Afslutningen på Palme-efterforskningen var kronen på værket i en lang række af fadæser

Onsdag i den forgangne uge skulle have været en forløsningens dag for svenskerne.

Anklager Krister Petersson havde forinden svoret, at han dér ville afsløre, »hvem som er ansvarlig« for mordet på daværende statsminister Olof Palme i 1986. Det uopklarede mord har længe været et nationalt traume og en skamplet på svensk politi og anklagemyndighed.

Men i stedet for forløsning fik svenskerne en lang næse.

Under onsdagens pressemøde afslørede anklageren, at politiet i løbet af de seneste år ikke har fremskaffet et eneste nyt håndfast bevis i sagen. Det er i sig selv ikke så underligt i en 34 år gammel mordsag.

Men i stedet for at indrømme, at det er umuligt at fremskaffe nye beviser, og at sagen nok aldrig bliver opklaret, valgte Krister Petersson at hænge en død og forsvarsløs mand ud som mistænkt.

Anklageren udpegede – på baggrund af en temmelig selektiv omgang med de oprindelige vidneforklaringer fra gerningsstedet – Stig Engström, også kendt som Skandiamanden, som potentiel gerningsmand.

Anklageren indrømmede selv, at han ikke havde beviser, der ville holde i retten. Men hvis politiet havde gjort deres arbejde ordentligt i 1986, burde de ifølge ham have varetægtsfængslet Stig Engström og ransaget hans hjem og kontor, hvor man kunne have fundet fældende beviser.

Stig Engström døde i 2000. Men hans eftermæle og familie vil nu for evigt være skændet af de anklager, der onsdag blev fremsat på et meget tyndt grundlag.

Smadrede liv

Politi og anklagemyndighed har allerede ødelagt flere menneskers liv i jagten på Olof Palmes morder.

Derfor er det forbløffende, at sagens nye anklager ikke udviste større påpasselighed, før han udpegede en ny potentiel gerningsmand ved navn, uden nogen beviser.

Politiet har undersøgt en pistol, som tilhører Stig Engströms daværende nabo. Men de tekniske undersøgelser har hverken kunnet be- eller afkræfte, at det er mordvåbnet.

I fraværet af egentlige beviser klamrer anklagemyndigheden sig i stedet til Stig Engströms påklædning på mordnatten, som stemmer overens med nogle vidners signalement af en mand, som blev set flygte fra gerningsstedet. Andre vidner husker dog gerningsmandens udseende som helt anderledes.

En fantast

Det er sandt, at Stig Engström har givet selvmodsigende og dybt utroværdige forklaringer om sin egen færden på mordnatten. Men det beviser ikke, at han er morder.

Han kunne lige såvel være en fantast eller mytoman, som tilfældigvis var i nærheden, da Palme blev dræbt, og siden har brugt sagen til at gøre sig selv interessant.

Anklagemyndigheden forsømte onsdag at forholde sig til en række omstændigheder, der taler imod Stig Engström som gerningsmand:

Han stemplede ud af sin arbejdsplads to minutter før, mordet blev begået. Det er uforeneligt med forklaringen fra et vidne, der hævder, at morderen stod og ventede på hjørnet i flere minutter inden mordet. Desuden kunne Stig Engström umuligt vide, at Palme-parret ville befinde sig netop på det gadehjørne, da han forlod sin arbejdsplads.

Et vidne husker endda, at Stig Engström ankom til gerningspladsen et par minutter efter mordet og betragtede politiets arbejde.

Et åbent sår

Politi og anklagemyndighed har under de seneste 34 års efterforskning af Palme-mordet begået så mange fejl og slidt så hårdt på den svenske befolknings tillid, at den nye anklager, Krister Petersson, må have vidst, han ville få svært ved at overbevise offentligheden, uanset hvilken teori han fremlagde.

Men de færreste havde vel forestillet sig, at det ville være så tyndt. Som Information skrev mandag, tror færre end hver femte svensker på anklagerens teori om Stig Engström som morderen. I Rigsdagen lyder der krav om – endnu – en kommissionsundersøgelse.

Politiets efterforskning af Palme-mordet er nu afsluttet. Men det blev ikke den forløsning, de fleste havde håbet på. I stedet kommer onsdagens pressemøde formentlig til at indskrive sig i den lange række af pinligheder, politi og anklagemyndighed har gjort sig skyldige i under efterforskningen.

Det er en kliché at omtale Palme-mordet som et åbent sår i det svenske samfund. I dag, mere end 34 år efter mordet, må de fleste formodes at være kommet videre, hvis de da overhovedet var i live dengang.

Det åbne sår i befolkningen skyldes ikke længere fraværet af en gerningsmand. Det skyldes i højere grad myndighedernes ringe håndtering af sagen.

Politi og anklagemyndighed har fra begyndelsen forkludret efterforskningen og undervejs afsløret dybt kritisable arbejdsmetoder. Det sår har de ikke formået at hele ved at udpege Stig Engström som morderen. Tværtimod.