Leder

Ingen grund til at vente med at løfte sløret for en ny nedlukningsplan

Nedlukningen i marts måtte ske pludseligt og uden det store overblik, da vi stod med en ny virus, som vi intet vidste om. I dag ved vi mere. Så hvordan lukker vi ned, hvis smitten pludselig eksploderer? Det mangler regeringen at svare på
Nedlukningen i marts måtte ske pludseligt og uden det store overblik, fordi vi stod med en ny virus, som vi intet vidste om. I dag ved vi mere. Men hvad vi på den baggrund vil gøre anderledes ved en eventuel anden nedlukning mangler regeringen stadig at levere svar på.

Nedlukningen i marts måtte ske pludseligt og uden det store overblik, fordi vi stod med en ny virus, som vi intet vidste om. I dag ved vi mere. Men hvad vi på den baggrund vil gøre anderledes ved en eventuel anden nedlukning mangler regeringen stadig at levere svar på.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

1. august 2020

Den seneste uge er corona igen kommet på dagsordenen i Danmark. Efter en periode med stabile og lave smittetal er der så småt begyndt at komme flere og flere smittede dagligt, og fra onsdag til torsdag tog tallene det største hop længe – fra 57 til 91. Allerede fredag var tallet dog dykket lidt igen til 64.

Fredag anbefalede Sundhedsstyrelsen brug af mundbind i offentlig transport i myldretiden – den første ’stramning’ efter måneder med lempelser og genåbning.

Hele udviklingen virker til at have pustet til den usikkerhed om fremtiden, som fyldte så meget for blot få måneder siden: Hvad skal lukkes ned, hvis smitten stiger? Hvilke nye tiltag kan pludselig blive taget i brug for at begrænse smitten? Hvornår toner statsministeren næste gang frem på tv-skærmen med besked om nye restriktioner?

Manglende svar

Usikkerheden er ubehagelig for de fleste mennesker og deres planlægning af hverdagslivet, og den kan være decideret ødelæggende for erhvervslivet og offentlige institutioner. Derfor efterlyste tre tidligere økonomiske overvismænd i fredagens avis en klar plan for, hvad der skal ske, hvis smitten fortsætter med at stige. Ikke bare en intern plan for de særligt indviede i Sundhedsstyrelsen, SSI og regeringen. Men en åben plan, så alle andre ved, hvad de kan forholde sig til.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) henviser til, at der er klare arbejdsgange for at håndtere enkeltudbrud, at sundhedsmyndighederne løbende vurderer forekomsten af lokal smittespredning, så de hurtigt kan igangsætte tiltag. Og så understreger han, at en nedlukning altid vil basere sig på en konkret vurdering.

Det er alt sammen fornuftigt. Men intet af det, Heunicke siger, løfter sløret for, hvad der helt konkret skal ske, hvis smittetallene stiger eksplosivt. Kan man finde på at lukke skoler ned igen? Er hjemsendelse af offentligt ansatte et værktøj, man vil tage i brug igen? Hvor spredt skal smitten være, før man lukker ned nationalt? Hvem er de første, man vil lukke for? Hvem er de sidste?

Alle de spørgsmål er der brug for svar på, og man kunne passende lave en nedlukningsplan, ligesom man lavede en genåbningsplan i fire faser – med alle de usikkerheder, forbehold og risici for løbende ændringer, som følger med.

Nedlukningen i marts måtte ske pludseligt og uden det store overblik, fordi vi stod med en ny virus, som vi intet vidste om. I dag ved vi mere. Men hvad vi på den baggrund vil gøre anderledes ved en eventuel anden nedlukning mangler regeringen stadig at levere svar på.

Frygten for en ny bølge af coronasmitte skaber usikkerhed for dansk økonomi. Derfor bør regeringen nu melde ud, hvad den har tænkt sig at gøre, hvis smitten blusser op igen. Det siger tre tidligere overvismænd, som mener, det kan skabe tryghed for virksomheder og forbrugere. V og RV efterlyser også en plan
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Heegaard
  • Kim Folke Knudsen
  • Thomas Tanghus
  • Poul Anker Juul
Anker Heegaard, Kim Folke Knudsen, Thomas Tanghus og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vibeke Hansen

Hvad er det i grunden, der forlanges af en sådan nedlukningsplan? I min optik vil den kun skabe problemer for regeringen, uden at kunne forsikre erhvervslivets fremtidige dispositioner.
I øjeblikket ser vi en stor dansk eksportvirksomhed, der helt af sig selv har ageret på smittestigning. Ovenikøbet med back-up fra kommunen, der også uden regeringens indblanding har taget affære og lukket plejehjem. Det kunne erhvervslivet jo generelt tage ved lære af, med mindre de mener, at hjælpepakker skal blive en permanent støtteordning.
Regeringens udmelding har jo indtil nu været den, at en nedlukning som i marts, ikke var en del af en beredskabsplan, men at vi nok ville komme til at se mere lokale tiltag.
Selv ikke en socialdemokrat er i stand til at spå om, hvor og hvorfor en smittekæde starter. Vi har over sommeren set store forsamlinger rundt om i landet. Demonstrationer, ungdomscampingpladsen, fodboldskampe og ikke mindst de store forsamlinger på strande og pladser i København og omegn. I Tisvilde og i Skagen har det danske jetset huseret til stor gene for lokalbefolkningerne, men når regnebrættet gøres op, er det udover enkeltstående tilfælde kun nogle få hotspots, der er blevet ramt.

Vi ser i øjeblikket det ene lækkede/lovligt rekvirerede notat, referat eller lignende, skabe fundament for agurketidens artikler. Alle med focus på regeringens påduttede gang på lovlighedens line. Alternativt har de som minimum ikke oplyst folketinget og folket sandfærdigt. Sjovt nok, at netop Pernille Vermund har stået frem og erklæret sig fuldt ud oplyst, og alt andet er selektiv hukommelse hos partierne.
Alene af den grund, er det klart, at regeringen ikke bare kommer med en facitliste på en trussel, hvis natur de ikke kender. De ville optræde i medier og til udvalgsmøder i stride strømme, alene fordi de ikke kunne spå og dermed ændrede strategi, eller fordi ordvalget vil blive skamfortolket til ukendelighed. Alt, hvad der er sket, angående Covid19, skal naturligvis kuglegraves, og efterfølgende debateres i Folketinget, der på normal vis kan konkludere, hvad der var effektivt, og hvad der fremover skulle forsøges undgået. Det gælder iøvrigt også regeringens udvidede beføjelser og hvilken vægt enkelte myndighedspersoner skal tillægges.

I bund og grund handler kravet mere om lovning af økonomisk støtte, end om en beredskabsplan.

Rigtig mange virksomheder har fundet ud af, at hjemmearbejdspladser er billigere et kvm.meterprisen på hovedsædet, og da afstand og håndhygiejne fik os ud af krisen i foråret, er det da bare at ændre på personaleforholdene, så kantiner og kontorforhold ikke bliver de rene coronafabrikker. Eksport og vækstbetingelser i et Globalt coronaramt samfund, kan ikke med nogen som helst plan en dansk regering kan fostre, give danskerne, erhvervene eller folketinget den forsikring, der er solid nok til at tage holdbare beslutninger ud fra. Se bare Søren Brostrøms snak om mundbind eller ej. Forudsætningerne ændres hele tiden. Et godt råd til det bekymrede erhvervsliv villevære, at grådigheden blev lagt på hylden, og man solgte mundbind og håndsprit til en pris, hvor også pensionister, overførselsindkomster og lavtlønnede havde råd til at benytte det i forvejen dyre offentlige transportsystem. Så kunne det være, at dyrt sygefravær kunne ophæve den manglende indtjening.

