Leder

Kvinder har ret til selv at bestemme, hvornår de vil have børn

I Danmark er det ulovligt for kvinder at modtage fertilitetsbehandling, når de har rundet 46 år. Det er vigtigt, at kvinder kender til forbundne risici for graviditet og fødsel i en sen alder, men beslutningen bør ikke være underlagt lovgivning – den bør træffes af kvinden selv
Den nationale grænse for at modtage fertilitetsbehandling i Danmark bør afskaffes, og diskussionen om, hvor den skal være, erstattes af fokus på kvindens personlige valg, og hvordan vi bedst kan rådgive hende til at træffe den beslutning.

Den nationale grænse for at modtage fertilitetsbehandling i Danmark bør afskaffes, og diskussionen om, hvor den skal være, erstattes af fokus på kvindens personlige valg, og hvordan vi bedst kan rådgive hende til at træffe den beslutning.

Indland
28. juli 2020

Flere og flere kvinder får børn, når de er over 46 år. Og langt de fleste af dem får dem gennem fertilitetsbehandling i udlandet, fordi de er for gamle til at få børnene naturligt – og fordi det er ulovligt at modtage fertilitetsbehandling i Danmark, når man er over 45 år.

Det har som beskrevet i weekenden i Politiken rejst spørgsmålet om, hvorvidt Danmark bør afskaffe den nationale aldersgrænse på fertilitetsbehandling – om man skal rykke grænsen eller beholde den, som den er i dag?

Antallet af kvinder, der bliver mødre i en alder over 46, har generelt været stigende, og fra 2007 til 2019 er der næsten sket en tredobling. I 2019 gjaldt det ifølge Danmarks Statistik for 93 kvinder.

I dag er kvinder berettiget til offentlig betalt fertilitetsbehandling, indtil de er 40 år. I aldersgruppen 41-45 år skal de selv betale for behandlingen. Så diskussionen om aldersgrænsen handler ikke om, hvad vi skal bruge det offentliges penge på. Den handler om, hvorvidt der skal være en lovgivning, eller om kvinder selv må bestemme.

Den danske lovgivning er årtier gammel og hviler på princippet om, at reproduktionsteknologier bør anvendes som en parallel til den naturlige befrugtning. Det betyder altså, at de mennesker, der tillades at bruge kunstig befrugtning, aldersmæssigt skal svare til den alder, hvor man naturligt får børn. Deraf aldersgrænsen: Den gennemsnitlige alder, hvor man naturligt forventes at blive infertil, er nemlig 45 år for en kvinde, skriver Etisk Råd i sin seneste redegørelse om kunstig befrugtning fra 2004. For mænd er der ingen grænse.

Kvinden og barnets tarv

Meget tyder på, at børn af ældre mødre har gode liv, og studier har ligefrem vist, at ældre mødre er bedre mødre. Og også at det kan lykkes rent fysisk at blive mor i en sen alder.

Omvendt ved vi, at der opstår flere komplikationer under graviditeten og fødslen, jo ældre kvinden bliver. Det kan være spontane aborter, kromosomfejl og komplikationer under fødslen, som barnet kan komme til at lide under.

Et andet væsentligt hensyn er, at sandsynligheden for, at barnet mister sin mor i en tidlig alder, unægtelig vil vokse. Derfor er det et ofte brugt argument, at det er et egoistisk valg at få et barn, når man er ældre.

Vi skal ikke lukke øjnene for, at ovenstående er vigtige hensyn, som kvinden skal have med i sine overvejelser. Det er vigtigt, at det sundhedsfaglige personale informerer kvinden grundigt om de risici og om fosterdiagnostik, så hun er klædt på til at træffe en beslutning. Men det bør være kvindens eget frie valg at afgøre, om det er risici, hun vil løbe. Det behøver der ikke være en lov for at få hende til at gøre.

I øvrigt nægter vi heller ikke kvinder med forhøjet risici for de komplikationer at få fertilitetsbehandling via lovgivning. Det gælder eksempelvis ved kronisk nyresygdom, for højt BMI eller rygning.

Kvindens frie valg

En række politikere har udtalt sig om, om den nuværende grænse skal hæves efter Politikens fokus på debatten i weekendet. Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, mener, at kvinden selv har ret til at bestemme over sin krop, mens De Radikales familieordfører, Anne Sophie Callesen, vil rådføre sig med eksperter og bestemme grænsen på baggrund af risici.

