Leder

Kan blive model for grøn omstilling af hele landet: København skal være doughnut-by

Et massivt flertal i Borgerrepræsentationen har bestilt en plan for omstilling af hovedstadens økonomi
Hvis København kan præstere det samme som Amsterdam, og realisere doughnut-initiativet sammen med borgerne, kan modellen blive en model for den grønne omstilling af hele nationen.

Hvis København kan præstere det samme som Amsterdam, og realisere doughnut-initiativet sammen med borgerne, kan modellen blive en model for den grønne omstilling af hele nationen.

Christian Lindgren

Indland
26. juni 2020

Her er en nyhed, som vil noget:

»Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen med inddragelse af andre relevante forvaltninger at udarbejde en indstilling til politisk behandling med en model for, hvordan Københavns Kommune kan bruge Doughnut-modellen som et overordnet styringsredskab til kommunens økonomi og udvikling.«

Med Alternativets Fanny Broholm som initiativtager og indpisker og med massivt flertal vedtog Københavns Borgerrepræsentation sent onsdag aften, at hovedstaden skal arbejde frem mod at blive ’doughnut-by’, i givet fald som den anden hovedstad i verden efter Amsterdam, som i april vedtog en omstillingsstrategi til cirkulær økonomi baseret på doughnut-modellen.

Den nu bestilte model fra Københavns økonomiforvaltning »skal fremsættes til politisk behandling hurtigst muligt og senest inden udgangen af 2020«, hedder det i teksten, vedtaget med stemmerne fra Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale, Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti, og altså Alternativet.

Doughnut-modellen er introduceret af den britiske økonom Kate Raworth i blandt andet bestselleren Doughnut-økonomi og beskriver rammerne for en økonomi, der opererer i et system afgrænset af to koncentriske cirkler: Indadtil af de grundlæggende niveauer for velfærd, som en økonomi bør præstere, og udadtil af ’de planetære grænser’ for, hvad det økologiske system kan tåle i form af ressourceforbrug, miljøforurening og klimabelastning. Rummet mellem de to cirkler definerer »et økologisk sikkert og socialt retfærdigt råderum, inden for hvilket menneskeheden kan trives«, siger Kate Raworth.

Velfærd og miljø som ledemotiv

At Københavns Kommune nu vil tage modellen til sig – eller i hvert fald udarbejde det nødvendige operative forslag hertil – er lige så opsigtsvækkende, som det er opmuntrende. Doughnut-økonomien er ikke en økonomi, der som sådan bryder med økonomisk vækst, men den underordner væksten som ledemotiv til fordel for velfærds- og miljømæssige parametre som rammer og styringsredskaber. Modellen rummer 12 velfærdsparametre og ni planetære grænser, som en økonomis udvikling løbende skal måles på og indrettes efter. Hvad det betyder for selve væksten, vil så vise sig, men er altså i doughnut-optikken sekundært.

I Amsterdam har man strategien på plads og vedtaget. Fra 2023 begynder man på udvalgte områder at styre efter de nye parametre, og løbende vil man overvåge og afrapportere, i hvilken grad økonomien lever op til doughnuttens rammer.

København har allerede en ambitiøs klimaplan vedtaget tilbage i 2012 og med det mål at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025. Foreløbig er udledningerne reduceret markant med 40 pct. i forhold til 2005, men man er bagefter tidsplanen, hvad gælder CO2-udledninger fra varmesektoren og vejtrafikken. Man er samtidig stærkt afhængig af afbrænding af delvist importeret biomasse på Amagerværket, hvilket 32 hjemlige og internationale ngo’er ikke finder bæredygtigt og torsdag appellerede til bystyret om en udfasning af.

Som udgangspunkt rummer den kommunale klimaplan desuden den indbyggede begrænsning, at målet om CO2-neutralitet alene gælder hovedstaden som geografisk enhed.

»Ved at følge logikken i doughnut-modellen kan vi som politikere sikre os, at vi også kan overskue vores ansvar for udledninger forbundet med import og forbrug,« påpeger partierne bag det nu vedtagne forslag.

Dertil skal en københavnsk doughnut-model definere mål og rammer på andre miljømæssige områder og for velfærdsområder såsom som sundhed, pleje, fællesskab og beskæftigelse.

Hvis forslaget, som økonomiforvaltningen nu skal udarbejde, også bliver politisk blåstemplet og sat i værk, vil det være et opsigtsvækkende kursskifte, ja, måske et helt nyt paradigme for forvaltning af den samfundsmæssige økonomi. Som sådan kan det blive svar på de appeller om radikal omstilling, der har lydt fra fagfolk og fra civilsamfund i årevis.

Én forudsætning for, at det kan lykkes er, at det ikke bliver et projekt, der konciperes og dikteres inde bag rådhusets tykke mure, men som udvikles, diskuteres, evalueres og løbende justeres i tæt samspil med borgerne i København. I Amsterdam kom doughnut-initiativet nedefra, fra græsrødderne, og det skal nu realiseres i samarbejde med civilsamfund og erhvervsliv og med løbende inspiration fra konkrete, lokale doughnut-projekter. Kan København præstere det samme, kan det blive model for den grønne omstilling af hele nationen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

En anden god ting ved doughnut-modellen er, at hvis folk ikke køber den, måske fordi de er lidt trætte af alt hvad der har med USA at gøre eller simpelthen fordi de ikke forstår dens komplicerede dobbeltkrumme form, kan man altid lave den om til en studenterbrødsmodel; noget de fleste indfødte danskere (over en vis alder) kan forholde sig til. Husk et pænt lag syltetøj, men ikke for pænt og godt med glasur og krymmel. Studenterbrød uden krymmel er som Sankt Hans uden hekse eller nytårsaften uden fyrværkeri og der er ingen alternativer. M&M´s er måske OK på en doughnut, men ikke på et studenterbrød, det er det bare ikke. Det skal være krymmel.
Ellers er doughnutmodellen udmærket, hvis bare dem der forsøger at illustrere den ville holde op med at skive alt muligt ind i midten. I midten af en doughnut er der som bekendt ingenting. Det hele foregår i substansen, eller dejen om du vil, hvor det hele nogle gange kan være om ikke ét fedt, så dog ret fedt. Nogle vil sikkert hævde, for fedt.

Jens Flø, Jens Thaarup Nyberg, Peder Bahne, Daniel Joelsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det kunne være spændende at indføre doughnut-modellen på dansk luftfart. Hvis den ydre diameter skal begrænses til dansk råderum i forhold til folketal, giver det ingen mening overhovedet at understøtte eller investere i den aktivitet. Den ydre diameter vil jo være meget mindre end den indre !

"en økonomi, der opererer i et system afgrænset af to koncentriske cirkler: Indadtil af de grundlæggende niveauer for velfærd, som  økonomi bør præstere, og udadtil af ’de planetære grænser’ for, hvad det økologiske system kan tåle i form af ressourceforbrug, miljøforurening og klimabelastning"

Carsten Svendsen

"Kan blive - skal være!"
Kære Julemand, jeg ønsker mig ...

Randi Christiansen

Man kunne måske også sige ’tæring efter næring’. Altså at respektere at vi lever i en cirkulær økonomi, at der ikke er noget, der hedder ’væk’, at vi er for mange, og at det økologiske grundlag er overbelastet.