Leder

Alle præsenterer klimaplaner bortset fra regeringen

Det er naturligvis også regeringen, der har den vanskeligste opgave, for den er af folketingsflertallet pålagt at sikre en plan, der på en og samme gang lever op til de ambitiøse klimamål, sikrer beskæftigelse, konkurrenceevne og vækst samt hænger økonomisk sammen på en måde, der kan opnå flertal i Folketinget
Man skulle tro, at regeringen kunne finde substans til en samlet, ambitiøs plan i overflødighedshornet af klimaudspil fra organisationer og fagfolk, skriver Jørgen Steen Nielsen i dagens leder.

Man skulle tro, at regeringen kunne finde substans til en samlet, ambitiøs plan i overflødighedshornet af klimaudspil fra organisationer og fagfolk, skriver Jørgen Steen Nielsen i dagens leder.

Søren Bidstrup

Indland
3. juni 2020

Man kan snart ikke se klimakrisen for bare klimaplaner. Mandag var det Dansk Erhverv, der gav sit bud med udspillet Grøn handlekraft. I søndags var det Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, med sin plan Sammen skaber vi Danmark – sammen skaber vi grøn omstilling. For to uger siden var det Ingeniørforeningen IDA med Klimasvar: Transport- og energiløsninger 2030.

Tidligere på foråret kom 13 sektorplaner fra regeringens 13 branchebaserede klimapartnerskaber, og før det har Klimarådet spillet ud med løsningskataloger og planer. Dansk Industri har fremlagt sin egen Sammen skaber vi grøn vækst, og Landbrug & Fødevarer har præsenteret en vision kaldet Klima-neutral 2050. Endelig har de grønne organisationer fremlagt et fælles bud på omstillingens centrale håndtag.

Den eneste, der efterhånden mangler at give et bud på en samlet klimaplan for Danmark, er regeringen.

Det er naturligvis også regeringen, der har den vanskeligste opgave, for den er af folketingsflertallet pålagt at sikre en plan, der på en og samme gang lever op til de ambitiøse klimamål, sikrer beskæftigelse, konkurrenceevne og vækst samt hænger økonomisk sammen på en måde, der kan opnå flertal i Folketinget.

Måske er det en del af forklaringen på, at regeringen har valgt den besynderlige strategi at hale en klimaplan hjem via en række delaftaler for forskellige sektorer, der skal forhandles adskilt og på forskellige tidspunkter.

Forhandlinger om første etape

Det startede i sidste uge med invitation til forhandlinger om første etape, der blandt andet handler om to energiøer, en klimaneutral affaldssektor, fremme af grøn varme samt langsigtet satsning på CO2-fangst (CCS) og grønne brændstoffer (PtX).

Det giver imidlertid kun to millioner ton CO2-reduktion, det vil sige cirka en tiendedel af den reduktion, der skal være præsteret i 2030, hvis målet om 70 procent udledningsreduktion skal indfries. De ni tiendedele – blandt andet via indsatser i landbrugs- og transportsektoren – må vente til senere i år.

Ydermere er det sådan, at regeringen vil forhandle elementerne i første etape på plads ét ad gangen, så partierne i løbet af et par dage skal sige ja til en aftale om affaldssektoren og først derefter begynde at forhandle om næste lille skridt. Regeringen kan på den måde lave en perlerække af små aftaler med skiftende flertal.

Det har meget forståeligt fået forhandlere fra både støtte- og oppositionspartier til at rive sig i håret og sige: Hvordan i alverden skal vi kunne sige ja til en affaldsaftale endsige en delaftale om to millioner ton CO2, når vi ikke aner, hvordan eller hvornår regeringen vil nå de manglende ni tiendedele af CO2-mankoen?

Klimaudspil afspejler organisationsinteressen

Man skulle tro, at regeringen kunne finde substans til en samlet, ambitiøs plan i overflødighedshornet af klimaudspil fra organisationer og fagfolk. Og der er vitterlig en perlerække af perspektivrige tiltag i rapporterne plus i flere tilfælde grundige systemanalyser, der viser, hvordan der kan opnås indre sammenhæng i et omstillet, grønt system.

Eksempelvis planen fra IDA, der betoner, hvor meget CO2-reduktion der kan hentes i en storstilet satsning på energieffektivisering.

