Leder

Vi må ikke svigte de transkønnede – igen

Muligheden for kønsskifte handler ikke kun om frisind og moral, men også om hvilke forbehold vi som samfund skal tage, før vi tilbyder indgreb, der er gennemgribende og i mange tilfælde irreversible. Der mangler stadig viden om og forskning inden for feltet, som er nødvendig for, at vi ikke kommer til at svigte de transkønnede igen
I sidste uge i Dagbladet Information kunne man læse fortællingen om transkønnede Daniel Valter Jensen og hans lange vej hen imod at få sit største ønske opfyldt: At få bortopereret sine bryster.

I sidste uge i Dagbladet Information kunne man læse fortællingen om transkønnede Daniel Valter Jensen og hans lange vej hen imod at få sit største ønske opfyldt: At få bortopereret sine bryster.

Sigrid Nygaard

18. april 2020

»Tænk at han skulle vente så mange år, og så tog det kun halvanden time.«

Sådan kunne man læse i Dagbladet Information i sidste uge i fortællingen om transkønnede Daniel Valter Jensen og hans lange vej hen imod at få sit største ønske opfyldt: At få bortopereret sine bryster.

Daniel måtte vente ti år på operationen. I første omgang blev han nemlig afvist, fordi han havde psykiske problemer.

Siden har Danmark heldigvis ændret både holdning til og lovgivning omkring transkønnede: I 2015 fik transkønnede mulighed for at skifte cpr-nummer.

Og i 2017 gjorde en ny vejledning på området op med den restriktive behandling, som gennem årtier havde været en hindring for hormonbehandling og operationer til flertallet af transkønnede. Med mange ulykkelige skæbner som Daniel Valter Jensens til følge.

Faktisk var Danmark et af de første lande i verden, der tilbød transkønnede behandling, men siden blev vi overhalet indenom.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas T. Jensen

Spørgsmålet er:
Hvor langt skal samfundet (vi alle sammen) strække sig/os for at bekræfte et menneske, der er overbevist om, at det er den genfødte Kristus selv?
Hvor langt skal samfundet (vi alle sammen) strække sig/os for at bekræfte et menneske, der er overbevist om, at det er en kat?
Hvor langt skal samfundet (vi alle sammen) strække sig/os for at bekræfte et menneske, ser er overbevist om, at det er født i en forkert krop?
Er det forkert at sige: "Se dig selv i et spejl, og start din erkendelse dér. Ved virkeligheden. Dine følelser vil nemlig fordreje din virkelighedssans. Som en slags hypnose."
Vores verden minder mere og mere om "Shutter Island". (Film af Martin Scorsese)
Eller man kan sige, det minder om "Dr. Moreaus ø" af forfatteren H. G. Wells. En læge er opslugt af tanken om, at pattedyr i virkeligheden ønsker at være mennesker. Ved plastisk kirurgi ændrer han bjørne, leoparder og tyrer m.m. til menneskelige væsner. Men bliver de til mennesker af den grund?
Lad os ikke blive trukket rundt ved næsen af virkelighedsfjerne og virkelighedsfjernende ideologier.
Og selv om vi ikke gør det, kan vi stadig være høflige og hjælpsomme mod hinanden.

Nike Forsander Lorentsen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar

"Vi må ikke svigte de transkønnede", skriver journalisten. Og det er jeg for så vidt enig i ud fra en opfattelse af, at vi ikke må svigte nogen. Men jeg mangler et godt argument for, at de transkønnede er den gruppe, som det er mest påtrængende ikke at svigte. Hvad med de anbragte børn? Hvad med børn og unge på ventelister til psykiatrien? Hvad med .....?

Nike Forsander Lorentsen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ovenstående kommentarer tyder heldigvis mere på uvidenhed end fordomsfuldhed.

Spørgsmålet er om det er bedre.