»Det har været et rigtig godt år,« sagde Danmarks største svineproducent Martin Lund Madsen for nylig om regnskabet for 2019.
Hans selskab MLM Group leverede, hvad branchemediet Effektivt Landbrug kalder »et pragtregnskab« med et rekordoverskud på 73 millioner og en årsproduktion på 236.000 slagtesvin.
Det er næsten én gris hvert andet minut døgnet rundt alle årets dage, produceret på omkring 30 ejendomme, som Martin Lund Madsen har opkøbt og optimeret med blandt andet nye store stalde.
Rekordregnskabet handler også om en meget høj afregningspris på dansk svinekød som konsekvens af den afrikanske svinepest, der siden 2018 har slået konkurrenter i mange andre lande ud, og som har fået danske svineproducenter til at vejre morgenluft og bygge nye store staldanlæg for op til 50-60.000 smågrise.
Netop nu er opturen bremset af coronakrisen, og når svinepesten mod øst ebber ud, vil den internationale konkurrence atter skærpes, svinepriserne vil falde, og presset på svinebønderne for at effektivisere og rationalisere atter vokse.
Det betyder, at landbrugets strukturudvikling gennem mere end et halvt århundrede vil accelerere og forstærke den tendens, der alene siden 2010 ifølge Danmarks Statistik har reduceret antallet af svinebedrifter med næsten 40 procent. I dag er der kun lidt over 2.000 tilbage – til gengæld bliver de stedse større og producerer stedse flere grise.
Naboer bærer omkostninger
Omkostningerne bæres i en række tilfælde af naboerne, skal man tro Landsforeningen mod Svinefabrikker, stiftet for nylig af vrede borgere fra Tuse Næs, Jungshoved, Gislinge, Tureby, Ringe og andre steder i landet, hvor eksisterende eller planlagte industrielle svineproduktioner ophidser sindene.
Her frygter naboer for sundhed og lokalmiljø – nogle vil flytte, men kan ikke finde købere til en bolig med en svinefabrik som nabo. Derfor har de nu organiseret sig for at slås.
Deres sag var oppe i Folketinget tirsdag på initiativ af Enhedslisten og på foranledning af S-borgmestre i Holbæk, Skanderborg og Middelfart. Med Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen som den første har de i to år forsøgt at få Folketinget til at annullere den lov, der i 2017 fjernede kommunernes ret til at sige nej til ansøgninger om markant udvidelse af svine- og kvægbrug.
Lovændringen var motiveret af blå bloks ønske om at gøre det lettere for initiativrige landmænd at udvide produktionen, uden at kommuner stak en kæp i hjulet.
»Det oplever vi som et stort problem, fordi vi som kommune reelt er kørt ud på et sidespor og ikke længere har mulighed for at tage hensyn til for eksempel landskab, miljø, natur og naboer på samme måde, som vi har i andre sager,« skrev Skanderborgs borgmester Frands Fischer til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg for snart et år siden.
Nu er det efter års kamp lykkedes at få sagen i Folketinget. Forslaget fra Enhedslisten »pålægger regeringen inden udgangen af 2020 at fremsætte et lovforslag til ændring af lov om husdyrbrug, så kommunerne fra 2021 gives bemyndigelse til ud fra en helhedsvurdering at kunne afslå ansøgninger om udvidelse af husdyrproduktion.«
»Vil være en katastrofe«
Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, har på forhånd om forslaget sagt:
»Det vil være en katastrofe. Det vil kunne fjerne hele vores grundlag for at have moderne landbrugsproduktion, hvis man bare sådan kan sidde og lave sine egne lokale vurderinger af, at man ikke ønsker at have en råvare- og fødevareproduktion ude i det åbne land.«
Under førstebehandlingen tirsdag afviste miljøminister Lea Wermelin (S) Enhedslistens forslag. Den gældende lov sikrer det fornuftige princip, at husdyrbrug behandles ens på tværs af kommunegrænser, sagde hun og tilføjede, at hun har iværksat en undersøgelse af sundhedsrisici for naboer til store husdyrbrug.