Dansk Folkeparti og Enhedslisten er begge enige om, at der ikke skal pilles ved den nuværende aldersgrænse. Liselott Blixt, sundhedsordfører for DF, frygter, at en hævet aldersgrænse vil sende et signal om, at kvinden sagtens kan vente med at få børn, mens sundhedsordfører for Enhedslisten, Peder Hvelplund, påpeger de sundhedsfaglige anbefalinger og det unaturlige i, at teknologien giver mulighed for at udvide grænserne.

Det naturlige princip virker som et fornuftigt udgangspunkt for at sætte en grænse, men i dag er naturligt også defineret af, at vi som mennesker bruger den teknologi, der er til rådighed. 

Og når flere og flere kvinder rejser til udlandet for at modtage fertilitetsbehandling, betyder det også, at det ikke er alle forundt. Det er nemlig både dyrt og krævende, og derfor skaber det en social skævhed.

Der er altså en lang række væsentlige hensyn at tage højde for, men det frie valg bør være det afgørende. Derfor skal den nationale grænse for at modtage fertilitetsbehandling i Danmark afskaffes, og diskussionen om, hvor den skal være, erstattes af fokus på kvindens personlige valg, og hvordan vi bedst kan rådgive hende til at træffe den beslutning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lovligt, ja, men vi andre vil ikke betale for det. Det er hammerdyrt, og mon ikke deres direktørmænd har råd til at spytte nogle hundredetusinde i skålen.

Carsten Bjerre, Kim Houmøller, Holger Nielsen, Jacob Nielsen, Hans Larsen, Søren Bro og erik pedersen anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Det mest naturlige er vel at nogen kan få børn og andre kan ikke.. Kan simpelthen ikke se en naturlig begrundelse for fertilitetsbehandling, uanset alder
Mvh Hanne Pedersen

Erik Fuglsang, Lise Lotte Rahbek, S og L Thorup, Karsten Lundsby, Ninna Maria Slott Andersen, Holger Nielsen, Jacob Nielsen, Karin Hansen, Søren Bro, Alana Frederiksson og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Ret til? Er der overhovedet en grænse? Hvorfor ikke give 60-årige kvinder adgang til et offentligt finansieret selvrealiserings-projekt?

Vi lever i en supermarkeds-kultur, hvor alle har ret til alting, fra alle hylder. Uanset omstændigheder i øvrigt. Og uden tanke for konsekvenser.

Men bevares, det er nok udtryk for en eller anden form for kvindeundertrykkelse, at biologien sætter en grænse for kvinders reproduktive formåen.

Erik Fuglsang, Karsten Lundsby, Carsten Bjerre, Søren Jensen, Ninna Maria Slott Andersen, Holger Nielsen, ulrik mortensen, Jacob Nielsen, erik pedersen, Esben Lykke, Jens Jensen, Markus Lund, Torben Bruhn Andersen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Alana Frederiksson

Og den ret udnytter de jo så når de tager til udlandet og for behandlingen. Her i landet er lovgivningen fin nok. Børn har også ret til at have forældre så en aldersgrænsen er aldeles rimelig. Børn er mennesker og eksisterer ikke for andres fornøjelser.

Sine Jacobsen, Karsten Lundsby, Kim Houmøller, Søren Jensen, Holger Nielsen, Jacob Nielsen, René Arestrup, Esben Lykke, Nette Skov, Torben Bruhn Andersen, Herdis Weins, Henning Kjær og Smike Käszner anbefalede denne kommentar
Smike Käszner

Det store spørgsmål er hvorfor kvinder der gerne vil ha' børn, ikke har fået børn, når de er rundet 45 år? Har de prøvet i 15- 20 år med fertilitetsbehandling? Næppe. Har de haft travlt med karriere... så travlt at der ikke var tid til parforhold... og da slet ikke til at få børn? Man kan ikke nå alt på et liv på ca. 80 år. Hvis man bruger de reproduktive år på karriere, eller det ene erotiske eventyr efter det andet... eller hvad ved jeg... jamen så er de år brugt. Skal det offentlige betale for at "redigere" i den prioritering? Og så det væsentlige... børnene. Debatøren indrømmer rigtig nok at der er større risiko for at mor dør mens man er ung, hvis mor var 40 eller mere, da man blev født. Men der står ikke noget om far? Det kunne trods alt hjælpe lidt på risikoen for at blive forældreløs hvis der var to ældre forældre og ikke kun en. Mener debatøren at en enlig kvinde skal ha' krav på at blive befrugtet med anonym sæd i en alder af 45 år?

Erik Fuglsang, jan sørensen, Karsten Lundsby, Carsten Bjerre, Anne Marie Geisler Andersen, Søren Jensen, Ninna Maria Slott Andersen, Holger Nielsen, Jacob Nielsen, erik pedersen, Markus Lund, Torben Bruhn Andersen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

@Smike Käszner, 28. juli, 2020 - 00:14 "Det store spørgsmål er hvorfor kvinder der gerne vil ha’ børn, ikke har fået børn, når de er rundet 45 år?"

"Mænd udsætter børne-spørgsmål for længe. Det er en stor udfordring [], at mændene først bliver mentalt klar til at få børn, når kvindernes biologiske ur forlængst tikker så højt, at kvinderne ikke ser anden udvej end at få børnene alene via fertilitetsbehandling. - Man skal huske, at hver eneste gang en kvinde vælger at få et donorbarn alene, står der en masse mænd bag hende, der har sagt nej til at få børn, siger Lone Schmidt. (...)

Mændene taber i børneregnskabet. Resultatet af, at mændene først sent i deres voksenliv ser sig klar til at få børn, er ikke kun, at flere kvinder vælger at gå solo og få deres børn alene via kunstig befrugtning.

Det er også, at mændene står tilbage som taberne, når børneregneskabet skal gøres op senere. - Som det står til lige nu, er det næsten hver fjerde mand herhjemme, der aldrig får børn, siger Lone Schmidt." https://www.dr.dk/nyheder/indland/undersoegelse-maend-vil-foerst-have-bo...

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, David Zennaro, Ruth Sørensen, Holger Nielsen, Frederikke Nielsen og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Endnu et eksempel på, hvor forstyret verden er blevet. Og hvor er lige barnets tarv, når bedstemor er barnets mor?

Erik Fuglsang, Herdis Weins, Karsten Lundsby, Søren Jensen, Ninna Maria Slott Andersen, Holger Nielsen, Jacob Nielsen, Inger Jacobsen, erik pedersen, Nette Skov, Karin Hansen og Jens Jensen anbefalede denne kommentar

Det passer jo ikke, Lone Schmidt! Problemet er at der er et overskud af kvinder i den fødedygtige alder, som ikke har nogen mænd at få børn med. Afskillige mænd vil gerne have børn før de fylder 40. En skæv kønsbalance gør at mænd i København udnytter situationen til onenightstands og uforpligtende forhold*. Der er skrevet videnskabelige afhandlinger om dette fænomen, mens mangel på kvinder, sådan som det er tilfældet i 8 ud af 10 kommuner i Danmark, medfører at mænd forpligter sig mere på forhold og knalder mindre til højre og venstre. Der er masser af barnløse mænd rundt omkring i landet, men kønnene møder ikke hinanden, fordi flertallet ikke vil bo på landet. I hvert fald ikke før de har mødt en partner, som de kan flytte ud af storbyen med til forstæderne eller videre ud. At påstå at mænd (som efn helhed) selv er uden om solomødrenes eksistens, er det rene vås, for mange ufaglærte og landmænd har aldrig haft en reel chance for at møde nogen. At der findes sæddonorer derimod, der er villige til at opfylde kvinders ønsker om at stifte familie alene, det er og bliver mænds eget problem. Hvis ingen gad tjene 500 kr på to ryk og en aflevering, så ville soloforælderskab heller ikke være så god en forretning for fertilitetsklinikkerne, som det er i dag.

* Kilder:
https://www.livescience.com/27107-sex-ratio-changes-reproductive-strateg...
https://www.washingtonpost.com/posteverything/wp/2015/08/26/hookup-cultu...

Søren Kristensen

På den ene side kan man argumentere for at Jorden allerede er overbefolket og at fertilitetsbehandling derfor ikke er noget det offentlige bør støtte. På den anden side er det jo ikke etniske danskere der er for mange af og det efterlader os i et ægte dilemma.

Erik Fuglsang, S og L Thorup, Holger Nielsen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

Kvinde og børn først, og i den rækkefølge

Som René Arestrup skriver "selvrealiserings-projekt?”
Dette kan jeg kun sige ja til. For det er ikke barnet tarv der er højest på dagsorden.

Og at vi slet ikke har den debat om barnet udfordringer og risiko ved at ”bedstemor er barnets mor ” siger nok i sig selv, og påvisere min pointe (Kvinde og børn først og i den rækkefølge)

Og til dette spørgsmål ”om man skal rykke grænsen eller beholde den, som den er i dag” Den skal sættes ned!!!

Karin Hansen

Man glemmer barnets tarv. Jeg er selv vokset op med for forældre der var hhv. 45 og 47 år ældre end mig (adoption). Naturligvis kan man derfor ikke forvente samme deltagelse i ens liv hverken når man er 18 ellere når man er 30 og gerne vil have hjælp til førstegangs køb af hus og have, og i en alder af 40 år var begge mine forældre væk.
Mit råd til alle i egen omgangskreds er at børn skal man have før man bliver 35 eller fravælge dette (har selv fravalgt).

