Leder

Erdogans coronakrise

Tyrkiet har med Erdogans AKP etableret Mellemøstens mest effektive sundhedssektor, der har bragt landet relativt skånsomt gennem coronakrisen – uden det dog har hjulpet den betrængte præsident politisk
’Coronakrisen har forstærket den økonomiske krise i Tyrkiet, der var i anmarch allerede sidste år, og øget modsætningerne mellem den republikanske opposition og Erdogans AKP,’ skriver Lasse Ellegaard i denne leder.

’Coronakrisen har forstærket den økonomiske krise i Tyrkiet, der var i anmarch allerede sidste år, og øget modsætningerne mellem den republikanske opposition og Erdogans AKP,’ skriver Lasse Ellegaard i denne leder.

Ozan Kose

8. juli 2020

En svag stigning i antallet af coronasmittede de seneste uger bekymrer den tyrkiske regering. I de første dage af juli kunne sundhedsminister Fahrettin Koca konstatere, at indlæggelser i intensivafsnit øgedes støt – i dagene den 2. til 4. juli fra 1.067 til 1.093. Endvidere påpegede han, at tempoet i en fortsat nedgang af nye tilfælde er stagnerende og appellerede om fortsat vagtsomhed over for smittekilder.

Det gik ellers lige så godt – regionalt har Tyrkiet mest effektivt tacklet COVID-19-pandemien i en befolkning på 80 millioner. Tallet for sygdomsudbrud var i begyndelsen af juli på 205.000 med 5.225 dødsfald – et niveau nogenlunde som i det befolkningsmæssigt tilsvarende Tyskland, og et pænt stykke under gennemsnittet for EU, der er belastet af tallene for Italien, Spanien og Frankrig.

At det er gået godt, skyldes blandt andet, at præsident Recep Tayyip Erdogan har overladt det til Fahrettin Koca at ’sælge’ coronabekæmpelsen til befolkningen. Den tidligere børnelæge har ført en tv-kampagne, der har udmærket sig ved åbenhed og tolerance, hvilket har fået hans popularitetsbarometer op over de 70 procent – langt bedre end Erdogans.

Men det skyldes også, at pandemiens potentielt katastrofale følger blev erkendt relativt tidligt, hvilket betød omgående nedlukning med totalt udgangsforbud for børn under 18 og ældre over 65.

En forstærket politisk krise

Med etablering af nødhospitaler i et fungerende sundhedssystem, der bemandet med personale på mere end en million individer (og som i øvrigt er gratis), kom krisen hurtigt under kontrol, således at det fra juni blev muligt delvist at sløjfe udgangsforbuddet og åbne de offentlige institutioner og den private sektor, ikke mindst den økonomisk vitale turismesektor, der fylder i det samlede tyrkiske BNP.

Og som sundhedsministerens advarsel antyder, holder myndighederne øje med folks begyndende slendrian – der slækkes i vidt omfang på de påbudte mundbind i det offentlige rum – så den hellige grav er endnu ikke vel forvaret.

Det er den heller ikke på det politiske plan. Coronakrisen har forstærket den økonomiske krise, der var i anmarch allerede sidste år, og øget modsætningerne mellem den republikanske opposition og Erdogans AKP, der har siddet tungt på magten siden 2002, oftest med halvdelen af vælgerne bag sig.

Konkret betyder det, at Erdogan blokerer storbyborgmestrenes etablering af lokale nødhjælpsprogrammer til betrængte medborgere. Det gælder i Istanbul, Ankara og Izmir, der har republikanske CHP-borgmestre – i byen Mersin har regeringen for eksempel forbudt uddeling af gratis brød.

For få år siden var vælgerne delt i to halvdele med en lille overvægt til Erdogan. I dag er AKP – trods sundhedsministerens popularitet – svundet ind til omkring 35 procent, støttet i Nationalforsamlingen af det ultranationalistiske parti, MHP, der i de aktuelle opinionsmålinger er under spærregrænsen på ti procent.

Flygtningekortet

Vælgernes afvandring har udløst spekulationer om, at Erdogan – der kan opløse parlamentet og udskrive valg, når det passer ham – vil satse på et tidligt valg i 2021 ud fra antagelsen om, at hans tilslutning vil være yderligere eroderet ved det nominelle datoudløb i 2023.

Selv afviser han alle rygter om valg i utide og kører på med at omdanne sin republik til mere sekulær af navn end af gavn – eksempelvis med planen om at føre Istanbuls Hagia Sofia-katedral tilbage til dens funktion som moské, hvilket skete med Mehmet Erobrerens indtagelse af Konstantinopel i 1453. Den gamle kirkebygning fra det sjette århundrede blev museum i 1934 og er i dag på UNESCO’s liste over verdensarv.

Erdogans seneste indenrigspolitiske tiltag er en ny lov, der åbner for dannelsen af alternative advokatråd, hvilket betyder, at de nuværende advokatråd – der udgør de sidste oppositionelle støttepunkter i tyrkisk offentligt liv – mister deres medlemsmonopol. Nye – og regeringsvenlige – advokatorganisationer vil opstå, hvilket selvsagt vil tiltrække klienter, der ønsker positiv særbehandling ved domstolene.

Internationalt er Erdogan trængt af Rusland i Syrien-politikken og af EU i striden om rettigheder i det østlige Middelhav. I Libyen-politikken er han kommet på kant med præsident Emmanuell Macron, der støtter den libyske oprørsgeneral, og som derfor mistænkes for at stå bag udelukkelsen af Tyrkiet på den liste over 15 lande, som EU anser for coronasikre nok til indrejse i EU – og som omfatter Nordkorea og Algeriet!

Men den ydmygelse ændres muligvis efter EU’s udenrigschef, Josep Borrells drøftelser i Ankara den 6.-7. juli om fornyelse af den fire år gamle flygtningeaftale. Flygtningekortet plejer at være en sikker Erdogan-trumf. Vi får se.

Serie

Globalt lederskab under coronakrisen

Hvordan har verdens store lande og deres ledere klaret coronakrisen – indtil videre? Det undersøger Information i denne lederserie.

Seneste artikler

  • Ét år med BoJo, COVID-19 og kaos

    25. juli 2020
    Boris Johnson har nu været ved magten i præcis et år. Det har været en rutsjebanetur uden sidestykke. COVID-19 har testet premierministeren til det yderste. Han vandt sit liv i kampen mod sygdommen, men kan let tabe sit politiske projekt til langtidsfølgerne af pandemien
  • Coronakrisen har genfortryllet Merkel: Fra ’lame duck’ til europæisk anfører

    24. juli 2020
    Få ledere har klaret sig så suverænt gennem første fase af coronakrisen som Tysklands kansler Merkel. Hendes stærke nerver og afdæmpede stil har været afgørende. Men hendes momentane succes skyldes også Tysklands føderale struktur og historisk held
  • Coronakrisen presser Kina til en mere konfrontatorisk ledelsesstil

    23. juli 2020
    Virusudbruddet er under kontrol, men den kinesiske økonomi vakler, og partiet med Xi Jinping i spidsen må spille med musklerne ude for at skabe opbakning hjemme
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mads Greve Haaning
  • Marianne Stockmarr
  • Anker Heegaard
Mads Greve Haaning, Marianne Stockmarr og Anker Heegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Lasse Ellegaard

Hvem støtter vi her til lands -
oprørsgeneralen eller den FN anerkendte regering i Tripoli ??

"Internationalt er Erdogan trængt af Rusland i Syrien-politikken."

Tyrkiet har gennem et årti været ulovligt krigsførende i Syrien, med NATOs accept og amerikansk forståelse. I sagens natur må det tyrkiske styre dermed bringe sig på kollisionskurs med bl.a. Rusland, som lovligt beskytter den syriske stat mod at gå fuldstændigt i opløsning.