Begrænsningen er, at klimaudspillene fra de store interesseorganisationer afspejler netop organisationsinteressen. DI’s plan er blandt andet et opgør med en række velfærdsgoder, FH’s udspil betoner arbejdstagerrettigheder, højere dagpenge m.m., og Dansk Erhverv har nye ’grønne’ motorveje som det tiltag, der afsættes langt flest penge til.

Fælles for flertallet af erhvervsudspil er, at de vil hente en meget stor del af den nødvendige CO2-reduktion via ’fugle på taget’, det vil sige teknologier, som måske i fremtiden kan give gode forretnings- og eksportmuligheder, men ikke i dag er tilgængelige: CCS, PtX, ny bioteknologi, digitalisering m.m.

Til gengæld går de fleste i en stor bue uden om tiltag, der kan gøre ondt, fordi de handler om ændret adfærd, om institutionelle omstillinger eller om nye afgifter. Et lyspunkt er FH, der som den eneste af de store erhvervsorganisationer – og med markant medlemsopbakning – vil have en beslutning om en ny bred klimaafgift, foruden en flyafgift.

Fagfolk og forskere har to gange her i avisen præsenteret modelstudier, der viser, at klimamålet – 70 procent CO2-reduktion i 2030 – kan nås for lave samfundsmæssige omkostninger, herunder med store gevinster på sundhedsbudgettet, hvis blot man ser tingene i sammenhæng og sammensætter den optimale pakke af tiltag frem for at humpe fremad ét tiltag ad gangen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjarne Jensen

"Et lyspunkt er FH, der som den eneste af de store erhvervsorganisationer – og med markant medlemsopbakning – vil have en beslutning om en ny bred klimaafgift, foruden en flyafgift."

Hvordan ved FH at der er "markant medlemsopbakning" uden, at spørge medlemmerne:
https://check-in.dk/fpu-uenig-med-fh-om-plan-for-groen-omstilling/

Aksel Gasbjerg

Danmark skal ikke kun reducere med 20 mio ton CO2.
Danmark skal reducere med 40 mio ton CO2 for at opnå en reduktion på 70 procent.

De seneste år har kraftværkerne omlagt fra kul til træ på ialt 20 mio ton CO2 (træ udleder lige så meget CO2 som kul pr produceret kwh).
Selv om der efter omlægningen stadig udledes den samme mængde CO2 gennem kraftværkernes skorstene, så tælles udledning af CO2 fra træ ikke med i Danmarks officielle CO2-regnskab.

Danmarks faktiske CO2-udledning til atmosfæren er således 20 mio ton større end det manipulerede, officielle CO2-regnskab. Den reelle reduktion skal derfor være på 40 mio ton CO2, hvis Danmark skal op på 70 procent reduktion i 2030.

Set i det perspektiv kan man med en reduktion på kun 2 mio ton CO2 sige “how dare you”.

Karsten Lundsby, Gitte Loeyche, Niels-Simon Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Som klimaaktivist bliver man kørt om hjørner med. I det delplans-virvar kan ingen følge med, og det kan kun forvirre befolkningen, så den taber interessen for - ja, for dens egne børns fremtid. Man tager hellere en tur i skoven så.
Ingen af de her ting er enkle, men det er som om, man gør dem indviklede. Jens Galschøits skulptur af en tynd mand, der bærer en tyk mand fortæller, at den tykke vil gøre alt for den tynde - bare ikke hoppe ned. Vil vil også gøre alt, bare ikke opgive vores overforbrug.
‘Grønne motorveje’? Hvilken sprogforvirring! Det er den slags bedrag, nogle sniger ind, så overforbruget kan fortsætte.
‘Grønne løgne’ er det som Aksel Gasbjerg fortæller ovenfor om afbrænding af træ. Hvordan har det i det hele taget kunne forekomme? Nogle må da have gennemskuet det, men alligevel har skiftende regeringer taget løgnen ind og malet den grøn.

Karsten Lundsby, Susanne Kaspersen, Maia Aarskov, Aksel Gasbjerg, Lars Myrthu-Nielsen, Gitte Loeyche og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Tjah - Rom blev jo ikke bygget på én dag og så vidt jeg kan se er det hele Danmark der bliver mobiliseret - den eneste måde man får fuld opbakning til et projekt der strækker sig over de næste 40 år.

peter juhl petersen

Ja,-er sandt for dyden også ikke bare overrasket,men vel nærmest hvad man kan kalde oprørt mundlam over hvor eksalteret og højlydt aggressivt især alle højrefløjspartier nu pludselig agerer på klimaområdet. Især Venstre og DF opfører sig nu som klimahardlinere og miljødukse, og alt går,- når man skal tro dem,aldeles for langsomt. Nu er i hvert fald min hukommelse da gudskelov da endnu så meget intakt at jeg sagtens kan huske bare ca. et år tilbage hvor Venstre ikke bare var nølende, men decideret på bagkant med alt "det langhårede miljøpalaver", og da nærmest skulle slæbes frem til truget for bare at mene noget som helst fremadrettet på området,og hvor deres basiskrav om i hele taget at foretage sig noget var at det for enhver pris skulle være omkostningsneutralt for erhvervslivet. Og DF syntes bare det hele var noget fjant og fjas og noget venstresnoet nonsens som der slet ikke var hverken bevis,evidens og belæg for.
Dansk politisk spin og plat når det er allerværst. Men efterhånden så almindelig at ingen for alvor undres eller forarges over det længere!

Karsten Lundsby, Susanne Kaspersen og Maia Aarskov anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

En CO2 afgift på 50 kr. for indenrigsfly og 150 kr. for internationale flyrejser kommer jo til at stoppe det meste af flytrafikken for danskere. Resten af verden kan jo så flyve uhæmmet videre. Nu med lidt mere plads om bord da danskene jo ikke længere flyver med.

Vi er jo godt på vej.

Og heldigvis får vi jo snart fly med solpaneler limet på vingerne, samt pedaler ved alle økonomiklasse sidder til at producere strøm. Så kan vi flyve 10.000 km med 950 km/t verden rundt på strøm. Ik.

Ib Christoffersen

Regeringen kan jo ikke koncentrere sig om to forhold samtidig. Den anden er at skrige af grin af de andre folketingspolitikere og af danskerne.

Jens Nielsen

Tja, i dag kan man i New York Times (og Ekstrabladet) læse om en rapport der fastslår at dyrearter uddør 100 gange hurtigere end før og at vi reelt kun har 10-15 år til at forhindre en kollaps af klodens økosystemer. Men nej, nu skal vi jo lige have gang i produktionen og flytrafikken og forbruget og byggeriet og folien og olien og vi skal jo også gerne på ferie i udlandet, ikke sandt!?
Kære Cookiemonster kom og red os!!!

Jeppe Lindholm

10-15 år? Ja, det kunne sagtens være tilfældet. Ikke sådan forstået, at alle dyrarter er uddøde, men at der er sket uigenkaldelige økologiske skader. Den geniale fysiker Stephen Hawking mente mennesket havde højst 1.000 år tilbage. Kort før sin dø reviderede han den opfattelse til kun at være 100 år.

Så er det vist ved at være tid til selvpension for Jeppe så længe der er noget tilbage at være pensionist i. Havde egentlig tænkt mig at forsætte et par år endnu. Men jeg trækker nok slut stregen noget før så der er noget verden jeg kender tilbage at opleve livet i.

For mine og Jeres børn? Ja, det må tiden jo så vise. Men for mine børn vil jeg i hvert fald forsøge at give dem de bedst mulige forhold til at nyde livet så længe jeg er her og så længe det er muligt.

Klaus Knudsen

Jeg er en mand af skoven, og tro mig, de store firmaer, de er nogle svin.
når vi, folket af skoven, knepper et knæ eller skulder, så bliver der grint, for vi er de mindre kloge, vi har ikke indsigt i grønne planer, og når maskinerne kommer, i stærk konkurence, så griner de også, når de har reparationer og tjener nul og niks, de er forglemt og kæmper.
men landbruget har fandeme håb! men igen, vi har alle løkken om halsen på en måde, det hele er timet og tilrettelagt, til et nul regnskab til bunden. Jeg er Arborist, vokset op på et økologisk landbrug, og vi er for fanden en perle for dette samfund, og der er fandeme mange drømmere, der har realistiske drømme, hvornår fatter de det, uden at tabe ansigt.