Leder

Vi skal altid have en rimelig dagpengesats. Ikke kun i krisetider

Dagpengesystemet er blevet udhulet i årtier og nu – hvor titusinder melder sig arbejdsløse – bliver der efterlyst en midlertidigt højere ydelse. Men dagpengesatsen skal ikke bestemmes af, hvor mange mennesker, der er ramt af arbejdsløshed. Den skal altid være på et niveau, vi kan være bekendt
Lizette Risgaards forsøg på at frame hjælpepakkerne til erhvervslivet som en hjælp, der primært går til virksomheder frem for til den almindelige lønmedtager, er meningsløs, da mange af pakkernes milliarder jo netop går direkte til lønkompensation, så virksomhederne kan undgå at nedlægge stillinger. Men det er rigtigt, at der umiddelbart ikke er ydet den store hjælp til de mange mennsker, der allerede har mistet deres arbejde, skriver Natalie Barrington Rosendahl på lederplads.

Lizette Risgaards forsøg på at frame hjælpepakkerne til erhvervslivet som en hjælp, der primært går til virksomheder frem for til den almindelige lønmedtager, er meningsløs, da mange af pakkernes milliarder jo netop går direkte til lønkompensation, så virksomhederne kan undgå at nedlægge stillinger. Men det er rigtigt, at der umiddelbart ikke er ydet den store hjælp til de mange mennsker, der allerede har mistet deres arbejde, skriver Natalie Barrington Rosendahl på lederplads.

Ólafur Steinar Gestsson

2. april 2020

Dagpengespørgsmålet er et ømt punkt for socialdemokrater. Først blev debatten om arbejdsløshedsydelsen vel nok en af de største fiaskoer i Helle Thorning-Schmidts regeringstid, da hun og Socialdemokratiet mislykkedes med at afvikle den dagpengereform, som den tidligere borgerlige regering havde gennemført.

I januar i år genopstod debatten om dagpengene. Det skete, da en noget uvant konstellation bestående af fagbevægelsen, venstrefløjen, De Radikale og Dansk Folkeparti forsøgte at presse regeringen til at stoppe den langsomme erodering af dagpengene, der har fundet sted siden 1990’erne, fordi dagpengesatsen er blevet reguleret 0,3 procent lavere end lønnen.

»Dagpengespøgelset hjemsøger Mette Frederiksen (S),« skrev politisk kommentator Lars Trier Mogensen i den forbindelse her i avisen.

Og det var næppe ukompliceret for Mette Frederiksens regering – som har gjort meget ud af at signalere, at den modsat Thorning er ægte rød – da den blev nødt til at afvise at hæve satsen i den nærmeste fremtid og samtidig ikke kunne garantere, at den overhovedet kommer til at give dagpengene et løft i denne regeringsperiode.

Og nu er trolden endnu en gang sprunget op af æsken – denne gang i anledning af de titusinder af fyringer, som er blevet foretaget den seneste måned over hele landet som konsekvens af coronapandemien.

Næste spor i indsatsen

Denne gang er det FH’s formand Lizette Risgaard, der foreslår at hæve dagpengesatsen – dog kun midlertidigt. Det fortalte hun i tirsdagens Jyllands-Posten.

Her påpeger hun, at erhvervslivet i den igangværende coronapandemi har modtaget hjælpepakke på hjælpepakke, at det skal stoppe med at »kræve og kræve«, og at næste spor i indsatsen for at afbøde konsekvenserne af krisen må være at holde hånden under de mennesker, der allerede har mistet deres job eller vil miste det i den kommende tid.

Konkret foreslår Risgaard tre tiltag: I dag kan man maksimalt få cirka 19.000 kroner før skat udbetalt i dagpenge, men den sats skal midlertidigt hæves til 25.000 kroner om måneden.

For det andet skal selvstændige med enkeltmandsvirksomheder og freelancere have mulighed for at få dagpenge uden at skulle nedlægge deres virksomhed, som de skal i dag.