Erik Fuglsang, Herdis Weins, Karsten Lundsby, Søren Jensen, Holger Nielsen, Jacob Nielsen, Jens Jensen og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar

Rettigheds-fundamentalisterne på Politiken og Information kan jo slå sig sammen med anti-abortfolk i foreningen "Retten til liv".

Så kan de danne en ny forening: "Foreningen for retten til ting, man ikke kan have ret til".

Erik Fuglsang, Lise Lotte Rahbek og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Jensen

Det er vel ikke en menneskeret at få mand, kone eller børn. Dels er der jo spørgsmålet om biologien virker og dels er der de sociale udfordringer. Man må jo tilpasse sig lidt, så man bliver tilstrækkelig omgængelig til at en partner har lyst til at forplante sig med en. Det bliver også ret nyttigt, altså at være omgængelig, når man får har fået børn. Hvis man ikke har lært det trick på 45 år, så er det måske diskutabelt om samfundet skal gå ind og betale. Måske skal man begynde at betale lidt selv.

Markus Lund, Karsten Lundsby og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar
Ninna Maria Slott Andersen

-Jeg fatter på ingen måde, hvordan det skal være en 'menneskeret' at få børn via fertilitetsbehandling på det offentliges regning.

Alle kan pr definition ikke alt, og sådan må det være. Accepten af det, kunne føre dybe erkendelser med sig.

Forældreskabet er ikke den eneste måde man kan realisere sig på her i verden - og hvis ønsket er så brændende (og man ikke selv har skaltet og valtet sin fertilitet bort med andre gøremål i årenes løb) - så er adoption jo en oplagt mulighed, der sidder altså allerede børn derude, der mangler et kærligt hjem.

Syntes ærlig talt at fertilitetsbehandling er egoistisk og bestemt ikke noget, det offentlige burde bruge penge på.

-Hvis man er rød-grøn farveblind, kan man heller ikke blive pilot. Ok, find på noget andet, at gøre med dit liv.

Sine Jacobsen, Erik Fuglsang, Markus Lund, Herdis Weins, jan sørensen, Karsten Lundsby og S og L Thorup anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Enig Ninna. Derudover - kloden har ikke just brug for flere resource forbrugende beboere pt.
Pengene kunne bedre bruges til at give vores ældre en bedre tilværelse i deres sidste del af livet.

Erik Fuglsang og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar
S og L Thorup

Fjern offentligt tilskud til fertilitetsbehandling.
Og fjern de moralske regler om hvem der må fertilitetsbehandles hvornår.
Lad folk gøre med deres krop hvad de vil, på egen regning.

Erik Fuglsang, Markus Lund og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Alana Frederiksson

“Mænd udsætter børne-spørgsmål for længe. Det er en stor udfordring [], at mændene først bliver mentalt klar til at få børn, når kvindernes biologiske ur forlængst tikker så højt, at kvinderne ikke ser anden udvej end at få børnene alene via fertilitetsbehandling.“

Hold nu op for guds skyld. Det her er jo omvendt incel-ideologi. Det er da ikke mændenes skyld at kvinder ikke kan få børn præcist når de vil. Mænds umodenhed. Vor herre bevares. Det kan skam ligeså godt være kvinders højere krav til partnere. De fleste kvinder gifter sig gerne opad mens det for mænd er den anden vej. Det er ikke mænds skyld at nogle kvinder ikke kan finde nogen at få børn med ligesom det ikke er kvinders skyld at nogle mænd ikke kan finde nogen at have sex med.

Lær at tage ansvar for jeres eget liv i stedet for at give andre skylden. Det er dog en ulidelig trend. Hvis du ikke kan finde en far til dit barn er du måske i fornægtelse om hvad du selv har at tilbyde i et forhold.

https://thriveglobal.com/stories/5-reasons-to-immediately-remove-there-a...

@ Alana Frederiksson, 28. juli, 2020 - 13:17

Alana Frederiksson forholder sig til citat (jeg postede i går, 28. juli, 2020 - 03:00) fra DR-interview med Lone Schmidt, Professor MSO, ph.d., dr.med., Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Blandt Lone Schmidts primære forskningsområder findes bl.a. et 'Samarbejdsprojekt om solo-mødre - om familiedannelse uden en far'... og Lone Schmidts bidrag til DR-artiklen stammer fra en undersøgelse fra Dansk Fertilitetsselskab, udført af Analyse Danmark.

I denne undersøgelse "svarede knap 1.000 mænd mellem 20 og 50 år på, hvornår de mente, at mænd er klar til at få børn. Mens 79 procent mente, at mænd generelt er klar til at blive fædre, når de er mellem 18-29 år gamle, så var holdningen en helt anden, når spørgsmålet handlede om dem selv.

Her svarede 58 procent, at de selv først var klar til at blive fædre, når de var mindst 30 år gamle. Kun 34 procent af de adspurgte mænd følte sig klar til at få børn før de fyldte 30 år. Resten af de adspurgte svarede ‘ved ikke'. - Der er en kæmpe afstand mellem, hvornår mænd synes, de er modne til at blive fædre, og hvornår de selv ønsker at få deres første barn, siger Lone Schmidt, lektor og dr.med, som har forsket i singlekvinder, der vælger at blive solomødre." https://www.dr.dk/nyheder/indland/undersoegelse-maend-vil-foerst-have-bo...

Det er således ikke Lone Schmidts personligt, mandefjendsk eller nazifeministisk (mit ordvalg her tilpasset Alana Frederikssons uforholdsmæssigt voldsom reaktion på 'mine' fredelige citater 28. juli, 2020 - 03:00) påfund, AF øjensynligt føler sig truffet af, på mandekønnets vegne...

Tværtimod, det er til mænds bedste, at jeg citerer fra Lone Schmidts forskning, hvoraf de tilbydes noget konstruktivt at overveje, reflektere over, og evt. handle på, hvorimod 'Alana Frederiksson' låser dem fast i en falsk selvopfattelse af, at de er de stygge kvinders ofre, disse mænd kan således spilde deres dyrebare levetid med at skyde til måls efter! Hvem fanden har brug for fjender, med venner som AF?

Noget, man ofte hører i debatterne om disse emner er, hvor synd det er for børnene, at disse stygge solo-forældre (MK!) vælger at få børnene alene, fremfor sammen med en person af det modsatte køn (trans-diskusionen må tages en anden gang/red.)... men hvor mange egentlig kunne selv drømme om en far, der inderst inde ser kvinder som indædte modstandere - noget AF endda selv fyrer under, smider benzin på bålet, til enorm skade for de selvsamme mænd, hvis sag, hun hævder at tale? Sikke en 'ven' at have...

Lone Schmidt ved man, hvem er (https://ifsv.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/1863), men hvad henviser Alana Frederikssons link til?

"Thrive Global is an American company that provides behavior change technology and media to support individuals struggling with stress and burnout" (https://en.wikipedia.org/wiki/Thrive_Global)...

Til enhver en tid, stoler jeg hellere på Lone Schmidt , end på et firma, hvis overlevelse afhænger af, at kundernes liv roder mest. og længst muligt.

Eva Schwanenflügel

"I dag er kvinder berettiget til offentlig betalt fertilitetsbehandling, indtil de er 40 år. I aldersgruppen 41-45 år skal de selv betale for behandlingen".

Disse for forståelsen vigtige sætninger, har mange åbenlyst helt overset.

Sagens kerne er derfor ikke, om det offentlige skal finansiere kvinder over fyrres fertilitetsbehandling eller ej.

Det er et spørgsmål om at gøre det lovligt for kvinder over femogfyrre at betale deres egen behandling i Danmark, istedet for at være nødt til at rejse ud af landet.

Menneskeligt og miljømæssigt er det en no-brainer at tillade kvinder at blive herhjemme.

