75-års fødselsdag: Information er et håbløst projekt, som bliver ved med at lykkes

Information er et håbløst projekt, og det har det været, lige siden avisen for 75 år siden blev grundlagt af modstandsfolk, som på befrielsesdagen erobrede det nazistiske dagblad Fædrelandets hus i Sankt Annæ Passage. Her har Information ligget lige siden.

Det var allerede i 1943 håbløst, at Børge Outze, redaktør for Politiforbundets blad og kriminalreporter ved Nationaltidende, besluttede at lave illegale nyhedsbreve, som udbredte de nyheder, der under den tyske besættelse blev undertrykt af censuren. Til Information hed det først, men en dag glemte redaktionssekretæren det lille ’til’, og så fik avisen sit navn. Information.

Outze fortsatte med nyhedsbrevene, selv efter han måtte gå under jorden, og da han blev fængslet, tog hans kammerater over. Økonomien i projektet var elendig, og der var i starten ikke mere end otte abonnenter. Men fordi nogle troede på det håbløse projekt og udgav et nyhedsbrev med de forbudte sandheder om, hvad der skete i landet, blev modstandsfolk, verdenspressen og vores allierede informeret om begivenhederne under besættelsen.

Det var også håbløst efter krigen at ville lave et dagblad i fredstid ud af et nyhedsbrev skabt i krigstid. I modsætning til de andre aviser havde Information ikke et publikum defineret ved deres sociale klasse eller tilhørsforhold til et politisk parti. Information havde derimod en sag, som var, at avisen med Ejvind Larsens ord »hjælper hvem som helst med at gøre sig fri, som vil gøre det på en måde, så vedkommendes frihed ikke går ud over andre«.

Det var derfor, at en avis skabt af modstandsfolk, der troede på fædrelandet, USA og NATO, for næste generation kunne blive organ for ungdomsoprøret og stedet for dem, der ville gøre sig fri af det gamle samfunds fordærvede autoriteter og udvikle ideer om et mere retfærdigt samfund. Der var kamp om avisens linje, læsermøder og konflikter, men sagen var den samme som altid: At ingen skal finde sig i at blive bestemt over af autoriteter, som de ikke anerkender, og at frie ord er en forudsætning for, at vi kan blive myndige sammen.

»Selvglædens slyngelstue«

Endnu mere håbløst var det efter verdenshistoriens største højkonjunktur at råbe op om naturødelæggelserne. Det var ikke en forbudt sandhed, men en stærkt ubehagelig indsigt. Økonomien på avisen var stadig jammerlig, og abonnenterne forsvandt, men Information fortsatte gennem årtier med at undersøge og udbrede klimakrisen som et vilkår.

Og Information kan være ubehageligt selskab. Det er ikke tilfældigt, at avisen bliver kaldt for »hørmeren«, og det er vildt provokerende med en avis, hvis læsere tror på, at de er kloge nok til at være med til at bestemme, og hvis medarbejdere er overbeviste om, at vi med undersøgelse af magt, udbredelse af viden og udvikling af nye ideer er med til at skabe en bedre verden. Den tendens til selvovervurdering fik Paul Hammerich til at kalde Information for »medieverdenens geniskole og selvglædens slyngelstue«.

Men Information har nu overlevet i 75 år, og vi er fortsat håbløse og urealistiske. De sidste par år har vi blandt andet kortlagt pensionsselskabernes aktieinvesteringer, så opsparere kan se, hvilken verden deres penge er med til at skabe, og sammen med gode folk har vi foreslået et borgerting, hvor almindelige borgere kan være med til at udforme klimapolitikken. Nu er flere hundrede millioner pensionskroner flyttet fra investeringer, som åbenbart ikke tålte afsløringer og åbenhed. Borgertinget er vedtaget, og klimaministeren har erklæret, at Jørgen Steen Nielsens klimabog, som bygger på 30 års håbløs journalistik i Information, er pensum for alle i regeringens grønne udvalg.

Informations historie viser, at modstand og indflydelse kan forenes i en avis, og oplysning og frigørelse kan forbindes i et journalistisk projekt. Og hvis man tror på sine læsere og taler til det højeste i fællesskabet, så kan det håbløse blive ved med at lade sig gøre.

Det er vores opgave og løfte til de læsere, som er grunden til, at vi stadig er her.

Med en omskrivning af oplysningsfilosoffen Kant: »Information er fællesskabets udgang af dets selvforskyldte umyndighed«.

Tak for kampen, den er kun lige begyndt.