Leder

Finansloven er ikke en offensiv klimareform, men defensiv restauration

Regeringen har ambitionerne, metoden og det politiske moment til at gennemføre de store grønne samfundsforandringer. Men det finanslovsforslag, som kom mandag, handler mere om at genskabe tryghed og restaurere velfærdshverdag
»Det, der er på spil, er danskernes arbejdspladser, og det er lige nu regeringens vigtigste prioritet at sikre dem,« sagde finansminister Nicolai Wammen (S) til mandagens præsentation af regeringens finanslovsudspil. Det er med andre ord restauration af den gamle samfundsøkonomi.

»Det, der er på spil, er danskernes arbejdspladser, og det er lige nu regeringens vigtigste prioritet at sikre dem,« sagde finansminister Nicolai Wammen (S) til mandagens præsentation af regeringens finanslovsudspil. Det er med andre ord restauration af den gamle samfundsøkonomi.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Indland
1. september 2020

Det fremkalder usikkerhed og frygt, når stabile samfund bliver rystede. Vi er i Danmark vant til, at børnenes skolegang, forældres arbejde og indkøb og de fælles offentlige forlystelser finder sted lige så forudsigeligt sikkert, som at solen står op og går ned hver dag. Så det var ubehageligt, da Danmark blev ramt af coronavirus i foråret og lukkede ned.

Men det var også en begivenhed, som inspirerede håb. Nogle politikere ser det som deres opgave at genskabe det gamle efter en samfundsrystelse, mens andre udnytter kriser til at gennemføre offensive reformer. Historisk er rystelser som krige, katastrofer, pandemier og kriser blevet udnyttet som anledninger til at skabe store fremskridt for frihed og lighed. For når et ellers solidt samfund bliver rystet, får man mulighed for at sætte det sammen igen på en ny og bedre måde.

Depressionen derhjemme og truslen fra nazismen derude blev af den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt i 1930’erne brugt til at lave massive offentlige investeringer, skabe nye arbejdspladser, genforhandle den sociale kontrakt og udvide fællesskabets forpligtelser over for dem, som havde mest brug for det.

Under coronanedlukningen var håbet, at genopretningen af økonomien ville blive brugt som lejlighed til at realisere den grønne omstilling. For omtrent et år siden anerkendte finansminister Nicolai Wammen selv behovet for fundamentale forandringer: 

»Den klimaambition, regeringen har sat, betyder, at vi står foran en af de største ændringer af vores samfundsøkonomi, siden vi udvidede velfærdsstaten i begyndelsen af 1960’erne«, sagde han til Berlingske.

Grønne øremærkede midler

Opgaven er stor, men ikke uoverkommelig. Klimarådet anviste i begyndelsen af året en konkret model for, hvordan regeringen med en investering på under én procent af Danmarks BNP om året kunne leve op til dets ambitiøse løfter.

Nu har regeringen således både ambitionen, modellen og muligheden for at tage dramatiske skridt fremad i den grønne omstilling. Og den første finanslov efter nedlukningen står som en prøve på, om regeringen vil restaurere det gamle eller gennemføre strukturelle grønne forandringer.

Finansloven fremlagde regeringen mandag. Ministeren sagde på pressemødet, at genopretningen skulle være grøn. Og det fremgår af lovforslaget fra Finansministeriet, at udfordringen fra klimaudviklingen er »global og langsigtet«, og der er »behov for at accelerere indsatsen« og »træffe de rette beslutninger, der skal sikre en grøn omstilling på sigt«.

Regeringen har da også afsat 750 millioner kroner øremærket til »grøn forskning«, og der er etableret en reserve på 1,5 milliarder til forhandlinger med de andre partier, som også kan ende med at gå til klima. Og så er der oprettet en såkaldt »krigskasse« på 9,2 milliarder. 

Restauration af det gamle

Det er bare ikke klimaforandringerne, regeringen annoncerer krig imod. Det er konsekvenserne af coronavirussen. Nogle af disse penge kan også gå til grønne investeringer, men finansministeren slog på pressemødet fast, at »det, der er på spil, er danskernes arbejdspladser, og det er lige nu regeringens vigtigste prioritet at sikre dem«.

Genopretningen for den socialdemokratiske regering betyder ikke at lægge op til »en af de største ændringer i vores samfundsøkonomi«. Det betyder restauration af det gamle.

Det står med finansloven klart, at det vigtigste for regeringen har været at genskabe hverdagsdriften i Danmark med børn, der går i skole, forældre, som går på arbejde, og de kendte forlystelser. 

Problemet er bare, at den måde, vi i dag driver den hverdag på, har langsigtede konsekvenser for de næste generationers betingelser for at gå i skole, på arbejde og more sig. Og det skaber en anden form for radikal utryghed og usikkerhed i Danmark, at vi selv ikke efter en grøn vækkelse, et klimavalg og med en regering, der har ambitionerne, kender metoden og har en unik politisk mulighed, kan tro på, at regeringen virkelig vil realisere den grønne omstilling.

Det er nu støttepartiernes opgave under forhandlingerne at insistere på grønne investeringer, og på at der afsættes milliarder til de klimapolitiske forhandlinger om transport og landbrug, som skal levere de svære 80 procent af de reduktioner, vi stadig savner. Og så må de presse på for, at den lovede grønne skattereform bliver så offensiv, at den kan levere på ungdommens krav om tryghed og sikkerhed for deres fremtid.

For det fremkalder anderledes radikal usikkerhed end nedlukning under coronakrisen at leve med en regering, der tilsyneladende endnu ikke tager konsekvensen af, at samfundet er så rystet af klimaforandringerne, at det skal sættes sammen på ny.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Ja, det er ikke corona’n der ta’r livet af sidste års optimisme og grønne forventninger...

Kim Øverup, Ejvind Larsen, Søren Fosberg, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Niels-Simon Larsen, Freddie Vindberg, erik pedersen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Alt og alle, skal død og pine bankes tilbage til 'fortiden'

erik pedersen, Ejvind Larsen, Søren Fosberg, Eva Schwanenflügel og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

God bagsideleder. Valget står mellem det gamle, som vi kender alt for godt og det nye, som vi bliver nødt til at tænke på, selvom vi ikke tør. Det gælder fx arbejde og løn, som vi skal dele. Det gælder udfasning af skadelige arbejdspladser (det er næsten alle, for selv en skolelærer uddanner børnene til det gamle erhvervsliv), og det gælder hele vores indstiling om, hvad vi skal have ud af livet (nemlig penge).
Hvor skal det nye komme fra? Fra Information, hvor ellers?

Kim Øverup, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hvad hedder den venstreorienterede udgave af “Gud, konge og fædreland”, og hvad hedder klimaudgaven?
Hvis man fjerner noget, uden at sætte noget andet i stedet, kommer det gamle tilbage, og aldrig før har Gud, konge og fædreland været så populært.

I dag bør alle diskussioner føres ud fra, at vi ikke kan fortsætte som hidtil, men når flertallet mener, at det kan vi godt, så gør landet det. Verden gør også, og vi har stadig religionskrige (selvom de måske hedder noget andet), og stadig har politiske hovedpersoner magt, og selvom økonomierne er snoet ind i hinanden, taler vi stadig om lande.

Den venstreorienterede udgave af Gud, konge og fædreland (hvad den så end var), klarede ikke den historiske sejlads mellem Skylla og Karybdis. Vil Klimabevægelsens udgave gøre det? Nej, for hvis Gud, konge og fædreland bliver CO2-neutrale, forlanger man ikke mere. Hvis helvede blev opvarmet med sol og vind, ville der ikke lyde et ondt ord fra klimabevægelsen, men jeg som ateist ville stadig stande i våde.

Vi kan sagtens finde på tre erstatninger, der er bedre end originalerne:
“Den åndrige samtale” er noget at det bedste, der findes. Den kommer fx, når samtalen om bordet er i balance, og det ikke drejer sig om at ride stormen af og få det overstået.
“Det fælles tredje“ drejer sig om, at vi har noget, der binder os sammen ud over alle de små ting, som vi hver især er optaget af. Det gælder også de store ting som etnicitet, religion og ideologi - der er noget, der er større. Det fælles tredje er nok umuligt at sætte de rigtige ord på og kan nok kun være en følelse for det fælles tredje.
“Det globale ansvar“ gør alle fædrelande til noget sekundært. Vi kan ikke passe på vores eget land, hvis naboerne ikke passer på deres. “Det angår også dig, hvis naboens væg brænder”sagde Holberg. I dag er der hele tiden ild i væggene. 38 graders varme i Sibirien, er også vores varme.

Kim Øverup, erik pedersen, Ejvind Larsen, Søren Fosberg, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Det er ikke et udkast til finanslovens opgave at være visionær. Eller grøn. Eller rød. Det er vores. Allesammens. Man kan måske sige med en vis ret at en finanslov i sig selv er noget gammeldags noget at operere med i vore dages globaliserede åbne økonomier, men lige som demokratiet er det det mindst ringe vi kender. Og det ligger helt fast i grundloven.

Jesper Hostrup Hansen

Der er jo osse et vist mål af taktik i et finanslovsudspil, der skal være noget at handle med. Ikke underligt at udspillet mangler noget der, hvor regeringen (tror jeg) er villig til at lade sig presse.

Philip B. Johnsen

Husk på at Covid-19 pandemien spredes jorden rundt med luftfart.

EU godkender milliardstøtte til SAS
Den danske og svenske stat har fået grønt lys til at skyde 8 mia. kr. ind i SAS.
Link: https://finans.dk/erhverv/ECE12348769/eu-godkender-milliardstoette-til-s...

Covid-19 har på syv måneder fået overforbruget vores børn kommer til at betale regningen for til at falde lidt.

Rovdrift på skove, biodiversitets nedgang, klimaforandringer og afledt migration af dyr, til et tættere liv sammen med mennesket, skabte SARS-CoV-2 virus og covid-19 sygdom, det er naturligvis ikke en udrydelse af fattidom, men skabelsen af ekstrem global fattigdom, ved systematisk fortsat rovdrift på jorden for kortsigtede ikke bæredygtige økonomiske gevinster.

De rigeste 10% globalt er ansvarlig for 50% af CO2 udledningen globalt fra forbrug.
De rigeste 20% globalt er ansvarlig for 70% af CO2 udledningen globalt fra forbrug.
Det er nogen gange godt at vende ting lidt, politikere taler altid om produktion og CO2 udledning.

Hvorfor ønsker folkevalgte politikere, at genoprette de dødbringende tidligere ikke bæredygtige globale økonomiske vækstrater ‘uden‘ bæredygtig energi til formålet?
Er en global covid-19 sygdom en gylden chance for at få nedbragt CO2 udledning permanent ved indførsel af bæredygtige løsninger, nu hvor CO2 udledning ‘endelig‘ er faldet en smugle globalt?

Globalt er opgaveløsningen ikke påbegyndt politisk, CO2 udledningen steg fortsat i 2019.
Stigning i CO2 udledning skaber bl.a. nye pandemier.

erik pedersen, Ejvind Larsen, Søren Fosberg, Eva Schwanenflügel og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Mundsvejr! Ulideligt mundsvejr!

Den globale pandemi inspirerer til håb, skriver chefredaktøren gudhjælpemig. I så fald må der være tale om en dåres håb. Den slags håb, der som varm luft stiger op gennem sfærerne, til den som en let sky af ingenting fuldstændig omslutter Olympens tinde..

Nuvel, hvori består så dette lyksalige håb, som chefredaktøren i sin omtågede tilstand fremmaner for vores blik? Hvor finder han grundlag for sin ukuelige optimisme, dette særegne, Lykkebergske perspektiv?

Jo, han griber såmænd næsten 100 år tilbage i tiden. Og med vanlig sans for narrativ forvrængning betegner han begyndelsen på den nu aldeles amokløbne udbredelse af amerikansk forbrugerisme - materialismens absolutte hegemoni - som en begivenhed værd at finde fornyet håb i.

Det synes at være gået chefredaktørens næse forbi, at det 'amerikanske mirakel' med lige så stor ret kan betragtes som indledningen til det nuværende, virkeliggjorte 'globale mareridt', vi alle så småt er ved at vågne op til. Et mareridt kronet af den fortvivlende erkendelse, at menneskets kollektive bevidsthed synes så uopretteligt korrumperet af kapitalismens sirenesang, at det selv under det igangværende forlis ikke magter andet, end at surre sig selv stadig mere fast til masten..

Håb?!?

Goddag Mand Økseskaft!

Rosa Maluna Dahl, Kim Øverup, erik pedersen, Ejvind Larsen, Flemming Berger, Trond Meiring, Niels-Simon Larsen og David Adam anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Det er selve socialdemokratismens DNA at vi løser problemet med at arbejderne har dårlige vilkår ved at gøre kagen større.
Omfordeling af resourcer eller at tage fra de priviligerede er utænkeligt.
Så når vi nu lever i et resourcebegrænset samfund har de ingen løsninger og vil aldrig kunne levere en grøn omstilling.

Kim Øverup, erik pedersen, Ejvind Larsen, Flemming Berger, Trond Meiring, Søren Fosberg, Eva Schwanenflügel, Niels-Simon Larsen, Torsten Jacobsen og David Adam anbefalede denne kommentar

Hvis ikke nu, hvornår så?

Dette skulle have været de unges tid til at redde planeten fra klimaforandringerne. I stedet for har regeringen foræret erhvervslivet 500 milliarder kroner. Hvorfor skal milliardærerne have hjælpepakker, når de har så mange tusinde mia. gemt væk i skattely, og gambler med endnu større beløb på kasinobørserne verden over? Hvorfor kontanthjælp til milliardærerne, som intet mangler?

Dette skulle have være børnenes regeringen, men ikke engang børnefattigdommen gider S bruge krudt på. Hvor længe skal børnene vente? Bare fordi de utrolige rige skal have endnu mere? Hvis demokratiet skal have nogen mening overhovedet, skal en rød regering planlægge at fjerne fattigdommen, som de borgerlige har indført de sidste tyve år, dette er ikke engang nævnt i Finanslovsudspillet. Hvorfor skal Socialdemokraterne have regeringsmagten et år mere, hvis ikke de vil arbejde for at fjerne børnefattigdommen?

Hvorfor har vi ikke fået en ny visionær generation ledere, som ønsker at genskabe respekten for mennesket, samt indføre en værdig behandling til dem, der reelt er socialt trængende, hvilket ville give en længere livstid for underklassen. Hvorfor hører vi ikke om en forbedring af den sociale mobilitet? Hvorfor ikke genoprette den sociale sikkerhed for arbejderne?

Problemet er at der i Danmark ikke er plads til både de rige og de fattige i politik. Det sørgelige ved boligpolitikken er, at der i de store byer ikke er plads til både overklassen og underklassen. Men målet med kampen mod fattigdommen er at afslutte, hvad Socialdemokraterne i forrige århundrede startede: Social retfærdighed; alle har ret til en rimelig del af samfundskagen, og alle har ret til en bolig som de kan betale, det er rød politik.

Dette er den tid hvor de store formuer skulle bidrage til samfundet. Dette er den perfekte tid til at deltage, og betale tilbage til de samfund hvori de er blevet så rige. I stedet for læser vi om nedskæringer på de kommende finanslove, og om senere at gennemføre store besparelser på socialområderne. Økonomerne taler om at politikerne skal bruge de offentlige midler fornuftigt, hvilket ifølge dem forhåbentlig får det danske BNP til at stige igen, men det skaber jo en stigende CO2-udledning.

Hvis de nye generationer skal lykkes med at skabe forandringer, såsom klimakrisen og andre emner kræver, så er de nødt til at forstå det system magten og pengene udgør i dag, og fortsætte med at insistere på at ændringerne skal ske på de unges vilkår. Tag magten tilbage fra de rige, og fra erhvervslivets indflydelsesrige interesseorganisationer.

De unge skal omdanne institutionerne på en måde hvor pengene kommer de rigtige steder hen. Tag magten over økonomien tilbage. De skal ikke lade pengene styre politikken, de skal ikke lade magteliten bestemme deres tilværelse, og skrive de love som de unge lever under. Økonomi er et spørgsmål om penge, det handler om hvem der skal have hvilke ressourcer, samt hvem der sidder på magten. Rigdom og fattigdom er to sider af samme mønt: Jo flere penge de rigeste får, jo mere fattigdom skaber de. Jo flere penge toppen får, jo flere investerer de i lobbyisme og køber tilmed politikere. Flyt magten tilbage til borgerne, og ud af magtelitens hænder og styrk så demokratiet.

Start forfra, del formuerne jævnt ud til alle. Lyt til Thomas Picketty. Den sociale sikkerhed og retfærdighed er væk. Centrum-Højre har sammen med magteliten ødelagt socialvæsenet og de forhindrer integrationen. De formuende samarbejder med højrefløjen og knægter friheden og menneskerettigheder. Spørgsmålet er hvornår bliver Danmark igen rødt.

Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen, Trond Meiring, Poul Erik Pedersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Banditter i habitter.
Intet nyt under solen.

Spis lidt brød til, Mikael og Philip!
I DK dør ingen af sult, som bønderne i Stalins USSR.

Philip B. Johnsen

@Niels Jakobs
Pandemier og klimaforandringer bringer fattidom til Danmark, det er din manglen på erfaring, der får dig til at overse alle advarselslamperne.
Det er hastigheden, at forandringer kommer, der altid er den største overraskelse.

Philip B. Johnsen

Sorry Niels det gik lidt hurtigt.

@Niels Jakobs
Pandemier og klimaforandringer bringer fattidom til Danmark, det er din mangel på erfaring, der får dig til at overse alle advarselslamperne.
Det er hastigheden, at forandringer kommer med, der altid er den største overraskelse.

Kim Øverup, erik pedersen, Ejvind Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Almindelige aviser fortæller, hvad der er sket, men Inf. er ikke en almindelig avis, så den skal fortælle, hvad der bør ske. Den skal gå foran. Det ved vi alle kan være svært, men det er bydende nødvendigt i dag, hvor der er så megen rådvildhed. Det er da også meget sjovere at diskutere, hvad der bør ske, i stedet for at snakke om og beklage sig over, hvad der er sket.

Tja , hvad bør ske har nok sjældent ført til dette mål. Så mere interessant , finder jeg, er hvad der er mulighed for, kan ske. Og hvad der sker/skete er faktisk grundlaget for at skitsere de mulighederne: Intet sker udenfor en historisk kontekst....

Philip, jeg er også meget bekymret og siger derfor, det hviler ikke alene på vor skuldre, at løse klimakrisen.
Men stress over status herover giver jo ikke fornuftig plan, vel?