De, der oplevede oliekrisen i 1970’erne, fortæller ofte om de bilfrie søndage som minder om et vidunderligt fællesskab. De søndage, hvor det moderne samfund lukkede ned, bilerne måtte blive hjemme, og folk gik sammen på vejene, skulle være præget af sammenhold og fornemmelsen af pludselig frihed fra alt det, der ellers pressede og stressede folk dengang.
På samme måde husker mange de store strømafbrydelser som livsbekræftende oplevelser, hvor folk fandt sammen, tændte stearinlys og med uventet glæde opdagede, at de kunne klare sig uden alt det, de troede, de var afhængige af. Det fortælles, hvordan nedbruddet i den mekaniserede, anonyme drift fremkaldte en solidaritet, de ikke havde set før, og et møde med et fællesskab, som de lige siden har længtes efter.
Hvis man med misundelse har hørt historierne om de bilfrie søndage, og hvis man med længsel har tænkt tilbage på det, der skete mellem mennesker under strømafbrydelser og andre korte undtagelsestilstande, må man se det opløftende i det, Coronavirus kan gøre ved vores samfund.
Det er en frygtelig tilstand for os, som er vant til, at verden er overskuelig, forudsigelig og under kontrol, og det er ubehageligt for os, som er vant til at kunne bevæge os frit, at vi nu skal blive hjemme og holde os væk fra andre mennesker. Og det er angstfremkaldende, at vi ikke ved, hvordan det ender, og hvad det kan udløse af socialt, økonomisk og sundhedsmæssigt kaos.
Men coronavirussen og det, der nu minder om en undtagelsestilstand i Danmark, giver os også muligheden for at hjælpe hinanden, drage omsorg for andre og vise os som et stærkere fællesskab, end vi nogensinde havde troet, vi skulle se.
Mødet med coronavirus var i Danmark en erkendelse i tre faser.
Den første var inspireret af amerikanske katastrofefilm. Vi blev bange for en farlig virus fra Kina, som var ude af kontrol!
Den anden fase var kendetegnet ved lettelse: Det var bare en heftig form for influenza, mens tredje fase var den indsigt, at selv en virus, som er ikke meget værre end de sygdomme, vi ellers lever med, og som langt de fleste overlever, kan have få forfærdelige konsekvenser. At det kan udvikle sig til en situation, hvor sundhedsvæsnet ikke har kapacitet til at tage sig af dem, som har brug for det, og hvor vi ikke kan tage os af syge på den måde, som vi tager for givet i et civiliseret samfund.
Den fælles bestræbelse på at afgrænse coronavirus og forsinke smitten er således ikke en kamp på liv og død for den enkelte, men en indsats for kunne leve op til det, som vi mener, vi skylder hinanden.
Det er en situation, som fordrer, at de, der tror, at de kan klare sig alene og har skabt deres livsvilkår selv, forstår sig selv i en større sammenhæng og tager forpligtende hensyn til helheden. Som Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har forklaret: Det er hovedsageligt de ressourcestærke, mobile danskere, som har bragt smitten til landet. Men det er nogle andre, de mest sårbare patienter og mindst mobile, udsatte borgere, det vil gå værst ud over.
De ressourcestærke individualister skal således forstå, at de af hensyn til det fællesskab, som er betingelsen for deres frihed, for en tid skal opgive friheden til at rejse, bevæge sig og udfolde sig, som de har lyst.
Det skal de umiddelbart gøre for at undgå at bidrage til at sprede en smitte, som kan blive livsfarlig for nogle helt andre. Men de skal især gøre det, fordi det også er i deres egen interesse, at de mest udsatte ikke bliver dødssyge, at sundhedsvæsnet ikke bliver overbelastet, og at samfundsbærende institutioner fungerer.
Truslen fra coronavirus minder alle om den sociale kontrakt, som er fundamentet for vores samfund og institutioner. Den tvinger os til selv at drage den omsorg for fællesskabet, vi ellers gennem skatterne har betalt professionelle for at udøve.
