Leder

Vi må ikke svigte de transkønnede – igen

Muligheden for kønsskifte handler ikke kun om frisind og moral, men også om hvilke forbehold vi som samfund skal tage, før vi tilbyder indgreb, der er gennemgribende og i mange tilfælde irreversible. Der mangler stadig viden om og forskning inden for feltet, som er nødvendig for, at vi ikke kommer til at svigte de transkønnede igen
I sidste uge i Dagbladet Information kunne man læse fortællingen om transkønnede Daniel Valter Jensen og hans lange vej hen imod at få sit største ønske opfyldt: At få bortopereret sine bryster.

I sidste uge i Dagbladet Information kunne man læse fortællingen om transkønnede Daniel Valter Jensen og hans lange vej hen imod at få sit største ønske opfyldt: At få bortopereret sine bryster.

Indland
18. april 2020

»Tænk at han skulle vente så mange år, og så tog det kun halvanden time.«

Sådan kunne man læse i Dagbladet Information i sidste uge i fortællingen om transkønnede Daniel Valter Jensen og hans lange vej hen imod at få sit største ønske opfyldt: At få bortopereret sine bryster.

Daniel måtte vente ti år på operationen. I første omgang blev han nemlig afvist, fordi han havde psykiske problemer.

Siden har Danmark heldigvis ændret både holdning til og lovgivning omkring transkønnede: I 2015 fik transkønnede mulighed for at skifte cpr-nummer.

Og i 2017 gjorde en ny vejledning på området op med den restriktive behandling, som gennem årtier havde været en hindring for hormonbehandling og operationer til flertallet af transkønnede. Med mange ulykkelige skæbner som Daniel Valter Jensens til følge.

Faktisk var Danmark et af de første lande i verden, der tilbød transkønnede behandling, men siden blev vi overhalet indenom.

Før den ændrede vejledning fik kun ganske få patienter adgang til kønsskifte. Og kun efter meget lange – og ifølge patienterne ydmygende – udredningsforløb, og alene hvis de var villige til at gå hele vejen fra mand til kvinde eller omvendt.

Mennesker med psykisk sygdomme kunne ikke få behandling. Og transkønnethed blev i sig selv anset som en psykisk lidelse.

Sådan er det ikke længere. Som det første land i verden har Danmark fjernet transkønnethed fra listen over psykiatriske diagnoser. Og siden 2015 har det også været muligt for børn og unge under 18 år at blive udredt og få behandling på Rigshospitalet.

Resultatet er en seksdobling i antallet af indskrevne patienter alene på Rigshospitalet. Og antallet af brystoperationer er i Aalborg fordoblet fra 45 i 2018 til 80 i 2019.

Kampe skal stadig kæmpes

Der er ingen tvivl om, at det var nødvendigt at ændre lovgivningen og give langt flere adgang til et moderniseret behandlingssystem. Men som artikler i dagens udgave af Dagbladet Information viser, mener transkønnede voksne samt pårørende til transkønnede børn og unge stadig, at der er kampe, der skal kæmpes.

De ønsker sig blandt andet endnu lettere adgang til behandling, uden tvungne psykologiske udredningsforløb. Og gruppen af nonbinære, der hverken betragter sig som mænd eller kvinder, føler på flere måder, at de ikke bliver mødt i det nuværende system.

Omvendt er kønsidentiteten for mange patienter ikke det eneste, de har at slås med. Daniel Valter Jensen har hele livet kæmpet med blandt andet misbrug og hjemløshed.

Og selv om han efter operationen kan møde verden med en følelse af at være mere hjemme i sin krop, skal han stadig arbejde videre med sine udfordringer.

Ligesom det var et problem, at man førhen stillede krav om, at alle psykiske problemer skulle være ryddet af vejen, før man kunne komme i behandling, er det vigtigt at holde sig for øje, at behandlingen for kønsligt ubehag ikke er løsningen på alle problemer.

Og hvad nu, hvis man efter hormonbehandling eller efter en gennemgribende operation finder ud af, at man traf den forkerte beslutning?

Bekymringen gælder særligt børn og unge, som jo hverken er fuldt udvoksede eller myndige, når behandlingen bliver igangsat. Indtil videre viser forskning blandt transkønnede voksne i andet Storbritannien, at under en halv procent ønsker at rulle behandlingen tilbage.

Andre undersøgelser viser, at livskvaliteten stiger blandt børn og unge, der får tilbudt behandling. Og at antallet af selvmord daler. 

Det er med andre ord et vanskeligt og følsomt felt, som ikke kun handler om frisind og moral, men også om hvilke forbehold vi som samfund skal tage, før vi tilbyder indgreb, der er gennemgribende og i mange tilfælde irreversible. Kontra ønsket om at imødekomme alle menneskers ønske om at få et godt liv. Uanset om det lever op til eller passer ind i resten af samfundets forestillinger om kønsidentitet.

Men der mangler stadig viden om og forskning inden for feltet. I Danmark er der slet ikke påbegyndt hverken dataindsamling eller forskning i de langsigtede virkninger. Vi har ikke engang samlet overblik over, hvor mange der har fået tilbudt hvilke typer af behandling.

Med så radikale ændringer i et sundhedstilbud, er det problematisk, at vi ved så lidt. Som overlæge og leder af Center for Kønsidentitet ved Rigshospitalet, Malene Hilden, siger i dagens avis: »På kort sigt går det godt, men hvad med om 30 eller 40 år?«

Der bør vi som samfund tage ansvar og sørge for hele tiden at blive klogere. Eller kommer vi måske til at svigte de transkønnede. Endnu en gang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thomas T. Jensen

Spørgsmålet er:
Hvor langt skal samfundet (vi alle sammen) strække sig/os for at bekræfte et menneske, der er overbevist om, at det er den genfødte Kristus selv?
Hvor langt skal samfundet (vi alle sammen) strække sig/os for at bekræfte et menneske, der er overbevist om, at det er en kat?
Hvor langt skal samfundet (vi alle sammen) strække sig/os for at bekræfte et menneske, ser er overbevist om, at det er født i en forkert krop?
Er det forkert at sige: "Se dig selv i et spejl, og start din erkendelse dér. Ved virkeligheden. Dine følelser vil nemlig fordreje din virkelighedssans. Som en slags hypnose."
Vores verden minder mere og mere om "Shutter Island". (Film af Martin Scorsese)
Eller man kan sige, det minder om "Dr. Moreaus ø" af forfatteren H. G. Wells. En læge er opslugt af tanken om, at pattedyr i virkeligheden ønsker at være mennesker. Ved plastisk kirurgi ændrer han bjørne, leoparder og tyrer m.m. til menneskelige væsner. Men bliver de til mennesker af den grund?
Lad os ikke blive trukket rundt ved næsen af virkelighedsfjerne og virkelighedsfjernende ideologier.
Og selv om vi ikke gør det, kan vi stadig være høflige og hjælpsomme mod hinanden.

Nike Forsander Lorentsen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar

"Vi må ikke svigte de transkønnede", skriver journalisten. Og det er jeg for så vidt enig i ud fra en opfattelse af, at vi ikke må svigte nogen. Men jeg mangler et godt argument for, at de transkønnede er den gruppe, som det er mest påtrængende ikke at svigte. Hvad med de anbragte børn? Hvad med børn og unge på ventelister til psykiatrien? Hvad med .....?

Nike Forsander Lorentsen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ovenstående kommentarer tyder heldigvis mere på uvidenhed end fordomsfuldhed.

Spørgsmålet er om det er bedre.