Leder

Rune Lykkeberg: Hvis Mette Frederiksen vil holde sine løfter i Danmark, skal hun træde i karakter i Europa

Hvis statsministeren vil realisere det, hun har lovet vælgerne i Danmark, og forsvare det, hun selv står for, skal hun sige ja til Merkel og Macrons udkast til et stærkere Europa
»Hun (red. Mette Frederiksen) har nu chancen for at vise, at man som solidarisk socialdemokrat i dag må træde i karakter som progressiv europæer,« skriver Rune Lykkeberg i denne leder. 

»Hun (red. Mette Frederiksen) har nu chancen for at vise, at man som solidarisk socialdemokrat i dag må træde i karakter som progressiv europæer,« skriver Rune Lykkeberg i denne leder. 

Claus Bech

27. maj 2020

Mette Frederiksen står foran en af de beslutninger, der vil definere hende som statsminister. Og indtil videre tyder meget på, at hun vil træffe en beslutning, der er dårlig for Danmark og farlig for Europa.

Hun skal afgøre, om Danmark vil være med i en fælleseuropæisk redningsaktion, der kræver, at vi overfører penge direkte til de lande i Europa, som økonomisk er mest belastet af kampen mod coronavirus.

Eller om vi sammen med andre velstående europæiske lande vil stemme imod og stå uden for med det argument, at danske skatteborgere ikke skal betale for at redde lande som Italien og Spanien.

Danmark bør gå med – det er i vores egne økonomiske og politiske interesser. Og det er det absolut bedste forsvar for alt det, vi står for, og som Mette Frederiksens egen regering har lovet, at den vil kæmpe for.

Men det er ikke en let pædagogisk opgave for statsministeren. Siden Anders Fogh Rasmussen har de danske statsministre offentligt været europaskeptikere, mens de økonomisk har været stærkt hjulpet af det indre marked, som har skabt betingelser for velstand og beskæftigelse i Danmark. Det har været uden omkostninger at brokke sig over Bruxelles. 

Nu skal Mette Frederiksen forklare offentligheden, hvorfor de penge vi bruger på en fælleseuropæisk redningsaktion, gør mere nytte for Danmark, end de penge vi bruger herhjemme. Og hun skal understrege, at vi med udsigt til en kolossal krise i de europæiske økonomier og et aggressivt pres fra Kina og USA står i en ny historisk situation.

’De sparsommelige fire’

Statsministeren skal altså indtage en ny politisk position. Vi har nemlig vænnet os til, at vi kunne være politisk nationale og teknokratisk europæiske på samme tid. At vi ikke behøvede tage politisk stilling til, hvad vi ville gøre for at holde sammen på Europa økonomisk, fordi det blev klaret af Den Europæiske Centralbank, som gennem sindrige manøvrer, de færreste borgere forstår, kunne redde finansmarkederne, redde Sydeuropa og bevare Eurozonen nogenlunde intakt.

Men den måde at gøre tingene på blev for et par uger siden udfordret af en meget omtalt dom fra den tyske forfatningsdomstol, som slog fast, at Centralbanken ikke har demokratisk legitimitet til at føre en pengepolitik, der reelt er ved at blive en fælles finanspolitik for Europa.

Konsekvensen af den dom er, at politikerne selv må tage det ansvar, som de alt for længe har skubbet over til Centralbanken. De folkevalgte skal tage over og løse de problemer, som teknokraterne ikke længere har et sikkert mandat til at håndtere.

Det gjorde Tysklands kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i sidste uge med et epokalt forslag til en såkaldt recovery fund på 500 milliarder euro, der skal overføres til de lande, som økonomisk er mest belastet af kampen mod coronavirus. Merkel henviste i øvrigt til dommen fra den tyske forfatningsdomstol og sagde, at genopretningsfonden kun var et første skridt på vej mod en ny Europæisk Union.

Danmark har sammen med Sverige, Østrig og Holland etableret en gruppe, som kaldes ’de sparsommelige fire’, og som afviser at betale til genopretningsfonden.

Det kan være en forhandlingstaktisk position for regeringen, der kan bruge den indledende afvisning til at forsvare den danske EU-rabat.

Det kan også være en strategisk position for statsministeren, hvis magt bygger på neutraliseringen af Dansk Folkeparti og modstanden fra det, der både er blevet kaldt Udkantsdanmark og Det Gule Danmark. Hun har lovet dem kompromisløs udlændingepolitik og forsvar for Danmark mod Bruxelles. Til gengæld har hun fået mandat til at lave grøn omstilling, økonomisk omfordeling og velfærdsinvesteringer.

Nu må Mette Frederiksen fortælle, at hun kun kan realisere det, hun er demokratisk valgt til i Danmark, hvis Europa hænger sammen økonomisk. At vi som en lille eksportbaseret økonomi skal kunne afsætte vores ydelser og varer på det indre marked, hvis vi skal finansiere velfærdsstaten. Merkel beder jo heller ikke de tyske skatteborgere om at overføre penge til Italien, bare fordi hun vil være god ved italienerne. Hun gør det for at hjælpe den tyske økonomi, som ikke kan klare, at Italien bryder sammen.

Og hvis vi giver vores lille andel til genopretningsfonden, vil det være med til at forpligte de andre europæiske lande til at kaste langt flere penge i puljen. Det vil for Danmark ende som en mere effektiv investering end blot at bruge pengene herhjemme.

Også i et større perspektiv går kampen for det, Mette Frederiksen tror på, gennem et stærkere Europa. USA og Kina er begge i økonomisk krise efter kampen mod pandemien, de vil fra hver deres side lægge pres på europæerne for i handelsaftaler at sænke vores standarder, svække vores rettigheder og gå på kompromis med vores principper.

EU er ikke langt fra en perfekt solidarisk union, men det er det bedste institutionelle forsvar, vi har mod det værste og mest destruktive i den globale kapitalisme. Økonomisk betragtet er de europæiske stater hver for sig småstater på verdensmarkedet, som kineserne og amerikanerne kan køre over, hvis det er i deres interesse.