Det er rigtigt, at den undtagelsestilstand, som Danmark er på vej imod, appellerer til nogle af vores laveste tilbøjeligheder. Nogle vil se det som alles kamp mod alle og rage fødevarer til sig selv, andre vil misbruge deres magt og privilegier. Men undtagelsestilstanden appellerer også til det mest solidariske i hver enkelt og det stærkeste i fællesskabet.
Og tænk bare på udsigten til at kunne gøre den slags sammen, som man siden kan fortælle stolte erindringer om.
Om det bliver det højeste eller det laveste, som kendetegner Danmarks reaktion på coronavirus … det bestemmer vi selv.
Her på avisen tror vi på, at coronavirus kan fremkalde et bedre fællesskab.
Corona er vild natur, men ikke mere vild end at den går efter de svageste og på den måde ligner den ulven, som vi har valgt at acceptere, vist nok fordi vi er bange for miste forbindelsen med naturen. Kan du mærke den nu?
Vi skal først og fremmest huske, at vi alle er afhængige, livs-afhængige af helheden og at ting fungerer.
ALLE skal huske nu, at vi ikke kan dele folk op i 'svage og stærke'!!
Vi er alle svage i perioder og stærke i andre.
Som børn er vi alle svage!
Sygdomme og ulykker rammer alle uanset alder, køn, rigdom, osv.
En corona-epidemi uden kontrol RAMMER ALLE!
Hvis der ikke er kapacitet nok på sygehusene, gælder det jo for alle sygdomme, herunder trafikulykker, andre uheld i hjem og legepladser, arbejdspladser...
Vi er så vante til at tænke enten/eller og dele op i kasser, fordi vi er blevet vant til den naturvidenskabelige metode, der kun regner med det vi kan tælle og måle. Naturvidenskaben er ikke hele sandheden, den er kun en metode og en vinkel på livet.
Livets grundlag er kompleks, ufattelig og langt udenfor naturvidenskabens 'komfortzone'... ;o) ;o)
Jeg har lidt svært ved at se hvorfor social ansvarlighed og social forståelse i fbm corona og i det hele taget kan udløse et udfald mod den rationelle naturvidenskab.
Mon ikke der er noget Anna har misforstået?
Vores tilgang til og brug af naturen til individuel tilfredsstillelse og profit er snarere baseret på irrationelle forestillinger om hvad naturen og samfundet kan bære end naturvidenskabelig rationalitet. Som f.eks. at mennesket er for lille og ubetydeligt til at kunne påvirke klimaet og at forurening ingen konsekvens har for biosfæren eller aktuelt, at man ikke har en ejeninteresse i at tage hensyn til andre selv om man har en smitsom sygdom.
Det er i hvert fald ikke særligt opløftende at se unge mennesker gå amok i et supermarked.
Vi var et andet folk i 1973, kan jeg med god samvittighed sige!
Jeg har lige læst GB's og Boris Johnson regerings argumentation for hvad de foretager sig i forhold til coronaviruset. Det er meget lidt empatisk. Her lader man de fysisk/helbredsmæssige følsomme og de ældre/gamle klare sig selv.
Resultatet er, at i Storbritannien får de helbredsmæssige følsomme og ældre/gamle lov til at dø, fordi der ikke laves nogle særlige foranstaltninger for dem.
Man kan sige, at Darwins "The Survival of the fittest" læses meget tydeligt ud fra Boris Johnsons politik.
Lad de svage og de gamle dø. Lad alle dø, der er en økonomisk belastning. Er det Torys politik?
Tror nu også at der var nogle der hamstrede i 1973...
Rune Lykkebergs håb er, at vore solidariske egenskaber vil vinde over det egoistiske. Det håb deler jeg.
Rune antyder selv hamsringsbølgen, der straks satte ind som et faresignal. Tilsvarende er den aktuelle blokering af lægetelefonerne med bekymrede forespørgsler trods de klare advarsler herimod et faresignal. Og statsministerens klare udmelding om at ikke-dansktalende selv måp finde ud af at forstå budskaberne er direkte foruroligende. Så alt i alt har vi vist en del at forbedre.
Hundredvis af mennesker dør årligt i Danmark af kræft og bakterielle sygdomme forårsaget af dårligt miljø, for ikke at tale om de 200 der årligt dræbes i trafikken. Intet af dette har nogensinde skabt panik.
