Leder

Tak for borgertinget – nu skal Dan Jørgensen give det autoritet og betydning

Klimakrisen er også en anledning til at genopdage og udvikle vores demokrati. Borgertinget på klimaområdet kan hjælpe os med at tage de meget store skridt i den grønne omstilling, som vi endnu ikke har været i stand til
Dan Jørgensen har gjort borgertinget til sit projekt. Det er hans ansvar at gøre møderne til væsentlige begivenheder, så medlemmer oplever det som et vigtigt bidrag til fællesskabet, og hans forpligtelse at give borgertinget en offentlig autoritet.

Dan Jørgensen har gjort borgertinget til sit projekt. Det er hans ansvar at gøre møderne til væsentlige begivenheder, så medlemmer oplever det som et vigtigt bidrag til fællesskabet, og hans forpligtelse at give borgertinget en offentlig autoritet.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
29. juni 2020

På fire dage i Texas i 2019 fandt noget usædvanligt i amerikansk politik sted: Demokrater og republikanere lyttede til de andres argumenter og forstod hinanden. Flere ændrede holdning, mange nærmede sig enighed, og rigtig mange sagde bagefter, at de troede på politik. Det skete efter en lang periode, hvor de to partier har været så meget imod hinanden, at de ikke kan enes, og de ikke kan regere deres samfund sammen.

Men det var anderledes de dage i Texas, fordi de politiske modstandere sad i samme rum og talte længe og oplyst sammen. 500 tilfældigt udvalgte amerikanere fra 47 stater blev til projektet ’America in One Room’ fløjet til byen Grapevine, hvor de efter oplæg fra politikere og forskere sad i små grupper og talte om de store problemer i amerikansk politik.

»Jeg plejede at have det sådan, at partierne havde totalt modsatrettede syn på de forskellige temaer, vi talte om i vores gruppe,« sagde Alicia Janowicz fra Massachusetts bagefter:

»Men det lader virkelig til, at vi har de samme holdninger, bare med små forskelle, som vi sikkert kan diskutere og lave kompromiser om.«

Det, som de folkevalgte politikere – og de passive tilskuere til det politiske teater – ikke kunne finde ud af, lykkedes for mange af de 500 borgere. Det er ikke en ny teknik, det er en meget gammel menneskelig mulighed simpelthen at sætte sig ned og snakke sig tilrette. Og den virker stadig.

Eksperimentet i Texas er ikke enestående. Vi har i mange lande set, at borgersamlinger, hvor et konkret tema diskuteres i en afgrænset periode, eller såkaldte borgerting, citizen assemblies, hvor en udvalgt gruppe borgere i længere tid skal tale sig frem til politiske løsningsforslag, har skabt konsensus om temaer, som politikerne ikke kunne nå til enighed om.

Meningen er ikke, at de skal erstatte det repræsentative demokrati. De skal supplere, forstærke og vitalisere det. De kan nemlig noget, som det etablerede system ofte ikke formår: ophæve magtkampen og etablere et fælles syn på samfundet.

Og det er derfor, at vi her på avisen sammen med forskere og blandt andre Den Grønne Studenterbevægelse har opfordret den danske regering til at nedsætte et borgerting på klimaområdet.

Vores politiske systemer har ikke leveret det, som de ellers med meget stort flertal har lovet at gøre: at leve op til Parisaftalens krav om reduktion af udledning af drivhusgasser. Det er med Roosevelts vending fra Anden Verdenskrig vores generations stævnemøde med skæbnen, og det, vi gør eller ikke gør, bliver definerende for de næste generationers livsforhold. Men det er også en politiske opgave, som fordrer ekstraordinær legitimitet og effektivitet, fordi løsningerne kræver radikale indgreb i vores liv og samfund.

Genopfind vores demokrati

Så det er et virkeligt fremskridt, at den socialdemokratiske regering nu har nedsat et Borgerting på klimaområdet. 99 borgere valgt ud fra repræsentative kriterier skal mødes første gang i september og diskutere »borgernære dilemmaer forbundet med den grønne omstilling samt give input og anbefalinger til udarbejdelse af klimahandlingsplanerne«.

Til Information forklarede klimaminister Dan Jørgensen lørdag, at »klimaspørgsmålet er så stort, at borgerne skal høres bedre. Og vi erkender åbent og ærligt, at vi selvfølgelig kan blive klogere og bedre til at træffe beslutninger«.

Erfaringen fra udlandet viser, at to ting er afgørende for, om et borgerting bliver en succes: at de har en klar opgave og et klart mandat. Nogle steder bliver borgertingets forslag lagt ud til folkeafstemning, andre steder bliver borgertingets anbefalinger til beslutningsforslag i parlamentet.

Men i Danmark lover regeringen ikke andet, end at borgertingets forslag bliver fremlagt for Folketingets klimaudvalg og klimaministeren, som er forpligtet til at svare offentligt mundtligt og skriftligt. Risikoen er, at det danske mandat er så svagt, at borgertinget bliver et alibi for manglende borgerinddragelse, at offentligheden ikke oplever det som væsentligt, og at medlemmerne ikke bliver tilstrækkeligt motiveret.

Men nu har Dan Jørgensen gjort borgertinget til sit projekt. Det er hans ansvar at gøre møderne til væsentlige begivenheder, så medlemmer oplever det som et vigtigt bidrag til fællesskabet, og hans forpligtelse at give borgertinget en offentlig autoritet.