Så hvis vi vil insistere på at forsvare vores privatliv over for techgiganterne, hvis vi vil beskatte de multinationale selskaber og kæmpe for en offensiv grøn omstilling, skal vi gøre det som del af et politisk og økonomisk stærkt Europa.

Det er den indsigt, som skal vejlede Mette Frederiksens definerende beslutning. Hun har nu chancen for at vise, at man som solidarisk socialdemokrat i dag må træde i karakter som progressiv europæer. 

Vi samler, sorterer og prioriterer de vigtigste historier om coronavirus. Hver mandag eftermiddag
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Eskelund
  • Lars Koch
  • Halfdan Illum
  • Svend Erik Sokkelund
  • Eva Schwanenflügel
  • Anders Olesen
  • Lasse Kristensen
  • Torben Ethelfeld
  • Jørgen Mathiasen
  • Bjarne Jørgensen
  • Bent Gregersen
  • Espen Bøgh
  • Lisbeth Glud
  • Ervin Lazar
  • Torben K L Jensen
  • Torben Lindegaard
  • Carsten Munk
  • uffe hellum
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Pietro Cini
  • Peter Knap
  • Erik Karlsen
  • Frank Borchorst
  • Poul Anker Sørensen
Jesper Eskelund, Lars Koch, Halfdan Illum, Svend Erik Sokkelund, Eva Schwanenflügel, Anders Olesen, Lasse Kristensen, Torben Ethelfeld, Jørgen Mathiasen, Bjarne Jørgensen, Bent Gregersen, Espen Bøgh, Lisbeth Glud, Ervin Lazar, Torben K L Jensen, Torben Lindegaard, Carsten Munk, uffe hellum, Bjarne Bisgaard Jensen, Pietro Cini, Peter Knap, Erik Karlsen, Frank Borchorst og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Bødtcher-Hansen

26/maj2020

Kære alle sammen ...

Bevar Danmarks suverænitet:

Bevar alle vore fire forbehold
i relation til vort medlemskab
af EU ... ellers skal vi ud af EU.

Kærlig hilsen
Claus

Flemming Berger, Birte Pedersen, Søren Kramer, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Henrik Peter Bentzen, Erik Winberg, Jørgen Skov Nielsen, Jacob Nielsen, Karsten Lundsby, Peter Høivang, Jan Kauffmann, Espen Bøgh, Ervin Lazar, Carsten Mortensen og Henrik Madsen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Jeg har ikke set et tal, der indikerer, at Italien Spanien er hårdere ramt økonomisk af kampen mod corona end Danmark.
Faktisk er der i dag dukket et tal op fra Spanien, at de er sluppet for udbetaling af 38.500 pensioner på bare en måned, hvor Danmark ikke kan regne med samme fremtidige økonomiske bonus - det lyder måske kynisk, men det drejer sig jo ikke om at sende blomster til de døde eller trøstende ord til de efterladte men om cool cash til landenes regeringer.
De sydeuropæiske landes økonomiske problemer er blot blevet forstærket af corona-krisen og vil også være der efter evt. at have modtaget milliarder af Euro.
Hvis endelig der skal sendes penge, hvorfor så ikke det dobbelte, Danmark har åbenbart rigelig med penge(OK der mangler et par hundrede mia., men hvad betyder det?) og så behøver de (måske) ikke FORLANGE flere penge i tilfælde af en "anden bølge".

Marianne Stockmarr, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Jacob Nielsen og Henrik Madsen anbefalede denne kommentar
Poul Anker Sørensen

Du har helt ret, Rune Lykkeberg

Halfdan Illum, Dan D. Jensen, René Arestrup, Jan Rosberg, Svend Erik Sokkelund, Birte Pedersen, Anders Olesen, Carsten Munk, Torben Lindegaard, Gitte Loeyche, Ole Svendsen, Frank Borchorst og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Jeg syntes Mette leverer rigtig godt på EU, i forhold til hvad jeg forventede. Måske hvis hun kunne levere lidt bedre på social dumping. Hvis hun bliver blød på begge dele, bliver der risiko for mere Brexit stemning.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

> EU er ikke langt fra en perfekt solidarisk union

Har der ikke sneget sig et ekstra "ikke" ind?

Pia Nielsen, Morten Kjerulf, Ete Forchhammer , Erik Winberg, Susanne Kaspersen, Karsten Lundsby, Katrine Damm, Ole Svendsen, Mikael Aktor og Henrik Madsen anbefalede denne kommentar
Henrik Madsen

Hun behøver ikke sende penge til Spanien eller Italien for at holde sit løfte om at lukke friskoler hvor mere end 50% af eleverne er muslimer. Hun har lovet mange ting, som hun kunne overveje at holden (endda uden at sende penge ud af landet). ps. Antal døde per 1 million indbyggere siger intet om de økonomiske konsekvenser af covid-19. (som også påpeget ovenfor)

Jeg tror der er rigtig mange Italienere, der har bedre råd til at støtte Italien, end den helt almindelige Dansker. Hvis EU kunne starte med øget lighed i de enkelte lande, tror jeg fremtiden er bedre sikret, end hidtil, hvor EU øger uligheden.

Christian RW Christensen, Søren Kramer, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Henrik Peter Bentzen, Niels Bent Johansen, Jacob Nielsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Niels Kristian Jensen

Andre analyser peger på, at de lande i forvejen havde undladt at indrette deres økonomier til virkeligeheden. De ville være gået i stå med eller uden Covid-19.

For få reformer, for sent

Hvis det skal ændres, så er det lån på betingelser af refomer, der skal gives. Ikke bare et planøkonomisk forsøg på at dem i gang, årsagen skal behandles, ikke bare symptomerne. Og det behøver man ikke nødvendigvis en mere "enstemmig" union for at kræve.

