Det tog meget lang tid, flere årtier faktisk, og det krævede videnskabelige rapporter, store demonstrationer, offentlige kampe, inspiration fra en svensk teenager og et historisk folketingsvalg, før vi i fællesskab hævede den grønne fane.
Folketinget, skoleeleverne, erhvervslivet, organisationerne. Alle erkendte efter valget i 2019 deres ansvar for at bidrage til, at vi sammen gør vores absolut bedste for at bekæmpe klimaforandringerne.
Men så kom coronavirus. Og flere og flere begynder at opgive de store ambitioner. Fødevareminister Mogens Jensen (S) har til LandbrugsAvisen sagt, at fødevare- og landbrugssektoren har så travlt med at sørge for, at befolkningen får mad på bordet, at han finder »det mest rigtigt at vente med at drøfte« deres egne anbefalinger til, hvordan de kan leve op til deres grønne mål.
Dansk Folkeparti har til Jyllands-Posten erklæret, at Danmark ikke længere skal stræbe efter 70 procent reduktion i 2030. Vi må nøjes med 60 procent. Og direktøren for vognmændenes brancheforening Dansk Transport og Logistik har til Politiken sammenlignet nye grønne afgifter med »kæmpestore geværgreb, som i bred forstand pålægger erhvervslivet stigende omkostninger i en situation, hvor vi skal have økonomien op i gear igen«.
Og Michael Svane fra Dansk Luftfart har ligeledes til Politiken sagt, at flybranchen vil opleve det »som et slag i ansigtet«, hvis nogen af hensyn til klimaet nu kunne finde på at indføre flyafgifter.
Coronakrisen demonstrerer forandringsparathed
Mange erhvervsdrivende er hårdt ramt af konsekvenserne af coronakrisen og kan ikke overkomme flere udgifter. Og mange politikere er så optaget af kampen mod corona, at de ikke kan overskue andre problemer. Der er en risiko for, at coronakrisen kommer til at bremse den grønne omstilling.
Men det har vi ikke tid til, og sådan behøver det ikke ende.
Coronakrisen har demonstreret, at forbrugerne ikke er hjælpeløst afhængige af en bestemt livsform, som ødelægger vores naturgrundlag, at vi sammen er i stand til at bringe meget store ofre for en fælles sag, og at der i vores samfund er et bemærkelsesværdigt beredskab til radikale forandringer. Og så fordrer den arbejdsløshed, som kampen mod corona skaber, at vi lige om lidt laver meget store offentlige investeringer.
Så hvis vi holder hinanden fast og husker, hvad de voksne lovede de unge for et år siden, kan det vise sig at være den rigtige rækkefølge. Først skaber vi den offentlige konsensus om klimakampen, og så får vi det finanspolitiske mulighedsrum til at gennemføre store grønne investeringer og radikale forandringer.
Det er virkelig ikke tiden til at flage med den grønne fane på halv. Det er nu, den skal hæves.
For én gangs skyld, nonsens, Lykkeberg!
Corona-krisen viser kun ét: at en regering med ganske få beslutninger er i stand til at sætte samfundsøkonomien i stå og indenfor få uger bombe velstand og dermed velfærd 10 år tilbage. Vi havde nok ikke forestillet os, at vi skulle komme i en situation, hvor det skete, men det kan da ikke overraske, at det er muligt.
I samme omgang er energiforbruget og CO2-udledningen reduceret massivt. Men at lukke samfundsøkonomien ned og sende mange hundredtusindvis ud i arbejdsløshed forekommer ikke at være en bæredygtig måde at løse klimaproblemet på.
@Jens Winther - kom dog med et kvalificeret bud; i stedet for et mavesurt opstød. Svenske tilstande?
Rent økonomisk er coronakrisen et lille hik. Ikke mere. Det kommer vi hurtigt over. Hvorimod klimakatastrofen lader ikke vente på sig. Vi har i bedste fald et lille tids vindue tilbage til at afbøde en uoprettelig klimakatastrofe. Og så er løbet uigenkaldelig kørt. Det er desvære fortsat ikke forstået af alle.
"I samme omgang er energiforbruget og CO2-udledningen reduceret massivt"
Det er så ikke helt rigtigt Jens Winter, som så meget af det du skriver. Energiforbruget er steget betydeligt og ligeledes CO2 udslippet. Det skyldes en hidtil ikke så ofte nævnt kilde til CO2 udledning. Internettet. Hidtil har internet forbruget haft et CO2 udlednings niveau på højde med den samlede flyindustri. Men efter corona shutdown verden over er internet CO2 udledningen steget voldsomt. Verdens datacentre køre i absolut højeste gear lige nu. Og CO2 udledningen herfra er steget tilsvarende.
Vi vil være så jublende lykkelige for ikke at behøve at være adskilt, at vi villigt vil afstå fra rigtigt meget af det luksusforbrug, der kunstigt har holdt en masse unødvendige servicevirksomheder i gang, som absolut ikke reelt bidrager til øget velstand, kun cirkulation af eksisterende værdier.