Når den foreligger – »forhåbentlig efter sommerferien« – vil regeringen overveje, om det ændrer situationen. Flere ordførere konkluderede, at hensynet til erhvervet indtil videre vejer tungere end hensynet til lokaldemokratiet.
Dansk landbrug og dets følgevirksomheder er branchen med den største hjemlige klimabelastning, med betydelig miljø- og klimabelastning i lande, der leverer foder hertil, og med voldsom påvirkning af den omgivende natur og livskvalitet for naboer til store svine- og kvægbrug. Den animalske produktion skal ned – ikke væk – og spørgsmålet er alene, om retten, pligten og evnen til at sikre det forankres bedst nationalt eller lokalt.
I øjeblikket sker der ingenting på nationalt niveau.
sikke noget svineri !
05/maj/2020
Jeg kan ikke tåle svine-kød,
fordi jeg ikke kan tåle alt det
antibiotika, gift-landbruget
behandler og fodrer svine-
ungerne med, alene fordi
de bliver tager alt, alt for
tidligt fra soen.
Venlig hilsen
Claus
"-åbne landskab" Merrild? Godt så, køb de nærliggende huse op og etabler det åbne landskab, for egen regning. Virksomheder der belaster (sviner! - undskyld utilstrækkeligt udtryk her!) nærmiljøet, bliver bedt om at ophøre med det. Ditto for svinefabrikker/"hobby-landbrug". Nu der er gode tider, betales der så også skat i disse bedrifter?
Grise er kognitivt set på niveau med hunde. Blot smager de bedre, og deres øjne er frastødende, ikke indbydende. Hunde har lækker pels. Grise har hud, der rillet knaser sprødt efter opvarmning.
Hunden er menneskets bedste ven. Grisen er dansk økonomis bedste ven.
Hunde elsker man. Grise spiser man. 500 gram hakket til 36,95..
Godt at grise blot er svin! Ellers var det jo nærmest ikke til at holde ud..
Tak for en god artikel.
Alle med kendskab til den konventionelle svineproduktion i Danmark ved det. En kæmpe mængde urin/afføring og inficeret strøelse på baggrund af en kæmpe produktion af dårlig svinekødsproduktion vælter ud i det ganske land. Miljø katastrofe så langt øjet rækker. Frihed under ansvar lyder hult når de borgerlige siger det - hvad er det for et ansvar svinefabriksejerne påtager sig? Forureneren betaler er et højt hyldet begreb i Danmark, desværre gælder dette ikke svine fabrikslandbruget. Lad falde hvad ikke selv kan stå, hvor herre bevares, vores lokale fabrikssvinebonde får milliontilskud årligt. Med ret til at svine og destruere andres tilværelse.
Alle i mine øjne tilsidesættes gode borgerlige principper ved det konventionelle svinelandbrug.
Den store økonomi fra de store selskaber har skabt et netværk af lobbyister, der alle smører de rigtige steder. Det er nu rart at komme på en god selskabsjagt på landmandens gods, hygge sig med at nedlægge tamme fasaner og få noget godt mad, og dertil drikkevarer. For en stor dels vedkommende betalt af skatteyderne. Det går godt i Danmark, hvad skal vi med lokaldemokrati når nu den gode nepotisme er så rar for mave og pengepung?
Vorherre til hest, vi danskere trænger til et godt oprør mod herremændene på landet - igen!
Disse svineproducenter med deres snævre vækstlogik må standses nu. De er tilsyneladende ude af stand til at anlægge en helhedsvurdering af produktionens konsekvenser. Så må demokratiet og fællesskabet gøre det for dem.
.