Nu skaber man panik og gør Covid-19 til det eneste, der er væsentlig i vores samfund. Alle andre problemer er sekundære. Medierne skriver ikke om andet, hvilket i sig selv fremmer panik og aggression, og man presser sygehusvæsenet til det yderste. Hvor er pladsen til anden nødvendig sygehusbehandling?
Man lukker nu landet ned, som om man er i krig, mens mange års debat og internationale konference om at sikre mennesket gode levevilkår, gøre noget ved det forværrede klima og de forurenede fødevarer, der produceres i stadig større mængde, ikke har ført til noget som helst.
Nu lukker man landet ned for at redde måske 10 menneskeliv, mens man på årsbasis accepterer mange hundrede, som om de er uundgåelige. Og man risikerer at fremme den værst tænkelige adfærd hos den enkelte, egoisme og kynisme.
Hvor er Statens samfundssind og reaktionsevne, når det gælder et forurenet og sygdomsfremkaldende miljø, og manipulerede fødevarer, fyldt med vacciner og rester af pesticider?
Werner Funder, 5882 Vejstrup.
- Arh..., - sammenligningen med oliekrisen i 1970erne er helt ude i hampen, det var jo ikke med evt. dødelig udgang for nogle, måske snarere tværtimod, med de bilfrie søn- og helligdage.
Fællesskabet der opstod, var en direkte følge af mangelen på at kunne bevæge sig frit til enhver tid, og havde alene bagrund i et økonomisk fællesskab i kraft af den voldsomt stigende oliepris, som kostede mange lande dyrt på den økonomiske balance.
Coronavirussen handler derimod om liv, og troværdighed til myndighederne, og det sidste mangler der sandelig meget af, - vi har oplevet et kor af brægende tosser og en salonfæhig presse til fredelige spørgsmål til koret, som har vist plancher de har kopieret der var helt uden sammenhæng med deres handlinger for at begrænse spredningen af Coronasmitten.
Dagligt i mere end en uge har der landet turister fra Malpensa lufthavnen i Lombardiet i Italien, og som siden har forladt ankomsthallen i Københavns lufthavn via taxa, busser, Metro og tog, og spredes for alle vinde til deres overnatningssteder, hoteller eller privat via Airbnb, helt uden kontrol af nogen som helst art for at begrænse smittespredningen.
Så endelig i går måtte man "give op" og lukke helt ned, for nu kunne bedrageriske teaterstykke fra regeringen og dens kloge-Åger ikke længere sige det samme vås og blive troet.
Nu ser vi folket handle selvstændigt og hamstrer, - fordi det er gået op for dem, - DE IKKE KAN STOLE PÅ REGERINGENS FOLK OG DERES HISTORIER OM AT HAVE STYR PÅ TINGENE!
Man kan ikke tolke regeringens "nedlukning af Danmark" som et fællesskabs holdning, når det er et tvangstræk regeringen fortager og pålægger os alle, - uanset hvor rigtigt denne handling u engang er - selv om det kom alt for sent.
Det har i stedet delt Danmark som det ses i hamstringsbølgen, - vi tror ikke på regeringen, men kun på os selv. og håber så vi ikke bliver ramt, og skulle det ske, så at der er plads til os på hospitalet og vi overlever.
Om ikke andet: det er godt for klimaet, at menneskeheden er sat skakmat!
Espen Bøgh:
Med din store indsigt og viden og eksempler på uforsigtighed fra en lufthavn,håber jeg da du har meddelt myndighederne om deres fejltagelse fremfor nu at bebrejde dem deres manglende kompetance?
Men for os alle er det nemmere at være bagklog en "forklog" Det er bestemt ikke rart det her og de der ejer kræver så allerede nu at alle bidrager til deres tab på omsætning,allerede efter en uge.
Jeg synes faktisk at systemet nu handler meget ansvarligt og bredt,og så er der så lige dem som ikke har fattet noget eller ikke vil,som nu eksploderer med hamstring m.v.
Espen Bøgh:
Med din store indsigt og viden og eksempler på uforsigtighed fra en lufthavn,håber jeg da du har meddelt myndighederne om deres fejltagelse fremfor nu at bebrejde dem deres manglende kompetance?
