Leder

At svinge dankortet er en kortsigtet måde at vise samfundssind på

Livskvalitet efter krisen kommer ikke via dankortet. Langsigtet samfundssind handler om at tænke bæredygtigheden mere ind i adfærden
Så dilemmaet for den enkelte ved den aktuelle genåbning er, om man skal vise kortsigtet samfundssind ved at gå ud og svinge dankortet eller vise langsigtet samfundssind ved at tænke bæredygtigheden mere ind i sin adfærd, skriver Jørgen Steen Nielsen.

Så dilemmaet for den enkelte ved den aktuelle genåbning er, om man skal vise kortsigtet samfundssind ved at gå ud og svinge dankortet eller vise langsigtet samfundssind ved at tænke bæredygtigheden mere ind i sin adfærd, skriver Jørgen Steen Nielsen.

Bax Lindhardt

12. maj 2020

Danmark atter frit. Sådan da. En lang række coronabestemte restriktioner på danskernes liv og hverdag blev hævet mandag, mere følger om en uge. Lige siden marts har danskerne udvist et enestående samfundssind ved at følge regeringens anvisninger om tilbageholdenhed. Mange ofre er ydet, meget afsavn lidt for folkesundheden. Nu er virussen trængt tilbage, tusinder af liv er reddet. Men prisen er, at dansk økonomi står midt i den alvorligste recession i mands minde.

Derfor kaldes der nu atter på samfundssindet. Og denne gang er det økonomien, der skal reddes. Regeringen har appelleret på sin måde, de økonomiske vismænd og erhvervsledere på deres, og det har givet genlyd i medierne.

»Kære danskere – sving dankortet. Det er samfundssind,« lød for nylig overskriften på en leder i Berlingske efterfulgt af en artikel søndag før genåbningen med citatrubrikken »Vi forventer noget, der minder om Black Friday«.

»Nu skal dankortet i sving,« hed det tilsvarende i en analyse i Børsen.

»Tiden er inde til at være grådig,« lød sammesteds udgangsreplikken i en kronik målrettet investorer og aktionærer.

Hos Danmarks Radios P1 var et længere indslag lørdag morgen helliget moralsk oprustning af danskerne. Efter at have bedt en bankøkonom »komme med den gode salgstale for, at man får gang i dankortet«, sagde den ene DR-studievært til den anden:

»Jeg synes da bare, man skal tage det bogstaveligt. Altså: Det er samfundssind at svinge dankortet.«

»Det er bare med at komme i gang,« svarede studievært nummer to.

»Ja, det tænker jeg,« replicerede nummer ét.

»Så ud og brug nogle penge.«

»Ja!«

Sådan har DR også tidligere formanet danskerne, og det slap man ikke godt fra – mere om det nedenfor.

For mange er situationen modsætningsfyldt. Efter en periode med appel om tilbageholdenhed, indpodes vi nu, at det er en borgerpligt at skrue op for forbruget. Samfundssind er at købe nyt tøj, nye møbler, biler, digitale gadgets. Men samtidig ved vi, at planeten og dens klima ikke kan tåle vores høje forbrug. Hvis alle levede som danskerne, var der brug for mere end fire jordkloder, fortæller Global Footprint Network.

Under nedlukningen med den megen fri tid har i hvert fald nogle gjort den erfaring, at der er mere livskvalitet at hente i den færden i naturen, i de hjemlige, praktiske eller kreative gøremål, vi nærmest er blevet presset ud i, og i den hjælpsomhed over for hinanden, vi har måttet udvise, end der er i det materielle konsum, som ofte blot er udtryk for, hvad der er overskud til efter en krævende arbejdsdag.

Problemet med at få økonomien i omdrejninger handler ikke om, at danskere generelt mangler penge. De fleste har rigeligt på bankbogen – så meget at toneangivende økonomer kalder det ’usundt’. Næ, det handler om, at mange har mistet lysten til at bruge pengene. Den såkaldte forbrugertillid er den laveste i over ti år. Usikkerhed om fremtiden og tiltagende materiel mæthed er forklaringen. Man kunne sige, at gennemsnitsdanskeren i vore dage tjener for mange penge og således arbejder mere end nødvendigt.

Medborgerens dilemma

Så dilemmaet for den enkelte ved den aktuelle genåbning er, om man skal vise kortsigtet samfundssind ved at gå ud og svinge dankortet eller vise langsigtet samfundssind ved at tænke bæredygtigheden mere ind i sin adfærd. Er vi til for økonomiens skyld, eller skal økonomien tjene menneskers – herunder endnu ufødte medborgeres – trivsel?

