Leder

Moske-provokation vil næppe ændre Erdogans dystre udsigter

Med et dekret om at føre Hagia Sophia tilbage til funktionen som moské forsøger Erdogan at mobilisere sin skrantende vælgerbase – indtil videre forgæves
Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan har med et dekret besluttet, at den berømte kirkebygning i Istanbul Hagia Sophia skal tilbageføres til funktionen som moské.

Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan har med et dekret besluttet, at den berømte kirkebygning i Istanbul Hagia Sophia skal tilbageføres til funktionen som moské.

Giancarlo Giuliani

14. juli 2020

Det vakte løftede øjenbryn, at den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan den 10. juli dekreterede, at Hagia Sophia, kejser Justinians katedral i Istanbul fra år 532, skal tilbageføres til funktionen som moské.

Den verdensberømte kirkebygning, der sidste år fik besøg af næsten fire millioner turister, blev med sultan Mehmed II’s erobring af Konstantinopel i 1453 omdannet til moské og tilføjet fire minareter. I 1934 gjorde Atatürk Hagia Sophia til museum som en kulturel gestus til Europa, dengang Tyrkiets civilisatoriske rollemodel.

Erdogans beslutning, pakket ind i en kendelse afsagt i Det Øverste Statsråd (svarende til højesteret), har den modsatte hensigt, og USA’s udenrigsminister Mike Pompeo, Rusland, Serbien, Grækenland og Kirkernes Verdensråd har som forventet taget afstand.

Erdogan selv har sendt en tweet: Hayirli olsun, som frit oversat betyder »må dette ende godt«. Det gør det næppe – ender godt i Erdogans optik.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
  • Poul Anker Juul
Olaf Tehrani, Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Gid han snart må "snuble" i hans storhedsvanvid, så de over 200 tusinde "kup-anklagede kan blive frigivet!

Carsten Hansen, Carsten Wienholtz, Estermarie Mandelquist, Kim Saxman, Karsten Lundsby, Ole jakob Dueholm Bech, Svend Erik Sokkelund og Anker Heegaard anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

White supremacy? Må Tyrkere ikke gøre et museum i deres eget land om til en moske??? Skal danskere være forargede over det?

John Poulsen

Kjeld Hougaard....principielt og legalt nej, for det er imod globale traktater

Bjørn Pedersen

Kjeld Hougaard. De har ikke selv bygget Hagia Sophia, en bygning der stadig har stor symbolværdi i den østlige kristendom. Hvis Trump beslutter sig for at omdanne ruinerne fra indfødte amerikanere i det sydlige USA til en burgerbar , stripbar og casino, ville det også føre til forståelig fordømmelse. Og selvom det er amerikanernes eget land.

Karsten Lundsby, Poul Kristensen, Kim Saxman og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Som ateist er jeg komplet ligeglad med hvad bygningen bruges som,, bare den bevares som den står nu.
Men at det er en provokation overfor kristne er der ingen tvivl om. Typisk Erdogan som den racist han er.
På Tempelbjerget i Jerusalem ligger Al-Aqsa-moskeen der er af stor betydning for verdens muslimer. Hvordan mon det ville blive opfattet hvis den blev lavet om til et museum eller ombygget til kirke ?.
Hvilket ramaskrig det ville udløse og hvilken fordømmelse der ville komme fra den sædvanlige skare af Islam-forsvarere.

De er skøre de troende, som Obelix ville have sagt.

Poul Kristensen, Jan Kauffmann og Kim Saxman anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

Lige nu ser vi de første skridt i hvordan order racisme mister sin betydning. Allerede (for jeg synes det går vildt hurtigt) er det tæt på også at betyde nationale og religiøse grupperinger. Nu kan man som Erdogan være racist når man faktisk er religiøs nationalist. Om 5 år er meningen forsvundet helt.

Carsten Hansen

Poul Kristensen

Jeg ser også hellere at "racisme" kun bruges i den oprindelige betydning.
Men det løb er for længst kørt..
I dag bliver man kaldt racist hvis man kritiserer Islam eller indfører burkalove. (Ikke at jeg bryder mig om den lov)..

https://da.wikipedia.org/wiki/Racisme

Ordet bliver brugt bredt i dag.

Islamister. der betragter ikke-muslimer som underlegne er i den forstand lige så racistiske som folk der betragter muslimer som mindreværdige.