Leder

Coronaskolen har fokus på det vigtigste. Det kan skolen lære af, når det igen bliver hverdag

Coronaskolen har givet lærere og elever mere tid, ro og luft, og det skal vi lære af, også når det bliver hverdag igen i reformskolen
En folkeskolelærer har taget den ene halvdel af klassen med en tur på Strøget i København, for at bruge fliserne til at undervise i trekanter og geometri. Arkivfoto.

En folkeskolelærer har taget den ene halvdel af klassen med en tur på Strøget i København, for at bruge fliserne til at undervise i trekanter og geometri. Arkivfoto.

Christian Lindgren

Indland
2. juni 2020

Tænk, hvis 9. klasseseleverne kunne starte dagen i skoven og lære matematik ved at beregne gennemsnitsfarten på klassekammeraternes løb og lære naturfag ved at udforske skovens dyr og planter.

Tænk, hvis 6. klasseseleverne kunne læse et digt på et sted, som har en særlig betydning for dem og lave fremlæggelse om oplevelsen.

Og tænk, hvis 3. klasseseleverne fik lov at besøge forskernes laboratorier, undersøge bakterier i forskernes mikroskoper og tegne bakteriemonstre i billedkunsttimen?

Under og efter coronanedlukningen er kreative ideer i skolen ikke bare blevet ved tanken. De er blevet ført ud i virkeligheden. Som Information skrev i sidste uge, har coronatiden trods fjernundervisningens begrænsninger og sundhedsmyndighedernes krav om afstand og håndvask fået lærerne til at tænke nyt og anderledes.

Og coronaskolens ture ud i naturen eller lokalområdet har, som skolerådmand i Aarhus Kommune Thomas Medom fortæller, »fået gnisten tilbage i øjnene« på elever og lærere.

Mane til eftertanke

Den gnist skal der værnes om, også når skolen vender tilbage til normalen igen. For coronaskolen er selvfølgelig en undtagelsestilstand: Timetallet har været skruet ned, antallet af elever pr. lærer har været mindre, test og eksamer er blevet aflyst, og de mange faglige krav fra højere sted har været sat ud af kraft for en tid.

Men spørgsmålet er, om de ting, der er sket i skolen i coronaperioden, ikke burde mane til eftertanke. Coronaskolen har efter genåbningen været præget af færre konflikter, mere varieret undervisning og mere tid til elever med særlige behov, fortæller lærere og skoleledere.

Derfor er det også oplagt at undersøge, hvad erfaringerne med både nedlukningens fjernundervisning og den genåbnede skoles eksperimenter med udeskole og mindre hold egentlig er, som Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen foreslår. Også kommunerne er ifølge folkeskolen.dk åbne over for, at erfaringerne fra coronaskoletiden kan føre til ændringer i fremtidens skole.

Selv om coronaskolen har været en parentes, har den nemlig også ført til, at nogle af ambitionerne fra skolereformen om bevægelse, udeskole og større kontakt med lokalsamfundet pludselig er kommet ind i skolen, som formand for skolelederne Claus Hjortdal fortæller.

Coronaskolen har sat lærerne fri og givet dem tid til at lade eleverne bruge deres krop, naturen og lokalsamfundet og lære om matematik, naturfag, dansk, og samtidig har de levet op til nogle af de centrale elementer i skolereformen, som det ellers har haltet bagefter med.

Undervisning, der sætter sig fast

Men lærer eleverne så nok, når de ikke sidder bænket foran tavlen og lærer om grammatik og geometri? Det mener skoleforsker Louise Klinge, at de gør. Når børn arbejder aktivt med indhold, der er vedkommende for dem, forsvinder problemerne med uro og manglende koncentration. Eleverne kan fordybe sig, prøve ting af og være med til at bestemme retningen, og det er oftest den form for undervisning, der for alvor sætter sig fast.

Men kan det overhovedet lade sig gøre, når hverdagen med fuldt timetal og masser af faglige mål indfinder sig igen? Måske – måske ikke, men hvis det viser sig, at coronaskolen rent faktisk påvirker elevernes læring og trivsel i positiv retning, var det måske værd at slække en smule på det høje timetal, test og mål? Det ville give lærerne mere tid til den enkelte elev, bevægelse og udeskole.

Og måske er det ikke så svært for coronaskolen at følge med reformskolen, for som den seneste evaluering viste, har reformens mange timer og mål stadig ikke ført til, at eleverne klarer sig bedre her fem år efter.

Som professor i pædagogik Per Fibæk Laursen udtrykker, fokuserer coronaskolen på det vigtigste: At børnene får varieret undervisning, ro og god lærerkontakt. Det gør, at eleverne trives og lærer. Derfor tror pædagogikprofessoren, at de mange fælles mål, timer og test vil fremstå som mindre vigtige på den anden side af krisen: »Når de er skubbet i baggrunden, som de er nu, så opdager man jo, at det skete der ikke noget ved, og at man måske helt kan undvære det.«

Lad os håbe, han har ret, og at den gnist, som coronaskolen har tændt i øjnene på elever og lærere, kan blive ved med at brænde, også når det bliver hverdag i reformskolen igen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Trist af så mange politikere er uden for pædagogisk rækkevidde.

Rolf Andersen, Anders Reinholdt, Egon Stich, Steffen Gliese, Steen Obel, Eva Schwanenflügel, Mads Kjærgård, Hans Houmøller, David Zennaro, Holger Nielsen og Hannibal Knudsen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Det bliver da aldrig mere hverdag! Nu har de opfundet "supersmitteren" til at skabe skræk og angst. Neoliberal politik, og hvad skulle man forvente sig andet? Men man føler, at man har arbejdet på en rumstation, og vender tilbage til jorden, finder ud af, at alle er blevet "bodysnathed." Det virker "uvirkeligt" på enhver måde. Vi taler ikke om millioner af døde, men mindre end 1 %, og det meste af dette tal indeholder mennesker, der var døde af influenza alligevel. Så man har en følelse af, at folk er blevet gale!

Mads Kjærgård

Men selvfølgelig "ethvert liv tæller," så lad os lige bombe Iraq, Syrien, Libyen, Afghanistan, lad børn drukne i Middelhavet og lad os spilde nogle millioner liv, der er så mange at tage af. Betyder ikke noget venner, de ryger på det neoliberale alter! Bare der er X-factor og basser til pausen!

Hans Houmøller

..., og tænk, om folkeskolelærerne kunne få den af KL og den nuværende statsminister stjålne arbejdstidsaftale/overenskomst tilbage og en tilbagerulning af forudsætningerne for overhovedet et at kunne lave en ændring af folkeskolen fra august 2014 i kraft af Lov 409. Information bør grave meget dybere i sagen, der ellers er rigeligt belyst fra slutningen af 2012 over slagtningen af Den danske Model for ordning forholdene på det danske arbejdsmarked i foråret 2013. De forhold er stadig ikke bragt i orden, og før der kommer noget for folkeskolelærerne acceptabelt og brugbart for at kunne udføre arbejdet tilfredsstillende ud af det, kan vi droppe alt om at have lært noget om undervisning under coronapandemien. Det nogle påstår at have lært om er gammelt kendt stof blandt uddannede folkeskolelærere, men lur mig om ikke vi vil se, at Socialdemokratiet repræsenteret ved undervisningsministeren, er uflytbare trods løfte om det modsatte, da hun var ny på posten, rejste rundt for at lytte, men efterfølgende glemte alt hun havde hørt og på trods af det blev klappet af på en kongres i Danmarks Lærer Forening, hvilke mange af de dengang klappende bitterligt har fortrudt, at de gjorde.
Folkeskolelærere ved godt, hvordan man holder god skole, men det kræver, at arbejdsbetingelserne er i orden.

Rolf Andersen, Dorte Sørensen, Steffen Gliese, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

PS! Det er for øvrigt ikke, som i Informations overskrift i lederen, skolen, der skal lære noget, men politikerne.

jens peter hansen, Rolf Andersen, Dorte Sørensen, Steffen Gliese, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Men arbejdsbetingelserne bruger man jo netop den påstående Corona krise til at ødelægge og så spild og ulykke. Jeg kender nogle, der arbejder i den offenlige sektor og de er nu så splittede, at de end ikke kan enes om at de har rettigheder i forhold til funktionærloven. Og fagforeningen? Det er jo blot en slags serviceorgan for kommunen. Den enkelte tør ikke kræve det og fællestillidsmanden/kvinden? Ja kender i det engelske udtryk "brown nosing?"

Dorte Sørensen

Undskyld men var denne undervisningsform ikke en del af Helhedsskolen - var det ikke en stor sag med undervisning uden for skolen og mere bevægelse osv.....
Se dog at få det indført som lovet og se at give lærerne deres arbejdsaftale tilbage. Det er uhørt at lærerne skal fortsætte med en lov for deres arbejdstid osv.... Hvorfor skal den højt besungne Danske Model ikke gælde for en så samfundsvigtig gruppe som lærerne??????

Jens Christian Jensen

Forhåbentligt huskede de at fjerne det igen inden de gik, for man må jo umiddelbart ikke bare tegne med kridt på offentlig ejendom eller hvad ?

Ole Svendsen

De gode erfaringer med skolen viser, med al tydelighed, at skolereformen baserede sig på en tankegang, som er ude af trit med virkeligheden.

Det er en tankegang, som baserer sig på mål, kontrol, test og mistillid.
Kombineret med et regeltyranni, der tager glæden fra lærerne.

Men dette er ikke bare et problem i folkeskolen. Det er et helt grundlæggende problem med "New public management". Dette gælder nemlig ikke kun i skolen. Det gælder inden for rigtig, rigtig mange arbejdsområder.

Drop regeltyranni, test & mistilllid. Dette vil frigive umådelige ressourcer, der bliver spildt på meningsløse opgaver. Det vil både frigive ressourcer i form af et enormt antal regulære arbejdstimer og det vil frigive mentale og følelsesmæssige ressourcer.

Det er nu engang frustrerende at skulle bruge tid på meningsløse registreringsopgaver, som tager tid fra kerneopgaven, som man brænder for. Det nuværende regeltyrrani med test og kontrol koster samtidig på både medarbejderens velbefindende og præstationer.

Hav i stedet tillid til dine medarbejdere, lad dem få lov til at koncentrere sig om deres kerneopgave og se hvordan de blomstrer op og hvordan de mennesker de hjælper også blomstrer op, fordi de bliver mødt af nærhed, interesse og kvalificerede medarbejdere som brænder for deres fag.

Det behøver ikke engang til at koste flere penge. At droppe det nuværende "kontrol-regime baseret på mistillid" vil frigive millioner af timer. Timer, der pt. bruges i det danske samfund til kontrol og test for kontrollens egen skyld, vil gøre meget mere gavn, hvis de samme timer bruges til at de gode medarbejdere kan få lov til at fokusere på kerneopgaverne.

Det vil give glade medarbejdere, glade kunder, bedre kvalitet i løsningen af opgaverne, og det behøver ikke koste flere penge. Kære folketingspolitikere - hvad venter I på?