Vi kommer til at leve med både virus og senskaderne, som ikke er fuldstændig kortlagt, i flere år fremover, så nu er det, at vi danskere, der ynder at hylde vores friheder og tilkæmpede goder, skal bevise, at vi ikke bare tror, at vi er “samfundets ansvar”, det gælder borgerne såvel som hele det private arbejdsmarkede. Virksomheder, kunstnere, rejsebranchen o.s.v. , men også er lidt realistiske i vores krav. Hvis ikke “Verden” har lyst til at rejse til udlandet de næste mange år, skaber det ikke mening at poste penge i dele af rejsebranchen. Der er f.eks ikke ret mange ansatte på salgsbureauerne, og hver eneste rejse koster forbrug og skatteindtægter til at hjælpe andre dele af virksomhederne.

En lidt blandet kritik, men direkte fra hjertet på en, der er træt af, at vi altid skal finde hår i suppen, eller rage til os.

Anker Heegaard, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Der er ingen grund til at tro, at der ikke kommer en tredie bølge! Den er allerede i gang i New Zeeland, Australien. Det man må spørge sig selv om, at når nu de ved det, hvorfor har de så ikke handlet på det tidligere?

Kim Folke Knudsen

DSB og kollektiv transport.

Jeg undrer mig meget over fraværet af foranstaltninger til at mindske smitten i togene.

Fint med pladsbilletsystemet, men togene i København og omegn det sejler.

Hvorfor er det ikke undersøgt om S-togene kan åbne dørene centralt fra togførerens side. Så er vi fri for et smittekontaktpunkt ved at skulle trykke på knappen ?.

Hvorfor er der ikke opstillet spritautomater i Seven Eleven butikkerne eller på DSB arealer, så passagerer kan afspritte før og efter en tur ?

I stedet for at bruge penge på at sælge billige billetter burde politikerne have afsat ekstra midler til, at der kunne køres med flere tog, så afstandskravet ikke bliver umuligt at overholde.

DSB kontrollører bærer ikke ansigtsmaske og har ikke handsker på, Hver gang de rører ved et af kundernes rejsekort, kan de få smitte på fingrene og dernæst overføre denne til den næste kundes rejsekort eller lignende. Kontrollen er på nuværende tidspunkt en smittekæde i sig selv. Den udsætter ligeså DSB´s personale for en høj smitterisiko, men ingen gør noget og alle regner med at mig rammer det ikke.

Servicemedarbejdere på stationer har jeg set tømme skraldespande og lignende uden handsker. De må være meget udsat for smitterisiko med mindre de af sig selv går ind på et toilet, som er desinficeret og vasker hænder og spritter af.

Togbusser. En pestbefængt fælde at køre rundt i. Der er ingen disciplin: Intet personale til at styre passagerernes påstigning og afstigning. Jeg har set flere busser, som er propfyldte, hvor alle DSB´s henstillinger til kunderne overtrædes massivt. Det kunne gøres lidt mere smart. F.eks personale, der styrer hvor mange som må komme ind i bussen. Al bagage fra bagagerum tømmes af chaufføren og så stiller passagererne op på række og henter bagagen en af gangen og ikke ved at alle er ved at vælte over hinanden. Det betyder naturligvis længere rejsetid, men det betyder også en mere sikker rejse.

Hvis det viser sig umuligt at styre de overfyldte togbusser, så må man afskaffe dem og meddele passagererne, at de selv må transportere sig på de strækninger, som er lukket for togtrafik.

Igen tænk hvis politikerne havde afsat penge til at vi kunne lægge sporarbejdet på en måde, så antallet af togbusser blev minimeret.

Jeg ser mange tegn på, at disicplinen desværre er ved at skride, og at mange mennesker er trætte af alle de besværlige regler. Men vi er nød til at holde fast i afstand, håndvask afspritning indtil vi har en masseproduceret vaccine. Længere er den ikke.

Hvis vi her i Danmark havde reageret som i USA, så havde vi haft op imod 34.000 døde på nuværende tidspunkt og en virus udbredelse, som først dør ud den dag, der ikke er flere at smitte. Det tager immervæk lang tid.

Forbered Jer på den 2 bølge af COVID19. Den kommer her til efteråret.

Forhåbentlig har vi en vaccine til næste sommer år 2021.

Slott °, Marianne Jespersen og Anker Heegaard anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Enig i at al den snak om en plan dybest set handler om økonomi og få hjælpepakker mv.. Det er jo heller ikke tilfældigt hvem der efterspørger den. De tre økonomiske "vismænd", De borgelige partier og alle lobbyistagenterne fra fodboldklubber til teatre og diskoteker etc. Efterhånden bør den største bekymring være om regeringen tør lukke " hele butikken" en gang til. Det kan sundhedsfagligt godt vise sig, at det vil være det mest hensigtsmæssige på et tidspunkt om ikke så længe. Jeg krydser fingre for og håber at man vil turde.

Kim Folke Knudsen

Kære Marianne Jespersen

Lige netop min bekymring udtrykker du ovenfor. Mundbind kan blive en undskyldning for at vælge ikke at lukke ned igen og så læne sig op af,at mundbind alene det gør det. Det gør det ikke, så skrider epidemien afsted med rask tempo.

Se til USA 4,6 mio COVID19 tilfælde og nu over 154.000 døde som følge af epidemien. USA mistede i Vietnam krigen 58.000 døde. Se sammenligning. Vi har taget hul på August måned 6 måned med COVID19 og i USA 154.000 Døde. Hvordan ser rækken af kors over mennesker som ikke lever mere ud i år 2021 om et år ?

Hvis COVID19 får frit spil så går det ligesom med skadedyr ( insektplager og lignende ). Den der tøver og venter med at gribe rettidigt ind kan stå med et problem senere, som vokser myndighederne og os alle helt over hovedet.

Der bør indføres en regel i ansættelsesretten, som går det strafbart at fyre medarbejdere, der er ramt af COVID19. Der skal følge et erstatningsansvar med 5 års løn som skal betales ved kasse 1 uden tøven. Nu er det hele overladt til den danske aftalemodel, hvor der med statsgaranti ikke sker en skid, fordi de som sidder for bordenden ikke gider tage et ansvar og fordi arbejdsgiverne vil gøre alt for at mindske deres personale omkostninger.

Jeg har selv erfaret at kolleger nu bruger smitteappen som undskyldning for at mødes 20-30 personer sammen uden beskyttelse til fællesspisning. Begrundelse hvis en er syg, så får vi besked i appen og så kan vi forhindre at udbruddet bliver et stort udbrud. Fantastisk argumentation hvad med de kolleger som bliver så syge, at de aldrig kommer tilbage igen.

Det er denne form for laissez faire og laden stå til, som befordrer den 2.bølge her i Danmark.

Den kommer snart og den der tøver må sande at det kan være for sent at vente for længe med forholdsregler.

Søren Mortensen, Lillian Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi har lukket alt for meget op alt for tidligt - det er helt åbenbart. Omvendt ville vi kunne holde nogenlunde niveauet nu, HVIS folk overholdt reglerne: to meters afstand, ingen kropskontakt, såvidt muligt holde sig hjemme eller på stor afstand af andre, arbejde hjemmefra, bruge værnemidler, afholde sig fra lange rejser.

@ Kim Folke Knudsen.

Kan du ikke forklare, hvordan du kommer frem til "... (DK) havde reageret som i USA, så havde vi haft op imod 34.000 døde på nuværende tidspunkt..."

Min udregning (i hele træskolængder): DK har ca. 100 afdøde pr. mio. indbyggere. USA ca. 500. Dvs. 5 gange op. Altså 616 x 5 = 3080.