Vi kan herfra love, at vi kommer til at følge borgertinget. Vi tror på, at klimakrisen også er en anledning til at genopfinde og udvikle vores demokrati, så helt usædvanlige politiske præstationer kommer til at finde sted.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der er mange skridt, der er vigtige og som skal tages, men det første skridt i den rigtige retning er specielt betydningsfuldt.

Niels-Simon Larsen

Det er mærkeligt, at det har taget et år at sætte en så lille skude i vandet. Det meste af tiden har nok gået med at skrive ned, hvor lidt betydning borgertinget måtte have. Forståelsespapirgruppen havde 91 mandater, men S har ikke ageret ud fra det. S har kun tænkt på, hvordan de kunne blive genvalgt. Nu går der igen et år, og så er der et år mindre til 2030.
Klimaaftalen omtales i rosende vendinger, så hvad er det et Klimaborgerting får lov at bidrage med? Situationen er jo ikke helt enkel, for eller imod abort, ligesom i Irland. Kan nogen fortælle mig, hvad Borgertinget skal komme frem til ud over at tage en hyggesnak om det forestående klimakaos?

Arne Albatros Olsen, Erik Winberg, Hanne Utoft, Lars Jørgensen, Pia Nielsen, Gert Romme, Trond Meiring og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Spørgsmålet er vel mere. hvad Dan Jørgensen og regeringen vil tage op fra Klimaborgertinget?
Dan Jørgensen burde forpligte Folketinget til at i det mindste at bruge en forhandling i Folketingssalen over de af Klimaborgertingets forslag mv.
Med Dan Jørgensens formulering se det mere ud til, at det igen bliver en gang "blå-lys" - desværre.

Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Lars Jørgensen, Pia Nielsen, Karsten Lundsby, Niels-Simon Larsen, Gert Romme, P.G. Olsen, Gitte Loeyche og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det giver i hvert fald mange panderynker ser det ud til.

Hvad er borgernære dilemmaer i forbindelse med grøn omstilling?

Jeg kan godt se "ikke i min baghave dilemmaer", og der kan være grønne tiltag som er totalt økonomisk uretfærdige. Men måske det også drejer sig om hvordan man får flere med på den grønne vogn - for der er kraftige sociale og kulturelle modstande - nogle skal f.eks. have kød på bordet hver dag - bare et eksempel - eller starte bilen for at hente morgenbrød hos bageren 300 m længere henne - eller ud og flyve flere gange om året - Det drejer sig måske om at vi skal vende os til en hel anden livstil end den vi tager for givet - og det er vel borgernært. Og det er måske her dilemmaerne er flest. Det er slet ikke let for sådan en flok hedonister at se i øjnene. Der må et borgerting så absolut være en gave. Men hvorfor ser han så plaget ud.

Kirsten Nielsen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

diskutere »borgernære dilemmaer forbundet med den grønne omstilling samt give input og anbefalinger til udarbejdelse af klimahandlingsplanerne«.

Der er noget med de borgernære dilemmaer, der lyder lusket i mine ører (nu må I ikke kravle for højt op i træerne, små venner, så I falder ned og slår jer). Det drejer sig om børnenes fremtid, og det er så borgernært, som det kan blive. Beskeden er: Nu skal I ikke komme for godt i gang, vel? I ved jo godt, at Regeringen har lovet, at det ikke kommer til at gå ud over nogen og noget. Meningen er, at vi skal tjene penge på det grønne. Ikke ændre samfundet.

Erik Winberg, Trond Meiring og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Nu kommer der snart en tusse ind ad brevkassen til øget forbrug. En forbrugsregering laver borgerting, ha, ha, men vil ikke love at rette sig efter resultatet. Nej, det er klart, sæt nu ...

Rikke Nielsen

Ifølge Grundloven er medlemmer af Folketinget kun bundet af deres personlige overbevisning og intet andet, og derfor kan et borgerting aldrig få andet end en rådgivende rolle.

Og selvom dette borgerting har et fint navn; det indeholder order "borger", så bliver processen jo ikke mere demokratisk og beslutninger mere kvalitative af,at inddrage et mindre antal ikke-folketingsmedlemmer med ingen dybdegående viden om klima.

Derfor må motivet være noget andet...

Hvilken effekt kan dette borgerting overhovedet have andet end blive udstillet som skyldnere for de dårlige beslutninger? Jeg kan lige se for mig, at et borgerting vil komme med alle de firkantede og unuancerede forslag, der villle ramme hårdt og bredt: Rationering på kød eller ingen kød, begrænsning af kørsel eller ingen kørsel, arbejd lokalt og ingen pendling, forbudt at flyve, alle skal være lige fatiige - alle de mere ekstreme beslutninger vil nemt kunne dirigeres over mod borgertinget, for det er sådan borgere tænker.

For borgere er ikke specialister og videnskabsfolk, der vil søge at afhjælpe klimaproblemerne med smarte løsninger.

Arne Albatros Olsen

Socialdemokratiet er her så jammeligt forslæbende og konfliktsky i forhold til at handle resolut og gøre det, der skal gøres. Man skulle tro at de havde lært , at deres resolutte hadlekraft i forhold til corana.

Stop nu med at bore efter mere olie, få nu indført grønne afgifter, flyafgifter etc.

Hvad fanden venter i på !