Det var en vanskelig opgave, finansminister Nicolai Wammen og Folketingets partier stod over for, da de skulle forhandle en udfasning af hjælpepakkerne.
Understøttelsen af erhvervslivet har efter alt at dømme bidraget væsentligt til at hjælpe dansk økonomi gennem coronakrisen uden at blive alt for molestreret. Men det var ikke en holdbar situation at blive ved med at fortsætte pengeoverførslen til virksomheder, der ikke kan klare sig selv, og dermed sætte markedskræfterne og dynamikken i økonomien ud af spil.
Hjælpepakkerne måtte derfor afvikles, i takt med at samfundet åbnes op igen, og de restriktioner, som har ramt virksomhederne, ophæves. Men omvendt var det også nødvendigt at træde til med tiltag, der kunne stimulere efterspørgslen, når den direkte understøttelse blev fjernet.
Natten til mandag lykkedes det Nicolai Wammen at samle et bredt flertal bag en aftale. Man kan diskutere de enkelte elementer i aftalen, og man kan diskutere timingen af dem. Men bundlinjen er, at Folketinget nu har fundet sammen om at afvikle hjælpepakkerne og samtidig stimulere efterspørgslen på en måde, som alt i alt virker fornuftig, og som flugter nogenlunde med økonomiske eksperters anbefalinger.
»Løftebrud« fra Venstre
Tilbage står Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance, der ikke ville være med i aftalen. De er oprevede over, at også udlændinge på integrationsydelse skal have del i engangstilskuddet på 1.000 kroner til modtagere af offentlige ydelser. Og de mener ligefrem, der er tale om en art løftebrud fra Venstres side, fordi partiet gik til valg på og siden har gentaget, at det ikke ønsker højere ydelser til arbejdsløse udlændinge.
Der er næppe tvivl om, at ydelserne til mennesker på overførselsindkomst er en indrømmelse til venstrefløjen. Men der er intet forkert ved, at Venstre på den ene side afviser at forhøje de faste ydelser til udlændinge og på den anden side accepterer en engangsydelse som led i en aftale, der skal stimulere økonomien.
Og selv om tiltaget er ganske lille sammenlignet med fremrykningen af udbetalingen af feriepenge, giver det i den aktuelle situation mening at fordele penge ud til mennesker med lave indkomster, der typisk bruger en stor del af deres midler på forbrug.
Regeringen, Venstre og resten af partierne bag aftalen udviste ansvarlighed ved at finde sammen om en række tiltag af stor vigtighed for dansk økonomi, selv om ikke alle var enige i alle enkeltdele. Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance gjorde det modsatte.
Men Venstre brød den "borgfred" mellem de 4 gamle partier og senere SF, der har eksisteret i alle årene Danmark har været med i EF/EU med begrundelsen af at MF og regeringen ikke ville love ingen skattestigninger ved et øget EU-budget.
Når det er overforbruget, der er skyld i klimaproblemerne, er det jo det rene selvmord at give os flere penge. Jeg kan godt se, at det styrker erhvervslivet, men selve livet kommer før erhvervslivet, så den tiøre er altså ikke faldet for politikerne endnu.
Coronaen er en gylden mulighed for at sadle om til et bæredygtigt samfund, begrænse forbruget, give arbejde og løn en anden stilling i samfundslivet og på den måde skabe en fremtid for børnene. Det giver vi dem ikke ved at poste penge ud.
I 2005 vendte jeg tilbage til mit gamle fag, efter en lang årrække med anden beskæftigelse.
Jeg havde været i den nye virksomhed i 1 uge, da en kvinde fra firmaets ejerkreds meddelte, at der ville blive givet bonus på 10.000kr til alle medarbejdere, da firmaet ønskede at belønne medarbejdernes store indsats.
Et par af mine nye kolleger spurgte til, om det også gjaldt for de nye medarbejdere, der var startet den sidste måneds tid.
Kvinden svarede "Naturligvis skal de nye også have bonus - det er da et anstændigt firma de er startet i".
Ser vi på de forargede udtalelser fra DF og NB, og de dumme fra LA, så kan jeg godt blive i tvivl om hvilken anstændighed de tre partier repræsenterer om nogen.
Det er deres efterhånden skamredne kæphest "de fremmede", der endnu en gang må af stald og drives rundt i manegen, mens forargelsens musik fylder teltet.
Puha …. der skulle jo nødigt gå noget fra nogen, og så kommer de her og bare får og får …..
Får vi så en grøn genstart? Indtil videre har de mange forslag, som alt fra de grønne organisationer til Dansk Industri er kommet med de seneste måneder, kun resulteret penge til almene boliger og lånemuligheder til kommunerne. Og de første meldinger viser at de langt de fleste af disse midler vil blive brugt til at oprette et efterslæb på vedligeholdelsen, ikke på energibesparelser og andre grønne tiltag. Er vi på vej mod en sort genstart, hvor vi om et par år flyver endnu mere, kører mere i dieselbil osv. end vi gjorde før coronakrisen. Det er der stærke kræfter, som arbejder for. Nu må håbe at de mange ord om en grøn genstart, også fra politisk side, bliver til konkrete indsatser. Vi kunne vi starte med at indføre flyafgifter og dieselafgifter i Danmark som i vore nabolande. Så er landet i hvert ikke længere et sort hul på det område.
Anker Heegaard: "Det er deres efterhånden skamredne kæphest "de fremmede", der endnu en gang må af stald og drives rundt i manegen, mens forargelsens musik fylder teltet."
Nu bør man jo nok lige tage i betragtning, at det er andre menneskers penge, man deler ud af. Så sammenligningen med, hvad man vælger at gøre i et privat firma, er lidt ved siden af.
Dertil kommer, at man ser meget forskelligt på "gaveuddelingen", alt efter om man politisk repræsentere den nationalt sindede fløj eller om man er gennemført globalist.
Så forskellige tilgange til "gaveuddelingen" er såmænd ikke så mærkelig endda. Ingen grund til forargelse og fordømmelse der!
"Det er nødvendigt at afvikle hjælpepakkerne til erhvervslivet og samtidig indføre tiltag, der kan stimulere efterspørgslen" - konkluderer lederen. Tja.. sætningens første del giver vel under alle omstændigheder mening. Men gælder det også anden del - at økonomien skal "stimuleres"? Det er vel kun ud fra en synsvinkel, der tager udgangspunkt i profitmaksimeringens - og altså kapitalismens grundvilkår. Man kan undre sig over, at Information, der ellers har mange gode artikler om ressourceforbrug, forurening, klimaproblemer osv. - helt ukritisk sluger vækstøkonomernes ensidige og snævre udgangspunkt. Personligt nægter jeg at vise "samfundssind" ved at "svinge dankortet" mere end absolut nødvendigt. Jeg er åbenbart lidt af en landsforræder.
Karsten Nielsen og Niels Simon Larsen.
Jeg kan godt forstå jeres argumenter og ja vi står overfor en ny situation, men ingen kan løbe fra at vi lige nu har et system,der beror på forbrug uanset politisk syn,
Derfor mener jeg at vi skal have gang i omsætning igen, men samtidig holde fast i en ny livsstil,omkring mindre unødvendig forbrug-grønnere i alt.
Men mener i så at vi skal lade falde,hvad ikke kan stå i erhvervsliv-kultur og fornøjelser?
Hvilke erhverv bliver overflødige og hvem skal betale de arbejdsløse som kan få en meget lang arbejdsløshed indtil alle bliver grønnere?
Jeg er fuldt klar over at i nok ser bønderne som nogle af "fjenderne"- Men skal vi stadig forbydes at rejse ud så fly kan blive på jorden?
Jeg synes der er for mange aspekter her til at blive forarget over det der lige nu gøres.
Selvfølgelig skal alle inkl.flygtninge tilgodeses med de 1000 kr,som ingen vel havde forventet.
Jeg vågnede op med en drøm:
CO2 klokken er nu over 12.
Jeg siger det bare. Plejer ikke at drømme den slags.
Gunner Boye Olesen: ‘Sort genstart’. Jeg er bange for, at du får ret. Vi kan nok ikke andet. Vi bliver nødt til at ødelægge børnenes fremtid.
Karsten Nielsen: ‘Landsforrædere’, ja, eller folkefjender. Vi ødelægger den kapitalistiske genopretning, og vi kan ikke finde ud af anden form for opretning.
Viggo Okholm: Da du rører ved det penible i økonomien, må jeg melde klart ud: Vi har mulighed nu for at skifte fra sort til grønt, og så viser det sig, at vi vælger sort. Vi skal selvfølgelig ikke give penge til alt det, der ødelægger børnenes fremtid, og det er netop det, der sker nu. Der er ikke en masterplan for et grønt skift. Ingen har kunnet blive valgt på det. Alternativet gik ned på det. Rune Lund fra EL anbefaler også uddeling af penge til iskager. Det er simpelthen så fattigt i ånden. Ingen tænker på langt sigt. Nævn mig en, hvis jeg tager fejl!
Man kan svine enormt meget for 1000kr. Gå fx ind på Ryanair. For kun 216kr kan man svine hele vejen til Berlin.
Hmmm. Det er næsten billigere at tage familien med på en flyvetur til Berlin lørdag formiddag, tager på restaurant i Berlin Mitte og senere i biografen. Godt nok synkronoseret til tysk men hva. Og så flyve hjem igen om aftenen og være hjemme til den sene TVA end at gøre det samme herhjemme i lille Danmark. Måske man endog lige kan nå at løbe lidt rundt i Tiergarten før hjemrejen eller måske en tur rundt om Museumsinsel. Dejlige "moderne" verden.
Ja, det gælder bogstaveligt at nyde det så længe man kan.
Man undres. Information må være virkelig være et hus i splid med sig selv. Det ene øjeblik advarer avisen mod de miljø- og klimaødelæggelser, der er en konsekvens af vores vanvittige overforbrug i den vestlige verden. Dernæst hylder man i en leder netop dette, fordi, vi skal jo have gang i økonomien, ikk'?. Gå ud og køb, hvad enten du har brug for det eller ej. Du må gerne smide det væk bagefter, men for guds skyld: KØB! Men det er desværre ikke første gang, avisen ikke har kunnet finde ud af, hvor den reelt står i miljødebatten.
Vi må se i øjnene, at hvis Inf. forsøger at være renere end Cæsars hustru, gå det galt, og så kan vi godt skyde en hvid pind efter mindst ringe? Rejseannoncer luner godt på kontoen. Til gengæld har vi lige set store annoncer for Klimateltet, og Fridays for Future, og de har ingen penge. Hvis vi vil ud af det dilemma, må vi skaffe nogle flere abonnenter.
Opdager lige, at jeg er komplet selvmodsigende, når jeg det ene øjeblik forbander alt, der øger forbruget, men ser gennem fingrene med rejseannoncerne. Ydermere er det ikke dem, der er bragt på bane, så nu prøver jeg at gøre det godt igen: Hvis nu halvdelen af abonnementerne dvs 10.000 donerede den tusindlap til Inf., så ville det give et varmt omslag på 10 mio.kr. Den synes jeg Inf. skulle tage op.
Ole Jakob, dem du kalder nationalt sindede er simpelthen national-chauvinister, og de har skadet danmark voldsomt i deres usympatiske iver efter at ramme "de fremmede", faktisk har ingen andre politiske grupper skadet landet så meget,
enhver form for chauvinisme er ødelæggende uanset om det handler om køn etnicitet religion, alder, eller nationalitet
og din skille-linie med nationalt sindede og globalister er kunstig og giver faktisk ikke mening, mange globalister er jo nationalt sindede, selv om de mener at alle mennesker har samme rettigheder,
jeg anså også Danmark som et af de bedste lande, inden national-chauvinismen og xenofobien bredte sig her, idag er der en del lande som er mindre ringe takket være DFs indsats mfl.
Niels Simon:
Kan i grunden ikke modsige dig og være uenig, men alligevel mener jeg faktisk at det er nødvendigt at få gang i en del nu-selv iskager og en god middag, for hvis flere hundred tusinde bliver arbejdsløse nu,vil jeg gerne se hvor pengene til klima og det grønne skal komme fra.
De andre lande,som måske også vil det grønne er jo lige så ilde stedt og det er mange.
Hvem skal være helt i bund under den her nødvendige omstilling?
Viggo Okholm: “i bund”.
Vi skal vende betydningen af visse ord nu. I bunden af samfundet betyder, at man er på det laveste økonomiske niveau, men hvis vi nu sigtede mod et bæredygtigt samfund og indførte en bæredygtighedsløn, som alle fik, og tjente man over 400.000kr om året, skulle der af dem betales 100 procent i skat, så ville alle have, hvad de skulle bruge. Det forudsatte selvfølgelig, at det store flertal havde indset, at vi står ved yderste rand, og det ved jeg godt, at de færreste har og heller ikke vil. Derfor er der nok ikke andet at gøre end at bruge løs, til der ikke er mere. De færreste vil desværre indrømme, at vi er i gang med at ødelægge børnenes fremtid. Jeg anser Danmark for at være en økologisk demoraliseret nation, moralsk, åndeligt helt i bund.