Vi har nu mødt de væsentlige elementer i en meningsfuld, menneskelig tilværelse igen under isolationen, og det skal vi bygge videre på.
Vi må ikke nogensinde igen lade os prisgive markedets 'logik'.
Men, Jeppe Lindholm, det burde være den letteste opgave i en omstilling at sikre tilstrækkelig, ikke-co2-producerende strøm til internettet.
"...at vi sammen er i stand til at bringe meget store ofre for en fælles sag, og at der i vores samfund er et bemærkelsesværdigt beredskab til radikale forandringer." Øh, ja, ellers kommer ordensmagten efter os... Jeg sidder sgu ikke i min lille osteklokke af egen fri vilje, men med overvågning og tvang kan man komme langt. Spørgsmålet er så, om et det er sådan et samfund, vi vil have, om det er værd at leve i.
Grøn omstilling min bare, folk dør af virus lige nu!!!??
Ufatteligt som man dog kan forvrænger og misbruge tingenes tilstand, der er ligesom et vigtigere emne pt. som pengene skal bruges til og helt automatisk går til!
“Men så kom coronavirus. Og flere og flere begynder at opgive de store ambitioner”
Wrong Lykkeberg! Man opgav allerede før corona, da erhvervsliv og regering vendte tommeltotten nedad til Klimarådets anbefalede, påkrævede og kompensationsbaserede forhøjelse af CO2-afgifter, og med regeringens såkaldte partnerskaber med erhverslivet og landbruget som øjensynligt ikke vil føre til meget andet end lobbyistisk symbol- og alibitiltag. For ikke at tale om stuntet med at sætte finansministeren i spidsen for klimahandlingsplanen(!!)
Corona blev blot en kærkommen lejlighed til at stadfæste denne ansvarsfraskrivelse.
Så ansvarserkendelse er sgu ikke hvad vi har brug for men derimod handlekraft!
Men folk reagerer modsat: de erkender, at det virker, når man skærer ned på fossil energi, både på co2 og forurening. De opdager, at det faktisk er rart ikke at ræse afsted imod - ingenting, som man ikke med lethed kan undvære.
Det er markeds'logikkens' sammenbrud.
Når et lys brænder ned er man tvunget til at tænde et nyt for at kunne se fremtiden - Et BIG TURN 2020 i økonomi og adfærd vi ikke har råd til lade være med.
For langt de fleste vil det formodentlig være en lettelse, at en omstilling til klimavenlighed ikke kræver større ofre. Og at de ikke gør det her og nu, men over tid.
Jeg håber virkelig at Steffen Gliese har ret.
Tjah - vi kan mene hvad vi vil. Men denne krise har vist at når Danmark er nødt til at tage sig sammen, så kan vi godt. Det er meget længe siden vi har haft en reel fælles udfordring, som krævede sammenhold langt udover personlige kortsigtede interesser.
Så hvorfor ikke tage et fælles ansvar for klimakrisen ( vores land er et af de første til at stå under vand, hvis afsmeltningen på polerne fortsætter ), og hvorfor ikke tackle den stigende og uholdbare ulighed? Vi kan bedre tage udfordringerne nu, end i en endnu værre og mere panisk situation om nogle få år.
Det er nu ganske åbenlyst at de mange nedvurderede lavtlønnede danskere, som holder vores samfund kørende, er meget vigtigere end alverdens finansspekulanter og gældsjonglører. Reaganomics og minimalstaten har endegyldigt spillet fallit. Bare se på hvordan denne krise udvikler sig i USA og Storbritannien, som er endnu mere plyndret af den ene % af skatteunddragende gældsspekulanter, som har sat dagsordenen i årtier.
Bæredygtighed har også en social og økonomisk dimension, som vi skal indtænke i alt hvad vi gør.
I stedet for at svinge pisken mod SARS-cov-19 bør vi betragte den som en kærkommen lejlighed til en gennemgribende renovation og ombygning af samfundet!
CARPE DIEM!
@Kim Houmøller - hus forbi! Artiklen handler ikke om regeringens håndtering af corona-virussen - hverken den danske eller den svenske.
I artiklen hævder Lykkeberg, at corona-krisen og håndteringen af den har givet os nogle erfaringer, og bragt os i en situation, der kan lette håndteringen af klima-udfordringerne. Jeg påpeger, at dette ingenlunde er tilfældet.
Simple as that.
Det der er den største forskel på Covid og klimaforandringerne er trusselsbilledet. Det første er konkret og tvinger til reaktion. Det andet er abstrakt, og ikke nærværende nok. Selv en vinter uden sne, og en sommer i 2018, uden en dråbe regn i 3 mdr. gør ingen forskel. Det er ikke vores land der bliver hårdest ramt af stigende vandstande, og hvis, så bygger vi bare nogle diger. Vi har nemlig både økonomien, teknologien og den nødvendige viden om hvor de skal bygges.