’Jamen, det er bare på kort sigt, indtil vi har fået gang i hjulene igen,’ siger økonomerne. Problemet er, at det lange sigt består af ophobningen af korte sigt. Og at vore vaner sætter sig og bliver til vore værdier.

Tilbage til DR’s moralske opsang til danskerne. Det er ingen ny foreteelse. I både 2012 og 2014 var man for eksempel ude og formane om pligten til forbrug.

»Vi er simpelthen alle sammen alt for flinke til at lægge penge til side i stedet for at bruge dem på noget,« lød det for eksempel fra TV-Avisens egen ’økonomiske ekspert’ i 2012, kort tid efter at DR på foranledning af lytternes og seernes daværende redaktør, Jacob Mollerup, havde givet sig selv en næse for et lignede udslag af normativ økonomisk journalistik.

»Jeg kan forsikre dig, at DR Nyheder ikke har noget ønske om at tilskynde dig eller andre danskere til et øget privatforbrug,« skrev en DR-chef efterfølgende til undertegnede. En gentagelse af den forsikring kunne være på sin plads efter P1-indslaget lørdag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Heegaard
  • erik pedersen
  • Christian Skoubye
  • Marianne Stockmarr
  • Eva Schwanenflügel
  • Svend Erik Sokkelund
  • Ib Christensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Johnny Christiansen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Anker Nielsen
  • Ejvind Larsen
  • Viggo Okholm
  • Thomas Tanghus
  • Cristina Nielsen
  • Anders Reinholdt
  • Steen K Petersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Steffen Gliese
  • Eva Bertram
  • Flemming Berger
  • Dorte Sørensen
  • Kim Folke Knudsen
  • Katrine Damm
  • Karsten Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • Carsten Munk
  • Ervin Lazar
  • Torben Lindegaard
  • Uffe Gammelby
Anker Heegaard, erik pedersen, Christian Skoubye, Marianne Stockmarr, Eva Schwanenflügel, Svend Erik Sokkelund, Ib Christensen, Niels-Simon Larsen, Johnny Christiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anker Nielsen, Ejvind Larsen, Viggo Okholm, Thomas Tanghus, Cristina Nielsen, Anders Reinholdt, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Eva Bertram, Flemming Berger, Dorte Sørensen, Kim Folke Knudsen, Katrine Damm, Karsten Nielsen, Torben K L Jensen, Carsten Munk, Ervin Lazar, Torben Lindegaard og Uffe Gammelby anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Bent Johansen

Jeg formoder, at økonomer mener at cirkulær økonomi betyder at pengene skal holdes i evig cirkulation. Først køber man en vare, så smider man den væk og så køber man en ny, etc.
Jeg må belære økonomerne, at cirkulær økonomi betyder, at materialerne cirkuleres, genbruges og varene repareres så de kan holde vort liv ud. Gør vi ikke dette vil alle ressources slippe op og menneskeheden gå under i skidt og møg.

erik pedersen, Eigil Hansen, Erik Feenstra, Christian Skoubye, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Gitte Loeyche, Arne Albatros Olsen, Benta Victoria Gunnlögsson, P.G. Olsen, Marianne Stockmarr, Ulla Blok Kristensen, Per Kortegaard, Svend Erik Sokkelund, LInda Lassen, Niels-Simon Larsen, jørgen djørup, Bjarne Bisgaard Jensen, Liselotte Paulsen, Anker Nielsen, Ejvind Larsen, Thomas Tanghus, Anders Reinholdt, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Bjarne Tingkær, Jacob Johansen, Flemming Berger, Susanne Kaspersen, Mogens Holme, Jens Kofoed, Kim Vildnis, Henrik Peter Bentzen, Hanne Ribens, Thomas Barfod, Mikkel Zess og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

At sætte gang i forbruget er den eneste vej hvis man skal undgå den deflation der hærgede 30´erne over hele verden - i dag er klimaet den motor der kunne sætte gang i hjulene så man undgår katastrofen for når folk får et mål sker der altid noget.

Marianne Stockmarr, Steffen Gliese og Niels Jakobs anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

"udvist et enestående samfundssind"

Jeg syntes nu også jeg har observeret almindelig. sund fornuft.
Bevares, de knirkende hjul har fået en del opmærksomhed, men jeg har set landsmænd, der fortjener ros for deres egen sunde fornuft.
Og jeg håber de husker, hvem iblandt os, der demonstrere de var ligeglade med os, i jagten på deres profit.