Men for os alle er det nemmere at være bagklog en "forklog" Det er bestemt ikke rart det her og de der ejer kræver så allerede nu at alle bidrager til deres tab på omsætning,allerede efter en uge.
Jeg synes faktisk at systemet nu handler meget ansvarligt og bredt,og så er der så lige dem som ikke har fattet noget eller ikke vil,som nu eksploderer med hamstring m.v.
Hvad siger forskerne om fællesskabsfølelsen med samfundssind? Se blot Jyllands-Posten fra i tisdags:
"Ifølge antropolog og adjunkt på Københavns Universitet Kristoffer Albris er der god grund til at tro, at danskerne faktisk vil udvise solidaritet. Hollywood og medierne har forstærket en fortælling om, at jungleloven hersker ved katastrofer inklusive epidemier, men ser man forskningsmæssigt på det, er den overvejende menneskelige reaktion faktisk solidaritet, siger han.
»Det er systematisk dokumenteret, at folk vil gå ret langt for at hjælpe andre, inklusive personer, som de ikke kender,« fortæller han og fortsætter:
»Man ved ikke præcist, hvor solidaritet under katastrofer kommer fra, men der spekuleres i, om det er en mekanisme, der har udviklet sig over tusindvis eller millioner af år, sådan at det ligger instinktivt i os, at vi holder sammen, hvis arten er truet.«
Albris har selv interviewet mange, der har hjulpet frivilligt ved oversvømmelser, og fælles for dem er, at de ofte har svært ved at forklare, hvorfor de egentlig hjælper:
»Der er noget instinktivt menneskeligt over det.«
Med coronavirussen går sammenholdet ud på at holde sig fra hinanden.
»Det pudsige er, at for at være solidariske med hinanden skal vi være antisociale,« siger Kristoffer Albris, som tilføjer, at solidariteten ikke varer evigt.
»I nødsituationer er der en sprudlende følelse af, at vi skal gøre noget sammen, men bagefter kommer der konflikter. Og der er ofte en regning, der skal gøres op, som også kan handle om andet end økonomi, men om ansvar og pligter, og om, hvorvidt alle gjorde det, de skulle.«"
"Undtagelsestilstanden kan fremkalde solidariteten i den enkelte og det bedste i fællesskabet... "
Det må man da håbe, og hvis det skulle føre til, at kongeriget Danmark meddeler, at det er parat til at bidrage til den løsning af et par flygtningproblemer på de ægæiske øer 7 andre EU-lande er blevet enige om, så viser tesen sig også at være rigtig.
Werner Funder
Man lukker ikke landet ned. Man prøver at tilgodese både de mennesker, der har behandlingskrævende sygdomme, så som kræftsyge, hjertepatienter mm. og dem som får behov for sygehusvæsenet, fordi de får coronavirus.
Man prøver ligeledes at holde hånden over det læger sygeplejersker mm., personalet, der passer de hospitalsindlagte. De kan nemlig også blive syge og ligeledes smitte dem de behandler. Man regner med at ca. 500.000 har sukkersyge 1 og 2. Det er både unge og gamle. Mange har gigt gamle og unge, mange får medicin mod gigten, som gør deres immunforsvar skrøbeligt.
Vi har ligeledes et utal rygere, der er mere modtagelige for coronavirus. De skal vel ikke alle dø, eller hvad, selv om jeg nu aldrig har røget.
Børn og voksne i kemoterapi har nedsat immunforsvar og vi kan blive ved.
Du kan ganske enkelt ikke sammenligne denne epidemi med f.eks. trafikdræbte. Hvad så med dem, der har kørt galt og ikke kan blive behandlet, fordi lægen har Corona.
Det kommer helt og holdent and på regeringens evne til at holde forsyninger af fødevarer konstante.
I Storbritannien skønner MI5 at de er fire missede måltider fra anarki. Gad vide hvad tallet er i Danmark?
https://www.telegraph.co.uk/news/2018/03/17/britain-four-meals-away-anar...