Marianne Jespersen

Det er godt nok interessant at se kommentarerne her i denne tråd. Generel fordømmelse og afstandtagen fra kvinder, der søger fertilisationsbehandling. Nogle grænser ligefrem til det aggressive. Der fremkommer mange afstandtagende og fordomsfulde betragtninger.
Nej det er naturligvis ikke en absolut rettighed at få børn og børn er ikke en vare der bare bør kunne købes. Men der er en rimelig forventning om, at der generelt skal sikres rimelig lighed i det danske samfund. Der er således også en forventning om at kvinder også skal have adgang til uddannelse, ordentlige jobs mv. De samfundsmæssige og de uddannelsesmæssige og sociale forhold som betinger, at vi i Danmark ser at børnene bliver født senere i kvinders liv end tidligere er der dog ingen i tråden, der beskæftiger sig videre med. Kendsgerningerne er jo at kravene til effektivitet i uddannelserne og generelt på arbejdsmarkedet presser de 20- 30- årige (både mænd og kvinder) til ikke at sætte børn i verden. Også vanskeligheder med at finde en acceptabel bolig du kan betale, mens du endnu ikke er fast etableret på arbejdsmarkedet, problemet med at finde en fast partner, der vil forpligte sig og endelig oven i dette den biologiske nedsatte fertilitet hos både mænd og kvinder som resultat af bl.a. alle de problematiske stoffer vi er omgivet af. Alt dette gør det svært at få børn og nogle prøver jo ad naturlig vej i årevis før de griber til fertilitetsbehandling. Problemet er , at vi som samfund skulle gøre noget mere for, at det blev lettere at få børn ved at give de unge og yngre bedre muligheder for et rimeligt trygt og acceptabelt familieliv også mens man er under uddannelse etc. Herudover skal der sættes ind overfor alle de fertilitetsskadende stoffer i vores omgivelser. Assisteret og kunstig befrugtning er overvejende en nødløsning, men for dem som ønsker og prøver at få børn en nødvendig nødløsning her, nu og indtil videre. Vigtigere end diskussionen om grænsen på de 46 år, er det nok i virkeligheden at diskutere om det offentlige tilbud ikke bør udvides udover de 40 år f.eks. til de 45 år som nu er den lovlige grænse, men i høj grad ulighedskabende. I et offentligt tilbud vil man også kunne sikre at der tages individuelle hensyn og rådgivning og det ikke er profit der afgør hvem der får et tilbud.

Anina Weber, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Med tanke på at vi forventes at arbejde til vi er 73 år eller mere, er 40 år jo heller ingen alder..!!

Alana Frederiksson

“Det er således ikke Lone Schmidts personligt, mandefjendsk eller nazifeministisk (mit ordvalg her tilpasset Alana Frederikssons uforholdsmæssigt voldsom reaktion på ’mine’ fredelige citater 28. juli, 2020 - 03:00)“

Det hjælper givetvist på Anina Webers egen forargelse at hun tillægger mig et par holdninger der ikke er belæg for. Men sådan er reaktionen jo ofte når man vover at modsige den etablerede “sandhed” i nogle feministiske kredse. Jeg tager det som en fjer i hatten at du føler dig nødsaget til den slags Anina Weber.

Dit meget lange indlæg understreger fint hvor truet du føler dig af min holdning.

“til enorm skade for de selvsamme mænd, hvis sag, hun hævder at tale“. Jeg tror at Anina Weber er ude af stand til at læse hvad jeg rent faktisk skrev uden at fylde en masse tilfældigt gylle ind imellem linjerne. Jeg taler fornuftens sag, ikke mænds. Tag ansvar for jeres eget liv. Naturen sætter begrænsninger for fertilitet. Acceptér det. Det er ikke andres skyld og børn skal ikke lide under egoistiske personers trang til sent i livet at videreføre deres gener. Bestemt ikke på det offentliges regning.

René Arestrup

@Marianne Jespersen
Ja, ja, det er samfundets skyld. Men hvis det nu virkelig forholder sig sådan at man skal have en 'passende' bolig, med 'passende' inventar, en 'passende' bil i carporten og have opnået et 'passende' karreieretrin før overvejelsen om børn overhovedet melder sig, må det indlysende spørgsmål være om det overhovedet er vigtigt at få børn?

Det er rigtigt, at både mænds og kvinders fertilitet har været for nedadgående af årsager, ingen endnu har været i stand til at sætte fingeren på. Og det er naturligvis et problem. Men det kan ikke komme bag på nogen, at kvinders fertilitet - helt naturligt - dropper dramatisk efter 30-års alderen.

Marianne Jespersen

René Arestrup
Kære René. Du læser det jeg har skrevet som fanden læser biblen. Jeg taler i mit indlæg hverken om "passende" villa, Volvo, carport eller karrieretrin! Jeg taler om 20-30 årige, bl.a. om studerende, der bor til leje i en delebolig fordi det er hvad der kan opdrives, som skal leve af SU og div ekstrajobs, evt. er underlagt studieaktivitetsskrav og som evt. ikke kan få fast arbejde når de engang er færdige. At tage sig af sine børn på dimittendsats, arbejdsløshedsunderstøttelse eller kontanthjælp kan jo godt lade sig gøre, men der er ofte rimelig langt fra Villa og Volvo for unge forældrepar. Herudover drejer det sig også om lighed, uafhængighed og mulighed for selv at forsørge sine børn i givet fald. Kvinderne kan naturligvis bare vælge at få børn tidligt og kæmpe sig igennem tilværelsen med mindre løn, mindre arbejdsmarkedstilknytning og håbe at faderen eller en anden mand, vil påtage sig forsørgeropgaven. Vilkårene for unge mænd, der bliver tidligt fædre er evt. nogle gange ikke meget bedre. Hver 10. barn i Danmark undfanges via assisteret befrugtning, på den ene eller anden måde. Det er bare for let at gøre det til et spørgsmål om enkeltpersoners egoisme og at kvinders fertilitet "helt naturligt dropper dramatisk efter 30 års alderen".

Lillian Larsen, Anina Weber og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Temmelig mange forhold opløses, ofte efter et mangeårigt, barnløst samliv, fordi mændene i forholdet, enten fortsat ikke 'endnu' føler sig parate til at blive fædre, eller forlader deres falmende, udtjente samlevere derhjemme, for at blive fædre med yngre kvinder... That's a fact. I løbet af min 70+årig tilværelse fortrinsvis 1970-erne er mejslet i min hukommelse, som en tidsperiode, hvor mænd generelt gerne blev fædre i deres yngre år.

Niels Erlinger

Jeg mener også, at kvinder har ret til selv, at bestemme, hvornår de vil have børn.

Og så kan de bare gøre som vores kulturminister Joy Mogensen gjorde; daffe ned til den lokale fertilitetsbutik og købe et barn der.

Der er overhovedet ingen grund til at blande mænd ind i den proces.

Debatten ville afgjort vinde, hvis modstandere ville forholde sig til, hvad de 1000 MÆND, selv siger, adspurgt om DERES lyst til at blive fædre?

CITAT fra DR-artiklen: "Mænd udsætter børne-spørgsmål for længe. Det er en stor udfordring [], at mændene først bliver mentalt klar til at få børn, når kvindernes biologiske ur forlængst tikker så højt, at kvinderne ikke ser anden udvej end at få børnene alene via fertilitetsbehandling. - Man skal huske, at hver eneste gang en kvinde vælger at få et donorbarn alene, står der en masse mænd bag hende, der har sagt nej til at få børn (...)

Mændene taber i børneregnskabet. Resultatet af, at mændene først sent i deres voksenliv ser sig klar til at få børn, er ikke kun, at flere kvinder vælger at gå solo og få deres børn alene via kunstig befrugtning. Det er også, at mændene står tilbage som taberne, når børneregneskabet skal gøres op senere. - Som det står til lige nu, er det næsten hver fjerde mand herhjemme, der aldrig får børn (...)"

[I denne undersøgelse] "svarede knap 1.000 mænd mellem 20 og 50 år på, hvornår de mente, at mænd er klar til at få børn. Mens 79 procent mente, at mænd generelt er klar til at blive fædre, når de er mellem 18-29 år gamle, så var holdningen en helt anden, når spørgsmålet handlede om dem selv.

Her svarede 58 procent, at de selv først var klar til at blive fædre, når de var mindst 30 år gamle. Kun 34 procent af de adspurgte mænd følte sig klar til at få børn før de fyldte 30 år. Resten af de adspurgte svarede ‘ved ikke’. - Der er en kæmpe afstand mellem, hvornår mænd synes, de er modne til at blive fædre, og hvornår de selv ønsker at få deres første barn (...)"

https://www.dr.dk/nyheder/indland/undersoegelse-maend-vil-foerst-have-bo...

Måske er mænd bare økonomisk udfordrede siden at de ikke føler sig klar til børn som 30-årige? Min ekskæreste gik fra mig netop på grund af det spørgsmål og det om bryllup efter et halvt års tålmodighed med mig. Jeg skal ikke giftes, og jeg er i hvert fald ikke klar til børn før mit banklån er ude af verden om fem års tid. Med faste udgifter om måneden på 11-12.000 kr og en løn på ca. det samme, er det galimatias at indgå i et forpligtende forsørgerskab. I hvert fald så længe kvinden ikke arbejder og ikke kan supplere en lav indkomst. Det handler for mit vedkommende om, at jeg er fucking presset og fattig i kraft af min ejerbolig, og at jeg ikke kan tilbyde ordentlige vilkår som natarbejder. Når jeg i forvejen kun sover 4-5 timer i døgnet og vågner næsten hver time, så er jeg lige så irritabel som en mor, der er søvnberøvet på andet år af sir spædbarns umættelige behov. Nej tak, jeg kan sgu ikke holde til yderligere behovsudsættelse. Visse kontanthjælpsmodtagere har højere livskvalitet end mig. Og det værste er at jeg selv har valgt min livssituation frem for SU på 9. år. Dette var blot et eksempel. Andre mænd kan have andre grunde som er langt mere tungtvejende end umodenhed. Kollektiv stressepidemi er en reel krise for fertilitetsraten.

Hvor er børnenes tarv i hele denne diskussion? Et kæmpe egoistisk korstog, at kræve at kvinder til enhver tid skal have ret til fertilitetsbehandling for at føde børn. Hvis ikke børn skal blive forældreløse som teenagere, må der være en aldersgrænse. Skal vi være bedsteforældre til vores egne børn?
Ja til fertilitetsbehandling til en hvis alder, ellers får vi også med generel nedsat fertilitet svært ved at reproducere os selv. Vi skaber nemt en unødig generationskløft ved at lade 50 årige kvinder føde børn, der som 20 årige, har forældre på 70. Børnenes virkelighed må med ind i denne diskussion!

Alana Frederiksson, Erik Fuglsang, Herdis Weins og Karin Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Sandheden er den, at det ikke er optimalt at få børn i dette samfund.

Barselsorloven er for kort - især for mænd.
SU er ikke et beløb man kan leve af som familie.
(Desuden ryger man ud af køen til visse almene boliger på den såkaldte ghettoliste, såfremt man har modtaget bare en krone i offentlige ydelser)

Boligpriserne og huslejerne er enormt høje.
Det er iøvrigt næsten umuligt at finde noget at bo i, uden at man - som Markus Lund beskriver - bruger hele sin indtægt til faste udgifter.
Børnechecken opvejer ikke udgifterne til at have et barn.

Der er færre i dag der har forældre som kan træde til med børnepasning/aflastning.
Børnstitutionernes beskaffenhed er under al kritik; børnene bliver yngre og yngre i vuggestuen og børnehaven, imens der er mindre (uddannet) personale til at give dem tryghed og gode relationer.
Børnene bliver rykket alt for tidligt opad, også i skolen, hvor flere oplever nederlag ved at måtte gå 0. klasse om.

Samtidig fylder pædagogernes læreplaner mere og mere, det samme gør kravene til dokumentation.
(Folkeskolen er et kapitel for sig, det bliver for langt at komme ind på..)

Man skal virkelig have tid, overskud og penge for at opfylde forældrerollen i dagens Danmark.
Ellers bliver børnene nogle 'tabere'.

Og så er der fertiliteten.
Den har især mange mænd fået problemer med.
Dalende sædkvalitet kan skyldes mangfoldige ting, som fx stress, miljø, giftige stoffer, nogle mener stråling fra alle de elektroniske devices, vi render rundt med.

Derfor giver det god mening for den enkelte at udskyde at få børn.
For vi lever jo også længere, og skal arbejde til op i halvfjerdserne (!!)
(Dvs, nogle af os lever meget længere, andre kortere)

Vores befolkning skrumper på sigt, derfor er det sund fornuft at hjælpe folk med behandling for barnløshed.

Desværre må mange sejle i deres egen sø - med mindre vi gør det mere attraktivt for unge mennesker at blive forældre - også de, der ikke er så velbeslåede.

René Arestrup

@Marianne Jespersen
Jeg medgiver, at det på mange måder er uhensigtsmæssigt - ubekvemt - at kombinere forælderskab med de vilkår, der gælder, når man er under uddannelse eller ved at etablere sig. Men det er ikke umuligt. Og jeg tror simpelthen at barren ofte bliver sat alt for højt ifht. alt det, der skal være på plads inden overvejelsen om børn indfinder sig. Og så er det ofte, om ikke for sent, så kompliceret.

Og mht. de sendrægtige mænd er det vel blot at konstatere, de bare ikke er lige så hurtige som jer kvinder. Måske er det et spørgsmål om modenhed, eller også er det blot et udtryk for at de ikke er konfronteret med samme entydige udløbsdato.

Det kan så ramme mændene i nakken. Men det tænker de ikke over når de er 25 år.

Alana Frederiksson

“Temmelig mange forhold opløses, ofte efter et mangeårigt, barnløst samliv, fordi mændene i forholdet, enten fortsat ikke ’endnu’ føler sig parate til at blive fædre, eller forlader deres falmende, udtjente samlevere derhjemme, for at blive fædre med yngre kvinder... That’s a fact. I løbet af min 70+årig tilværelse fortrinsvis 1970-erne er mejslet i min hukommelse, som en tidsperiode, hvor mænd generelt gerne blev fædre i deres yngre år.”

Når Anina Weber her siger “that’s a fact” betyder det vidst “det er min mening”. Vi kvinder blev vidst også mødre yngre i 1970’erne. Det er måske ikke mejslet i Anina Webers hukommelse?

Måske også mange forhold opløses fordi kvinder presser mændene til et familieliv de ikke gider? Eller fordi de får det første barn uden at manden blev spurgt. Den slags sker skam også. That’s a fact!