Og nu jeg har jer. Er der nogen af jer der har bemærket fordelene vi står med, med skatteyder beskattede sundheds forsikringer?

Bjarne Toft Sørensen

Hvis man tager udgangspunkt i de økonomiske lærebøgers modeller over det økonomiske kredsløb, har DRs økonomifikserede journalister uden tvivl en pointe.
https://virksomheda.systime.dk/?id=743

Spørgsmålet er imidlertid, om disse Corona – tider ikke burde være en passende mulighed for eftertanke og omtanke i forhold til, hvilket forbrug og hvilken velfærd vi vil basere vores fremtid på.

Nogen har åbenbart en interesse i, at alt skal bringes tilbage til det ”normale” så hurtigt som muligt.
Samfundets ”husholdninger” består også af borgere i et demokratisk samfund, og som sådan er husholdningernes opgave ikke bare at være til for virksomhedernes skyld, som nogen der skal sikre den nødvendige efterspørgsel og omsætning.

Inden for visse brancher beklager de sig over de begrænsninger i mulighederne for omsætning, som reglerne i forbindelse med Corona – krisen indebærer. De mener simpelt hen ikke, at det kan betale sig for dem at starte op igen på nuværende tidspunkt. Som om de aldrig har lært noget om udbud og efterspørgsel.

Hvis antallet af gæster på en restaurant er væsentligt begrænset på grund af restriktioner, så sæt da priserne op til et niveau, hvor der kan etableres en form for balance.

Torbjørn Methmann

Til De, der synes hensynet til økonomiens velbefindende skal have forrang for hensyn til ren luft og vand og miljø- og klimahensyn i almindelighed er her et forslag:
Prøv at holde vejret mens De tæller pengene.

Det er snart et gammelt citat, men åbenbart lige relevant endnu.

erik pedersen, Christian Skoubye, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Mogens Holme, Niels Bent Johansen, Jens Magnus, Marianne Stockmarr, Ulla Blok Kristensen, Svend Erik Sokkelund, Niels-Simon Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Tino Rozzo, Peter Nissen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Tingkær, Trond Meiring, Jacob Johansen, Flemming Berger, Susanne Kaspersen, Hans Larsen, Ib Christensen og Kim Vildnis anbefalede denne kommentar
Kim Vildnis

Lad os vise samfundsskam over vores forbrug.

erik pedersen, Eva Schwanenflügel, B Larsen, Marianne Stockmarr, Niels-Simon Larsen, Eva Bertram og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Der er ikke nogen medier der skal fortælle mig, hvorledes jeg anvender min indkomst.

Det er min egen private sag punktum.

Hvis der er et ønske om at stimulere økonomien, så må politikerne føre en politik, som tilskynder til mere forbrug. Det er tid til eftertanke, hvor længe skal vi blive ved med denne evige tro på, at forbrug forbrug og atter forbrug redder alt. Nu med klimakrisen kunne det være der skulle styres i en lidt anden retning end den bevidstløse forbrug forbrug forbrug.

De mange borgere, som nu mærker uvisheden har jeg et job de næste måneder, har jeg et job om et halvt år eller er jeg allerede indmeldt i den triste arbejdsløshedskø, for dem er det at gnide salt i såret med de her populistiske indlæg med opfordringer til at svinge Dankortet og jeg ved ikke hvad.

Har økonomerne glemt, at der er en ikke ringe gruppe af socialt udsatte borgere på fattigdomsydelser, som slet ikke kan få adgang til at VISA Dankort og hvor hver måned går med at kigge ned i en forbrugskonto, som konstant er i minus, fordi indtægter er lavere end udgiftsbehov.

erik pedersen, Erik Feenstra, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Arne Albatros Olsen, Poul Erik Pedersen, Svend Erik Sokkelund, Marianne Stockmarr, Ulla Blok Kristensen, Michael Christiansen, jørgen djørup, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Ruth Sørensen, Hanne Zachariassen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Kim Vildnis, Flemming Berger, Heidi Larsen, Niels Jakobs, Susanne Kaspersen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Niels Jakobs

Jamen så er der jo penge at hente via CO2 beskatning, som vel at mærke må gå til statslige initiativer:
CO2 bortskaffelse til undergrunden

- Og andre initiativer for at sikre homosapiens fortsatte beståen.
Her mener jeg til eksempelvis sikring af grundvandet - ved statsligt opkøb af landområder til skov, begunstigelse (endnu engang) af eldrevne køretøjer, bedre råstof recycling og slutteligt ( føj selv andre eller bedre på) :
Forsvaret imod "metangasbomben" (naturgasbomben), som tikker under planetens tundra. https://en.wikipedia.org/wiki/Arctic_methane_emissions?wprov=sfla1

Hvilket allerførst kræver større midler til ingeniør-videnskabelige forskning ; for hvad kan der stilles op imod denne klimabombe , overhovedet ?

