Leder

1. maj: Svaret på coronakrisen må ikke svigte lønmodtagerne. Og det skal være grønt

Arbejdsløsheden er voldsomt stigende, og en dyb økonomisk krise står foran os. Det er regeringens opgave, at svaret på krisen bliver både grønt og socialt retfærdigt
Arbejdernes internationale kampag fejres årligt i Fælledparken den 1. maj. I stedet er der nu sat hvide telte op til testning af potentielle coronapatienter.

Arbejdernes internationale kampag fejres årligt i Fælledparken den 1. maj. I stedet er der nu sat hvide telte op til testning af potentielle coronapatienter.

Lars Bahl

1. maj 2020

Den globale sundhedskrise har vist, at alle kan blive smittet med corona. Men det afhænger af social klasse, hvor udsat du er for at blive ramt.

Tal fra New York viser, at de fattigste områder i byen er hårdest ramt, mens virussen også har højere dødelighed blandt sorte. I perioden op til nedlukningen var det dem med de lavest betalte job, der havde sværest ved at klare arbejdet hjemmefra, og derfor var det dem, der måtte løbe den højeste risiko for at blive smittet.

Torsdag kom de seneste tal over arbejdsløsheden i USA, og de viser, at over 30 millioner amerikanere kan fejre arbejdernes internationale kampdag uden et arbejde. På halvanden måned er der mistet flere job, end der blev skabt gennem ti års opsving.

Herhjemme steg bruttoledigheden ifølge Danmarks Statistik med 13.400 personer i marts, så den nu er oppe på 117.000 personer. En stigning, der er gået langt hurtigere end under finanskrisen, og som sandsynligvis har været endnu større i april.

Staternes og centralbankernes gigantiske hjælpepakker har skullet holde hånden under både realøkonomien og de finansielle markeder, men indtil videre ser det primært ud til at have virket for sidstnævnte.

For mens udviklingen i arbejdsløshedstallene og BNP-vækst tyder på den værste økonomiske krise siden 1930’erne, er aktionærerne bemærkelsesværdigt upåvirkede. Efter en dramatisk nedtur i marts har aktieindeksene den seneste måned været stærkt stigende. Afstanden mellem Wall Street og Main Street – som de siger i USA – er blevet endnu større, end den plejer.

Flere vigtige valg

Både uligheden i sundhed og følgerne af den økonomiske krise skal håndteres, når økonomierne skal genstartes på den anden side af nedlukningerne. Og med de økonomiske kickstartsinitiativer står staterne over for en række vigtige valg.

For det første ser det ud til, at coronakrisen kommer til at betyde, at en række erhverv også på længere sigt er betydeligt udfordrede, så det ikke giver mening at forsøge at påvirke beskæftigelsen direkte tilbage på et førkriseniveau. Meget tyder på, at visse dele af detailhandlen, turisme og rejseaktiviteter risikerer at blive ramt i årevis – med store konsekvenser til følge både for flybranchen og de serviceerhverv, der lever af den.

I nogle af lavtlønsbrancherne og inden for industriproduktion kan krisen sætte yderligere turbo på automatiseringsbølgen. Hvis coronakrisen er med os i flere år, vil maskinerne vise sig at have endnu en fordel i forhold til deres menneskelige konkurrenter. De er mere hygiejniske, smitter ikke hinanden og bliver ikke påvirket af en nedlukning. Det er en proces, der har været i gang længe i mange sektorer, men som coronavirussen kan være med til at forstærke.

Også i oliesektoren vil det være vanvittigt, hvis staten holder hånden under alle de selskaber, der forsøger at holde pumperne kørende på et tidspunkt, hvor verden er ved at blive oversvømmet af olie. I de næste ti år er der brug for, at staterne gør alt, hvad de kan for at mindske den globale efterspørgsel på fossile brændsler, og det bør selvfølgelig allerede nu påvirke den måde, man svarer på krisen på.

Regeringerne står altså over for den svære udfordring at skulle genstarte en økonomi, samtidig med at den omstilles. De skal få forbruget op i gear igen, men sikre, at det sker på en ny og bæredygtig måde.

Her bliver håndteringen af flere udfordringer central. For det første skal der ske en alvorlig indsats inden for omskoling, efter- og videreuddannelse, så man sikrer, at der uddannes tilstrækkeligt til de jobfunktioner, der er brug for i en økonomi, som ikke smadrer sit eget naturgrundlag.

Omstillingen af økonomien bør også sikres ved markant højere Co2-afgifter. Det vil føre til, at nogle industrier får svært ved at klare sig og bliver udkonkurreret af mindre udledende alternativer. En nødvendig udvikling – der bliver nødt til at blive fulgt op af en øgning af kompensationsgraden for dem, der kommer til at blive arbejdsløse.

Hvis man skal sikre opbakning til en omstilling af økonomien, skal de arbejdsløse sikres ordentlige vilkår, mens de er ledige eller under omskoling. Det bør være et logisk krav for en arbejderbevægelse på 1. maj – og det bør være lige så naturligt for en socialdemokratisk regering at sikre det.

De millioner af fyrede skal ikke nødvendigvis have deres job tilbage. De skal have de job, der er brug for i fremtidens grønne økonomi.

Det var meningen, at Peter Hummelgaard skulle tale i stedet for statsminister Mette Frederiksen i Fælledparken 1. maj. Men den årlige fest under de nyudsprungne bøgegrene er blevet aflyst.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Estermarie Mandelquist
  • Steen K Petersen
  • Nikolai Beier
  • Ervin Lazar
Estermarie Mandelquist, Steen K Petersen, Nikolai Beier og Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aksel Gasbjerg

“ Regeringerne står altså over for den svære udfordring at skulle genstarte en økonomi, samtidig med at den omstilles. De skal få forbruget op i gear igen, men sikre, at det sker på en ny og bæredygtig måde.”

Øh...er der ikke en trykfejl? Skal der ikke stå “få forbruget ned i gear” i stedet for “få forbruget op i gear”.

At tro at vi kan løse klimakrisen udelukkende ved at omstille til bæredygtig energi og så ellers lade forbruget buldre derudad er naivt. Forbruget og den økonomiske vækst skal begrænses kraftigt ud fra en lighedsbetragtning, sådan at det især er de stor-forbrugende, der skal holde for. Men at tro at det kan ske i et kapitalistisk samfund er også naivt.

Agnete La Cour, Steen K Petersen, Mikkel Zess, Steffen Gliese, Morten Balling, Gert Romme, Trond Meiring og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar