Leder

Coronakrisen har fået Venstre til at indse, at mørklægning er uacceptabel. Nu glæder vi os til deres opgør med offentlighedsloven

Regeringen og myndighederne har været for tilbageholdende med at fremlægge de tal og data, der ligger til grund for deres beslutninger under coronakrisen. Det er derfor en god nyhed, at et flertal i Folketinget har fundet sammen i en åbenhedsalliance
Man må håbe, at Venstres nyfundne indsigt i farerne ved mørklægning vil få partiet til på den anden side af krisen at tage et opgør med den gældende offentlighedslov, for det er selvfølgelig ikke kun i den aktuelle krise, at hemmeligholdelse er uacceptabel, når der skal træffes vigtige politiske beslutninger, skriver Anton Geist i sin leder.

Man må håbe, at Venstres nyfundne indsigt i farerne ved mørklægning vil få partiet til på den anden side af krisen at tage et opgør med den gældende offentlighedslov, for det er selvfølgelig ikke kun i den aktuelle krise, at hemmeligholdelse er uacceptabel, når der skal træffes vigtige politiske beslutninger, skriver Anton Geist i sin leder.

Niels Christian Vilmann

7. maj 2020

Der er det fine ved kampen mod corona, at gode kræfter forenes om at udtænke løsninger og deltager i vurderinger af, om den fulgte kurs er den rigtige. Det gælder både eksperter, politikere, medier og borgere.

Men samarbejdet forudsætter åbenhed. Tal og data skal i videst muligt omfang lægges frem, så de kan danne grundlag for en konstruktiv offentlig diskussion om, hvordan vi som land skal agere.

På den front har regeringen og myndighederne hidtil ladt meget tilbage at ønske.

Oppositionen har længe kritiseret regeringen for i alt for høj grad at hemmeligholde det vidensgrundlag, som den træffer sine beslutninger ud fra. Rapporter og notater fra sundhedsmyndighederne bliver måske nok offentliggjort eller delt med Folketinget. Men det gør de bagvedliggende data og modeller ikke.

Og i flere tilfælde har politikere på tværs af Folketinget med rette følt sig underinformeret – eksempelvis om den mangel på udstyr, som efter alt at dømme var den egentlige årsag til, at de danske myndigheder i lang tid forfulgte en alt for fodslæbende teststrategi.

Også regeringens støttepartier har meldt sig blandt kritikerne. Og senest har to professorer i infektionsmedicin sammen med læge og ph.d. i sundhedsformidling i et indlæg i Berlingske advaret om, at væsentlige sundhedsfaglige oplysninger bliver tilbageholdt af myndighederne.

Åbenhedsalliancen

På den baggrund er det glædeligt, at en alliance uden om regeringen bestående af oppositionen samt De Radikale og Alternativet er gået sammen om et såkaldt åbenhedsmanifest.

Partierne har tilsammen flertal i Folketinget, og de kræver nu »fuld åbenhed om alle data og alle beslutninger, der træffes i coronakrisen«.

For som Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, skriver på Twitter, er »mørklægning og hemmeligholdelse af data (…) helt uacceptabel, når så afgørende beslutninger for vores samfund skal træffes«.

Man må håbe, at åbenhedsalliancen er parat til at udnytte sit flertal til at sætte sig igennem over for regeringen.

Og så må man for øvrigt også håbe, at Venstres nyfundne indsigt i farerne ved mørklægning vil få partiet til på den anden side af krisen at tage et opgør med den gældende offentlighedslov, som de hidtil har værnet om sammen med socialdemokraterne.

For det er selvfølgelig ikke kun i den aktuelle krise, at hemmeligholdelse er uacceptabel, når der skal træffes vigtige politiske beslutninger.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Troels Ken Pedersen
  • Dorte Sørensen
  • Morten Wieth
  • Poul Anker Juul
  • Marianne Stockmarr
  • Dorte Schmidt-Nielsen
  • Christian Skoubye
  • Ole Svendsen
  • Estermarie Mandelquist
  • Agnete La Cour
  • Carsten Mortensen
  • Brian Nocis Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Jane Jensen
  • jørgen djørup
  • Bjarne Andersen
  • Lillian Larsen
  • Dan D. Jensen
  • Poul Anker Sørensen
  • Peter Beck-Lauritzen
Eva Schwanenflügel, Troels Ken Pedersen, Dorte Sørensen, Morten Wieth, Poul Anker Juul, Marianne Stockmarr, Dorte Schmidt-Nielsen, Christian Skoubye, Ole Svendsen, Estermarie Mandelquist, Agnete La Cour, Carsten Mortensen, Brian Nocis Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jane Jensen, jørgen djørup, Bjarne Andersen, Lillian Larsen, Dan D. Jensen, Poul Anker Sørensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dan D. Jensen

Jeg glæder mig som en lille dreng før jul, til at se Venstre m.fl blæse og have mel i munden.
Jammen hvilken herlig opvisning i jonglering af dobbeltmoral med en hær af spindoktorere som choaches ---- Jeg kan næsten ikke få luft af bare spænding
Men ak, Julemanden findes jo ej heller

Per Christiansen, Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Karsten Lundsby, Mogens Holme, Bjarne Andersen, Gitte Loeyche, Marianne Stockmarr, P.G. Olsen, Torben Bruhn Andersen, Christian Skoubye, Ervin Lazar, Ole Svendsen, Niki Dan Berthelsen, nils valla, Bjarne Bisgaard Jensen, Jane Jensen, jørgen djørup og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Nå, men loven bliver vel genindført når de igen "får nøglerne til Statsministeriet"? XD

Henrik Peter Bentzen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

Der var for øvrigt ikke een eneste af fortalerne for "mørklægningsloven", der i sin tid ville nævne et konkret eksempel, hvor de mente den tidligere offentlighedslov havde været et problem?
Hvorfor mon egentlig?

Den daværende offentlighedslov, gjorde det langt lettere for graver journalister, at opdage konkrete eksempler på rævekager, manipulation og snyd, hvor regeringen førte folketinget og befolkningen bag lyset.

I hvilke konkrete situationer var det mon, at fortalerne for mørklægningsloven syntes, at den tidligere offentlighedslov havde været et problem???

Var det mon nogle situationer, hvor de var blevet afsløret i at have fingrene for langt nede i "rævekagedåsen"?? Og var det mon træls at blive opdaget??

Nej, da!!! Hvordan kan du dog tro det???

Sjovt nok skulle Venstre have fået indført i forliget bag "mørklægningsloven", at ændringer af "mørklægningsloven" kun kunne gennemføres, hvis partierne bag forliget var ENIGE om det.
Det betyder i praksis, at hvert eneste parti, der var med til at indføre "mørklægningsloven" har en form for "veto-ret", hvis nogen skulle finde på at rulle "mørklægningsloven" tilbage. Ellers er der jo forligsbrud.

Hvor er det dog godt, at Venstre m.fl. nu endelig har set lyset og finder »mørklægning og hemmeligholdelse af data (…) helt uacceptabel, når så afgørende beslutninger for vores samfund skal træffes«.

Det er en gratis omgang, for hvor sandsynligt er det lige, at bare eet af partierne i forliget bag "mørklægningsloven" ikke "nedlægger Veto"???

I denne situation: Forligsbrud - JA TAK! :-)
Venstre m.fl. må meget gerne gå forrest med deres nyvunde indsigt og genfundne anstændighed!
Vi er nemlig rigtig mange, der gerne vil have den gamle offentlighedslov tilbage.

Per Christiansen, Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer , Frank Borchorst, Niki Dan Berthelsen, Dorte Sørensen, Karsten Lundsby, Dan D. Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Andersen, Gitte Loeyche og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

Intet parti med blot den mindste chance for at komme i regering, kommer til at ændre så meget som et komma i Offentlighedsloven. Selv det ubetydelige SF stemte som bekendt for. Så den debat kan vi lige så godt begrave først som sidst.

Lad os i stedet arbejde på at få FNs Aarhus-konvention til at fungere.

Her har vi trods alt mulighed for at hente hjælp udefra via FNs komite til overvågning af konventionen.

