Det er meget længe siden, at den offentlige samtale i Danmark har handlet om racisme. Det er ikke, fordi der ikke har været historier om, at unge mænd på grund af deres hudfarve blev lukket ude i nattelivet, at ansøgere på grund af deres etnicitet blev sorteret fra på arbejdsmarkedet, og at det var sværere for dem med fremmedartede navne at få en lejebolig.
De historier har været fortalt.
Men det er ikke dem, som har sat dagsordenen.
Den offentlige samtale har handlet rigtig meget om flygtninge og indvandrere, muslimer og arrangerede ægteskaber, ledighed blandt ikke-vestlige indvandrere og bandekriminalitet. Syrienskrigere, radikalisering, terror, social kontrol, brune skoler og brune boligområder.
Alt det har vi talt meget om i Danmark.
Og der har været offentlig opposition imod smykkelov, integrationsydelser, paradigmeskiftet og meget mere. Men kritikken har ikke betjent sig af racismebegrebet.
Ved adskillige valg har udlændingepolitik været det dominerende tema efter devisen: Hvis vi skal bevare velfærdsstaten, som vi kender den, og det er der stor opbakning til, skal vi holde familier adskilt, lukke afviste asylsøgere inde i lejre og fastholde folk på fattigdomsydelser. Valgkampe har været præget af skræmmekampagner: De røde vil give efter for humanistiske tilbøjeligheder og sætte velfærdsstaten på spil. Og det røde regeringsbærende parti har gjort alt, hvad det kunne for at demonstrere, at det kunne det aldrig finde på.
Udlændingepolitik har handlet om, at det store flertals værdier, orden og økonomi skulle beskyttes mod mindretallets normer, kriminalitet og arbejdsløshed. At det var os forstået som det gammeldanske flertal, der skulle forsvares mod det nydanske mindretal – og alle dem, der vil ind i landet.
Fra antiracisme til anti-antiracisme
Engang handlede den offentlige samtale faktisk meget om racisme – i 1980’erne og 1990’erne. Den dominerende konsensus var antiracistisk og hævdede, at mindretal skulle beskyttes mod flertallets diskriminerende tendenser. Dengang advarede dronning Margrethe mod den »danske humor og små dumsmarte bemærkninger« over for dem, der står »famlende over for vort livsmønster og vort sprog«. Det kunne ifølge dronningen føre til »chikane og grovere metoder«. Det var en humanistisk konsensus, som moralsk og politisk forpligtede borgerne på det bedste i os.
Men den havde også uhensigtsmæssige konsekvenser. Grundlæggende spørgsmål om, hvem der skal være statsborgere i Danmark og have adgang til velfærdsstaten, blev afvist som fremmedhadske. Der var en tendens til, at oplevelser af sociale, økonomiske og institutionelle problemer med indvandring blev fortrængt fra den offentlige debat, fordi de blev regnet for underlødige.
Nogle af dem, der problematiserede indvandring offentligt, blev udskammet som racister. Det er nedværdigende at blive udråbt som racist, det er at blive udstillet som et moralsk mindreværdigt menneske.
Man kan sige, at racismebegrebet ud fra de smukkeste hensigter om at skabe et ordentligt samfund blev overdrevet, hvilket førte til kulturelle uligheder i offentligheden og endte med at spærre for den frygtindgydende erkendelse, at velfærdsstaten, som historisk har bygget på at lukke folk ind, nu også bygger på at lukke folk ude.
Det vilkår erkender alle partier i dag. Ingen er tilhængere af fri indvandring, og det er en politisk præmis, at jo bedre vilkår vi tilbyder flygtninge, jo flere vil søge mod Danmark. Den omvendte og farlige indsigt er, at jo dårligere vi behandler folk, som ikke har ret til at være i Danmark, jo bedre forsvarer vi velfærdsstaten. Det er udgangspunktet for den danske udlændingepolitik i dag – og i øvrigt også for de andre vesteuropæiske stater.
Det er brutalt, og det bliver radikaliseret på en måde, som kan underminere vores principper om, at mennesker har samme værdi, og vores normer om retfærdighed og solidaritet. Det er ikke tilfældigt, at nogle af de største forvaltningsskandaler som afdækket her i avisen har fundet sted på udlændingeområdet. Men det er ikke nødvendigvis racistisk. Og vi kan ikke fjerne den problematik ved at beskylde flertallet for racisme.
Vi har således offentligt erstattet en antiracistisk enighed med en anti-antiracistisk konsensus a la »vi vil ikke finde os i at blive kaldt racister, bare fordi vi ikke vil have flere indvandrere«.
Inspiration fra Black Lives Matter
Sagen er bare, at racisme ikke er forsvundet, blot fordi vi er holdt op med at tale om den. Det er det, som den store tilslutning til Black Lives Matter-demonstrationerne har mindet os om. Danmark er ikke USA, og vi skal ikke restløst overtage en amerikansk bevægelses strategier og program. Vi har en anden historie, og vores samfund har udviklet sine egne former for avanceret diskrimination, mistænksomhed og modstand mod fremmede.
Men demonstrationerne har været en befriende inspiration for de mange, som har oplevet, at ingen længere stod frem og talte for dem imod racisme, og det har været en mobilisering for en kamp, som vores samfund alt for længe har svigtet.
De indvandrere og efterkommere, der er vokset op i det 21. århundrede i Danmark, kan se et samfund, hvor det som regel er brune, som kører taxaen, og hvide, som er passagerer. Hvor rengøringspersonale, plejepersonale, flaskesamlere, buschauffører, overklassens børnepassere og dem, der bringer varer og mad ud, ofte er brune. Og samtidig skal de høre på en offentlig samtale, hvor de brune konstant problematiseres og udskammes.
Det er et alarmerende problem i Danmark, at folk med et anderledes navn eller hudfarve ikke kan komme ind til festen, ikke kommer til samtale og ikke kan få den bolig, de gerne vil have. At de ikke får de chancer og muligheder, som det store vi i Danmark tager for givet. At de ikke oplever samme frihed til at bevæge sig, og at de mødes med skepsis, når de taler højt på gaden eller opleves som en trussel, når de går i grupper.
Det er en praktisk ulighed, vi er holdt op med at konfrontere.
Det er hævet over diskussion, at institutionel, strukturel og kulturel racisme findes i Danmark. Det interessante spørgsmål er ikke mindst, hvordan racisme opleves forskellige steder af forskellige generationer med forskellig baggrund.
Det vil Information nu undersøge i en serie, hvor vi giver ordet til dem, der har været udsat for racisme og beder dem fortælle deres historier. Det handler i første omgang om at lytte og opdage de mure i vores samfund, der kan være usynlige for dem, der står på den privilegerede side. Og så må vi i anden omgang alle arbejde på at rive de mure ned, som vi ofte uden at vide det selv kan være med til at opføre i vores eget samfund.
Belært af de sidste årtiers danske historie, inspireret af en international bevægelse og med Martin Luther Kings indsigt om, at det ikke nytter noget at besvare foragt for fremmede med nye former for foragt, vil vi konfrontere den racisme, som er udviklet i vores eget samfund.
Hvordan ser racisme ud i Danmark?
Racismedebatten ruller. For at give indblik i, hvordan det opleves at være udsat for racisme, taler Information med personer i forskellige generationer fra forskellige dele af Danmark om deres personlige erfaringer med racisme og diskrimination.
Seneste artikler
30 fortællinger slår fast, at vi er for ringe til at sige fra over for racisme i Danmark
13. august 2020Informations serie med personlige beretninger om racisme og diskrimination i Danmark viser, at vi åbenlyst har problemer med racisme i Danmark. Og at vi alle sammen bør tage ansvar og gribe ind, når vi er vidner til racistisk adfærdI 9. klasse begyndte den onde cirkel, hvor jeg bekræftede folks fordomme om mig
10. august 2020Jamil Farah Mehdi voksede op i Vestjylland. Han måtte ikke komme hjem til sin ven, fordi stedfaren ikke ville have en som ham i sit hus. Det fortæller han i serien om vidnesbyrd fra folk i Danmark, der har oplevet racisme. Dette er det 30. og sidste vidnesbyrd i serienDet var ikke mine kompetencer, der blev afvist. Det var mit navn og min baggrund
8. august 2020I 2013 sendte Mozhgan Gerayeli to identiske ansøgninger til den samme virksomhed – med den eneste forskel, at den ene var underskrevet med Karin og den anden med hendes rigtige navn
Brandgodt skrift, Rune Lykkeberg :-)
Jeg ser frem til at læse beretningerne, og gruer samtidig.
Det er svært at være optimist.
Det er mere interessant hvoraf racismen opstår og kommer, end om den er her!
Min påstand er at der ikke er særligt meget racisme eller særligt mange racister i Danmark, i hvertfald ikke i ordets oprindelige betydning, det er de fleste danskere heldigvis for uddannede til at være.
Dog ser jeg ofte at religionskritik, kritik af ideologier, kritik af indvandring med videre får påduttet prædikatet racisme, og det er en farlig tendens, for så både udvander man begrebet og man prøver at stopper en demokratisk debat om tingene. Man smider så at sige nazi/racisme kortet bare fordi man er uenig.
At smide dette kort og dermed prøve at stoppe den demokratiske og saglige debat, det er intet argument i sig selv for ens sag, og det bliver ingen klogere af!
Peter Hansen - hvad mener du så om at den gruppe der kan blive beskrevet som racister pga af deres hadefulde ytringer ofte trækker offerkortet og beklager sig over at blive modsagt/mod udskældt ' - Her kan også bruges din egen formulering - "At smide dette kort og dermed prøve at stoppe den demokratiske og saglige debat, det er intet argument i sig selv for ens sag, og det bliver ingen klogere af!"
mvh.
@Dorte Sørensen
Jeg mener ikke det hjælper at udskamme og kalde folk noget man bør gå efter bolden. Det bremser som regel en hver saglig diskussion, hvad vil du opnå ved at kalde folk navne eller sætte prædikater på dem? Men hvordan definere du en hadefuld ytring, for hadefulde ytringer kan vi vel alle være enige om heller ikke bringer noget godt til en debat eller er saglig for den sags skyld.
I hvertfald tror jeg ikke du ændre deres overbevisning ved f.eks. at kalde dem ting, i stedet bør man argumentere for sin sag.
Peter Hansen nej det hjælper ikke at kalde folk dit eller dat . Men det jeg påpeger er bare at begge sider skriger af hinanden, at de trækker enten racisme eller offerkortet. Det jeg tillod mig at skrive var bare at dette "knep" bruger af begge siger.
mvh.
Apropos prædikater og anklager om at være dette eller hint :
"Blodrøde socialister" kalder Pernille Vermund regeringen og støttepartierne.
"Venstrefløjs fascister" har Trump udråbt Demokraterne.
"Kommunister" bliver Enhedslisten ofte kaldt.
"Pladderhumanisme" hedder det, når man gerne vil hjælpe andre mennesker.
Og så er højrefløjen åh, så stakkels, som Dorte Sørensen er inde på..
Det er venstrefløjen, der har sat sig på kulturen og medierne, fik vi at vide af Eva Selsing forleden.
Sørine Godtfredsen mente, at venstrefløjens 'materialisme' og 'stræben efter velfærd' ødelagde åndeligheden.
I de næste kronikker fra højrefløjspersoner får vi sikkert læst og påskrevet endnu flere negative egenskaber.
Som sagt; et tårn af stråmænd bliver hældt ud fra højre.
Men venstrefløjen må ikke kalde en spade for en spade...? ;-)
Rune Lykkeberg og indvandrerkritiske kredse beklager sig ofte over, at problemer omkring indvandring blev fortrængt fra den offentlige debat.
Det er imidlertid ikke tilfældet. Historisk set har der været heftig offentlig debat, hver gang nye grupper af indvandrere søgte til landet: Jøder, POlakker(!), romaer, tyrkere, iranere, somaliere, irakere, syrere osv.
Og tonen har ofte været hård, generaliserende og temmelig hadefuld.
I en kantine ude i Københavns Lufthavn overhørte jeg i begyndelsen af 80’erne en livlig diskussion. Alle gutterne omkring bordet var helt enige om, at det ville være alletiders idé at tage maskinpistoler med ned til Norröna – skibet i Københavns havn, hvor en del iranske flygtninge dengang var indkvarteret – og ”skyde hele banden”.
Ikke helt stuerent, vel?
Og desværre heller ikke utypisk – hverken dengang eller nu.
Det som bliver spændende - men jeg på grund af alder, nok ikke kommer til at opleve, er at alle de unge og middelaldrende unge, der deltog i BLM protesterne rent faktisk vil gøre en forskel, i deres dagligliv. Hvorfor er det at det trods gode intentioner, alligevel ikke lykkedes. Vil de elske at deres børn går i en skole, hvor immigranter er i flertal ?. Hvor svært det er i praksis skal man måske også kikke til Sverige efter. Den humanistiske stormagt, hvor indvandringskritikere udskældes, og hvor en ældre kones måske tankeløse bemærkning til en tørklæde ansat på et apotek, om at hun var kønnere uden tørklæde medfører en politiafhøring. Men i praksis bor 10.000 vis af indvandrere i Sverige i næsten favella lignende forhold, og ofte under subletting omstændigheder, der er kriminelle. Skolesystemet magter ikke de nyankomne. En kæmpearbejdsløshed. Rune, man kan sige meget, men den 'hårde' tone on and off i Danmark har dog givet de fleste immigranter gode materielle livsforhold ; og det er her velfærdstaten viser sin bagside - som den også viser etniske danskere - når den giver kræver den også noget. Det den kræver bliver ofte af immigranter ( flygtninge, der bliver boende, er immigranter) opfattet som uracistisk. Men velfærdstaten bygger på normalitet. Svenskerne har på en række områder opgivet den. Om det er vejen ud vil tiden vise.
Kære alle
Nytter det noget at udskamme folk, som det som de reelt er! Ja, det gør det! Vi må alle, mener jeg, udskamme, og sige fra! når folk som Kristian Thulesen Dahl, Martin Henriksen, Pernille Vermund og Peter Seier Christensen står og siger at ikke-etniske danskere ALDRIG skal have adgang til bestemte typer af jobs, eller når Pernille Vermund skriver det her på Facebook:
"Pernille Vermund Camilla Bacher Kiming det er ikke nok at lukke ned. Der skal også sendes folk tilbage. Ud med de kriminelle og dem, der ikke forsørger sig selv."
kilde:
https://www.facebook.com/PernilleVermundNB/posts/276311703820996?__tn__=K-R
(Og det er endnu ikke lykkes mig, trods ihærdige forsøg at få at vide, hvilke kriminelle, og hvem der skal ud af landet !)
Fordi vi, der har studeret vores historie udmærket godt ved, at det her! - hvis det bliver gennemført - det aldrig ske! :( - er første trin til etnisk udrensing af alle muslimer, alle der ikke er bleghvide danskere, eller alle, herunder også adopterede! :( - der ikke kan føre deres danske aner, deres slægt tilbage til 1750, eller 1650, her i DK! også eller 3-5- generationer tilbage i DK; altså til 1850 cirka!
:(
Og når Pernille Vermund! stort uimodsagt, at alle andre end mig - ser det ud tl -. fordi jeg ved noget om det her! kan, på Facebook, skrive det her:
"Alle andre partier end Nye Borgerlige fastholder, at islamiske trossamfund skal have ret til særlige privilegier i Danmark. Således var Nye Borgerlige det eneste parti, der stemte for at fjerne de islamiske trossamfunds anerkendelse - og dermed danskernes tvungne støtte til udbredelsen af islam."
så nytter det ikke noget, at Information i en leder skriver, at vi skal lytte til de folk, som har været udsat for racisme her i DK, for ja, det skal vi da :) , men min pointe er den her: Pernille Vermund, og Nye Borgerlige fylder æteren, Facebook, og sikkert også Instragram, Twitter mm. med vrøvl, ævl og sludder! Og ingen af de andre politikere siger noget til det - hverken Pernille Skipper fra Enhedslisten :( , ej heller Statsminister Mette F. - og da slet slet ikke Integrationsministeren, M. Tesfaye - hvorfor mon? heller ikke kirkeminister Joy Mogensen siger noget imod dette, til trods for, at dette er hendes område!
For:
1) der er ikke tale om at muslimer, og islam har 'særlige privilegier' her i DK; islam har, via de anerkendte muslimske trossamfund her i landet, lige præcis de samme privilegier, som alle andre anerkendte, herunder jødiske, katolske, hinduistiske, ortodokse kristne, trossamfund har i DK; ret til at vie/gifte folk, ret til at give folk skilsmisse, ret til at medlemmerne får skattefradrag for deres gaver/bidrag til de i troen forsamlede samfund af muslimer, hinduer, jøder mm. - præcis som Grundloven giver lov til.
2) Ingen dansk borger, der er borger i DK, eller ingen udenlandsk borger, der bor i DK er altså tvunget til at betale til muslimske samfund her i landet! Og hvordan anerkendelse af muslimske samfund bl.a. bidrager til udbredelsen af islam mm. her i landet er mig en gåde? som Pernille Vermund heller ikke argumenterer for; hun nævner det bare som en påstand, gør hun!
3) Og når Pernille Vermund skriver det her i det samme opslag på Facebook:
"For Sharia er de religiøse love, som en rettroende muslim skal leve efter."
så tror folk, at det er korrekt, selvom det slet slet ikke er det som sharia betyder - Sharia betyder
Vejen (til Gud), og er en retninglinje, som man følge, eller ikke følge :) - og ja, der nogle lande, hvor man tror, at de straffe som står i Koranen er udtryk for Guds Vilje :( - i andre lande, f.eks. i Algeriet, Tunesien, Marokko, har man, lavet politiske, feministiske fremskridt ift. kvinder mm. og mv. - det har også i det muslimske Sudan lige nu - med udgangspunkt i en anden tolkning af Koranen mm. og mv. end den som f.eks. Taliban, Iran, og Saudi-Arabien bruger....
4) Pointen er, at vi her på Information, og andre steder kan råbe nok så højt om x, y eller z - men når Nye Borgerlige, og Dansk Folkeparti taler, så lytter en hel masse mennesker med! Og det er ikke de mennesker, vi skal og bør udskamme, men det er personer som DF's Martin Henriksen, NYB's Pernille Vermund mm. - de skal udskammes og afsløres som det som de er: nazister, racister og fascister - ikke mindst fordi de synes at gå ind for etnisk overhøj, at (hvide) danskere er bedre end (mørke) udlændinge :( - og at gå ind for helt eller delvis etnisk udrensning af - i første omgang - muslimer!
Og når muslimerne så er væk, gæt hvem der så står for tur - til at blive spærret inde/dræbt! :(
De homoseksulle, minoriteterne mm. og mv. - præcis som det kan være ved at ske nu i Polen med (genvalget) af den (halv)fascistiske Duda til posten som Polens præsident!