Der kunne i hvert fald nemt opstå et stort fælles fjendebillede "Det er EU's skyld" i de lande, som må indføre (skrappe) reformer, som deres egne regeringer har undladt i så mange år.

Ole Svendsen

Hvis man er i tvivl om hvad man skal gøre, kan det være godt at stille spørgsmålet:
"Hvad er til fælles bedste i denne situation?".

Rune Lykkeberg har en vigtig pointe. Jeg ser langt fra EU som perfekt, og er også kritisk overfor en del af systemet. Men omvendt har vi her mulighed for at hjælpe nogle lande, som i dén grad har brug for hjælp. I denne situation er det også i Danmarks egen interesse at hjælpe disse lande.

Danmark er i dén grad et eksport land, der har en stor eksport til EU. Det er i vores interesse, at de andre lande både har råd til - og lyst til - at købe vores varer. Vores modstand kan også få borgere i andre europæiske lande til at "stemme med kreditkortet" og fravælge danske varer.

Det er som om den "os vs dem" retorik, der har præget DK siden 2001, hvor Fogh gav DF alt for meget indflydelse, har fået os til at blive mere egoistiske og mindre hjælpsomme. DK var et af de lande som hjalp de andre mindst under corona krisen. Bare tænk på de ubrugelige respiratorer, som blev sendt til Italien.

Hvis man nu erstatter et "OS vs DEM" med et "VI".
Hvad er så til fælles bedste her?

Pietro Cini, Halfdan Illum, Dan D. Jensen, Christel Gruner-Olesen, René Arestrup, Ete Forchhammer , Jan Rosberg, Svend Erik Sokkelund, Ole Henriksen, Hannibal Knudsen, Eva Schwanenflügel, Lasse Kristensen, Thomas Tanghus, Susanne Kaspersen, Elisabeth From, Anders Graae, Poul Baad Rasmussen, Holger Nielsen og Christina Laugesen anbefalede denne kommentar

Go´morgen
Jeg er ny her, men kunne ikke lade være med at komme med en kommentar ... Spanien og Italien og for den sags skyld Grækenland er alle lande, hvor befolkningen ikke har lært af finanskrisen, men fortsætter med at snyde “statskassen “ hvor de kan og dermed ikke bidrage til deres eget samfund....
Skal Vi betale for det ?????? Vi kom hjem / sendt hjem fra Spanien 24 marts, efter at have der i 2 mdr. stort set hver dag når man handlede eller cafe fik man ofte en “proforma kvittering” når man betalte...så kan man jo selv gætte hvor der blev af de penge,

Henrik Peter Bentzen, Helle Walther, Jacob Nielsen, Karsten Lundsby og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Kim Paulsen

Et flertal af de store nationer i EU vil forhøje afgifterne på plastik og CO2 for at finansiere tilskud til de hårdest ramte nationer, brancher og folk i kølvandet på Corona-krisen.
Det er fantastisk, at der tænkes på både klimaet og beskæftigelsen.
Håber sandelig ikke Danmark og Sverige samt Holland og Østrig med højrestyre, bliver det selskab, som Mette Frederiksen vælger, således at forslaget ikke får opbakning fra den danske mindretalsregering.
Hvis Angela Merkel kan optræde solidarisk, så kan Mette Frederiksen også slippe den nationalistiske og dybt egoistiske position, hvis Mette har viljen til det!

Peter Knap, Halfdan Illum, René Arestrup, Jan Rosberg, Svend Erik Sokkelund, Hannibal Knudsen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Bent Gregersen, Susanne Kaspersen og Elisabeth From anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Sniksnak, Lykkeberg. Du argumenterer i øst og vest for at få dine læsere til at acceptere at danskere skal betale tyske og franske kreditorer for gæld som Italien og Spanien har stiftet.
Merkel har indset at den tyske centralbanks sparekrav til Grækenland dengang ødelagde store dele af landets indfrastruktur og at tilbagebetalingerne alligevel gik og går al for langsomt. Nu har Merkel forstået, at hvis hun kan få andre EU-lande til at finansiere Italiens og Spaniens nye huller i statsbudgetterne er der stadig plads til at de to lande kan tilbagebetale gammel gæld til tyske og franske kreditorer og dermed redde tyske og franske arbejdspladser. Og italiensk og spansk statsbankerot. Ulejliger man sig til at læse tyske medier er det uhyggeligt at læse tilsviningen af især Østrig er fordi de modsætter sig at hæfte for tyske og franske kreditorer. Vi skal ud af markedshegemoniet EU som Tyskland og Frankrig har skabt.

Anina Weber, Hanne Utoft, Flemming Berger, Finn Sørensen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Henrik Peter Bentzen, Erik Winberg, Jacob Nielsen, Karsten Lundsby, Jan Kauffmann, Trond Meiring, Carsten Svendsen, Torben K L Jensen, Jens Flø og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Danmark skal sgu ikke finansiere den udbredte korruption der findes i EU - basta.

Hanne Utoft, Flemming Berger, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Henrik Peter Bentzen, Niels Bent Johansen, Claus Bødtcher-Hansen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Er der nogen der har et link til en udførlig og detaljeret, punkt for punkt, apolitisk gennemgang af hvad præcist Macron og Merkels økonomiske plan indeholder?

Jeg er skeptisk overfor alt der kan bringe os tættere på en føderalistisk union, og det bliver jeg automatisk når der er såkaldte "europæere" (alle der ikke ønsker et Europas Forenede Stater er "selvfølgelig" u-europæiske) der kalder dette forslag et "hamiltonsk øjeblik" for Europa. Men jeg skal også være lidt skeptisk overfor min egen skepticisme, og ikke automatisk antage at fordi en føderalistisk pan-nationalistisk demokratihader mener at dette er starten på EFS, at det faktisk erdet. Den slags tænkning er jo også bare "guilt by association" fra min egen side, så jeg savner noget fakta.

Lykkeberg taler om "progressive europæere" og at dette vil bringe os tættere på det. Al respekt for at han tror på den slags. Hvad der er "Fremskridtet", og hvad vi skal skridte frem imod for at opnå det, står usagt. Det gør det jo som regel. Det er vel omsonst at argumentere at "progressivisme" blot er en modedille forklædt som politik? Nå, men jeg tror ikke på det uundgåelige, så jeg prøver alligevel:

Progressivisme, "fremskridtstro", troen på "Fremskridtet" med stort "F", har altid har været farligt og frem for alt, forkert i sine grundantagelser. Det er en bevægelse, der baserer sig ikke på ideer men på hvad der er prestigefyldt og tilfældigvis oppe i tiden, på hvad der antages at være fremskridt. "Fremskridt" har i årtiernes løb imidlertid været eugenik og tvangssteriliseringer, fascime, kommunisme, og i dag noget helt tredje. Det er italesættelsen om at være på "fremskridtets" side, der simpelthen er så absurd.

Drop snakken om "fremskridtet" og progressivisme. Det der er godt, er godt. Den udvikling du ønsker, er den du ønsker. Den behøver ikke være universel for at være rigtig, den behøver ikke være del af en stor, guddommelig plan med store bogstaver. En ide er ikke god fordi dem i ser op til, ser det som "fremskridt" i en eller anden universal plan (der alligevel skifter med moden) mod et udefinerbart højere mål. Er der noget man mener er godt, og ønsker man at realisere det, er det fremskridt hvis man når fra A til B i sin process. At kalde sig progressiv er lige så meningsfuldt som at kalde sig "god-i-siv" og dyrke alt "godt", eller at kalde sig "godsmagisiv" og dyrke alt der smager godt. Og lade som om at andre ikke har et begreb om "godt" og "smager godt". Progressivisme som ord har ikke mange årtier på bagen, men dyrkelsen af "Fremskridtet" (stort F) som ideal har over 150 år på bagen.

I konteksten af Merkel og Macrons forslag, håber jeg at man faktisk kan forhandle de elementer væk der eventuelt kan danne grobund for et mere føderalt, centraliseret og statsopbyggende EU og fokusere på hvordan man kan finansiere de værst ramte lande. Jeg er for europæisk solidaritet. Bare ikke hvis det medfører risiko for yderligere skridt på vej mod en føderation.

Flemming Berger, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Joy Nitav, Peter Høivang, Peder Munch Hansen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Lisbeth Glud

Danmark skal i min optik være med og give vort bidrag til de hårdest trængte lande, vi er nødt til at tænke langsigtet MEN, samtidig bør EU kræve at lande som Italien og Spanien får ryddet op i deres økonomier og sikre at bidragene til Corona støtte bruges til det, de er beregnet til og ikke ender i de forkerte lommer.
Grækenland klarede til dels "kuren" - det må de andre lande også kunne.

Dan D. Jensen, Jan Rosberg, Bent Gregersen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

Det harlænge været Macrons hed drøm, at EU i fællesskab skulle betale Frankrigs udenlandsgæld - enten ved hoveddøren eller ved bagdøren. og nu inddrages Italien så pengespillet om udenlandsgæld, der så får skiftet navnet ud med corona-virus hjælp, for reelt set dårlig økonomisk politik igennem adskillige år, - ganske på linje med Grækenland, og det ligeledes i henseende med de mange mia. der der gået til spilde i disse lande til korruption.

- Det kaldes solidaritet, ligesom da EU lånte Irland 500 mia. for omkring 10 år siden, så Irland undgik en statskonkurs fordi man opkrævede for lidt i skat, man havde nemlig år forinden lover en maksimal grænse for skat til borgerne, der så igen hvilede på større låntagning, hvilket ramte lande i nakken ved tilbagebetalingen, så Irland var ved at gå konkurs.

Som tak for denne EU solidaritet for alle EU landende, inviterede Irland efterfølgende Apple til at lade Irland være hjemsted i EU for alle firmaets indtægter overalt indenfor EUs grænser, og til en beskatning på kun 0,05 % - og dermed en skattefrihed i alle de andre EU lande hvor fortjenesten ved salg af Apples produkter fandt sted.

- Så meget for solidariteten i EU, og siden har politikerne i EU intet gjort for at fastlægge en fælles opfattelse go forståelse af "solidaritet"(Nord, Syd og Øst Vest), derimod syntes der i stedet at være opstået en politisk fælles pamperforståele af, at almuens børn skal arbejde og betale til EU og dens politikeres dekadente korruptions og solidaritets forvrængede forståelse, i stedet for at skabe en reel klar linje herfor, som bunder i en naturlig ligelighed gensidig indbyrdes i krav og forpligtelse hinanden imellem.

Den dårlige økonomi i såcel Frankrig som Italien har i mange år været kritiseret af EU, og den er ikke blevet bedre med tiden - tværtimod, og dertil kommer også korruptionen som nævnt, og det har altså intet med corona-krisen af gøre.

Den historie man vil er den velkendte historie fra vor kendte digter - Johan Herman Wessel, og historien om "Smeden og bageren", man straffer de forkerte for deres ordentlighed og forlanger de betaler de andres gæld og korruption, - men det stifter de ikke mindre ny gæld af eller straffer den korruption der har fundet sted, så det ophører, - i Grækenland er ingen endnu blevet straffet for korruptionen i landet, og det vil næppe heller ske i Italien - "Mafiaen er jo staten", og frankrig er gået let hen over det, og vil helst ikke tale om det, - som var det elitens ret.

vi må ud af EU når politikerne ikke vil skabe disse fælles rammer for forståelser på hel simple og enkle områder i fællesskab landene imellem, så er DAXIT en bedre løsning.

Henrik Madsen, Hanne Utoft, Finn Sørensen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Erik Winberg, Jens Flø, Jacob Nielsen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Peder Munch Hansen

Det er jo igen en velskrevet leder, men går den ikke uden om de reelle problemer? Er sagen ikke, at de fire såkaldte sparelande er velfungerende velfærdssamfund, der med egne midler har skabt en omfordeling i samfundene, der gør, at forholdene er ens overalt, så der er mindre forskel mellem rig og fattig. De har alle høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed. EU’s tal viser, at de på de punkter adskiller sig fra det øvrige EU, og det til den gode side.
Er problemet ikke, at især eurozonen og herunder kritikerlandene er vant til at optage lån? ”Spareandet” Holland er et euroland, men adskiller sig fra kritikerlandene. Gælden er ifølge seneste statistik på 48,6 procent af landet BNP. Den tyske var på 59,8 procent, Frankrigs på 98,1 procent, Spaniens på 95,5 procent og Italiens på 134,8 procent. Men Sveriges gæld var på 35,1 procent, Danmarks på 33,2, men eurolandet Østrigs på 70,4 – dog på 74 procent to kvartaler tidligere – og klart under den tyske, der da overskrev kravet til eurozonen.
Det er også slående, at ni ud af de ti lande med den laveste regionale langtidsarbejdsløshed ligger uden for euro-zonen. Kun en region i Finland klemmer sig ind i det pæne selskab. I Stockholm var 17,8 procent af de arbejdsløse i 2018 ledige i over et år, og det placerer Stockhold som nummer ti. Anderledes forholder det sig med landene med den højeste langtidsarbejdsløshed. Her klemmer en region i Bulgarien sig lige ind i top ti, mens alle de andre ni regioner ligger i eurolande.
Værst ser det ud i Frankrig, der har to departementer med, og hvor departementet Mayotte er oppe på, at 81,8 procent af de arbejdsløse har været ledige i over et år.
Det var måske ikke så slemt, hvis der ikke var mange arbejdsløse. Men Frankrig er også godt med i top ti, når det gælder flest arbejdsløse og ungdomsarbejdsløse. Igen er der to franske departementer med i top ti med flest arbejdsløse, og igen er problemet størst i det franske departement Mayotte, hvor 35,1 procent var arbejdsløse i 2018. Alle ti regioner i den kedelige gruppe er eurolande.
Så der er måske ikke noget at sige til, at de fire såkaldte usolidariske sparelande ikke er vilde med at optage lån for at sende pengene til Bruxelles, som så kan fordele dem. Men det er måske forståeligt, at Macron gerne vil have andre til at betale for de franske problemer med genopretning. På bedste nationalistiske vis lagde han i går op til, at den franske bilindustri skal have 8 milliarder euro i støtte, så den kan blive den stærkeste og mest moderne i Europa. Statsgaranteret konkurrencestøtte?
Det er 900.000 job i bilindustrien, vi her taler om.
I forvejen har han været ude med en støtte til Air France på 12 milliarder euro. Så der er behov for penge udefra.
Derfor synes det meget forståeligt, at der er lande, der lige vil have lidt klarhed over, hvad det er, vi snakker om, og ser lån som bedre end gratis ydelser.
Og husk igen: Det er ikke usolidariske lande. De betaler alle meget i ulandsstøtte i modsætning til lande, der nu siger, at de er egoister.

Flemming Berger, Finn Sørensen, Søren Kramer, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Peter Høivang, Erik Winberg, Lisbeth Glud og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

PS: Da Italienerne opdager den er gal på skisportsstederne i Bergamo provinsen, tager de så beredsskabshatten på eller tager de kræmmerhatten på(?) af hensyn til sygdomudbruddet med corona-virus!

I medierne har vi kunnet læse / høre de tog kræmmerhatten på, så de er altså selvforskyldte i deres økonomiske problemer i forbindelse med corona-virussens udbredelse og de mange døde der fulgte af denne beslutning.

Ib Jørgensen

Solidaritet og kapitalisme er uforenelige størrelser. Solidaritet mellem landene i EU må forudsætte at EU i vid udstrækning 'unioniserer' de store virksomheder i EU og omstiller dem til drift for fællesskabet. At 'redde' Italien, Spanien m.fl. uden sådanne tiltag vil være ensbetydendende med at give krisehjælp til kapitalen. Det kan man naturligvis mene, og måske med rette, er det bedste vi kan håbe på.

Jørgen Larsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Poul Erik Pedersen og Jens Flø anbefalede denne kommentar
reza alimooti

En dansk statsminister er statsminister for danskere og Danmark. Bergrebet solidaritet er malplaceret her. Hver landsstat er først og fremmet sat i verden for at varetage sit lands egne interesser. Du betaler sq heller ikke andres gæsters regning, når du går på restaurant. Eller gør du?!
Ooh gud! Hvad har man ikke bildt folk ind i solidaritetens ”hellige” navn. ”I socialismen anden fase: Skal folk yde efter evner og nyde efter behov.” Hmm. Skal danske skattekroner bruges til at finansiere Berlusconis og Gerard de Pardieus fede fester? Seriøst:-) Det er sq ikke penge til lampedusa eller Junglen i Calais, de skal skaffe til. I øvrig vil alverdens penge ikke løse Calais eller Lampedusas problemer.
De her lande har gigantiske statsunderskud, som ikke skal tørres af på danske borgere. De lande, som mangler penge, skal finde pengene hos sig selv.

Henrik Madsen, Søren Kramer og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Peder Bahne

Hvad er gevinsten ved at kanalisere store fiktive midler gennem centralkonstruktionen i EU ud til udvalgte medlemslande på basis af diverse agendaer, som vi borgere og politikere og medlemslande ikke har nogen praktisk indflydelse på eller åben indsigt i med pistolen for panden under truslen om EUs untergang ?

I stedet for at løse krisen omkring den fælles mønt, tonser man bare videre mod det centralistiske kaos i konflikt med alle verdenshjørner. Forbered en normalisering af europæisk valutapolitik med rum for diversitet og dynamik i Europa. Alt andet er kortsigtet brandslukning og stjæler resurser og tid på et meget ubelejligt tidspunkt.

Hvis vi her i landet skal finansiere den allerede skinnesatte omfordeling i Europa, Englands tidligere kontingent, gældsforpligtelserne i Syd og i Frankrig og bevare EU interessen i Øst og Italien samtidig med den håndslagne danske grønne omstilling og den lokale coronakrise respirator, så bliver der ikke meget tilbage til Arne.

Vi er gode, men vi skal ikke være tossegode og sende regningen videre til vores børn og deres. Forestil jer de får deres egne udfordringer oveni!

Espen Bøgh og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@reza alimooti
Jeg er enig i at det er en statsministers job først og fremmest at varetage os borgeres interesser. Det er jo spørgsmålet om det, i det lange perspektiv, ikke kan betale sig at investere i lande som Frankrig og Italien via en kæmpe hjælpepakke. Hvis det fører til at flere europæere kan købe/ køber danske varer, kan det jo på langt sigt være en god investering. Hvis Frankrig og Italien bruger pengene fornuftigt, udvider infrastrukturen, udbygger havne, giver økonomisk hjælp til små iværksættere, etc. så skaber man jo købekraft, der i sidste ende giver os selv et størrere marked.

Det er så bare spørgsmålet om man kan stole på at de bruger de penge fornuftigt...

Hvis aftalen bare handler om at give andre lande en masse penge uden nogle som helst krav, skal man selvfølgelig ikke gøre det. Men hvis du ikke allerede kender den, så prøv at slå "Marshall-hjælpen" op. Den er et godt eksempel på hvad kæmpe økonomiske hjælpepakker kan gøre for at skabe vækst og produktivitet i et samfund.

Peter Jensen

Det er jo sådan set ikke rigtigt, at vi ikke vil biddrage, vi ønsker bare at pengene skal gives som lån til de trængende lande. Hvordan kan man kalde det usolidarisk uden at forholde sig til den nærmere udformning af kravene for tilbagebetaling? Vi har vel ingen interesse i, at køre disse i forvejen hårdt gældssatte lande i sænk, så vi kan sikkert gå med til meget lempelige krav. Ja det er vel heller ikke utænkeligt, at vi med tiden vil lade os presse til omfattende eftergivelser.

Selvom udgiften bliver den samme, vil eftergivelser stadigvæk være at foretrække, da vi dermed fastholder et princip om ikke at hæfte for andres gæld. Derfor handler den voldsomme kritik af os vel også netop om, at anfægte dette princip. Dette vil med andre ord bare være begyndelsen, hvorefter vi skal vænne os til at hæfte for hinandens gæld. Som Kurz siger det: En gældsunion ad bagdøren.

Henrik Madsen, Peter Høivang og Lisbeth Glud anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

@Bjørn Pedersen
"Marshall-hjælpen" var et "tilbud" fra USA, der i forlængelse af "Trumandoktrinen" skulle inddæmme kommunismen i Østblokken.
Den var ikke en følge af pression fra vesteuropæiske regeringer.

Peder Bahne

@Rune

"...en såkaldt recovery fund på 500 milliarder euro, der skal overføres til de lande, som økonomisk er mest belastet af kampen mod coronavirus. Merkel henviste i øvrigt til dommen fra den tyske forfatningsdomstol og sagde, at genopretningsfonden kun var et første skridt på vej mod en ny Europæisk Union"

Hvem skal styre disse 'overførseler' ? Taler vi om luftfarten eller den franske bilindustri ? Er det en del af den europæiske såkaldt grønne omstilling at subsidiere fly og biler ? Vi ved det ikke, og vi bliver ikke spurgt. Hvis vi i stedet investerer midlerne lokalt, har vi nok bedre styr på farven på omstillingen.

Den der nye Europæiske Union, hvor kom den lige fra. Er det en afgående kanslers sidste fodaftryk til historien ? Det er svært at følge med i udviklingen i EU, fordi der er i praksis ganske få europæere i styrehuset.

Din afsluttende defaitistiske skræmmekampagne holder stilen fra de tidligere folkeafstemninger ganske fint.

Henrik Madsen, Flemming Berger, Finn Sørensen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Erik Winberg og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Det var næsten hele viften af argumeter hos Lykkeberg. Der mangler bare en gentagelse af kommentaren i går fra Danish Crown: Ensartede regler i hele EU er en fordel for danske virksomheder og danske arbejdspladser.
Vi ser lige, om den erkendelse skulle brede sig til forståelsen af skattereglerne.

Jan Rosberg, Søren Kramer og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Samlet set er der tale om 750 milliarder Euro som EU vil uddele i støtte. De 500 milliarder Euro skal ikke betales til bage. Men nu er det jo ikke kun syd europa, som har lidt tab. Danmark skal således ud at låne mindst 200 milliarder kr., hvilket svare til ca. 26 milliarder Euro for at finansiere tabet under corona krisen. Som i øvrigt ikke er over stået endnu.

De 750 milliarder Euro svare til ca. 5.700 milliarder kr. eller 11.400 kr. pr. borger i EU ved et samlet indbygger tal i EU på 500.000.000. De 200 milliarder kr. som Danmark skal låne giver 35.000 kr. pr. borger i Danmark ved et samlet indbygger tal på 5.700.000.

Dertil kommer så de 11.400 kr. til EU. Eller samlet set 65 milliarder kr. til en EU corona fond.

Det giver en regning til alle danskere, store som små, på først 35.000 kr. og så yderligere 11.400 kr.. I alt dermed 46.400 kr..

Alle EU lande har lidt tab. Ikke kun syd EU. Alle EU lande har nu økonomiske huller, som nu skal fyldes. Også Danmark.

Bjørn Pedersen

@Carsten Svendsen, kl. 13:01:
Jeg skriver vist ingen steder at den kom efter pression fra vesteuropæiske lande? Pointen med sammenligningen var at det kan være i ens egen nationale interesse, at hjælpe andre lande. I Marshall-planens tilfælde hjalp USA i lige så høj grad sig selv, som de gjorde dem der fik hjælpen.

Peder Bahne

Coronakrisen er blot et belejligt påskud for at kanalisere store midler gennem EU konstruktionen for at konsolidere og udbygge de centrale magtbeføjelser. En sådan pengestrøm udsættes uvægerligt for en stor friktion undervejs. En friktion som skaber mere EU på trods af folkeviljen. En friktion vi sparer ved ikke at lade os lokke eller skræmme ind i den konstruktion.

Naturligvis skal vi hjælpe vore europæiske venner. Det skal naturligvis bare være på vores egne betingelser, ikke EUs, ikke Merkel og Macrons under diverse ukendte agendaer, vi ikke har haft eller får nogen indflydelse på.

reza alimooti

@Bjørn Petersen
”Hvis aftalen bare handler om at give andre lande en masse penge uden nogle som helst krav, skal man selvfølgelig ikke gøre det”
Jeg kan goldt lide din hvis-bisætning, fordi den gemmer på mange usagte sandheder. En lille, simpelt vigtig og skjult detalje, som gemmer sig i din ledsætning er spørgsmålet: Kan man have tillid til en insolvent debitor, der gennemtiderne ikke har opført sig økonomisk ansvarligt? Mit svar er et rungende nej.
Det handler ikke om ” "Marshall-hjælpen"” og ”mulige” positive effekter af en sådan pakke her. Langtfra! Desværre!
Jo, jeg kender lidt til "Marshall-hjælpen"
Vi har med en ”Albert” at gøre her. ”Albert” var bundløs. Han drak ”Marshall-hjælp”en op. Og så var det Vickys arv og så Hr. Swans arv. Han var ”umættelig”. Selv Korsbæk bank stod af. Ingen kunne længere slukke Alberts ”tørst”. Albert skulle på antabus. Han var alkoholiker. Frøken Jørgensen og Hr. Swan arbejdede hele deres liv i forretningen. Men de forstod aldrig fænomenet ”Albert”. De blev ved med at ”skælle ud ” på ”dem derover på den anden side gaden”, imens hele Korsbæks ”fine” folk var samlet omkring Mad Skjern til sidst.
Når jeg nu er i gang med Matador, vil jeg gerne citere Kristen Skjerns ord til sin bror Mads Skjern, som havde hyret Jøren Varnæs:
”Man kan også ødelægge en mand ved at beskæftige ham.” At give Frankrig, Spanien, Italien… penge på vilkår er ikke just den rette løsning.

Jens Winther

Tak til Rune Lykkeberg for en kvalificeret og klarsynet leder! Man må håbe, at Mette Frederiksen læser lederen og tager budskaberne ad notam.

Håber er lysegrønt, men næppe realistisk: Mette Frederiksen vil formodentlige fortsætte den kyniske, populistiske stil, hun har tillagt sig for at tækkes sine nyvundne ex-DF-vælgere. I den socialdemokratiske ordbog er "solidaritetsfølelse" noget, man kun har overfor medlemmer af den socialdemokratiske fagbevægelse. Og "europæiske visioner" leder man forgæves efter.

jens peter hansen

Det kan også være en strategisk position for statsministeren, hvis magt bygger på neutraliseringen af Dansk Folkeparti og modstanden fra det, der både er blevet kaldt Udkantsdanmark og Det Gule Danmark. Skrive Lykkeberg.
Er DF nu blevet regeringens støtteparti ?. Hvad siger EL som jo sætter hånden under regeringen? Vil de som gerne vil ud af EU betale en krone til et foretagende de mener vi skal forlade ? Det er da et langt mere interessant spørgsmål. Mon dem der himlede op om respiratorer til Italien er villige til at give Italien og de andre hådt ramte lande kunstigt åndedræt. ?

jens peter hansen

Det kan også være en strategisk position for statsministeren, hvis magt bygger på neutraliseringen af Dansk Folkeparti og modstanden fra det, der både er blevet kaldt Udkantsdanmark og Det Gule Danmark. Skrive Lykkeberg.
Er DF nu blevet regeringens støtteparti ?. Hvad siger EL som jo sætter hånden under regeringen? Vil de som gerne vil ud af EU betale en krone til et foretagende de mener vi skal forlade ? Det er da et langt mere interessant spørgsmål. Mon dem der himlede op om respiratorer til Italien er villige til at give Italien og de andre hådt ramte lande kunstigt åndedræt. ?

Niels-Simon Larsen

Vi bliver nødt til at hjælpe korrupte lande og systemer. Der er ikke andet at gøre.
Vi bliver også nødt til at ødelægge børnenes fremtid. Der er heller ikke andet at gøre.
Vi kan jo ikke forlange, at Italien først skal afskaffe mafiaen og den katolske kirke og Spanien den fascistoide undergrund, vel? Det kan vi altså ikke.
Vi kan heller ikke forlange, at Frankrig skal sælge alle de lystyacht’er der ligger i deres havne eller bede Tyskland om at hæve lønningsniveauet.
Vi kan heller ikke undgå at handle med despotiske regimer som Kina og Saudi.

Vi bliver nødt til at være nogle dumme svin og ødelægge børnenes fremtid, og hånden på hjertet, det er vi jo også rigtig gode til. Hvis ikke, så skal vi tage skeen inden anden håndbog lave et helt andet samfund og skabe en fattigdom med mening i. Det bliver svært, hvis det er rigdom, der er meningen med livet, og det ser det desværre ud til for danskerne.

Peter Høivang, Søren Kramer, jens christian jacobsen, Henrik Peter Bentzen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det er jo bare den ene mafia, der hjælper den anden. Danmark erikke noget dydsmønster. Tænk på Danske Bank. Lagkagehuset. Behøver jeg nævne flere? Nej, vel. Og Rune er jo ikke dum. Han kan godt se, at der ikke er andet at gøre end at hyle med ulvene.
I sidste ende kommer børnene til at betale, men det er der ikke noget at gøre ved, vel?

Jens Ole Mortensen

Lad os støtte Europæiske lande, som lider mere under coronakrisen end os. Men holde EU udenfor.
Og nej. EU er ikke er ikke nogen modvægt til Kinas overgreb og territorial udvidelser. Har EU på noget tidspunkt officielt fordømt kinas internering af muslimer i lejre. Eller at Kina bryder sine aftaler mhst. Hong Kong , Hvor aftalen var at Hong Kong skulle have selvstyre. Faktisk har vi i Danmark 2 gange brudt ind i grundlovssikrede demonstrationer for ikke at fornærme Kineserne. Og vi er blevet medlem af en EU Pandaklub. Er der nogen selvransagelse i EU i forhold til at man sad på sin flade og så til den værste forbrydelse mod menneskeheden siden Kong Leopold af Belgien, Da 800.000 mennesker blev nedslagtet i Rwanda. Og Vesten ikke greb ind af økonomiske og geostrategiske grunde.
Et Europa som står sammen er en god ide. Men jeg har bare ikke tillid til de menesker som leder EU.
Jeg vil som minimum høre en officiel fordømmelse af Kinas ageren i Hong Kong, et klart statement om Taiwan. Fordømmelse af Kinas behandling af deres muslimske mindretal. Selvransagelse af Europas involvering og rolle i Rwanda op til og under folkemordet.
EU har været ledet af to blokke i al den tid jeg husker. Og ved sidste valg var man nødt til at tage en gruppe mere med i blokken.
Og det system blev med nød og næppe redet af Brexit. Jeg vil se at EU kan fungere og fortsætte som et demokrati når dette magtforhold ændres. Som det heletiden har gjort i Danmark og mange andre nationalstater. Det er ikke utænkeligt at ved næste EU parlementsvalg, at de 3 blokke ,som nu er i flertal kommer i mindretal og at grupper som De Gule Veste, Nartionalkonservative grupper, miljøgrupper som vil arbejde for minusvækst og mange andre. Er langt højere repræsenteret. og at en kommision må finde flertal på tværs af parlamentet. Jeg mangler stadig beviset for at EU er en demokratisk organisation. Når jeg ikke længere har mine tvivl om det vil jeg muligvis bakke op om EU. Men der er jeg langtfra i dag.

Trond Meiring, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels Bent Johansen

Jeg har ikke specielt stærke meninger om den nævnte fond, men hvis det kan bringe en EU føderation nærmere - så fint.
Til gengæld er jeg betænkelig ved om pengene i fonden skal hældes ned på det nationale niveau uden kontrol med med om de ender hos den korrekte slutmodtager. Specielt Italien har en svag regering og en stærk mafia, der sørger for at få pengene dirigeret i egne kasser i stedet for til nødlidende borgere og virksomheder.
Vi bør kræve en udstrakt indsigt i og kontrol med anvendelsen af pengene.

Peder Bahne

Først gennemfører vi store rationaliseringer og forringelser i vores velfærd for at styrke vores økonomi. Det sker ved at overimplementere de landespecifikke henstillinger fra kommissionen under ’Det europæiske Semester’ og ramte diverse ydelser som eksempelvis efterløn, førtidspension og lærernes arbejdsforhold.

Det skabte et ’råderum’ men også en folkelig utilfredshed. Nu skal vi så finansiere en betragtelig del af UKs manglende indbetaling, Sydeuropas tidligere pension, ringe skattebetalinger, gammel gæld og den faldende EU begejstring.

Har vores EU kontingent og vores naivitet slet ingen øvre grænse ?

Carsten Svendsen, Henrik Madsen, Finn Sørensen og Søren Kramer anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

"Nu skal Mette Frederiksen forklare offentligheden, hvorfor de penge vi bruger på en fælleseuropæisk redningsaktion, gør mere nytte for Danmark, end de penge vi bruger herhjemme."

Har Rune Lykkeberg nogle gode ideer til, hvordan det skal gøres?

Måske kunne han i så fald også gå i gang med at fortælle tyskerne, at det ville være mere nyttigt for dem at bruge penge på selv at hjælpe deres banker af med de lån, de har ydet de sydlige lande, i stedet fir at tvinge os andre til det - og give enorme summer i støtte til deres egen industri ...

Det er smukt at ville hjælpe sine EU-fæller. Tænk på, hvad Italien har gjort før os - det var dem, der solgte os IC4-togene! Og da et italiensk firma havde vundet en licitation på betingelse af, at de indgik overenskomst, så gjorde de det også - og brød den, blev opdaget, blev idømt stor bod - og fik en siciliansk domstol til at fritage dem for at betale. Der var også et italiensk firma bag de strømledninger til letbanen i Århus, som ikke kan levere togstrøm, når det fryser 2 grader ...

Hvordan skulle vi da kunne undvære dem ved kommende licitationer? Hvorfor skal vi ikke give dem nogle store donationer, helt uden betingelser?

Henrik Madsen, Peter Høivang, Else Marie Arevad, jens christian jacobsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
reza alimooti

@Jens Winther
1. En af grundpillerne i politik er kynisme. At nægte det er lige med selvbedrag i heldigste fald.
2. LA og DF blev straffet i sin ombæring bl.a. pga. af deres EU politik.
3. Populisme er allemandseje nu om stunder. Ingen nævnt ingen glemt.
* sidste ombæring;-)---> Du har åbenbart ikke modtaget hele teksten. sin= sidste

Søren Kramer

Er lederen skrevet af en robot?

Henrik Madsen, Trond Meiring, Carsten Svendsen, Hans Ditlev Nissen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Sider