Det følger af konventionen, at den danske stat er forpligtet til at offentliggøre samtlige domme og afgørelser, der på nogen måde kan relateres til begrebet miljøoplysninger.
Ingen som i absolut ingen journalist har interesseret sig for, at FNs overvågningskomite i lang tid har undersøgt, at den danske stat forbryder sig mod denne bestemmelse. Det er ellers en bestemmelse, som skal sikre, at borgere kan forvisse sig om domspraksis inden de anlægger sager mod staten med dens uendelige resurser i form af kammeradvokatens mere end 600 ansatte.

Aarhus-konventionen pålægger ligeledes den danske stat aktivt at formidle miljøoplysninger. Denne pligt er udmøntet i bekendtgørelsen om aktiv formidling af miljøoplysninger. Bekendtgørelsen indebærer, at myndigheder og institutioner, der er omfattet bekendtgørelsen, skal tilrettelægge sager på en sådan måde, at oplysningerne umiddelbart kan formidles via Internettet. Begrundelsen for denne bestemmelse er, at den skal sikre borgeres mulighed for at deltage i den offentlige debat på et oplyst grundlag. I dag kan en borgere vente i måneder på en aktindsigt, der hvis bekendtgørelse blev fulgt, kunne klares med et tryk på en knap. Er der nogen der har set denne bestemmelse anvendt i forbindelse med den pågående pandemi? Nej, vel.

Det kunne for eksempel skyldes, at en institution som Folketingets Ombudsmand indtil videre ignorere klager over den manglende overholdelse af bekendtgørelsen. Af hensyn til de sarte sjæle i dette forum, skal jeg undlade at uddybe ombudsmandens ageren på det område.

Det kunne også skyldes at absolut ingen aviser inklusive dette dagblad optager indlæg om emnet og slet ikke ønsker at behandle emnet redaktionelt.

Jeg stopper her, men listen over emner er langt fra udtømt.
Smøg nu ærmerne op og kom i gang.

Per Christiansen, Niki Dan Berthelsen, Karsten Lundsby og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Lad nu være med at være naiv. Det holder kun indtil Venstre selv sidder i regering. Lige nu er den jo gratis når man sidder i opposition.

Morten Wieth, Karsten Lundsby, Gert Romme og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Det sjove / tragisk komiske er , er hvordan vi alle blev belært om hvem de er, dem der selv viser de har noget at skjule.

John Damm Sørensen

Ole Svendsen:
"Vi er nemlig rigtig mange, der gerne vil have den gamle offentlighedslov tilbage."

Hvornår er den blevet afskaffet.?

Den gælder stadig i fuldt omfang for myndigheder, der har den mindste berøring eller indflydelse på miløoplysninger. Det er forsøgt, at basere miljøoplysningsloven på den nye offentlighedslov, men man måtte til sidst indse, at listen af undtagelsesbestemmelser langt oversteg egentlige bestemmelser. Det var trods alt for pinligt. Hvorfor forslaget faldt, og vi nu står med 5 love til regulering af borgeres aktindsigter.

Alt sammen fordi den tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen valgte at tilsidesætte kommissoriets helt klare krav om at tilvejebringe et forslag til en samlet offentlighedslov.

Hvis man læser kommissionens betænkning efterlades man med indtrykket af, at man næsten ikke beskæftigede sig Aarhus-konventionen, og Hans Gammeltoft Hansen gjorde da også alt hvad han kunne for at skjule, hvad der blev sagt og debatteret i kommissionen ved konsekvent at nægte aktindsigt. Han havde bare overset, at han også var omfattet af begrebet miljøoplysninger og med miljøoplysningsloven i hånden, kunne man erfare, at kommissionen lå inde med en ca. 4,5 cm tyk stak A4 sider om emnet. Desværre lykkedes det bare for Hans Gammeltoft Hansen at forhale processen så længe, at betænkningen for længst var trykt, og aktindsigten derfor var uden væsentlig betydning. Udover, at jeg her 10 år senere kan berette om, hvad der foregik.

Lukas 15:7
"Jeg siger eder: Saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse."

Eva Schwanenflügel, Niki Dan Berthelsen, Esben Lykke og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Alt skal frem i lyset, også partiernes 'pengeklubber'.

Ole Svendsen, Per Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar