Leder

Vi venter på, at Mette Frederiksen holder sin første store klimatale

To kriser vil definere Mette Frederiksen som statsminister: coronakrisen og klimakrisen. Den første er en overskuelig undtagelsestilstand, den anden er en helt uoverskuelig normalstilstand. Den første har hun klaret, den anden er hun ved at svigte
Mette Frederiksen fik et momentum af den folkebevægelse, som satte dagsorden og gjorde folketingsvalget i 2019 til et klimavalg. Men det momentum er også en forpligtelse. Og hvis Mette Frederiksen ikke investerer sin styrke i at løse det, der er fremtidens store problem, vil hun svigte sin tid, sin opgave og alle de unge, der troede på hende.

Mette Frederiksen fik et momentum af den folkebevægelse, som satte dagsorden og gjorde folketingsvalget i 2019 til et klimavalg. Men det momentum er også en forpligtelse. Og hvis Mette Frederiksen ikke investerer sin styrke i at løse det, der er fremtidens store problem, vil hun svigte sin tid, sin opgave og alle de unge, der troede på hende.

Asger Ladefoged

27. juli 2020

Mette Frederiksen har siden folketingsvalget i 2019 demonstreret, at hun er en holdningspræget, handlekraftig, klassisk socialdemokratisk, særdeles dansk og meget stærk statsminister.

I modsætning til sine forgængere Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt formår hun at udøve og begrunde magten konsekvent og klart. Og i modsætning til Anders Fogh Rasmussen gør hun det uden at splitte Folketinget og befolkningen. 

Når statsministeren forhandler, synes alle partier inddraget i det samarbejdende folkestyre. Men når resultaterne skal præsenteres, fremstår de andre partiledere som cheerleaders for den demokratiske monark, Mette Frederiksen.

Hendes position og kontekst er gunstig. Den borgerlige opposition er i en destruktiv kamp med sig selv, mens venstrefløjen støtter og udvikler det socialdemokratiske projekt. Dansk Folkeparti, som de seneste tyve år har brugt sine mandater til at afpresse skiftende regeringer maksimalt, er pludselig i krise, og lige nu står Socialdemokratiet i meningsmålinger til helt op mod 35 procent af stemmerne. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Halfdan Illum
  • Thomas Tanghus
  • Frank Borchorst
  • Werner Gass
  • Kurt Nielsen
  • Katrine Damm
  • Viggo Okholm
  • Lars Myrthu-Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Marie Vibe
  • Poul Anker Sørensen
  • Ete Forchhammer
Christian Skoubye, Halfdan Illum, Thomas Tanghus, Frank Borchorst, Werner Gass, Kurt Nielsen, Katrine Damm, Viggo Okholm, Lars Myrthu-Nielsen, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Marie Vibe, Poul Anker Sørensen og Ete Forchhammer anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Afbrød coronakrisen Mette Frederiksen i at gennemføre hovedpunkterne fra "Forståelsespapiret"? Nej...
Mon hun har haft vilje og tid til i løbet af krisens nedlukning at udtænke en klog måde at indfri de forventninger, Forståelsespapiret fremkaldte?
Nej....?
Mon støttepartierne kan finde ud af dels at udnytte Mette Frederiksens svigt, så sandt beskrevet i lederen her, dels ikke at lade sig narre en gang til?
.......?!
"I pause for a reply" (Shakespeare, Julius Caesar...)

Erik Winberg, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Frank Borchorst, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Karsten Lundsby, Holger Nielsen, Mogens Holme og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Klimapolitikken både i EU og Danmark er ved at køre helt af sporet og blive omklamret af den fossile olieindustri med projekter fokuseret på co2 fangst og omdannelse af naturgas til brint. Denne politik er desværre støttet af venstrefløjen med deres opbakning til det seneste forlig på området. Der er brug for en langt mere markant udmelding fra mod greenwash af gas og co2 lagring i undergrunden. Af den følgende artikel fra Energiwatch står det klart at de Radikale er fedtet helt ind i industriens interesser med Helvegs udtalelser. Der er bevidst skabt en alt for stor gasinfrastruktur i forhold til den grønne omstilling og nu er argumentet så at den skal udnyttes og dermed bremse en reel grøn omstilling ganske som kritikerne forudså.
https://energiwatch.dk/Energinyt/Politik___Markeder/article12279792.ece

Concito har skrevet et glimrende indlæg som redegør for det enorme energitab og behovet for en statslig styring af området fri for stærke lobby interesser.
https://www.altinget.dk/artikel/concito-staten-maa-tage-ansvar-for-trans...

Desværre er Dan Jørgensen meget mere fokuseret på store industri interesser
og symbolpolitik i klimapolitikken og den senest indgåede plan er både utilstrækkelig, unødigt dyr og reelt ugennemførlig i sin nuværende form hvor ingen må trædes over tæerne. Det duer ikke med disse sene forlig fyldt med lappeløsninger og ikke gennemtænkte strategier og privatiseringer som endnu engang vælter kommunale aktører og private borgeres lange seje træk og investeringer i den grønne omstilling. Vi så det sidst med den forrige regerings energiforlig og nu gentages processen.Der er brug for en Venstrefløj der entydigt bygger deres politiske arbejde på de folkelige bevægelsers krav og tager alle de seriøse grønne tænketankes krav alvorligt, ellers bliver omstillingen kvalt endnu engang af storkapitalens dagsorden.

Arne Albatros Olsen, Halfdan Illum, Per Christiansen, Carsten Wienholtz, Thomas Tanghus, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Karsten Lundsby, Kurt Nielsen, Jan Weber Fritsbøger, Katrine Damm, Holger Nielsen, Torsten Jacobsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Det er ansvarsløst og forkasteligt at medier giver udtryk for at corona og andre konkurrerende biologier er et overstået kapitel. Først nu forstår vi vel bare en lille snas af, at det fx er noget vi må leve med - helst overleve med. Og at det er de svageste der betaler prisen omgående, når vi ikke tager det alvorligt.
Klima og miljø er en hel anden liga. Det skal op på dagsordenen og finansloven. På en måde så alle partiers baglande kan se sig selv i det. Inden det er for sent. Og uden samtidig at svigte Birte, Anette og Susanne.

Susanne Kaspersen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

En ganske god analyse af forløbet omkring corona, men Lykkeberg sikrer sig lidt forblommet om ansvar og råd,så vores Mette Frederiksen ikke bliver fejlfri.
Så klimaet- Det er så ikke en problemstilling der kan løses gennem skåltaler og store visioner hertil er hele klodens forbundethed og afhængighed en del af problematikken,og måske kun den.
Vi må indse at der er millioner af mennesker,som har så lidt og lever under så usle vilkår grundet vores griskhed og naturens luner og dernæst er der vist en del der tro så stærkt på en Gud både i øst og vest at de mener det kan være en straf.
Vi i dette panel er meget kritiske omkring fortsat vækst, men har de fleste af os her det ikke nogenlunde på det tørre? altså vi kan tåle at miste lidt af flødeskummet?
Det store spørgsmål er: Kan vi lave hele systemet om i ly af en verdens krise? Lige nu er flytrafikken lavere,hvilket i sig selv bidrager, men vil mennesket acceptere ikke at kunne flyve rundt i verden?
Vi er blevet globale og mange har slægtninge m.v. rundt på kloden
Min kæphest: det militære kapløb og våbenproduktion? Hvor meget sviner det?
Jeg er ganske sikker på at vi ikke reddes bare ved at bønderne bliver stækket :)

Susanne Kaspersen, Gert Romme og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

"..vil mennesket acceptere ikke at kunne flyve?" JA! Hvis jeg og mine ligesindede er "mennesket", Nej, hvis et andet menneske bli’r spurgt. "Mennesket" som sådan "vil" ikke andet end et hvilket som helst dyr..

Overforbrug af og på denne klode kan ikke legitimeres af en generalisering fra de priviligeredes rækker.
Fx vil de sultende nok hellere ha’ vand og mad, de syge hellere pleje og sundhed end en flyvetur...

Hans Larsen, Ruth Sørensen, Halfdan Illum, Carsten Wienholtz, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Lars Løfgren, Viggo Okholm og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Coronakrisen er langt fra et overstået kapitel, og som Margit Johansen siger, er det ansvarsløst at give udtryk for andet.

Det kan godt være, Mette Frederiksens håndtering af den (første?) nedlukning var til 12 med pil opad.
Men hvordan vil det gå, når kontakttallet uundgåeligt vil stige til efteråret, hvor vi trækker indendørs?
Sundhedsstyrelsen er stadig lige træg, og vil ikke anbefale fx mundbind i offentlig transport eller butikker.

Dyrene bliver også smittet :

"Nyt studie viser antistoffer hos hunde og katte: Resultaterne kaldes "foruroligende"
https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-07-27-nyt-studie-viser-antistoffer-ho...

Mange opdager aldrig symptomer på coronavirus, og de smitter derfor nemt andre:

"Hver syvende smittet med coronavirus opdager det ikke, viser ny analyse"
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-07-26-hver-syvende-smittet-med-coron...

Desuagtet antyder et nyt studie, at immunitet overfor coronavirus kun holder omkring 2 måneder:

"Immunitet overfor Covid 19 varer måske ikke ved, og det truer både vaccine og flokimmunitet"
https://videnskab.dk/krop-sundhed/immunitet-over-for-covid-19-varer-maas...

Det lader til, at mange tror, krisen er overstået, eller også fortrænger at den stadig hærger.
De overholder ihvertfald ikke længere de basale forsigtighedsforanstaltninger, der reddede os igennem første fase relativt sikkert.

Det ville klæde medierne at ihukomme dette, og gentage budskabet om at være sammen på afstand, og tage hensyn til de mange sårbare i vort samfund, som stadig er i højrisiko for at blive smittede og udvikle Covid 19 fatalt.

@ Ete Forchhammer,

Du stiller spørgsmålet, om vi vil stoppe med at flyve?

For vores eget vedkommende, er vi for længst stoppet. Præcis som jeg, efter mange års hverdag på hoteller rundt om i Europa, stoppede med hotel mad og hotelsenge.

Men der er faktisk alternativer på vej, men så må man skelne mellem korte , mellemlange og lang distancer.

For korte og mellemlange distancer i Europa er alternativet højhastighedstog, hvor man fra Skandinavien kan nå vigtige destinationer i Europa på en nat.

Desuden arbejdes der også aktivt på el-drevne fly til kortere distancer, og dette ser ganske realistisk ud.

Og på de mellemlange distancer arbejdes der på vådgas-drevne fly. Og også dette ser ganske realistisk ud, egentlig eneste problem er, at dette brændstof skal være tilgængeligt i alle lufthavne i Europa og omegn.

De nævnte teknikker er hverken nye eller ikke-udviklede. Det man nu gør, det er at man forfiner og tilpasser disse teknikker til fly. Og de første vådgas-drevne tog kører faktisk allerede.

Peter Hansen

Skulle vi ikke lige få ældreplejen, sundhedsvæsenet, dagpengene, pensionsalderen osv. ja velfærds og tryghedssamfundet genoprettet, optimeret og til at fungere først, det synes jeg er det aller vigtigste og kommer før klimaforandringer med mere!

Helle Walther

Hvordan kan man sige ordet svigt, når man ikke har hørt talen eller kun har formodninger. Efter ferien, og det er vel tilladt for politikere også at holde lidt sommerferie med deres familier, eller hvad? De skal også lades op, for at kunne yde deres bedste på ny. Efter ferien, tror jeg der kommer udspil på de forskellige vigtige og væsentligste områder, der er små tre år endnu før der er valg, så selv om covid-19 har været en streg i planlægningen, så tror jeg der kommer fod på det. Hvad er alternativet?? En blå blok i ruiner.

Dorte Sørensen

Helle Walther håber du har ret med at MF og regeringen kommer med handlinger efter sommerferien. Men indtil nu har det kun været forhalinger og for små beslutninger MF og regeringen har fremlagt.
Håber at MF kan og VIL gøre det bedre .

Eva Schwanenflügel og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Helle Walther, det er lige før jeg må beundre din uforbeholdne hengivenhed til Mette Frederiksen og hendes regering.
Når jeg kan bruge ordet svigt, skyldes det uoverensstemmelsen mellem Forståelsespapiret og hvad jeg har opfattet som realiseret af det mellem juni19 og marts20 og nu så småt igen. Bringes dette forhold til ophør i løbet af de kommende tre år, ta’r jeg gerne mine ord i mig igen. For også for mig står en ren blå regering som et skræmmebillede, næsten værre end når S går i blåt...

Mht. ferie gi’r jeg dig helt ret i at en sådan kan være tiltrængt for mange, og den skal være alle velundt. Blot må jeg tilføje at faktisk kan dens rekreative virkning opnåes uden at rejse ret langt væk, på samme måde som virkningen kan udeblive skønt man har været omme på den anden side af kloden. Men det vil selvfølgelig ikke være godt for erhvervslivet hvis "nær-ferie-oplevelser" bli’r for udbredte...

Helle Walther

Det drejer sig ikke om hengivenhed, men sund fornuft, politikere er mennesker som os andre. Og hvem er interesseret i en god politiker brænder ud før tid. Forestil dig den situation du skal håndtere i covid-19 værste tid. og man ved modstandere finder hår i suppen konstant. Du angribes hele tiden, Rom blev ikke bygget en dag, så pres gerne på, men pres med fornuft.