Leder

De unge bliver svigtet. Regeringen leverer kun en tiendedel af løsningen i sit klimaudspil

De unge blev svigtet, da regeringen onsdag præsenterede første del af sit længe ventede forslag til en klimahandlingsplan. Forslaget leverer kun en tiendedel af den CO2-reduktion, der skal til, hvis målet 2030-målet skal nås
Nicolai Wammen, Lea Wermelin og Dan Jørgensen præsenterede onsdag regeringens længe ventede klimaplan. En plan, der langtfra lever op til målsætningen om 70 procents CO2-reduktion i 2030.

Nicolai Wammen, Lea Wermelin og Dan Jørgensen præsenterede onsdag regeringens længe ventede klimaplan. En plan, der langtfra lever op til målsætningen om 70 procents CO2-reduktion i 2030.

Niels Christian Vilmann

22. maj 2020

»How dare you?«

Greta Thunberg havde tårer i øjnene, da hun i september sidste år på FN’s klimatopmøde i New York talte dunder til verdens ledere for at svigte ansvaret for planeten, klimaet og de kommende generationer.

»Hvor vover I at fortsætte med at se den anden vej og komme her og sige, at I gør tilstrækkeligt, når de nødvendige politikker og løsninger stadig ikke er til at få øje på?«

Mon ikke de unge i de danske politiske ungdomsorganisationer tilsvarende har tårer i øjnene, når de indser, hvad regeringen har at tilbyde dem? For de unge blev svigtet, da regeringen onsdag præsenterede første del af sit længe ventede forslag til en klimahandlingsplan.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Møller Jensen
  • Christian Mondrup
  • Johnny Christiansen
  • Trond Meiring
  • Palle Yndal-Olsen
  • Kurt Nielsen
  • Marianne Stockmarr
  • Thomas Tanghus
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
Niels Møller Jensen, Christian Mondrup, Johnny Christiansen, Trond Meiring, Palle Yndal-Olsen, Kurt Nielsen, Marianne Stockmarr, Thomas Tanghus, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helle Walther

Hov hov små slag vi er først lige begyndt, der kommer mere i kommende tid, der er jo både landbruget og transportsektoren, der skal håndteres. Der er startet godt ud, flot første skridt. Nok skal medierne finde huller i osten, men der sker jo intet ved at rose og acceptere det, som er godt gået og det er det her.

Anina Weber, Henrik Madsen, Rolf Andersen, Holger Nielsen, Karsten Lundsby og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Nielsen

Den nuværende regering ( og alle de forrige) har ingen intentioner om for alvor at løse klimaudfordringerne. Klima er bare det nye (halvgamle) sort. Det er den hylde man skal have varer på ( eller give indtryk af at man har) for at høste tilstrækkelige stemmer til at regere landet. Derfor bliver det til højt besungne minimale tiltag og patos dryppende skål (og bål) taler skrevet af skønlitterære forfattere uden afsæt i virkeligheden. "Vi skal være (er) nr. 1" "Vi er et foregangsland" osv. osv.
Men vi er et af de mest forurenende lande i verden og det skyldes hovedsagligt at vi er blandt de største forbrugere af skidt og skrammel (afladsvarer) produceret under forkastelige menneskelige og miljømæssige forhold andre steder i verden. Det har jeg ikke hørt nogen regering i dette land adressere - tværtimod har jeg gentagne gange hørt skiftende regeringer appellere til at svinge dankortet og øge forbruget. Skiftende regeringer har skabt ordninger som kan omsætte ejendom til privatforbrug på bekostning af finansieringen af "velfærdsstaten". Gud (starman) bevare Danmark!

Niels Møller Jensen, Søren Fosberg, David Adam, P.G. Olsen, Jakob Dahl, Peter Knap, Alice Hjorth, Hans Larsen, Kurt Nielsen, Marianne Stockmarr, Margit Dalsgaard, Ejvind Larsen, jesper jacobsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Liselotte Paulsen, erik pedersen, Steen K Petersen, Lars Jørgensen, Kim Vildnis, Esben Lykke og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Peder Bahne

"De unge bliver svigtet. Regeringen leverer kun en tiendedel af løsningen i sit klimaudspil"

Vil det sige, regeringen ikke får løst klimakrisen her i foråret ? How dare they not panic !

Henrik Madsen, Rolf Andersen, Marianne Stockmarr og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Dan-klima og Wammen ville det klæde ikke at se så selvfede- og tilfredse ud.
Wermelin har fået lov til at gå bag ved og også se glad ud.
Hvis man er venlig, kan man jo se som, at - specielt støttepartier jo også skal have noget her, og det bliver nødvendigt, at det er MEGET, for at dette lander, hvor de store ambitioner bliver indfriet.