Havstigningerne der vil komme til at sætte alverdens stor byer under vand, der skulle nok også være job at skabe der!

Der er også mange meningsfulde og vigtige job at åbne mere op for i den kommunale sektor, med relevans for andre end butikspushere og statusræs-besatte; nemlig for børn, unge, handicappede og ældre, nu sparepolitik- princippet, Austerity, er død.

Endelig kan måske kulturen omsider få en plads ved højbordet ?
Ja der må også være plads til stats subsidiering af det " søde og gode liv" , når vi bliver plukket af en kommende CO2 skat.

CO2 beskatning til alt det: Ja tak !!?

Erik Feenstra, Christian Skoubye, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Marianne Stockmarr og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Bertram

Tak for denne artikel. Jeg håber DR denne gang taler lidt højere til ‘økonomikorrespondenten. Jeg husker at Ejvind Larsen i sin tid skrev meget om, at vi mangler en ‘nokhedsfornemmelse’ - det er dejligt at se, at folk rundt omkring måske er ved at opbygge en.

Christian Skoubye, Eva Schwanenflügel, Niels Bent Johansen, Marianne Stockmarr, Ulla Blok Kristensen, LInda Lassen, Niels-Simon Larsen, jørgen djørup, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Thomas Tanghus, Niels Jakobs, Anders Reinholdt, Hanne Zachariassen, Steen K Petersen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Lars Sandahl Sørensen anbefalede i P1 at få gang i ‘oplevelsesøkonomien’ hurtigst muligt. Altså gang i gynger og karruseller.
Vores forbrug kan gå til bæredygtighed og donationer til miljø- og klimabevægelsen.

erik pedersen, Jette Steensen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Ulla Blok Kristensen

Jeg ved ikke, hvor Jsn har indhentet fakta i forhold til, at skrive, at de fleste danskere har rigeligt m penge på bankbogen. For rigtig mange gør det modsatte sig nok gældende. Usikkerhed om job og pension og tab af indtægt er vist desværre mere en del af danskernes virkelighed.
Derudover er jeg enig i, at vi trænger til en grundig debat om, hvad det vil sige, at vise samfundssind !

erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Svend Erik Sokkelund

Både klimaet og det mentale helbred vil nok have bedre af vækst i oplevelsesøkonomiens teater, museer, biblioteker, koncerter m.m., fremfor benzinslugende SUV'er og shoppingture til London.

Eva Bertram, Eva Schwanenflügel, Søren Mortensen, Poul Erik Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Nu skal vi jo lige have fyldt op i pensionsopsparingen igen. Det varer længe både før der skal overforbruges, men også før der skal betales skat.

Niels-Simon Larsen

Ulla Blok Kristensen: Der er ingen, der ser folk, der gemmer sig med deres egne problemer, men når jeg går gik en tur gennem byen, vadede jeg rundt i caféer, restauranter, kludeforretninger, suv-biler osv. Det fører til, at man får indtrykket af, at danskerne har masser af penge. Det kan Også aflæses i statistikkerne. At nogle ikke kan følge med, forstyrrer ikke samfundssindet og Mettes fællesskabsopfattelse.

Ulla Blok Kristensen, erik pedersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Eller man kunne prøve at være selektiv i sine indkøb. Det er vel dog de aller færreste der lader helt være at købe.

Eva Schwanenflügel

Hvis dem med de laveste indkomster fik lidt flere penge mellem hænderne, kunne de måske få det bedre psykisk.
Mindre stress frigør energi og giver optimisme til at klare tilværelsen bedre.
Især ville det gøre børnene godt at kunne deltage i fællesskabet på mere lige fod.

Der er behov for en omkalfatring af økonomien.

Ulla Blok Kristensen, Trond Meiring og Kim Vildnis anbefalede denne kommentar