have haft adgang til et materiale om sagen, så retten selvstændigt kunne vurdere de skadevirkninger, som Scharfs efterfølger på posten (Finn Borch Andersen) påstod, var sket som følge af Syv år for PET.

Byretten baserede derfor sin afgørelse alene på Finn Borch Andersens vurderinger af de påståede skadevirkninger for PET.

Men den gik heldigvis ikke i landsretten. Landsdommerne frifandt i stedet den tidligere PET-chef for alle de påståede tavshedsbrud på nær et enkelt, som så blev takseret til 10 dagbøder à 1.000 kroner.

Tæt på frifindelse

Samtidig blev byrettens bestemmelse om konfiskation af det beløb på knap 400.000 kroner, som Scharf havde tjent på bogen, ophævet, og desuden overtog statskassen betalingen af sagsomkostningerne. I forhold til byrettens dom er det meget tæt på en frifindelse af Scharf.

Landsretten fandt ikke, at anklagemyndigheden havde løftet bevisbyrden for de påståede skadevirkninger, som bogen skulle have forvoldt PET i forhold til efterretningstjenestens samarbejdspartnere med mere. Dermed fastholdt landsretten det fundamentale princip, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Men det er ikke kun byretten i København, der med landsretsdommen nu har fået noget at tænke over. Det gælder også den nuværende ledelse af PET.

Som nogen sikkert erindrer, fik PET på to hemmelige retsmøder i oktober 2016 nedlagt fogedforbud først mod udgivelse af bogen, dernæst mod JP/Politikens Hus planlagte gengivelse af indholdet. Men hverken forlaget eller bladhuset fik mulighed for at deltage i de hemmelige retsmøder.

Og selv om PET ved det andet retsmøde havde fremskaffet bogen, blev den ikke fremlagt, hvorved byretten også her blev forhindret i selv at danne sig et indtryk.

Den klare landsretsdom må medvirke til, at PET fremover over for offentligheden bliver mindre hemmelighedsfuld.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er da godt at i det minste landsretten kærer sig om retssikkerheden i disse tider.

uffe hellum, Ken Sass og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Det her må også handle en hel del om psykologi?!

Byretten skal dømme ud fra det foreliggende bevismateriale, og det gør de vel vidende at man kan appellerer til en højere instans.

I landsretten skal beviserne være langt tydeligere, og indicierne har mindre betydning - derfor..

Som det er set før i andre sager af efterretningsmæssig om bogudgivelser, handlet helt hysterisk udenfor virkelighedens rammer i deres forståelse heraf.

Der har været udtryk fremme som; "at økonomisere med sandheden", som staten advokat i England udtrykte det efter en irettesættelse af dommeren.

Landsretten har i denne sag modsat måtte påpege overfor PETs chef, at virkeligheden ikke befandt sig i stratosfæren, men derimod skulle man holde sig mere jordbunden til birkeligheden.

Forskruetheden hos PETs chef er bekymrende, og endog mere bekymrende end det forhold som Scharf er blevet dømt for, da det vidner om manglende realitetssans om virkeligheden i den verden vi befinder os i, - og måske er det en iboende psykisk ustabil tilstand vi skal være yderst bekymret for i offentlig tjeneste på så vigtig en post.

Torben Lindegaard

@Gert Romme 03. marts, 2020 - 09:17

Det holder slet ikke ....

Hvis man taber en sag ved Byretten og bliver dømt til at afholde alle sagens omkostninger, så er de fleste private personer godt blanket af, så en appel til Landsretten ligger ikke inden for mulighedernes grænser.

Også en Byretsdom bør man kunne stole på -
og det var jo helt evident ikke tilfældet i Dommen over Jakob Scharf.

Ete Forchhammer , uffe hellum, Bjarne Andersen, Hans Larsen, David Zennaro og Ken Sass anbefalede denne kommentar

Det virker som om der er en kraftig tendens til at i byretten bliver man bare dømt i rigtig rigtig mange sager.
Vil du ha' retfærdighed, så må du lige finde 250.000 - 600.000 kr., så du kan få prøvet din sag i en højere instans.
Jeg er dybt bekymret for retssikkerheden i Danmark og har NUL TILLID til dem.

uffe hellum, Gert Romme, Daniel Rasmussen, Bjarne Andersen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar