Leder

Klimaaftalen er et vigtigt skridt. Men for at komme i mål skal politikerne præstere noget nær det umulige

Vigtige, men små skridt er taget med klimaaftalen indgået natten til mandag. Langt de største udfordringer og sværeste slagsmål forestår
Klimaaftalen, som alle Folketingets partier minus Nye Borgerlige står bag, baner vej for, at Danmark frem mod 2030 kan tage en række vigtige skridt mod det klimaneutrale samfund, der er det langsigtede mål og den ultimative fordring for de politiske beslutningstagere.

Klimaaftalen, som alle Folketingets partier minus Nye Borgerlige står bag, baner vej for, at Danmark frem mod 2030 kan tage en række vigtige skridt mod det klimaneutrale samfund, der er det langsigtede mål og den ultimative fordring for de politiske beslutningstagere.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

23. juni 2020

»Danmark er i dag blevet markant grønnere.« Sådan skrev regeringen natten til mandag på Twitter, og i timerne der fulgte, meldte både partierne og en række erhvervs- og grønne organisationer sig med glade budskaber om den ’Klimaaftale for energi og industri m.v.’, som søndag ved midnatstid blev indgået som resultat af et benhårdt, stærkt forceret forhandlingsforløb i Finansministeriet.

Selvfølgelig blev Danmark ikke grønnere mandag, men aftalen, som alle partier minus Nye Borgerlige står bag, baner vej for, at Danmark frem mod 2030 kan tage en række vigtige skridt mod det klimaneutrale samfund, der er det langsigtede mål og den ultimative fordring for de politiske beslutningstagere.

Dette er første trin i udmøntningen af den ambitiøse klimalov med målet om 70 procent reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030, og i den forstand er der grund til håb og lykønskning af regeringen og partierne bag aftalen. Lige fra Dansk Industri til den grønne tænketank Concito er der da også ros til forhandlerne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • Ejvind Larsen
  • Curt Sørensen
  • Kurt Nielsen
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
  • Ervin Lazar
  • Tina Peirano
  • Poul Erik Riis
  • Dorte Sørensen
  • Torben K L Jensen
Johnny Christiansen, Ejvind Larsen, Curt Sørensen, Kurt Nielsen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Ervin Lazar, Tina Peirano, Poul Erik Riis, Dorte Sørensen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helle Walther

Som de siger i Kina, en rejse begynder med det første skridt, det er nu taget, og viljen er der hos alle parter. Om det nås, ellers er det lig nul.

Til det umulige hører, at det ikke må koste den enkelte borger noget som helst, siger regeringen.

Og netop dette gør det faktisk helt umuligt. For uanset hvordan man gør det, så har de rige fortsat råd til at gøre, præcis som det passer dem. Medens de fattige må spare eller undvære.

Den, i forvejen, sociale skævvridning bliver langt mere tydelig og markant. Derfor må der samtidig sættes ind på andre områder. Og samtidig bør CO2-skatten være ret stejlt progressiv. så det stigende private forbrug virkelig rammes.

Curt Sørensen, Flemming Berger, Arne Albatros Olsen, Carsten Svendsen, Holger Nielsen, Aksel Gasbjerg, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Poul Erik Pedersen, Jan Weber Fritsbøger, Niels-Simon Larsen, Palle Bendsen, Susanne Kaspersen, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

Fuldstændig enig.

En ikke-overførbar kvote per borger og derefter en meget progressiv beskatning af CO2-forbrug.

Ejvind Larsen, Arne Albatros Olsen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Til det umulige hører, at det ikke må koste den enkelte borger noget som helst, siger regeringen.

Og netop dette gør det faktisk helt umuligt. For uanset hvordan man gør det, så har de rige fortsat råd til at gøre, præcis som det passer dem. Medens de fattige må spare eller undvære.

Den, i forvejen, sociale skævvridning bliver langt mere tydelig og markant. Derfor må der samtidig sættes ind på andre områder. Og samtidig bør CO2-skatten være ret stejlt progressiv. så det stigende private forbrug virkelig rammes.

Palle Bendsen

Nogle hurtige, første kritiske reaktioner på aftalen kunne være:
1) Den udstiller, hvor vilkårlig klimapolitikken bliver, når den ikke er styret af et stramt drivhusgasbudget (råderum). Man kan se forskellen på, hvordan økonomer synes fremtiden skal vurderes: de bruger nemlig budgetter til at behandle det vi kalder penge (og som enhver efterhånden ved er ret fiktive størrelser), mens dem der sidder og pusler med drivhusgasemissioner (som nok er luftige, men dog tilhører den fysiske verden) kan nøjes med at sætte et mål i 2030 (ja og nu også i 2025). Det fremgår af de tre tabeller sidst i aftalen.
2) Den udstiller hvor taknemligt ordet GRØN er. Det anvendes 78 gange i teksten. Blandt andet om CCS, som Jørgen Steen fuldt berettiget kalder en fugl på taget.
3) Biogas og CCS skal begunstiges af bevillinger på hhv, ca. 2.943 mio. kr. og 3.896 mio. kr. medens solceller og landvind skal drives frem af markedet (fordi HER gælder reglen at man skal være teknologineutral og ikke sidde i Folketinget og håndplukke bestemte teknologier) (Biogas lyder jo grønt, men er mere speget end som så - og aftalen kolporterer den forestilling at CCS anvendt på 'biogent materiale' (BECCS) kan føre til negative udledninger. Det er ikke bare én fugl på taget, det er en kæmpeflok af dronter på taget.
4) Energieffektiviseringer bliver i sammenligning hermed tildelt meget moderate midler, nemlig 456 mio.kr. - og reelle energibesparelser ikke skal remmes med økonomiske midler, så de er slet ikke nævnt, selv om enhver, der har prøvet at se på det disponible råderum, vil opdage, så er efterspørgselssiden mere vigtig at gøre noget ved i de næste 10 år end udbudssiden.
5) Og så mangler der et opgør med årtiers ulykkelige satsning på bioenergi.

6) En politisk vurdering af den næsten corona-agtige konsensus om aftalen i Folketinget gør, at man må spørge sig selv, hvor de kritiske spørgsmål i Folketinget skal komme fra i de fire år, aftalen løber?
7) Aftalen hedder "Klimaaftale for energi og industri mv." - måske er de vigtigste ord her: energi(branchen) og (den øvrige) industri? Altså ikke Klima.

Ejvind Larsen, Flemming Berger, Arne Albatros Olsen, S.G Thorup, Carsten Svendsen, Aksel Gasbjerg, Jan Weber Fritsbøger og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Palle Bendsen

Der skulle stå "og reelle energibesparelser skal ikke fremmes med økonomiske midler," i punkt 4) ovenfor

Jeppe Lindholm

Liberal Aliance ser muligheder i at afskaffe særligt top SKAT gennem indførelse af en grøn skatte politik. Ellers ville de ikke have været så begejstrede for CO2 afgifter. For bare få år siden var deres politik, at klimaforandringer ikke var menneskeskabte. Så der er en ræv løs i hønsegården.

Carsten Svendsen, Holger Nielsen, Eva Schwanenflügel, Jan Weber Fritsbøger og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Gunner Boye Olesen

Aftalen mangler den folkelige deltagelse: det bliver sværere og dyrere for lokale energifællesskaber at sætte vindmøller op og der er ikke gode råd og vejledning eller lånemuligheder til de mange i udkantsområder, der ikke kan få gode lån til at udskifte oliefyret, Samtidig bruges mange milliarder på tilskud, som nok kunne bruges bedre til lånegarantier oa.
Til gengæld rydder aftalen gamle problemer af vejen med mindre spildvarmeafgift og afskaffelse af fjernvarmeselskabers binding til fossil energi og ikke længere gas som alternativ i planlægningen. Desuden skal undersøges bedre lånemuligheder til udskiftning af olie-og gasfyr. Så der er også gode elementer i aftalen; men der er langt endnu til en bæredygtig energiforsyning.

Niels-Simon Larsen

“ en række vigtige skridt mod det klimaneutrale samfund”. Ikke for at være negativ, men andet er det altså heller ikke.
Ang. energiøerne: Hvis man sammenligner vores situation med en ildebrand, så beslutter man jo bare at smide mindre benzin på bålet. Det forårsager enormt megen CO2-udledning at bygge dem, og meningen var jo, at vi skulle gå ned og ikke op. Ydermere skal vores levestandard opretholdes - den virkelige hellige ko.

Jeg går ikke ind i de tekniske detaljer for:
“Det illustrerer, hvor fantastisk vanskelig en opgave den grønne omstilling er”,
og det vil jeg ikke bruge min tid på.
Hvorfor holder vi ikke bare op med at ødelægge verden? Nej, for det er vi vant til, og vi kan ikke finde ud af andet. Vores mentalitet er til ødelæggelse, og vi bryster os af den. Kun i højtidelige stunder græmmes vi en lille smule, men glemmer det hurtigt.

At landbruget skal erstattes af en hel anden produktions- og leveform kommer ikke på tale.
Bilparken udskiftet med elbiler giver højere temperaturer, så vi skal have færre biler - bo og arbejde på en anden måde.

“ligner det umuliges kunst. Det lykkes næppe uden også at inddrage og appellere til befolkningen. Det er befolkningens fremtid, det gælder, og det er vores klimaadfærd, som er afgørende, men som endnu stort set uberørt af politikerne.”
Oversat til dansk: Med en vrangvillig befolkning, der ikke skænker deres børn og børnebørns fremtid en tanke, vandrer vi mod afgrunden i højt humør.

Det er der nogen, mange, der skal sige. Hvis alle andre lande efterligner Danmark, vil isens afsmeltning så stoppe, udryddelse af arterne stoppe? Vil Danmark blive et efterlignelsesværdigt land for en ny levemåde?

Glemte lige: Det hele handler om teknik, ikke om moral, og det er jo der, det begynder.

Ejvind Larsen, Jan Weber Fritsbøger, Jeppe Lindholm og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

“Hvordan kan man så vide, at fuglen på taget – CCS – vil sikre 0,9 millioner ton CO2-reduktion om ti år?”

CCS spiller faktisk hovedrollen i klimaaftalen.

I aftalen ses, at den samlede C02-reduktion i 2025 og 2030 er på hhv 1,4 og 3,4 MtCO2 årligt.
Heraf udgør CCS hhv 0,4 og 1,4 MtCO2,

Det betyder, at 30-40 procent af den samlede CO2-reduktion henføres til fugle på taget.

Dvs denne fantasi-teknologi, CCS, som man har diskuteret nu i 20 år og som ingen steder fungerer overhovedet, nu pludseligt spiller hovedrollen i dansk klima-politik.

Skandaløst.

Ejvind Larsen, Jan Weber Fritsbøger, S.G Thorup, Grethe Preisler og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

Korrektion til min ovenstående kommentar.

Reduktion i 2030 vha CCS er naturligvis 0,9 MtCO2 (og ikke 1,4).

Dvs “kun” 25-30 procent af den samlede reduktion kan henføres til fugle på taget.

Men CCS er den største besparelsespost i hhv 2025 og 2030, jf tabel side 13 i aftalen.

Ejvind Larsen, Palle Bendsen og S.G Thorup anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Nogle her inforummet bør sammen med mig gribe i egen barm, for vi har ikke kunnet vinde befolkningen for det alternative liv. Ødelæggelseslivet er og bliver det sjoveste, og det fortsætter, indtil det flade Danmark bliver oversvømmet. Politikerne fremhæver sig selv og befolkningen soler sig i velstand.

Der er brug for et parti, der tør sige sandheden og udsætte sig for hån, spot og latterliggørelse. Enhedslisten duer ikke til det, for den vil også gerne ‘back to normal’. Hvad dette parti skulle stå for, er ikke svært at sige: Oprettelse af det bæredygtige samfund. Totalt nyt syn på arbejde og løn. Indførelse af bæredygtighedsløn til alle og beskatning på 100 % for al indtjening over 400.000 kr. Gennemførelse af demokratiet med nedlæggelse af kongehus og folkekirke og oprettelse af borgerting på alle niveauer. Opsigelse af visse store aftaler fx NATO. Danmark vælger frivilligt at forsage alt det, der ødelægger børnenes fremtid, for så er vi på rette vej og kan sove roligt om natten.

Ejvind Larsen, Jan Weber Fritsbøger og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar

Det er ikke kun politikerne, som skal præstere noget meget svært. Det er os som borgere, mennesker, medarbejdere, forældre, budgetansvarlige, tømrere, strategirådgivere osv osv -- som i alle livets forhold skal påtage os at tænke i energibesparelser, ressourcebesparelser, at UNDLADE at forbruge. Det blir en kæmpe omvæltning, og rejsen starter nu. Vi må hver især øve os, og være rollemodeller, og dermed demonstrere for vores folkevalgte at det kan lade sig gøre. At vi godt tør, så de kan også turde.

Jan Weber Fritsbøger og Lene Rasmussen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Corona-krisen har i den grad løftet baren rent politisk for det muliges kunst, som de pragmatisk , kalder det i politik. De kunne de faktisk godt lære af her og nu, hvis de ellers tog klimaet alvorligt.

Er der nogen der kan forklare mig, hvordan energiøerne kun kan bidrage med 20.000 tons CO2-reduktion? Er det om året? Det virker helt ufatteligt, når de koster 200-300 mia. kroner. Grøn strøm og Power-to-X, må vel beløbe sig til mere. Selv om det koster på CO2-kontoen at bygge, må det vel på et tidspunkt give overskud. Men er det først efter 2030 besparelserne tikker ind? Og så tæller det ikke med, eller hvad?
Please, en eller anden... Forklar mig det

Aksel Gasbjerg

“Der er enighed om, at CO2-beskatning bør være et afgørende instrument til at indfri den ambitiøse 70 pct.-målsætning under hensyntagen til bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, et stærkt velfærdssamfund, sammenhængskraften og social balance og dermed reelle CO2e-reduktioner (minimere CO2e-lækage) og uden samlet tab af arbejdspladser til udlandet,”

Kan tælle flg forbehold mht CO2-afgift i ovennævnte legendariske sætning i klimaplanen:

- Bæredygtig erhvervsudvikling
- Dansk konkurrencekraft
- Sunde offentlige finanser
- Sund beskæftigelse
- Stærkt velfærdssamfund
- Sammenhængskraft
- Social balance
- Reelle CO2e reduktioner
- Minimere CO2e lækage
- Uden tab af arbejdspladser til udlandet

Jamen med kun så få forbehold ligger det da lige til højrebenet at indføre CO2-afgift allerede fra 1. januar.

Jan Weber Fritsbøger, Flemming Berger, Trond Meiring, Torsten Jacobsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

De bliver nødt til at indføre en afgift, der lyder af noget, men ikke er noget. De har lovet noget (70%), som de ikke kan holde, og befolkningen vil gerne bedrages, og beholde deres levestandard og stadig se sig selv som foregangs M/K’er. Puste og have mel i munden, som det hedder.

Ejvind Larsen, Trond Meiring og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

"Dette er første trin i udmøntningen af den ambitiøse klimalov med målet om 70 procent reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030, og i den forstand er der grund til håb og lykønskning af regeringen og partierne bag aftalen. Lige fra Dansk Industri til den grønne tænketank Concito er der da også ros til forhandlerne." (min fremhævning)

'Håb' synes at være det nye redaktionelle princip på Dagbladet Information, og det er da intet mindre end vidunderligt: Så må man jo blot håbe, at håbet ikke stiller sig alt for irriterende i vejen for realiteterne..Realiteter, som dag for dag fremstår stadig mere..ja, håbløse..

Har man hang til realiteter, det vil sige en udpræget lyst til at beskæftige sig med det værende frem for luftkasteller, så kan man for eksempel læse UNEP's statusrapport fra 2019, vedrørende det såkaldte 'Emission Gap', det vil sige afstanden mellem den reelle udledning af drivhusgasser og den som minimum nødvendige reduktion af samme. En ikke-realiseret men nødvendig reduktion, hvis man vel at mærke finder det ønskværdigt at begrænse den igangværende globale opvarmning til en temperaturstigning på under 2 grader celcius (global middeltemperatur).

UNEP: Lessons from a decade of emissions gap assessments (2019)
https://wedocs.unep.org/bitstream/handle/20.500.11822/30022/EGR10.pdf?se...

Det er interessant at sammenligne sprogbruget i dén rapport med nærværende håbefulde beskrivelse af det danske folkestyres 'tilløb til et tilløb' til at gøre noget konkret ved problemet. Et problem, der, i modsætning til for eksempel COVID-19's akutte udbrud, ikke er opstået akut. Ikke kan hævdes at komme bag på nogen. Ikke kan hævdes at være uforudsigelig i sin udfoldelse.

Et enkelt lille citat fra FN-rapporten burde være fyldestgørende:

"this publication revisits the gap rationale and how it has evolved, comparing the expectations following the Copenhagen Accord with the reality 10 years later. The findings are sobering. Despite a decade of increasing political and societal focus on climate change and the milestone Paris Agreement, global greenhouse gas (GHG) emissions have not been curbed, and the emissions gap is larger than ever. The challenges for the United Nations Secretary-General’s Climate Action Summit and for international climate change negotiations in 2019 are clear. Unless mitigation ambition and action increase substantially and immediately in the form of new or updated nationally determined contributions (NDCs) by 2020 and are reflected in ambitious long-term GHG development strategies, exceeding the 1.5°C goal can no longer be avoided, and achieving the well-below 2°C temperature goal becomes increasingly challenging.". (mine fremhævninger)

Nuvel, det lyder måske ikke videre alarmerende, holdt som sprogbruget er i FN-systemets politisk korrekte kancelli-stil. Men læser man som moden og erfaren læser direkte igennem så stilistiske greb, og forholder man sig dermed alene til, hvad der rent faktisk står skrevet, ja så er budskabet intet mindre end rædselsvækkende. Eller burde i det mindste være det.

På trods af, at katastrofens enorme omfang er velbeskrevet i gennem årtier, så er der på den eneste afgørende parameter - Global Green House Gas (GHG) Emissions - absolut ingen nævneværdig positiv udvikling sket. Og lige om lidt er det for os som menneskehed ganske for sent at gøre os håb om at påvirke udviklingen overhovedet, med mindre der sættes altafgørende ind NU.

Det er såmænd, hvad der står, i det lille stykke kancelli-tekst fra FN. Og det er på den baggrund, at vi må vurdere hundekunsterne fra de folkevalgte i liden Dannevang..

Håb?!!

Det mener du vist ikke, Jørgen Steen Nielsen?

Palle Bendsen, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen, Jan Weber Fritsbøger, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Nej, håb finder man vist kun i den tale, som Mette Frederiksen holdt i går aftes. Den tale, som blev vist live på samtlige TV-stationer og på internettet, og som nu i dag debatteres med seriøsitet på lederplads i samtlige danske medier, ligesom den har været samtaleemnet på hver eneste arbejdsplads, på hver eneste café, i hvert eneste debatforum og i hvert eneste lille danske hjem..

"Kære Danmark, kære danskere!

Vi lever i sandhed i begivenhedsrige tider. I problemfyldte tider. Vi lever først og fremmest i et paradoks: Aldrig har vi som samfund været rigere - i materiel forstand - og aldrig har vi vel fundet os selv mere indskrænkede; fastlåste! Det er som om, at jo mere den rivende udvikling hævder at åbne stadig nye og vidunderlige muligheder for os; jo mere den i vores sind skaber stadig mere fantastiske udtryk for hvad livet kan være; jo mere tvinger selvsamme rivende udvikling os allesammen ind i et stadigt mere snævert spor:

Bevares, vi politikere holder nok skåltaler om samfundets uendelige potentiale. Vi hævder for jer (og bilder samtidig os selv ind), at vi skaber rammerne for en fuldstændig fri livsudfoldelse for den enkelte. Vi bilder både jer og os selv ind, at vi - på trods af alle politiske og ideologiske forskelle - trods alt er forenet om at skabe et rum om individets frie udfoldelse, her i Holger Danskes sal.

[pause for applause]

Sådan vil vi gerne tro, at det er. Og når vi er bedst, i de få gyldne øjeblikke, ja så kan vi næsten fristes til at tro på, at det er et sådant samfund vi sammen har bygget: Vi kan vitterligt et eller andet sammen, her i Danmark! Hvor ydmyget og forladt den til tider kan forekomme, så har vi dog fortsat en 'ånd' tilfælles; det særegent danske!

Men denne ånd er på retræte. Vi mærker det dagligt. Og intetsteds mærker vi vel den indskrænkning mere, end i tidens vedvarende krav om 'effektivitet'. Tidens krav om 'acceleration'. Tidens krav om 'vækst'. Jeg spørger jer: Hvad er vores skåltaler om frihed og personligt råderum værd, hvis vejen til selvsamme frihed og personligt råderum er indsnævret til ét spor? Hvad er skåltaler om menneskelig frihed og værdighed værd, hvis vi som samfund kun for alvor værdsætter én bestemt vej frem til det mål? Er der i sidste ende kun plads til en måde at være menneske på?.

Jeg selv er menneske førend jeg er socialdemokrat. Jeg er menneske førend jeg er statsminister. Og værende netop det - et menneske - bliver jeg nu nødt til at sige fra:

Vi kan ikke blive ved med at behandle hinanden på den måde! Vi kan ikke blive ved med at bilde os selv ind, at materiens grundtilstand er konkurrence, at livets mål er effektivitet, og at saligheden består alene i materiel velfærd. Som menneske finder jeg i dag mig selv kaldet til at sige NEJ! Kaldet til åbent at erklære, at Nok er Nok!

De stadig mere entydige drømme om stadig større materiel rigdom og velbefindende, disse drømme som til enhver tid kun realiseres af en stadig mindre del af befolkningen, de er samtidig et vedvarende og eroderende overgreb på selve den ånd, der berettiger dette land, denne nation i nævneværdig forstand. Det er et anslag mod alt, hvad jeg kalder Dansk.

Samtidig er det fuldstændig soleklart, at ikke mindst den vestlige verdens samfundsmodel, afhængighed af økonomisk vækst, som den er, er uforenelig med enhver forestilling om et liv i fred, frihed og samarbejde i de kommende årtier. De igangværende klimaforandringer sætter en ramme for vor udfoldelse, vores menneskelige aktivitet, som vi ikke uden livstruende konsekvenser kan overskride. Der er vitterligt ingen tid at spilde!

Derfor tager jeg nu - med resten af folketinget - på sommerferie. Men jeg lover, at når vi kommer tilbage på arbejde, så vil vi gøre alt hvad der står i vores magt for at sikre, at intet ændrer sig alt for radikalt (bortset fra klimaet, naturligvis!). Jeg ved, som politiker, socialdemokrat og statsminister præcis hvad i ynkelige småfolk vil have.. Mere af det Samme!!

Mette, Out!

Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen, Jan Weber Fritsbøger, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

I Sibirien, hvor der ellers er nogen af de koldeste temperature i verden og permafrost, er der lige nu højst usædvanlige tilstande med hedebølger på over 30 graders celsius som konsekvens af klimaforandringens stadig stigende temperaturer på kloden. Temperaturstigninger, hvor særligt de nordligste egne rammes. Her er permafrosten for alvor begyndt at tø op i undergrunden, hvor naturen har oplagret enorme mængder af metangas gennem år tusinde. Metangas er en drivhusgas 25 gange mere skadelig ind CO2 og ikke hvis, men når den slippes løs vil klimaforandring få sit største bust til dato.

De selvforstærkende klima effekter er for længst sat ustoppelig i gang.

Jan Weber Fritsbøger

CCS er en illusion og et rent blålys, man foregøgler os at et "smart teknisk trick" kan redde klimaet alt imens vi fortsætter med vores overflod og rovdrift på klodens resurser,
jeg gider ikke høre om det for jeg ved det aldrig kan løse problemet,
vi må og skal stikke piben ind og droppe al tale om økonomisk vækst og om gang i hjulene,
hvis man er bange for arbejdsløshed så sæt arbejdstiden ned, det vil jo under alle omstændigheder være nødvendigt med et markant nedsat aktivitetsniveau,
vi skal bygge mindre, transportere mindre både gods og mennesker, og samtidig gøre alt med et mindre forbrug af ikke bare energi men af alt,
vi skal af med alle overflødige produkter, og de nødvendige produkter skal fremstilles så de ikke skal kasseres, en ambition om livsvarig garanti hvor dette er muligt bør tilstræbes,
inden for HIFI er der et koncept som kaldes "no nonsense" som går ud på at alle kræfter bruges på god lyd, og alle smarte gimmicks og alt gejl undlades, dette koncept burde overføres på alle brancher så nytteværdien af produkterne er optimal og så der ikke spildes resurser på at simulere smartness.

Palle Bendsen, Torsten Jacobsen, Jeppe Lindholm, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

I de go’e, gamle dage kunne en tråd godt strække sig over flere dage. Jeg husker en Frie ord-tråd på fjorten dage og 307 indlæg.
Her er der også meget at kommentere og diskutere, men tiden er en anden nu, og hvordan er den så? Tja, det er som om, alle klimademonstranter godt kan gå hjem og lægge sig, for nu er der en Aftale, og vores partier er med på galajen. Hvad er der så at demonstrere imod og for? Det flyver os snart om ørerne med tusindlapper, og så er de sidste købt til tavshed.

Tingskulturen har smittet det grønne. Verden er ikke korrupt, uetisk eller har manglende empati. Den mangler en ting, som Georg Gearløs har på tegnebrættet og ingen endnu har set. Der går rygter, og rygtesmedene har fri adgang til toppen af samfundet. Geo-ingeniører kalder de sig og tegner de mest komiske opfindelser, men de har evnen til at lade sig tage alvorligt, og de bliver brugt til at holde demonstranterne i skak. Hvad skal vi demonstrere for og imod? Isen og metanen i tundraen, den stigende temperatur og de fraværende insekter skal op i helt andre fora end de små danske. Nej, der er ikke mere at lave for en grøn kværulant.

De folkevalgte har også børn eller børn i familien. Af og til må de vel grues, et ord fra gamle dage, når vi blev invaderet sydfra eller østfra. Nogle må vel kunne forestille sig klimarelaterede folkevandringer, ulidelige hedebølger eller måske en fødevarekrise af usete dimensioner. Mange må kende til fantasirejser fra samarbejdskurser eller fremtidsforestillinger (hvordan ser du dig selv stående ved dit mål?). Lad os lige bruge den leg på Aftalen. Hvordan ser du Danmark if. Aftalen, Dan Jørgensen?
Om ti år ser verden anderledes ud if. FN’s mange rapporter, og da lille Danmark også er en del af verden, er vi plaget af de samme onder. “Tys, sagde uglefar, børnene kunne høre det”. Nej, lad os hellere tale om CCS, det lyder vel nok spændende, og de, der tegner, læser nok ikke eventyr af HC Andersen. Nu laver vi realistiske udregninger om en fremtid, hvor ingen er blevet fattigere og ordene ‘fattig i ånden’, klipper vi ud af ordbogen.

Torsten Jacobsen, Trond Meiring, Jeppe Lindholm og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Nu kan jeg jo godt lide de nemme løsninger. Så måske man skulle stemme på Pernille Vermund. For hendes plan er nemlig at rede Danmark. Det bliver jp så spændende at se, hvordan det kommer til at foregå, når verden går under. Skal Danmark rykkes til Mars måske? Eller, hvad er Pernilles hemmelige plan mon?

PS. Det er bare en joke. Kunne ALDRIG finde på at stemme på noget som Pernille Vermund. Men nogen fjolser kan åbenbart.