"Undtagelsestilstanden kan fremkalde solidariteten i den enkelte og det bedste i fællesskabet"
Det kunde det i hvert fald i det gamle Danmark som jeg kender. D.v.s. før den tid, hvor Venstre anført af Anders Fogh Rasmussen satte sig for at ændre de danske værdier og gøre op med det Anders kaldte "rundkreds-pædagogik". Ud med fællesskabet. Ind med frie tøjler for finansverdenen og den økonomiske elite. Os hverdagsmennesker skulle skilles ud fra magten og degraderes til pøblen. En pøbel hvis formål det er at skabe rigdom til eliten ved at gå i konkurenceflæsket på hinanden. Magten skulle forbeholdes eliten.
- Godt gået Anders. Ha ha ha
"Det er en frygtelig tilstand for os, som er vant til, at verden er overskuelig, forudsigelig og under kontrol, og det er ubehageligt for os, som er vant til at kunne bevæge os frit, at vi nu skal blive hjemme og holde os væk fra andre mennesker. Og det er angstfremkaldende, at vi ikke ved, hvordan det ender, og hvad det kan udløse af socialt, økonomisk og sundhedsmæssigt kaos."
Ja, det er frygteligt for den privilegerede middelklasse, som Rune Lykkeberg tilhører. Den tilstand af uoverskuelighed og uforudsigelighed, som Rune Lykkeberg og alle os andre har levet under i 2 døgn, har fattige, udstødte mennesker levet under i årtier, og middelklassens reaktion indtil nu har været at vælge at ignorere det. I hvert fald hvis man skal dømme efter, hvilken politik befolkningen har valgt at stemme på. "Solidariteten i den enkelte og det bedste i fællesskabet" har vi været dygtige til at glemme. Fattigdom i Danmark er ikke et produkt af økonomiske problemer, men af bevidste politiske valg, som befolkningen støtter. I stedet for at drømme os tilbage til 70erne, kunne vi bruge epidemien til at tænke på de mennesker, som i årevis har levet med uforudsigelighed, uoverskuelighed og manglende kontrol over deres liv samt nødvendigheden af at "holde sig væk fra andre mennesker" pga. manglende penge. (F.eks. nul børnefødselsdage.) Deres liv er et resultat af politiske valg, som de politikere, vi har stemt til magten har foretaget.
Jeg omskriver Rune Lykkebergs ord: "Om det bliver det højeste eller det laveste, som kendetegner Danmarks reaktion på fattigdom … det bestemmer vi selv." Indtil nu har vi valgt det laveste.
Øhh...
Er der ikke bare ét kritisk perspektiv på undtagelsestilstanden hos Information?
I 70´erne - årtiet for strejker på bryggerierne blev der hamstret i stor stil - øl i tusindvis blev hentet syd for grænsen for slet ikke at tale om alle de spritruter der poppede op dengang.
Vi var jo lige kommet i Fællesmarkedet - ikke sandt.
@Gunna Hölludottir
"Survival of the fittest" var Spencer, ikke Darwin.
Ivan Breinholt Leth, du er jo økonom, og det kan meget vel være, at det er et dumt spørgsmål, men anyways: kunne 'man' og kunne det være fornuftigt, at lukke børserne ned i en periode, så 'de hysteriske stoddere' dér ikke går helt balalakas, som det jo allerede - ikke overraskende - sker?
- Handlen er lukket, - gå hjem og foretag jer noget fornuftigt?
@Finn Jakobsen
Jeg er helt enig. Kan du oplyse link/kilde eller uddybe mht "statsministerens klare udmelding om at ikke-dansktalende selv må finde ud af at forstå budskaberne"?
Jeg ved at Sundhedsstyrelsens hygiejneråd er blevet oversat til flere sprog og at Rådet for Socialt Udsatte har opfordret Sundhedsstyrelsen til at lave en særlig informationsindsats målrettet socialt udsatte. Jeg arbejder til dagligt som sagsbehandler for flygtninge og er optaget af at sikre at de også forstår budskaberne. Det drejer sig om borgere med begrænset danskkundskaber, der har et dårligt fysisk helbred og lever med en række sundhedsproblemer, der potentielt kan gøre, at COVID-19 vil være kritisk for dem, skulle de blive smittet.