Dansk landbrug tjener lige nu styrtende med penge på eksport af svinekød til kineserne. Så hvem skal det liberale landbrugsparti Venstre, for hvem pengene kommer first, mon stå på frierfødder til for fremtiden? USA eller Kina. Ha ha ha
Se på fotos - forholdene grisene lever under!! På trægulv med eneste adspredelse at vade rundt imellem x antal møgbeskidte artsfæller. Dag ud og dag ind indtil den store forløsning. Slagteriet !! Venter kun på at tilfredsstille sulten hos os - ikke nødvendigvis moralsk højere stående væsener. Sørgerligt liv for et levende væsen !!
En kæmpe underskudsforretning for Danmark. Men landbrugsmafiaen er urørlig.
Claus Bødtcher-Hansen
-vrøvl -der er INTET antibiotika i det kød der sælges.
Asger Lind Poulsen-
Gyllen er vigtigt som næringsstoffer til markens planter. Så god at økologerne bruger den konventionelle gylle på deres øko-marker, ellers kan der slet ikke produceres noget. Ved godt at nogle af de "kloge" tror at markens planter kan nøjes med at leve af regnvand. Nemt at brokke sig over alting uden at dokumentere - men hvad er alternativet til næring for markens planter?
Knud jeppesen, når man ser på de forskellige faktorer : dyrevelfærd, økologisk belastning og nabogener, tegner sig et ubehageligt billede af danmark som et stort griselokum.
Når hertil lægges, at landbruget er på støtten, og at de fleste landmænd sidder så godt fast i bankernes gældsfælde, at det reelt er dem, der driver landbruget - go dav do - er dansk landbrugspolitik den rene men ildelugtende molbohistorie.
Selve artiklen rejser et godt spørgsmål, om byggegodkendelser af ny og større svinebedrifter. Det er da relevant, hvordan processen foregår. Overskriften hvor man så kobler klima på er nonsens, fordi indholdet i artiklen ikke taler om den samlede mængde af grise i DK. I øvrigt er klima belastningen globalt på spist svinekød fuldstændig uafhængig af om grisene vokser op i Danmark. Det er dårlig journalistik når man kobler den større modstand mod grise sammen med klima, selvom man godt ved at klima belastningen er meget større ved at spise oksekød. Hvis vi i Danmark skal feje for egen dør, skal der mere svinekød på bordet i forhold det oksekød, så vil vi bidrage mindre til den globale klimabelastning.
I dag kan man få svinekød der er dyrevelfærdsmærket, så man som forbruger selv kan vælge. På eksportmarkederne har de grise der produceres i Danmark, en dyrevelfærd som er i den gode ende, i forhold til Danmarks konkurrenter på svinekødsmarkedet. Men det er da hele tiden, en politisk diskussion værd, hvor vores nedre grænse for dyrevelfærd skal være.
Til Nette, det kan på billedet ligne trægulv, prøv at Google spaltegulv. Et betongulv med riller i.
Jens Flø
Hvad mener du med " I øvrigt er klima belastningen globalt på spist svinekød fuldstændig uafhængig af om grisene vokser op i Danmark. " ?
Lise Lotte Rahbek
Det kilo svinekød, der bliver spist i US, eller Kina, giver nok nogenlunde samme globale klimaaftryk om grisen vokser op i Danmark, eller i Polen. Men aftrykket ville være meget større, hvis der blev spist et kilo oksekød.
Jens Flø
Næ, det er da ikke det samme. Hvis grisen bliver opfostret i Danmark, med foder imorteret fra Sydamerika, bliver slagtet og parteret i Danmark og alle grisedelene bliver transporteret rundt omkring i verdden OG den altforstore mængde gylle bliver kørt ud over danske marker så skal der transporteres store varemængder rundt omkring i verden, og transport udleder klimagasser.
Transportaftrykket væsentligt mindre hvis foderet til grisen og grisen selv geografisk opfostres der hvor den skal slagtes, og gyllen bruges på de marker, hvor der bl.a dyrkes foder