Søren Fosberg, Marianne Stockmarr, Mads Lundby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Helle Walther, hvordan kan du være så afvisende, når sosserne ærlig talt skider på resten af folketinget, på støttepartierne, på ungdommen, befolkningen og fremtiden?

Jørgen Vester Jørgensen, Søren Fosberg, Rune Palm og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Hvor ser du det, Katrine? Jeg kan ikke se nogen få andet end varm luft og tro på *fremtidige* løsninger.

Holger Nielsen

Tør de ikke røre landbruget, der jo er en stor miljøsynder, eller de bange for, at mange landbrug lukker, og dermed mister eksportindtægter? Jeg ved det ikke.

Helle Walther

Landbruget og tranportsektoren kommer i næste fase. Den bliver svær. Sikke noget vrøvl, du fyrer af TT, mig bekendt var det Sven Auken(S) og hans kæmpemiljøministerium fra 1991/92 og frem, som gjorde DK internationalt berømt på de grønne områder, og havde Nyrup ikke tabt kampen til Fogh, der satte alt i stå, ville vi være længere fremme nu. At klantre S, er for ringe, Det er ikke dem, der har holdt igen tværtimod. Der har været borgerligt styre i 15 ud af 20 år med DF som skyggestatsminister i form af Pia K og nu Tullesen, og de er ikke klimavenlige. Nu har vi chansen, men det skal gøre fornuftigt folket skal med.

Charlotte Mortensen

Men hvad byggede målet om 70% på? Det er jo blot et stort og imponerende tal som er grebet i luften! Havde nogen virkelig regnet med at det var andet end valgflæsk?

Niels-Simon Larsen

Den sidste sætning, De kan bare vove at svigte, henviser selvfølgelig til Greta. Tager man den ud af den kontekst, kunne der ligge en trussel i den, men hvem kommer med den? Klimabevægelsen har ikke noget at true med, ikke engang sig selv, men man kunne begynde med at ophæve sig selv som en ikke-voldelig bevægelse og se, hvad der skete ved det. Dansk Industri eller Landbrug og fødevarer erklærer sig jo ikke for ikke-vold, så hvorfor gør Klimabevægelsen det så, som er ganske uvoldelig til forskel fra de andre to.

Henrik Madsen

Og så kommer der et kættersk indlæg herfra, som sikkert ikke vil blive vel modtaget af farisæerne. Opfører vi os som Don Quijote, og kæmper forgæves mod vindmøller. Måske vi kæmper mod naturkræfter der er langt kraftigere end noget menneskeskabt nogensinde har været. Måske det er en illusion at mennesker kan styre temperaturen. Hybris?

Henrik Madsen

Den temperaturstigning på måske 2-3 grader om måske 100 år ... Hvad er konsekvenserne af dette??

Måske det er klogere at vi tilpasser os til temperaturstigninger, i stedet for at kæmpe for ar bevare status quo. Måske det er klogere at forberede os på temperaturstigningen, så vi er klar hvis den bliver en realitet. Hvordan kan vi tilpasse of? Hvad er konsekvenserne af en tilpasnings-strategi? Og hvad vil det koste?

Torsten Jacobsen

Niels-Simon Larsen,

Det er ikke op til hverken du eller jeg eller 'klimabevægelsen' at tvinge medborgere til truget. Og da slet ikke med vold. Det handler i grunden slet ikke om truget, men snarere om lysten til at drikke af det.

Hvordan står det så til med den lyst? Lysten til at drikke af truget? Well, så længe vandet ikke smager for besk, synes det at gå alle tiders, og det er dog trods alt noget. Vi har ikke at gøre med et totalt fravær af lyst, blot med kræsne ganer ;).

Jeg ironiserer naturligvis, hvilket selvfølgelig er lidt af en uskik, ikke mindst når så alvorlige emner bringes til torvs. Men uden ironi kan jeg så spørge, i fuld alvor:

Hvad er en sejr værd - en hvilken som helst sejr - hvis den er grundlagt med vold og undertrykkelse? Findes der blot ét enkelt eksempel i nyere historie, som uafviseligt demonstrerer, at terror kan retfærdiggøres? I så fald er jeg ikke opmærksom på det.

Man kan ikke bygge godt med ondt. Begynder man først at tale det sprog, er man slået ind på en bane, der uimodståeligt fordærver sjælen. For enden af den vej er der kun intet..den endegyldige fortabelse..

Ingen sejr, uanset hvor stor, er en sådan fortabelse værd..

Nej, vi latterlige små er for nu henvist til en plads som halehængere, bagstræbere, ubetydelige klodser om alt for store ben. Det er bestemt ydmygende sådan at blive skrævet hen over, igen og igen, en ligegyldig parentes i parnassets åh så afgørende bedømmelse af al rimelighed..

Det er ikke tilfredsstillende at være en lus i skindpelsen. Tværtimod. Det er en forbandet byrde, som trætter sjælen. Et vedvarende nederlag, hvis vi nu for alvor skærer ind til benet.

Men betyder det så, at en sådan indstilling er uden værdi? At der ikke findes ære i nederlaget? At kun sejre tæller? I så fald finder man sig fanget i selvsamme sprog, som brolagde den nuværende vej til fortabelsen, og det helt fra begyndelsen..

Det er ikke resultatet, der tæller! Det er hver eneste bevægelse undervejs..

Bevares, den slags metasnak redder hverken isbjørne på smeltende flager, ej heller bringer den umiidelbart lindring eller håb til de mange millioner, som allerede i dag og hver dag mærker konsekvenserne af den menneskeskabte globale opvarmning.

Blot lever vi i en resultat-orienteret kultur, og nu mere end nogensinde før er der behov for, at stille spørgsmålstegn ved netop den præmis: Om resultatet vitterligt er vigtigere end de bevægelser, der fører frem mod det? Om ikke netop bevægelserne er levet liv, mens resultattavlen blot er gold opsummering?

Sådan er det, tror jeg. Vi har brug for at sætte fokus på bevægelserne, frem for alene på målet i sig selv. Og den værst tænkelige måde at understøtte et sådant paradigmeskift på, ville da være at begynde at brænde broer af, alene for at tvinge kvæget til at vade en mere direkte vej i mål..

Niels-Simon Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Henrik Madsen skriver:

"Måske det er klogere at vi tilpasser os til temperaturstigninger, i stedet for at kæmpe for ar bevare status quo. Måske det er klogere at forberede os på temperaturstigningen, så vi er klar hvis [sic] den bliver en realitet. Hvordan kan vi tilpasse os? Hvad er konsekvenserne af en tilpasnings-strategi? Og hvad vil det koste?"

Det er en rigtig god idé, Henrik Madsen. Det kræver dog at, man har blot en fornemmelse af hvilke konsekvenser en stigning i den globale middeltemperatur på 3-4 grader vil have. Har du en sådan fornemmelse? Har du blot det mindste begreb om hvilke konsekvenser en stigning på blot tre sølle grader i den globale middeltemperatur formentlig vil have? Er det et forhold, du med interesse har sat dig ind i? Eller er du vitterligt blot en nihilistisk 'kætter'?

Hvilke 'tilpasninger' forestiller du dig?

Torben Vous, Søren Fosberg, Thomas Tanghus, Niels Østergård, Niels-Simon Larsen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Peter Knap og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Henrik Madsen

@ Torsten Jacobsen, og andre der har indsigt og gode ideer.

Enigheden synes overvældende - særligt her på vores avis. Farisæerne er mange. Jeg opfordrer til at man mærker sig følgende sætning: "Don’t take refuge in the false security of consensus and the feeling that whatever you think you’re bound to be okay because you’re in the safely moral majority", fra en tale holdt af Christopher Hitchens. Vi skal passe på med bare automatisk at søge flertallets trygge havn. Flertallet har ikke altid ret. Jeg tillader mig bare at udfordre "conventional wisdom" på området.

Jeg spørger derfor: Den temperaturstigning på måske 2-3 grader om måske 100 år ... Hvad er konsekvenserne af dette?? og man kunne følge op med spørgsmålet "Hvor sikker er man på disse konsekvenser?". Svaret på dette spørgsmål synes jeg er meget underbelyst, så derfor spørger jeg ind til det. Jeg håber nogen kan bidrage med gode oplysninger herom (der bliver mere konkrete en "der vil komme oversvømmelse, landbrugsland vil blive ubrugeligt, og der vil opstå hungersnød".

Derefter kan man så kigge på "Hvordan kan vi tilpasse of? Hvad er konsekvenserne af en tilpasnings-strategi? Og hvad vil det koste?" Efterfølgende kan vi sammenligne dette med det farisæerne prædiker; nemlig at forsøge fastholde status quo (den nuværende temperatur), og at vejen til dette sker gennem nedbringelse af CO2-udledningen (det moderne evangelie). Jeg har bestemt ikke løsningerne på de problemer jeg ikke i tilstrækkelig grad kender naturen og omfanget af. Men det er da tankevækkende at meget af Holland allerede liger 3-4 meter under havets overflade. At hypnotisere os selv til at tænke at der eksisterer kun én løsningsmulighed - at nedbringe CO2 - synes jeg er bekymrende. Måske er det slet ikke en god idé at forsøge at bevare status quo; måske skal vi i stedet tilpasse os til de forandringer der måske kommer. Vi burde i hvert fald kigge på dette også - synes jeg.

Og medens vi undersøger den side af sagen nærmere, kan vi jo fortsætte med at udbygge med vedvarende energi (fra jord, vind, vand og sol), samt fissions- og fusionsenergi (mange forskeres våde drøm; ubegrænset energi hvor affaldsproduktet er H2O). Det er i øvrigt allerede lykkedes at omdanne CO2 til kulstof og oxygen, altså at reversere processen - men den løsning er for nuværende meget dyr og energikrævende (med fusionsenergi kunne det måske blive en realistisk mulighed). Lad os da turde kigge på flere muligheder end den farisæerne for nuværende prædiker.

Henrik Madsen. Temperaturstigning på 2 til 3 grader C medfører livstruende konsekvenser, og de er vel beskrevne. Du må selv gøre en indsats for at sætte dig ind i emnet, fx starte med Dawid Wallace-Wells: The Uninhabitable Earth. Det er ikke rimeligt, vi alle skal gennem en ny Bjørn Lumborg sceance den ene gang efter den anden.

Jørgen Vester Jørgensen, Torsten Jacobsen, Søren Fosberg, Thomas Tanghus, Niels-Simon Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Torsten Jacobsen
Tak for dit svar, som går ind til benet. Du skriver på en måde, som sætter mig i svingninger, og da jeg er medlem af og aktiv i Klimabevægelsen350, er dit indlæg rigtig godt.
Mit aktuelle mål er at drive mine modparter (Dansk Industri, Landbrug og fødevarer, Regeringen) hen til truet og diskutere: Hvad er strukturel vold? Almindelig vold ved alle godt, hvad er, og da jeg selv er erklæret pacifist ligger det mig fjernt at kaste med brosten.
MEN, alle har et problem, når verden beherskes af strukturel voldelighed og der ikke eksisterer en modstandskultur af format.
Vores helt gamle trussel var: Hvis I ikke gør, som vi siger, så tager vi flertalsmagten! Socialdemokraterne kom nærmest til det mål, men udvandede den smule sejr, de fik. Derfor har vi trepartforhandlinger i dag, og kapitalismen får os til at bukke og slikke og til at tro, at vi har sejret ad helvede til. Usselt!

Extinction Rebellion, som er den mest udfarende gren af klimabevægelsen, bedyrer, at de er ikke-voldelige, men man skal ikke bare være imod at slå på andre, man skal allerførst være imod den største form for voldelighed, strukturel vold. Ellers er det bare sandkasse. Fx aftager vi varer fra Kina og andre diktaturlande, fordi regeringerne der har kunnet undertrykke arbejderne. Det betyder, at du og jeg i realiteten, accepterer undertrykkelse. Man har fx ladet kineserne sætte sig på musikinstrumentmarkedet, så jeg kan købe en ukulele for 249kr og spille til demonstrationer mod undertrykkelse. Alle er strukturelt voldelige, og det burde stå for oven på alle avisforsider hver dag.

Man kan ikke bygge godt med ondt, skriver du, men hvis man er imod magtbrynde, bliver man dog nødt til at tage magten. Tage magten for at afskaffe magten. Gør du dig forhåbninger om en anden vej?
Jeg deltog aktivt i forsøget på at få magten ved at gøre Alternativet stort og magtfuldt, men det smuldrede. Det er som om, du vil gå de uendelige lidelsers vej. OK, men med hvilket formål for øje?
I dag er det ikke lovligheden af tyranmord, vi diskuterer. Det er fortsættelsen af klimakatastrofer, den 6. masseuddøen, forrykkelse af klimabælter og flygtningekaos. Hvor pacifistisk er jeg, hvis jeg forholder mig passivet til det?
Det er skørt at gå syngende ned ad en gade og kaste sten gennem forretningsvinduer, så det er ikke det, jeg ivrer for.

Jørgen Vester Jørgensen, Torsten Jacobsen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Helle Walther:

> At klantre S, er for ringe, Det er ikke dem, der har holdt igen tværtimod.

Hvem afviser en "drivhusafgift" nu? Det nytter ikke, at skyde skylden på tidligere regeringer. Regeringen, og specifikt Dan Jørgensen, må følge stort set alle eksperter i landet, i stedet for angiveligt at latterliggøre dem (har ikke selv læst tweetet)

Jørgen Vester Jørgensen, Steen Meyer og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Henrik Madsen,

Du fascinerer mig, indrømmet ;) :

Du synes at erkende åbent, at du ikke aner, hvad du taler om. Ligesom du synes at finde en besynderlig form for tilfredshed i din egen ignorance. Ignorance is bliss, som man siger på et af verdenssprogene..;)

Et ringere menneske ville måske finde en så underbelyst tilstand en kende ubekvem, og derfor søge oplysning. Men ikke du, tilsyneladende? Du stiller dig tilfreds med at stille spørgsmål, og så ellers tralle lykkeligt videre af den slagne vej?

Fascinerende, som sagt :).

Well, skulle du en dag finde vejen lidt for ensformig, kan du med fordel standse op og løfte blikket..Se dig lidt omkring, du ved? Du vil så opdage, at de spørgsmål du så fordringsløst stiller, allerede er forsynet med svar.. Svar, der er forankret i konkrete aflæsninger af virkeligheden, og ikke blot fastlåst i et enkelt individs selvbekræftende 'filosoferen' over livets mange spørgsmål..

Du har tilsyneladende fuldstændig misforstået Hitchens' opfordring. Han anbefaler ikke blind skepticisme, men derimod en stillingtagen grundet i viden. En viden man selv bør gøre et arbejde for at tilegne sig, snarere end blot at stille sig tilfreds med egne mavefornemmelser eller det 'man' mener..

Du har ret i, at 'man' for tiden mener, at det er bydende nødvendigt at reducere co2-udledningerne fra menneskelig aktivitet, og det i en helvedes fart. En veletableret sandhed, kan man vist roligt sige, omend det kniber gevaldigt med at handle på en sådan erkendelse. Det er bestemt også anbefalelsesværdigt - med et nik til Christopher Hitchens - at forholde sig skeptisk til en sådan 'veletableret sandhed'. Så langt så godt. Så mangler du bare at gøre selve arbejdet..

Jørgen Vester Jørgensen, Torben Vous, Peter Knap, Søren Fosberg, Thomas Tanghus og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Niels-Simon Larsen,

Ja, vi er inde ved kernen af problemet, og diskussionen er ikke just ny. Måske netop fordi visse problemer vitterligt ikke har nogen egentlig løsning? I det mindste hvis man forstår begrebet 'en løsning' som et positivt fænomen, velsignet med en form for tilfredsstillelse..

Til min egen overraskelse (og ikke ubetydelige rædsel), finder jeg, i disse mine velvoksne dage, mig selv i færd med at udvikle en livsholdning, der bedst kan betegnes som fatalistisk: For efterhånden måneder siden gjorde en i grunden paradoksal tanke sig bemærket i min bevidsthed, hvor den siden har slået ubønhørlig rod:

Alt er allerede sket!

Det er på mange måder en modbydelig tanke. En af den slags tanker, der ikke finder sit rationale i logisk grundede, endsige bevidste overvejelser. Jeg kan endnu ikke begrunde den hverken for mig selv eller for andre (jeg har skam forsøgt, men med lidet imponerende resultat), for jeg forstår den endnu ikke. Jeg er end ikke i nærheden af at forstå den, fornemmer jeg. Ikke desto mindre vil tanken ikke slippe mig, den vil mig et eller andet...en burre i pelsen, jeg ikke kan ryste af mig..

Så jeg må - i det mindste indtil videre - leve ubekvemt med den tanke, se hvor den fører mig hen..

Det rager i grunden ikke andre end mig selv, bevares, og dog finder jeg det i denne sammenhæng værd at spille med åbne kort ;).

Du taler om 'strukturel vold', og jeg bilder mig ind at forstå præcis hvad du mener med det begreb. Ydermere anerkender jeg dets validitet, og medgiver dermed, at det beskriver et væsentligt aspekt af menneskets eksistens. Et aspekt værd at forholde sig til, med andre ord.

Og dog vender det sig i mig, når jeg hører udtrykket. Strukturel vcld. Det byder mig i den grad imod. Måske er det blot resultatet af for megen eksponering for 'identitets-krigernes' vanvid, men jeg tror, at det stikker dybere end det.

Anerkender man, at der eksisterer strukturer, og i logisk sammenhæng at disse strukturer gør vold på mennesker, står man for mig at se tilbage med mindst to helt og aldeles ulidelige problemer:

Kontrakten med djævlen
I en verden gjort af strukturer, har man ingen anden mulighed end at så at sige spille med på forud definerede præmisser: Uanset om man synes om spillet eller ej, accepterer man spillets regler. Men alene i denne accept er der en implicit respekt. En sådan respekt er på sin plads, når vi taler om eksistensens grundforhold: Liv og død, had og kærlighed, lys og mørke. Men det er jo ikke just den slags strukturer vi her taler om, vel? Nej, vi taler om aldeles mere profane tildragelser: Markedets kværnende bevægelser, kulturens fantasiløse fostre..

Det er for mig at se alt for bekvemt at sælge sin sjæl til så latterlige forestillinger. Her er et lille forslag, som måske kan hjælpe med til at forklare, hvad jeg mener med 'latterligt': Prøv engang at lægge mærke til, hvor ofte mennesker hævder at være nødt til at gøre dette eller hint. Og stil så det simple spørgsmål: Hvorfor?.

Hvorfor?

Opløsningen
Hvilket i grunden fører os frem til dette andet, ulidelige problem: Frakendelsen af enhver form for egentligt ansvar. Hvis mit forhold til universet er bestemt af strukturer, der med vold tvinger mig ind i bestemte baner, så er jeg i og for sig ikke tilregnelig i nogen meningsfuld forstand. Jeg opløses som et enkelt atom i en maskine, hvis oprindelse og funktion jeg ikke har nogen egentlig andel i, endsige begreb om. Det kræver vel ikke nogen større indsigt at begribe hvilken moralsk afgrund, der her åbner sig for vores fødder? Hvilken smertefri genvej gennem eksistensen, der her blotlægges?

--

Alt er allerede sket!

som sagt er jeg ikke tilnærmelsesvis i nærheden af at forstå den tanke. Måske er den i grunden slet ikke fatalistisk? Måske lader den bare som om..?

(Beklager det esoteriske tilsnit. Jeg har nu engang min facon ;). I og for sig kan du kun bebrejde dig selv, Niels-Simon Larsen: Du bringer igen og igen det 'værste' frem i mig. Du forstår vel, at det i og for sig er et tegn på dyb respekt?)

Niels-Simon Larsen

Point taken, som det hedder på nudansk.

Det vi taler om her, er dilemmaer vi kan læse om hos Tolkien og alle andre eventyrdigtere, der har fornøjelsen af at give os gyset ved at kigge ned i afgrunde - men dog også betagelsen af de svimlende højder.
Enhver logaritme er en slags strukturel vold. En hjælper for nogle, et fordærv for andre. Det bør alle lærer i skolen.
Det, at vi mennesker lever af andet biologisk stof, er den virkelige tragedie. Fødte mordere af dyr og planter. Der siges at være nogle, der kan nøjes med at leve af solens stråler. Lad dem komme nærmere!

Buddha skulle have sagt, at alt er sket mange gange før. Vi har været hinandens forældre og børn et utal af gange. Desværre blev vi ikke buddhister her. Vi fik aldrig gjort os fri af guders hærgen. Nu svæver folk i et uinteressant ingenmandsland, og der er vi grydeklare for techindustrien (en bemærkning der hører mere hjemme under Naomi Klein-artiklen).

Ansvar er et kæmpeproblem. Løsningen er i visse tilfælde at tage det på sig. Andre gange får man det pålagt, og så må man af med 750kr for at glemme at stemple. Hvad er ansvarspådragende, og hvad er ikke? Er det mit ansvar, at Kina er blevet verdens værksted? Ja, for jeg kunne bare have husket brillerne, så jeg kunne læse det med småt på den vare, jeg købte, men de, der laver fælder for os og forhindrer os i at finde den rette sammenhæng, de er de moderne bødler.

Tolkien ramte hovedet på sømmet, da han skrev om os små hobbitter i kamp med orkerne styret af den onde Saruman. Jeff Besos’erne finder man alle vegne, så det handler ikke om Kina kontra den såkaldt frie verden, men om Gollum’erne, der ikke vil/kan slippe Magtringen. Det onde kan ikke vinde, men det kan ødelægge alt. Når ressourcerne er brugt, er der ikke mere at komme efter, som en vis Anders Fogh kunne have sagt det. Klimaubalancen kan ikke rettes op igen. Jeg ved ikke, hvad der foregår inden i Dans hoved, og hvad hans samvittighed påbyder ham. Her er vi inde ved en anden frygtelig ting: Formørkelsen. Ved Dan, hvad han gør? Ved de andre?

Hvad vil det sige at være menneske? Det er den diskussion, vi må have op igen. Indtil nogen har fortalt mig noget bedre, er det for mig at købe ind i Irma, gå den rigtige vej rundt om søerne i København, være klimaaktivist, læse Inf., involvere mig i forskelligt, passe familie og vennekreds og sidst men ikke mindst at søge ned i de store dilemmaer. For nogle er det meningsfuldt at gå i kirke søndag kl. 10, men ikke mig.
Fatalismen er et dyr, jeg ikke klapper. Jeg er lidt bange for den, og det er nok, fordi uhyret ligger på lur lige uden for min gadedør.

Torsten Jacobsen

He, Jeg er sgu netop godt i gang med at læse Ringenes Herre for min 10-årige knægt. Vi nåede i går aftes frem til Boromirs fald, opløsningen af ringens broderskab og Frodos og Sams desperate beslutning om at drage videre alene. I dag fulgte vi en halv times tid Aragorns tvivl, inden han, Gimli og Legolas kastede sig ud i en særdeles beslutsom jagt på orkerne, uden videre håb om nogen videre afslutning på den jagt.

Det er i grunden næsten morsomt, at Tolkiens hovedværk i hans egen samtid blev misforstået i så betydelig grad, at han følte sig kaldet til at skrive et helt forord til andenudgaven(?). hvor han delvist forgæves forsøger at mane de værste misforståelser i jorden.

For mig er værket altid et smerteligt gensyn: Én lang og vemodig beskrivelse af modernitetens 'affortrylling' af verden, et sørgmodigt farvel til noget, der måske nok aldrig rigtig har eksisteret, men som dog alligevel skaber et enormt tomrum i sit fravær..

Vi lever i det tomrum nu. Et simpelt opslag på www.bt.dk bør være tilstrækkeligt til - uden videre diskussion - at ophæve denne min påstand til aksiom.. ;)

--

Hvad vil det sige at være menneske?

Det er et umuligt spørgsmål at besvare fyldestgørende, naturligvis. Men som du med rette påpeger, er det et vigtigt spørgsmål at stille. Måske dét vigtigste. Vi finder igen os selv ved et paradoks: Spørgsmålet kan ikke besvares, men alene i en aktiv forholden sig til spørgsmålet realiserer man sin egen menneskelighed.

Det er en skam, at mange mennesker tilsyneladende ikke har tid til at opholde sig ved dette første og vigtigste..En skam for os alle sammen, såmænd..

Det har i sidste ende noget med perspektiv at gøre, så meget véd jeg: Evnen til at sé. Med fare for ikke at sætte mit lys under nogen skæppe af videre betydning, vil jeg hævde, at jeg besidder den evne. Måske netop derfor er min livsudfoldelse så ganske martret af tvivl, og følgelig af så liden konsekvens..:D

Endnu et paradoks, om man vil.. ;)

Torsten Jacobsen

Niels-Simon Larsen,

Selv tak!

Lige om lidt er det tak for altid, som du udmærket godt ved. Jeff Bezos' efterkommere kan så til den tid kigge med veltilfredshed tilbage på alt det, han og de skabte for sig og ligesindede..

Jeg forventer en bølge af klapsalver, tilmed..Dette fyrtårn af et menneske, som fra små kår lykkedes med at kravle og klo sig op til den absolutte top..en skæbne i egen hånd, ikke sandt..?

Ræk blot en klo frem min ven, den skal nok blive grebet..Sådan hænger visse ting sammen.. Hvad betyder i den sammenhæng så en enkelt blomsts spiren, et åndedrag?

Se, det er for mig at se og for tiden spørgsmålet:

Hvad betyder i grunden det?

Set i ét perspektiv - et formåls-tjenesteligt perspektiv - betyder det absolut ingenting. Her er det altid en form for vinter, og verden eksisterer kun som et løfte om 'morgendagens sommer'..

Nogle dage bor jeg der, og mit liv er skygge..

Men det hænder, at et andet perspektiv byder sig til:

Pludselig og velsignet ånder jeg frit - glæden fuldkommen. Og har man først én gang kigget ud over den kant - den horisont ..set hvad der også ér..ja, så kan man såmænd aldrig nogensinde for alvor vende tilbage. Om så dette øjeblik blot bestod eller består i en brøkdel af et sekund, et noget nær ingenting.. der er ingen vej tilbage..

I et sådant perspektiv er der bestemt ikke mangel på hverken smerte eller tragedie. Det er ikke et ly for verdens larm. Det er i grunden ikke andet, end hvad det giver sig ud for at være: Et hjem for blomster, hvor man efter bedste evne søger at ånde frit. Og når der ikke er mere ilt tilbage, så dør både de sidste mennesker og de sidste blomster..Og hvor de før var, vil der kun være et tomrum tilbage...et savn...

Og siden endda mindre end det,,,

Niels-Simon Larsen

Torsten Jacobsen.
Du går længere ud end mig.
Hvis vi nu forestillede os, at vi to fangede Elon og Jeff og satte dem i et fangehul og læste højt for dem af Brødrene Løvehjerte og Ringenes herre, ville de så ændre sig? Jeg er bange for, at eksperimentet ikke ville lykkes. Gollum kan vanskeligt være andet end Gollum fuldstændig besat af at få den totale magt. Når sådan nogle har herskerringen, vil de pisse hele himlen af. Hvis ikke andre forhindrer dem i det, gør de det. Vi små hobbitter er for svage. For kraftesløse, når vi ikke har en Gandalf. Kender du en i dag? Jeg kender kun mig selv, og han er ikke særlig stor og magisk. Det er det samme med dem, jeg kender.
Og så er vi ved problemets kerne: Er vi, som Buddha sagde, rige der drømmer, vi er fattige? Hvis det er sådan, er det jo forbandet, at vi ikke vækker os selv. Kan vi det? Vi husker nok tidspunkter i vores liv, hvor det lige pludselig gik op for os, at vi skulle noget andet. Tage skeen i den anden hånd. Hvorfor i hede hule ... gør vi det så ikke rent politisk? Der er jo sindssygt meget på spil.
Jeg venter på det tidspunkt, hvor det siden vil siges: “Men så en dag...”.

Torsten Jacobsen

...Men så en dag..

Der er ikke så frygtelig mange dage tilbage, for hverken du eller jeg..

Måske er det hele slet ikke op til os? Har den tanke nogensinde strejfet dig? Måske er det slet ikke op til os? Bliver vi i Tolkiens metaforiske univers, så består sejren ikke primært i ringens tilintetgørelse. Nej, det er blot en biting, en narrativ nødvendighed, så at sige. De virkelige sejre vindes på individ-niveau: Mest tydeligt udtrykt i Frodos kamp med Gollum på kanten af intetheden, men såmænd også i den styrke Aragorn, Faramir, Gandalf og ikke mindst Galadriel udviser, da ringen på forskellig vis falder i deres hænder.

De umenneskeligt vise har styrken til at afslå, så at sige i kraft af sig selv. Frodo - vores protagonist - nedbrydes til sidst, men lykkes så alligevel med ved nærmest et lykketræf at kaste sin skygge ud i intet..og med den ringen og dens magt..

Men kun tilnærmelsesvist, naturligvis. Det ville i sandhed have været en lykkelig slutning, hvis Frodo rejste hjem, besejrede Saruman og hans 'lille ondskab', og levede lykkeligt til sine dages ende. Men det ville ikke have været en realistisk slutning. Det ville ikke have været en passende slutning på et så storslået moralsk epos.

Nej, da Frodo gav slip på ringen, gav han slip på en del af sig selv..Meget mere end blot en finger. Med Tolkiens ord følte han sig ikke længere 'hel', og ingen helbredelse bød sig længere til i 'midgård'.

Det ville selvfølgelig ikke være dårligt sådan at være en Frodo eller en Bilbo, og kunne undslippe til de 'udødelige lande' på et magisk skib med Galadriel, Gandalf, Celeborn og Elrond. Men for Ateister såvel som for agnostikere venter der ingen skibe i den havn..

Nej, måske er vi vitterligt rige, og drømmer os blot fattige? Blot er grebet om skeen ikke nødvendigvis politisk? Måske er der i sidste ende intet på spil? Hvis man vel at mærke først er lykkedes med at give afslag..?

Vidste du, at 'Little Wing' måske er et af de smukkeste stykker musik, der er skrevet og fremført i de sidste hundrede år? Det gik op for mig, da jeg vågnede lidt for tidligt i morges ;)

Hvad er ringe, politik, magt og rigdom målt op mod det?
http://www.youtube.com/watch?v=9sg06-tOHxg&t=38m37s