Lidt det samme som dem der nu undrer sig over hvorfor Finland har opbygget og vedligeholdt deres lagre af nødudstyr, og beredskab, når vi i Danmark, på trods af vores velstand, har sparet det væk. Men tilgengæld kan den samlede regning så vise sig at blive meget større for Danmark, end den bliver for Finland. Igen er det konflikten mellem den konkrete og den abstrakte trussel, der har gjort forskellen.
Nogle af os er gamle nok til at have oplevet, hvordan Erhard Jacobsen forklarede vælgerne, at kratluskere slet ikke havde miljøet som tema, men derimod kapitalismen. At Jacobsen ikke forstod en brik af hverken økologi eller ressourceomgang spillede ingen rolle for vælgere, der kunne gøre det ud for bønderne i en af Holbergs stykker.
Grønne politikere kan være ret sikre på, at de vil stå over for en betydelig opgave i forhold til de mange mennesker, som foretrækker at lade den sorte økonomi køre videre, og her skal man selvfølgelig huske, at det ikke drejer sig om at få danske til at skifte brændeovnen ud: Man skal have menneskeheden til at skifte spor, og helst uden at få mobiliseret det sorte kapel.
@Jacob Nielsen, interessant betragtning. Men på den anden side: hvorfor anser du covid-19 for at være en mere konkret trussel end klima-ændringerne? Langt de fleste af os har - som du påpeger - selv observeret noget, der i det mindste kan tyde på klimaændringer. Derimod er det af indlysende årsager kun nogle få procent der har/har haft virussen eller kender nogen, der er corona-ramt.
Det er i vid udstrækning politikerne og myndighederne, der har pisket stemningen op omkring Corona. Ikke befolkningen. På klima-området er det derimod nok befolkningen, og ikke politikerne, der går forrest med ønsker om tiltag...
Hvad angår Finland: Landet har altid haft en stor militært og politisk aggressiv nabo, som man har haft et realistisk syn på. Det har betydet, at finnerne har lavet nødlagre af både den ene og den anden slags for at være beredt i tilfælde af et angreb. Danskerne - derimod - har været karakteriseret af en naiv iver efter at høste fredsdividenden. Vi har faktisk udfoldet store anstrengelser for at bilde os selv ind, at et angreb fra østblokken var aldeles usandsynligt - uanset at nyere forskning afslører, at østblokken havde udarbejdet særdeles præcise og velovervejede planer for et angreb på Danmark.
Hvis det kan lykkes os at give Covid-19 et mildt forløb v.h.a. antistoffer fra raskmeldte coronapatienter, som Aarhus Universitet - af alle steder i verden - nu forsøger: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kan-blod-fra-helbredte-covid-19-p..., så får vi igen kræfter til klimakampen.
Mikkel Zess
"I stedet for at svinge pisken mod SARS-cov-19 bør vi betragte den som en kærkommen lejlighed til en gennemgribende renovation og ombygning af samfundet!
CARPE DIEM!"
Ja, her efter den første måned har det kostet samfundet MINDST 300 millarder kroner ekstra at holde det kunstigt i live.
Men så ved vi da, hvilke tiltag vi IKKE har råd til.
@Jens Winther, ja det er rigtigt at vores beredskab er blevet decimeret, til nærmest ingenting. Og som samfund er der overalt blevet skåret ind til benet efter New Public Management modellen. Det er ud fra et ønske om at hele tiden øge produktiviten, for beredskab koster, og så et håb om “går den, så går den”.
Og jeg er helt enig i at klimatruslen bliver konkret en dag, men vi er der ikke endnu, hvor at den koster danskere livet. Groft sagt, så er det ikke vores problem at store dele af Afrika er ved at blive ubeboeligt. Det er med andre ord nemmere at tørre klimakrisen af på andre, som USA og Kina, end det er med Coronaen, hvor Mette Frederiksen risikerede at fremstå som den der lod stå til, da der var behov for handling, altså svigtede. Og det eftermæle ønskede hun under ingen omstændigheder.
Steffen Gliese
"Men folk reagerer modsat: de erkender, at det virker, når man skærer ned på fossil energi, både på co2 og forurening. De opdager, at det faktisk er rart ikke at ræse afsted imod - ingenting, som man ikke med lethed kan undvære.
Det er markeds’logikkens’ sammenbrud."
Som så lige koster velfærdssamfundet over 300 millarder kr. pr. måned at holde kunstigt oppe.
I bliver ganske enkelt nødt til at konkludere i en kontekst, hvor staten ikke sprøjter så mange millarder ind, for om ganske kort tid, er der ingen millarder tilbage at sprøjte ind nogle steder.
Og til den tid er der et reelt grundlag at vurdere konsekvenserne af at lukke samfundet ned så alle slipper for at ræse mod - "ingenting"... for SÅ begynder det at gøre RIGTIG ondt...
Der er så mange fejlslutninger i det klimahysteri som coronakrisen har givet anledning til...