Og sidst men ikke mindst skal det være muligt for mennesker, der i dag ikke er medlem af en a-kasse, alligevel at få dagpenge – med den betingelse, at de melder sig ind i en a-kasse og forbliver medlemmer i mindst et år.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) svarer, at regeringen ikke arbejder med nogen model for at hæve satserne midlertidigt.

Han henviser til, at man i forbindelse med pandemien allerede har lempet på dagpengereglerne ved at sætte dagpengeperioden på pause, så arbejdsløse under sundhedskrisen ikke bruger af de to år, man maksimalt kan modtage dagpenge.

Helt anderledes lyder det måske lidt overraskende fra Venstre, som normalt mener, at vi i Danmark har et attraktivt dagpengesystem, og at det skal kunne betale sig at arbejde. Det konkrete forslag om et midlertidigt dagpengeløft er partiet nemlig »helt åbent for at diskutere«.

Ikke kun i krisetider

Lizette Risgaards forsøg på at frame hjælpepakkerne til erhvervslivet som en hjælp, der primært går til virksomheder frem for til den almindelige lønmedtager, er meningsløs, da mange af pakkernes milliarder jo netop går direkte til lønkompensation, så virksomhederne kan undgå at nedlægge stillinger.

Men det er rigtigt, at der umiddelbart ikke er ydet den store hjælp til de mange mennsker, der allerede har mistet deres arbejde. Derfor er Risgaards forslag også fornuftige.

Det giver for eksempel god mening at hæve dagpengesatsen set i lyset af, at en række økonomer peger på, at vi i den kommende tid kan risikere at stå i en efterspørgselskrise.

Her bliver problemet ikke, at virksomhederne har svært ved at producere, men derimod at borgerne på grund af forsigtighed eller arbejdsløshed ikke forbruger nok. Her vil det være en fordel, hvis arbejdsløse har flere penge mellem hænderne.

Dog er der noget lorent ved ideen om kun at hæve satsen midlertidigt. I stedet burde den hæves permanent. For selv om der netop i disse uger på grund af de mange fyringer er endnu flere mennesker, der er afhængige af et godt sikkerhedsnet under lønmodtagerne, så bygger vores danske arbejdsmarkedsmodel på en fair dagpengesats i alle tider – ikke kun i krisetider.

Derfor skal vi også have en dagpengesats, vi kan være bekendt, og som ikke er blevet udhulet markant, når arbejdsløsheden en dag falder igen.

Onsdag fremlagde nationalbankdirektør Lars Rohde tre prognoser for, hvor hårdt coronakrisen kommer til at ramme dansk økonomi. Og det ser ikke for godt ud. Scroll ned for at se alle tre scenarier. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • Kim Folke Knudsen
  • Torben K L Jensen
  • Marianne Stockmarr
  • Espen Bøgh
  • Anders Graae
  • Bjarne Andersen
  • Carsten Mortensen
  • David Zennaro
  • Niels Makholm
  • Dorte Sørensen
  • Per Langholz
  • Steffen Gliese
  • Dan D. Jensen
  • Poul Anker Sørensen
Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Kim Folke Knudsen, Torben K L Jensen, Marianne Stockmarr, Espen Bøgh, Anders Graae, Bjarne Andersen, Carsten Mortensen, David Zennaro, Niels Makholm, Dorte Sørensen, Per Langholz, Steffen Gliese, Dan D. Jensen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Og samtidig skal der være gode tilbud til folk, der er på kontanthjælp, så de netop kan komme til at optjene dagpenge og indgå på arbejdsmarkedet. Det kræver, at vi stopper med såkaldte nyttejobs eller i det mindste honorerer dem efter overenskomsten og med dertil knyttede rettigheder.

Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Claus Nielsen, Herdis Weins, Werner Gass, Marianne Stockmarr, Bjarne Andersen, Ebbe Overbye, David Zennaro, Dorte Sørensen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvis nogen måtte have opdaget at dagpengene er utilstrækkelige set i forhold til de forsikredes udgifter, så er det dumt at lave midlertidige forhøjelser. Det kan de arbejdsløse udenfor krisetiden jo ikke leve af.
Men denne her: "Her bliver problemet ikke, at virksomhederne har svært ved at producere, men derimod at borgerne på grund af forsigtighed eller arbejdsløshed ikke forbruger nok. Her vil det være en fordel, hvis arbejdsløse har flere penge mellem hænderne." er et billede på mangelpå forståelse for, at vi ikke kommer tilbage til en form for nprmal, hvor folk fyrer penge af, for at holde gang i væksten i virksomheder.
Vi står nemlig også i en anden krise: Klimakrisen. Den kræver forandringer af levevis for mennesker. Permanent. Den bliver vi ikke lukket ud af igen, så alt kan fortsætte som før.
Coronakrisen viser med klarhed flere områder i smfundet som er vigtige men udsultede: Sundhedssystemet og nu dagpenge.
Der skal langtidsperspektiver til.
Ikke midlertidige 'fix'.

Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess, Hanne Utoft, Kim Folke Knudsen, Dan D. Jensen, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Werner Gass, Herdis Weins, Marianne Stockmarr, Ib Christensen, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Hvis man har behov for mere end 19000 kr/md, har man tegnet lønsikring.

Der er allerede udbetalt en halv milliard kroner i ekstra dagpenge til de corona-arbejdsløse i form af afskaffelsen af 3 ugers karens: 3 u/(4,5 u/md)*19000 kr/md/menneske * 40000 mennesker ~= 500.000.000 kr

Rikke Nielsen

"Lizette Risgaards forsøg på at frame hjælpepakkerne til erhvervslivet som en hjælp, der primært går til virksomheder frem for til den almindelige lønmedtager, er meningsløs, da mange af pakkernes milliarder jo netop går direkte til lønkompensation, så virksomhederne kan undgå at nedlægge stillinger."

Meget enig i denne betragtning som giver anledning til nogle aldeles uproduktive debatter.

Og derudover også enig i, at det selvfølgelig ikke giver mening at hæve satserne midlertidigt; der er ikke forskel på at være arbejdsløs i corona-tider og i almindelige tider. Så vi trænger til en reform, der så også tager integrationsydelsen med, da den er absolut lavpunktet af, hvordan man kan behandle indbyggere i Danmark; og derfor også fremstår for mig som et pejlemærke for solidaritet.

Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Riisgaard mangler lige netop det allervigtigste, nemlig at få nedsat det ekstremt høje optjeningskrav. Med kravet om et helt års fuldtidsarbejde har man effektivt udelukket en stor gruppe, med usikre eller midlertidige ansættelsesforhold, fra at komme på dagpenge igen, når de først er faldet ud. Hvis der ikke er adgang til dagpenge, er satsen helt uden relevans.

Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Mogens Holme, Werner Gass, Herdis Weins, Ib Christensen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Mon ikke der er nogle blandt de fordomsfulde, der kunne gå hen og komme i konflikt med deres egne fordomme om, at det kun er nasserøve der er arbejdsløse.

Ville jo ikke være så godt, for en del af det politiske billede, hvis folk kom klogere og mindre fordomsfulde ud på den anden side af krisen. Det kunne også være en del af motivet til, at der bakkes op om midlertidig hævelse af beløbet.

Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Lise Lotte Rahbek og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Tillad mig at komme med en spådom.
Der vil blive skåret i dagpengene inden 2021 er omme...
Der vil blive brugt argumenter om at alle skal bidrage til "genopretningen" af økonomien osv.
Husk at fremtidig adfærd kan bestemmes ud fra fortidig og nutidig adfærd - i følge Dr Phil :-)

Lige så vel som at de borgerlige partiers pludselige omsorg for kultur området udelukkende skyldes at de medier de bruger til at skaffe indflydelse pludselig er i fare for at lukke.

Per Christiansen

Sider og venter på Mads kommer med et indlæg om fornuften at skærer i dagpengene, og skattelettelser til de mest velhavende og de dynamiske effekter af dette.

Rikke Nielsen

Jens Nielsen

Jeg gætter på, at der kommer både skattestigninger og nedsættelse af ydelser. I en periode. Den periode afgøres af, hvor godt virksomhederne klarer sig igennem krisen.

Så jo, jeg tror, du har ret, men det er også kun, fordi, jeg har hørt, at pengetræet i Finansministeriets baggård er gået ud (det sidste er skrevet med en gran af humor ;-)

Kim Folke Knudsen

Horisonten ligner et uvejr, en tordensky af hidtidig uset dimension.

En økonomisk krise som er mange gange værre end Finanskrisen og 1990´ernes krise med over 300.000 arbejdsløse ser desværre ud til at være en realitet. Fordi alle lande på Jordkloden rammes på en gang af denne SARS2 virus.

Den ledende økonomi i hele Verden USA ser ud til at bevæge på katastrofekurs som følge af SARS2 epidemiens indtog på det amerikanske kontinent.

Derfor er udviklingen af en vaccine mod SARS2 eller COVID19 den vigtigste opgave for hele Verdenssamfundet.

Jeg frygter en udvikling som minder om den økonomiske krise i 1929, med årelange alvorlige konsekvenser.

Men siden da har vi mere kendskab til afvikling og styring af økonomiske kriser. Vi har rigere centralbanker og vi har lande, som hvis de vil kan samarbejde om en fælles løsning.

Vi har mia. store militær budgetter, som nu bør dirigeres over i den civile økonomi for at være med til at afbøde de værste virkninger af den truende Verdenskrise.

så vi ikke gentager 1930´ernes langvarige krise og efterfølgende bølge af fascisme og nationalsocialisme. I Europa endte den økonomiske krise med den 2. Verdenskrig og den økonomiske udplyndring af jøderne og efterfølgende massemord på jøderne.

I Tyskland var den faldende arbejdsløshed under Adolf Hitler finansieret ved at udplyndre jøderne for Tyskland selv havde ikke nogen god kreditværdighed og ved at iværksætte et oprustningsprogram som sysselsatte tyske arbejdere med at producere nye fly, nye U-både, nye krigsskibe og tanks og våben i mængder ikke set før. De skulle bruges til den kommende krig, som NSDAP og Adolf Hitler pønsede på. Det var oprustningen til krig som nedbragte arbejdsløsheden i Tyskland ikke civil velstand.

Sådan behøver det ikke gå igen - historien gentager sig ikke. Vi er en fælles historisk erfaring rigere.

Nu gælder det i første omgang om at begrænse den sociale deroute:

Dagpenge ordningen: Alle skal kunne optages i dagpengeordningen med dagpengeret med 1 måneds varsel. Så snart A-kasse kontingentet er betalt, så er du med det samme berettiget til dagpenge.

Alle oppebærer nu adgang til 3 års dagpengeret.

For personer over 60 år forøges dagpengeperioden til 5 år og der etableres en ordning, hvor de ældre opfordres til at trække sig tilbage på egen pension. Vi står overfor et helt andet arbejdsmarked end før 9 Marts 2020.

Alle borgere har ret til at tage hul på deres private pensioner fra det fyldte 60 år. Bemærk pensionsformuen vil utvivlsomt gå ned af bakke med denne her Verdenskrise. Der kan blive mange, som slet ikke har råd til at gå på pension, men dem som kan overvej det og giv pladsen fri til vores ungdom.

Rådighedsforpligtelserne for dagpengemodtagere suspenderes det næste år.

En suspension er ikke det samme som at en dagpengemodtager ikke skal sige ja til et tilbudt job, men de arbejdsløse skal ikke sanktioneres og piskes til at søge job, som ikke findes i en kriseøkonomi.

Kontanthjælpsmodtagere fritages for alle krav om 225 timers beskæftigelse og lignende.

Kontanthjælpsmodtagere garanteres, at de ikke smides ud af deres hjem, hvis de ikke kan betale huslejen. Staten går ind og garanterer huslejebetalingerne for de borgere, som er truet af økonomisk fallit.

Rådighedsforpligtelserne for Kontanthjælpsmodtagere suspenderes det næste år. Evt forlængelse hvis den økonomiske krise trækker ud og vi f.eks har 700.000 arbejdsløse i forvejen.

Husvilde. Asylcentrene hvor der fremover ikke kommer nogen nye asylansøgere, da vi nu har indført et asylstop og nul asylsagsbehandling. Asylcentrene stilles til rådighed for de hjemløse, så der er en bedre kapacitet til at optage de mange, som ellers er truet alvorligt af epidemien ved at føre et liv på gaden. Der er brug for socialfaglige medarbejdere og medarbejdere med kendskab til misbrugs problematikker for at drive de her husly for de hjemløse.

Supplerende kan hoteller og hostels indgå aftaler om at stille værelser til rådighed for de hjemløse mod statslig finansiering.

Vi har brug for en social redningspakke aftalt mellem partierne landets fagbevægelse arbejdsgiverorganisationer og Rådet for socialt udsatte. Det haster for ellers så vokser omfanget af hjemløse og mennesker og familier som går socialt til bunds.

Vi står desværre overfor en ny tid med økonomisk krise. Der er brug for solidaritet og sammenhold.
Der er brug for at arbejdsgivere selvstændige lønmodtagere og arbejdsløse ser hinanden i øjnene og arbejder for fælles løsninger for at bringe Danmark helskindet gennem dette ulykkelige epidemi forløb.

Kim Folke Knudsen

@Rune Mariboe 2 April 2020 kl 08.24

Lønforsikringer skal hænge økonomisk sammen. Hvis bunden går ud af samfundet og antallet af forsikrede stiger eksplosivt som har adgang til ekstra lønforsikring - så går der ikke længe inden at præmien for en sådan tillægsydelse er meget højere end nu. Det vil sige de økonomisk svage fravælges. Kravene til hvem, som kan tegne en sådan forsikring kan blive strammet betydeligt op.

Bare se prisen på håndsprit nu. Jeg har set en lille flaske til salg for den nette pris af 96 kr.

Det er slet ikke sikkert, at forsikringsselskaberne kan tilbyde den slags lønforsikringsordninger i fremtiden. De er lavet til et samfund præget af fuld beskæftigelse og hvor forsikringsselskabet ved at få reelt vil gøre brug af deres ret til en tillægsydelse til dagpengene.

En længerevarende økonomisk krise kan true den finansielle sektor og ligeså forsikringsbranchen.

Store dele af fagbevægelsen havde engang et universalistisk mål om at få organiseret al arbejdskraft, herunder forsikret længst muligt, hvilket i princippet ville svare til en national, og derpå international, institutionalisering af en løn, som står i et rimeligt forhold til det produceredes værdi. Store dele af fagbevægelsen havde også som mål at arbejdskraften gradvis, eller ved revolutionære begivenheder, skulle overtage produktionsapparaterne og dermed bidrage til et bredt, folkeligt ejerskab af væsentlige samfundsinstitutioner. Disse idéer er synligt forladt, til fordel for partikulære forhandlinger om løn og arbejdsforhold mellem gigantiske mellem fagforeningsvirksomheder og gigantiske foreninger af arbejdsgivere i et medieskuespil, som typisk er givet på forhånd. Vi ser også den såkaldt danske model misbrugt i stridigheder mellem offentlige arbejdsgivere og arbejdstagere, og jævnligt regeringsindgreb, som favoriserer arbejdsgiverside.

Lønforsikringer er ét af resultaterne af udviklingen; et fænomen som, i lighed med sundhedsforsikringer etc., bryder med universaliteten i den danske socialstatsvision (som idag kaldes velfærd), og dermed problematisk hvis man ønsker sig en genrejsning af universalitetsprincipperne.

Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess, Jens Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar