Torsdag offentliggjorde bankernes og realkreditinstitutternes interesseorganisation, Finans Danmark, en meddelelse på deres hjemmeside.
»Advarsel,« stod der med store typer.
I meddelelsen skrev Finans Danmark, at regeringens forslag om at indføre en ekstra selskabsskat for finansielle virksomheder, som skal finansiere tidligere pension for nogle på arbejdsmarkedet, vil medføre højere priser for alle danskere med en bankkonto eller et realkreditlån.
»Regningen for tidlig pension ender hos os alle,« stod der i advarslen.
De seneste dage har interesseorganisationen både i radio og aviser beskrevet det nærmest som en naturlov, at hvis bankerne skal betale mere i selskabsskat, så bliver regningen sendt videre til kunderne.
Ifølge Finans Danmark vil en familie med to forældre, som arbejder og bor i en ejerbolig, skulle betale 1.400 kroner mere om året for at være kunde i deres bank.
Ikke nok med det: »Også pensionister risikerer at blive ramt.«
Gosh! Så sidder man der som børnefamilie eller pensionist ude ved krystalapparatet og tænker, at det ikke er bankernes skyld, men derimod en politisk beslutning, at prisen for at være kunde i en bank skal stige.
Det er naturligvis forkert.
Der er ingen naturlov. Men der er derimod et valg. Ligesom det er andre virksomheders valg, hvordan de vil drive deres virksomheder, er det bankernes eget valg, hvordan de vil drive bank. Om bageren vil sætte prisen op på kager eller bruge mindre sukker, hvis der kommer afgifter på sukker, er bagerens valg. Om tømreren vil sætte prisen op på terrasser i regnskovstræ eller bruge noget andet, hvis der kommer afgift på regnskovstræ, er tømrerens valg.
Det er bankernes eget valg, om de vil udbetale et mindre overskud til deres ejere, mindre i løn til deres direktører, eller om de vil gøre noget helt tredje. Som for eksempel at sætte priserne op for deres kunder.
En uønsket adfærd
Man kan med god ret spørge: Er der overhovedet muligt at finde pengene i bankerne?
Hvis bankerne ikke har overskud, er der selvfølgelig ikke noget overskud at tage af. Hvis de ikke betaler udbytte til deres aktionærer, kan de selvfølgelig ikke sætte udbyttet ned. Hvis deres medarbejdere arbejder for en mindsteløn, kan deres lønstigninger selvfølgelig ikke udsættes, og hvis direktørerne ikke får bonusser, kan de selvfølgelig ikke sløjfes.
Men sådan er det bare ikke.
De danske banker har de seneste år haft forholdsvis store overskud. I 2017 opnåede de 18 største banker ifølge en opgørelse fra Finans Danmark et overskud på 41 milliarder. Det er det største overskud i deres historie. Selv om overskuddet har været mindre de seneste to år, var det alene i Danske Bank 15 milliarder i 2019.
Man kunne også spørge: Er der et andet sted at hente pengene end i bankerne?
Der er en række danske virksomheder, som har en bedre forrentning end virksomhederne i den finansielle sektor. Hvis man kigger på forrentningen i de 25 mest toneangivende børsnoterede virksomheder i Danmark, finder man Novo Nordisk som nummer et, mens de første finansselskaber ifølge mediet Finans er forsikringsselskaberne Topdanmark og Tryg som nummer ni og ti. Danske Bank og Jyske Bank er nummer 20 og 23.
Derfor er det ifølge Finans Danmark og flere andre urimeligt at indføre en ekstra selskabsskat kun for den finansielle sektor.
Det er ikke helt forkert.
Den mest almindelige måde at indføre skatter og afgifter på er ved at lave brede skatter for alle virksomheder og alle i befolkningen og smalle afgifter for udvalgte personer eller sektorer, som har en for samfundet uønsket adfærd, fordi de forurener for meget, fordi de ryger for meget, fordi de laver for meget af noget forkert.
Det gør bankerne som sådan ikke. En meget stor del af deres aktiviteter er tværtimod nødvendige for samfundet i form af finansiering. Men en del af danskerne vil formentlig mene, at en anden del af deres aktiviteter ikke er nødvendige, at bankerne gennem en årrække netop har udvist en for samfundet uønsket adfærd, når de har medvirket til hvidvask, unddragelse af skat og selvfølgelig finanskrisen.
I det lys er ønsket om et »samfundsbidrag« fra finanssektoren ikke uforståeligt. Og det er en mulighed for sektoren at vise, at den gerne vil give det og ikke sende det videre.
Der er jo hensættelser i banker der skal betale en forudsigelig bøde på feks. 100 mia. for at have hvidvasket 15.000 mia. for den russiske mafia - en forudsigelig "hensættelse" til Arne er peanuts i den sammenhæng. Jeg er sgu forarget.
Forresten - den bøde skal kunderne også betale - eller hur ?
Måske bankernes reaktion her kunne inspirere til, at vi også fik en offentligt ejet bank - i stedet for som nu alene privatejede banker ;-)
A R N E
Har betalt renter hele sit liv. Både for bil, bolig og sommerhus... engang havde han også et overtræk. Han prøvede også at spare lidt op til sin pension. Sådan til.. "hvis nu." I alt har han i løbet af sit lange arbejdsliv, indbetalt omkring...400 - 1.000.000 kr. i renter til sin Bank. Udelukkende. Gebyrer og andet, tæller vi ikke med.
Nu - synes den bank så, den bank der har direktørlønninger på adskillige millioner årligt...(udover rentefrie lån, aktier mmm) at den bliver uhyggeligt fattig. I år var sektorens overskud nemlig KUN på 37 ..milliarder. Det er så lidt. Så uhyggeligt lidt. Siger finanssektoren. (Blødende fra kapitalhjertet, hvidvaskende hænder ved håndvasken i Marmor)
SÅ nej. Vi har simpelthen ikke råd til at hjælpe Arne. Det må du forstå.
Aldrig har jeg hørt så galt. Bank...til bankerne.
At skulle høre på alt det klynk fra bankerne er bestemt ikke overraskende. At vi endelig har fået en socialdemokratisk regering der tør gøre en forskel, giver håb.
Ja, bank , de griske banker! Hvis der er en sektor i dette samfund, der har levet på nass, så er det bankerne og de bank ejede kreditforeninger, konkurransen er der ingen af, bare skovle penger ind, hele tiden. At hvise samfundsind er der inget af. De bør omgående klippes og strækes.
Nationaliser nu de finanseringsinstitutter. De repræsenterer penge, der er fordringer på vores samfunds resurser og goder. Områder, der er alt for væsentlige til at nogle få griske rige kan spille hasard med dem.
Den eneste grund til, at "Finans Danmark" ikke kaldes et kartel er, at hvis man kaldte det et kartel ville det være ulovligt...
Et alternativ tak!
https://da.wikipedia.org/wiki/Kongeriget_Danmarks_Hypotekbank
Bankernes skud i egen fod vil forhåbentlig bringe os nærmere til en offentlig erkendelse af, at den kapitalisitiske økonomi er sit eget selvbekræftende system, i aførende situationer isoleret fra samfundet som sådant.
afgørende
Så sent som i foråret i år planlagde Danske Bank at udbetale mere end 7 milliarder i udbytte til deres aktionærer, og kun en omfattende protest- og shitstorm fik dem til at opgive tanken.
Mon ikke der kan blive råd til, at branchen som helhed kan betale halvanden milliard uden at vælte det over på kunderne?
Min onkel viste mig bankerne i Kbh. for 60 år siden, han sagde: det er dem, der render med det hele!
The Earth provides enough to satisfy every man's need, but not for every man's greed.
Mahatma Gandhi
Det gælder stadig!
Grådighed er en af de 7 dødssynder.
Vi skal have en bank, som ikke er drevet af grådighed/aktionærer.
Wtf er rationalet bag bankernes manglende samfundssind? Er det vind eller forsvind og efter hvis taktstok? Regeringens?
Hvis befolkningen ikke vil være til nar for egne midler, må den kræve en offentligt ejet bank der - ligesom andre offentlige institutioner - ikke skal genere overskud til private. Og skulle der være overskud bidrage til almenvellet.
Nuværende status ligner et forklædt statskup. Det kan da ikke være meningen, at private leder landet.
Det frie marked? Min bare ...
Har du penge, kan du få, har du ingen, må du gå ...
Kender nogen det gode svar på, at vi ikke har en offentligt ejet bank?
"Man kunne også spørge: Er der et andet sted at hente pengene end i bankerne?"
Eller man kunne spørge: Hvorfor hører man aldrig mere noget om bankrøverier? Og svaret er ganske enkelt: Der er ingen penge i bankerne. For de fleste af de penge, bankerne udlåner, skabes i det øjeblik lånekontrakten underskrives. Bankerne udlåner altså penge, som de ikke har. Når banken skaber pengene ved at indtaste et tal i deres computersystem, hvordan pokker kan det så gå til, at låntager kan anvende disse luftpenge til køb af ejendom og varer? Hvorfor stoler mit supermarked på, at disse luftige tal overhovedet har nogen værdi? Det gør supermarkedet, fordi staten garanterer for, at pengene har værdi. Det er altså staten der garanterer for, at de penge bankerne skaber har værdi.
Hvis jeg producerer og sælger æbler, vil staten så også garantere for, at mine æbler er spiselige? Nej, det vil staten selvfølgelig ikke. Den der udsteder garantien for en vares værdi (at varedeklarationen ikke er det rene løgn) er udelukkende varens producent. Producenten af pengene var i århundreder staten, men i dag har vi den ejendommelige situation, at det er bankerne, der producerer pengene, mens staten garanterer for pengenes værdi.
Jeg kan godt få en tredjepart til at garantere for mine æbleproduktion - f.eks. et forsikringsselskab. Men så skal jeg betale for det. Hvad betaler bankerne for at staten garanterer for deres "vare". Hvad er "forsikringspræmien"? 0 kr! Bankerne anvender altså statens pengesystem vederlagsfrit.
Hvad betaler SIFI bankerne for deres statsgaranti? 0 kr! Og nu påstås det, at banken vil vælte denne skat over på kunderne. Men risikoen for de største bankers investeringer er allerede væltet over på kunderne. I de frie markeders hellige navn.
Bankerne henter pengene fra deres kunder ligesom transportfirmaer, mælke- og våbenhandlere.
"Kender nogen det gode svar på, at vi ikke har en offentligt ejet bank?"
Fordi der ikke er nogen der ønsker at tabe svarende til inflationen plus administrationsgebyr plus transaktionsgebyr plus kort gebyr plus andre omkostninger på deres indeståender.
Selvom vi - desværre - endnu ikke har en offentligt ejet bank, så har vi dog en kooperativ bank: COOP Bank - altså en medlems-ejet bank - som IKKE er med i Finans Danmark - og som nu også tilbyder realkreditlån..
Der bør laves en bank under nationalbanken, som skal tjene lønmodtagernes interesser. Som det er i dag tager de private banker godt og grundigt røven på alle lønmodtagere med enorme milliard overskud årligt. Og den eneste interesse det tjener er en håndfuld aktionære. Før, dvs. tilbage i 60'erne og 70'erne da tjente bankerne samfundet og os alle sammen. Det var også en tid med andelsbevægelser og en tid, hvor vi alle sammen ejede hele vores infrastruktur af forsyning i fællesskab. Men så kom neo liberalismen og Venstre med deres "moderne" Danmark, hvor alt med vold og magt skulle privatiseres. Ene og alene med det formål at tage pengene og dermed magten fra den almindelige befolkning.
Nu betaler vi prisen med et ødelagt sundhedsvæsen, en dybt urimelig pensionsalder på op til 75 år, en stærkt øget ulighed, en hetz mod syge og ledige, samt en komplet dyrkelse af eliten. Kort sagt et ødelagt Danmark.
At socialdemokraterne for alvor skulle sætte bankerne på plads i denne sag skal vi ikke regne med. Baseret på tidligere erfaringer, er der intet, der taler herfor.
"Der bør laves en bank under nationalbanken, som skal tjene lønmodtagernes interesser."
Hvad betyder det? At de ikke må låne penge ud til dårlige betalere? At de skal sætte evt overskud under "de gode tanker" og dermed risikere konkurs?
"og som nu også tilbyder realkreditlån.."
Realkredit i COOP er via totalkredit / Nykredit
@Ivan Breinholt Leth
Du har ret, det er forudsigeligt.
Nogle mennesker kan skaffe sig et godt og nogenlunde trygt økonomisk liv, som lønmodtager eller ejer af en mindre forretning, men det er de meget rige, der uanset hvor galt det går i samfundet, der vil flyde oven på i sikkerhed økonomisk, selv når alle andre taber deres penge, systemet er på samme måde indrettet til dette formål, men er det virkelig en overraskelse for politikere?
Politikere kunne have forlangt en aktie post for hjælpen i 2007, da de garanterede for bankernes skødesløshed, med lån for skatteydernes penge, hvorfor skete det ikke?
Spørgsmålet er: hvem stoler du på, når det brænder?
Det er kun den lille købmand på hjørnet af din egen blok, der muligvis vil give dig kredit nogle dage, det bør være stof til eftertanke.
Så lad os da alligevel mindes de dage i 2008, hvor befolkningen måtte betale for bankerne og de riges fest.
Lene Espersen forklarer i 2008:
“Skulle det gå helt galt for Danske Bank, så hænger den danske stat på et gigantisk lån fra den amerikanske centralbank til den danske storbank på 170 mia. kr.”
Lånet er nemlig omfattet af den danske statsgaranti, oplyser tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) i et svar til Folketinget.
Federal Reserve har givet Danske Bank et tilsagn om at købe bankens korte obligationer for 29,5 mia. dollar.
"På baggrund af de oplysninger om låneforholdet, som Finanstilsynet har modtaget, er det Finanstilsynets vurdering, at den amerikanske centralbanks krav mod banken er omfattet af garantien," skriver Lene Espersen i sit svar.
Lene Espersen erkender her den 13-11-2008 at have stillet Stats Garanti for et lån på 170 mia.kr. til Danske Bank.
Bankpakke II først blev vedtaget 3 måneder senere, den 03-02-2009, hvor Danske Bank modtog yderligere lån, denne gang fra den Danske stat på 25mia.kr. Dette lån blev ydet af Lene Espersen.
Den fatale situation for Danske Bank i 2008 erkender Peter Straarup dog først i 2010.
Efteråret 2008 kalder Danske Banks øverste chef for ”den mest skræmmende i min karriere” med henvisning til, at dollarswapmarkedet lukkede ned, og det begyndte at blive svært at veksle fra en valuta til en anden.
Om årsagerne til krisen sagde Straarup, at han opfatter de globale ubalancer – en massivt gældsat verden med Kina som den store kreditor – som den store skurk sammen med strukturen i det finansielle system i USA."
I dag ved danskerne, at de samfundsøkonomiske omkostninger finanssektoren har påført Danmark mindst DKK 400 milliarder.
På foranledning af Erhvervs- og Vækstministeriet Rangvid-udvalg med professor Jesper Rangvid fra CBS i spidsen.
Link: https://www.dr.dk/nyheder/htm/Rangvid.pdf
18. sep. 2013
“17 personer bærer en stor del af skylden for, at finanskrisen fik så hårdt fat i Danmark og er endt med at koste minimum 400 milliarder kr.”
Det er en af konklusionerne fra det såkaldte Rangvid-udvalg med professor Jesper Rangvid fra CBS i spidsen, der gennem halvandet år har arbejdet på at finde frem til årsager til finanskrisens problemer i Danmark.”
Citat. Professor Jesper Rangvid
Link: https://www.bt.dk/danmark/har-kostet-mindst-400-mia.-17-personer-skyld-i...
Danske Bank mindre værd end bankpakke-lån
“Danske Bank-aktien fortsætter med at få stryg på Fondsbørsen. Markedsværdien af Danmarks suverænt største bank er nu mindre end det lån på 26 milliarder kr., som banken vil få af staten. Kursen indikerer massiv frygt for gigantiske fremtidige tab.”
Link: http://www.business.dk/finans/danske-bank-mindre-vaerd-end-bankpakke-laan
Straarup: “Danske Bank var død uden bankpakker.”
Link: http://finans.borsen.dk/artikel/1/195433/%20straarup_danske_bank_var_doe...
Tilføjes kan om Danske Banks direktører: de er ansat i "forsker-stillinger" med deraf lav beskatning. Ordningen var tiltænkt udenlandske forskere, ikke danske bank-direktører! Men, selvfølgelig, at "forske" i skatterådgivning/unddragelse, hvidvask og tilsvarende samfundsmæssige fusk og svindel, er vel også en slags "forskning"? - eller er det? Bedragere!
Først, jeg deler størstedelen af jeres harme. Men har alle I sure mennesker egentlig selv gjort jer tanker om hvor I har jeres bankforretninger?
Der findes jo alternativer til storbankerne. Godt nok er de banker også ejet af nogle, hvoraf nogle er andelskasser, og derfor også underlagt en vis form for forventning af kapitalforentning. Men kravet om afkast kommer jo i mange former og er bestemt ikke altid kun et spørgsmål om kroner og øre.
Uden at det skal blive en reklame så har jeg selv mine bankforretninger i Merkur (som er en andelskasse, der har nogle værdier jeg deler). Jeg ved ikke lige hvor man kan finde oplysninger om andre mulige banker, men mon ikke der er en oversigt over godkendte pengeinstitutter et eller andet sted. Og så kan man jo tage den fra en ende af og se om der er nogle man synes bedre om end andre.
For ja forbrugerne har en magt, så skift bank hvis du er utilfreds! Om ikke andet, så styrker du din nye bank, i stedet for din gamle.
Thomas Andersen m.fl.
Information har tidligere bragt denne guide til skift af bank:
https://www.information.dk/moti/2018/08/overveje-skifte-bank-hvem-vaelge...
Staten tjente lige 20 mia på at stille sikkerhed for bankerne i bankpakke 1 og 2. SOm for øvrigt ikke kostede staten noget. Så bankerne har ikke fået noget. De betalte store penge til staten/fællesskabet for en bankgaranti.
Staten skal stadig betale renter af de 30-årige statsobligationer der blev udstedt til bankpakkerne - så den der med overskud til staten hviler på en noget tyndt grundlag Niels. Enhedslistens Pelle Dragsted får det til et undeskud over de 30 år.
Når man kan tjene så godt på bankdrift, at man kan betale 20 mia for sikkerhedsstillelse - penge man så efterfølgende - også selvom der er mange mia i aktionærudbytte - henter hos bankkunderne i form af bl.a. øgede gebyrer - kan det ikke undgå at skurre fælt, at banker og andre private kontrollerer disse enorme pengesummer, mens andre må gå for lud og koldt vand.
Den disproportionaliet ifht samfundssind er ikke blot uskøn men også uhensigtsmæssig. At man er lykkedes med at tilegne sig stor formue er ikke bevis på evnen til at administrere den. Især store formuers forvaltning har naturligvis betydning for resten af samfundets udvikling, så hvad er det rigtige i, at private har den indflydelse, som proportionalt følger med formuens størrelse?
Aha, de 20 mia er ikke engang fortjeneste, men den udspekulerede, som har narret den mindre udspekulerede. Hvad var det henrik sass sagde efter den første bankpakke : 'danmarkshisoriens største røveri'. Det hørte vi ikke så meget mere om, hvad han mon mente med det?
Nu er det dragsted, der forsøger at holde skansen. Og måske får han nu i modsætning til sidst hjælp af en s regering.
Man kunne passende regulere bankernes aflønninger af deres personale igennem “administrationsomkostninger” på bankernes egne “investeringsprodukteter”. I ved, dem de ringer for sælge jer med det samme i har mere end en 50’er stående på en konto i mere end en måned.
Det burde fremgå præcist og tydeligt at administrationsomkostningerne er aggressive og at det er en fast løbende omkostning der sikrer banken at I (kunderne) aflønner deres personale igennem en investering hvor i bærer 100% af risikoen for tab. En risiko der bliver voldsomt forøget af at en vis del af puljen bliver i banken hvert år uanset om investeringsmixet giver over- eller underskud i øvrigt.
Næste gang i får en rådgiver (sælger/tyveknægt) i røret der synes det er “synd” at dine statsgaranterede indskud ikke bliver forrentet kan i med god samvittighed sige “yderligere salgstilbud frabedes” og så ellers ligge på.
"Aha, de 20 mia er ikke engang fortjeneste, men den udspekulerede,"
Jo, det var lige præcest hvad det var. Staten fik ingen udgifter, da de ikke skulle honorere tabsskravene. Der er hvad forsikringer går ud på
Nils Bøjden, 22. august, 2020 - 19:53 - du modsiges af Torben K L Jensen, 22. august, 2020 - 12:37
@ Nils Bøjden 21. august, 2020 - 22:41
"og som nu også tilbyder realkreditlån.."
Realkredit i COOP er via totalkredit / Nykredit
Sidstnævnte er jo også medlemsejet forening - så hvad er din pointe udover at forsvare dine bankaktier
""Nils Bøjden, 22. august, 2020 - 19:53 - du modsiges af Torben K L Jensen, 22. august, 2020 - 12:37
!"
Jamen, det må han godt. Der et fordelen ved at leve i et demokrati.
Og der er forskel på at modsige og at modbevise. Jeg modsiger min hustru hele tiden, og det er hun ret ligeglad med. Heldigvis
"Sidstnævnte er jo også medlemsejet forening - så hvad er din pointe udover at forsvare dine bankaktier"
Jeg forsvarer ikke, men påpeger at Nykredit, som også var en del af bankpakkerne, er grundlager for COOP bank.
"nhedslistens Pelle Dragsted får det til et undeskud over de 30 år."
Dragsted får alt hvad banker foretager sig til at være undeskud, uanset hvad regnskaberne siger. Dragsten opererer med følelser , ikke med fakta. Og det må han godt. Så længe han erkender at det ikke er fakta, men følelser, overbevisninger og tro.Ligesom i kirken. Vi tror, vi ved ikke.
Nils bøjden - altså påstand mod påstand
Nils Bøjden
22. august, 2020 - 11:34
I forbindelse med bankpakke 2 udstedte staten 30-årige statsobligationer for 90 milliarder kroner til en rente på 4,5 procent. Statsobligationerne udløber i 2039, og finansministeriet har skønnet, at de på det tidspunkt vil indebære en udgift på 120 milliarder kroner for staten. I 2009 skrev daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen i regeringens årlige økonomiske redegørelse, at bankpakke 2 blev finansieret ved at udstede de 30-årige statsobligationerne. Efter at daværende erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Pounlsen, havde beregnet, at staten havde haft et overskud på 17 milliarder kroner i forbindelse med bankpakkerne, påpegede journalist Erik Matzen, at man havde glemt at indregne udgifterne til de 30-årige statsobligationer. Claus Hjort Frederiksen: “Kreditpakken finansieres således ikke ved at optage lån i år, men ved træk på statens konto i Danmarks Nationalbank. Dermed bliver kreditpakken finansieret via de ekstraordinære udstedelser af det 30-årige lån i 2008” Det fremgør af Claus Hjort Frederiksens rapport, at kreditpakken er bankpakke 2. Desværre er rapporten blevet fjernet fra finansministeriets website. Hvad det skyldes, kan man jo gætte på, men Kristian Jensen forsøgte i flere år efter at overbevise Folketinget om, at de 90 milliarder ikke blev brugt på bankpakker, men på at holde kronens binding til euroen. Desværre er der mig bekendt ingen i Folketinget, som spurgte Kristian Jensen, om presset på kronen havde nogen sammenhæng med bankernes problemer. Kristian Jensen ville have os til at tro, at når staten udstedet obligationer for 90 mia kroner midt i en krisetid, så har dette intet at gøre med krisen. På samme måde forholder det sig med de, som påstår, at staten tjente penge på bankpakkerne. De vil gerne have det til at se ud som om, at skatteyderne og samfundet som sådan ikke tabte noget på den krise, som den finansielle sektor skabte. Jesper Rangvids rapport fastslog, at finanskrisen umiddelbart kostede det danske samfund 200 mia kroner og et tilvarende beløb et antal år efter. Se evt Philip B. Johnsons kommentar 23. august 23:43
Randi Christiansen
22. august, 2020 - 12:55
Under overskriften “Gebyrgribbe” skrev David Rehling i en leder i Information 15. maj 2018: “Siden 2008 er bankernes gebyrer steget med 53,4 procent. Til sammenligning er priserne på daglige forbrugsvarer som mad, transport og tøj steget med 14,5 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik...Danmarks Statistik kan oplyse, at bankernes gebyrer i de øvrige EU-lande i samme periode kun er steget med 8,3 procent.” Danske banker har været de mest aggressive "gebyrgribbe" i Europa.
penge kan stadig ikke yngle/formere sig !
altså kommer hver en krone bankerne og deres aktionærer tjener fra andre menneskers arbejde, finansvirksomhed skaber nul ( 0 ) værdi, det handler 100% om omfordeling,
fra dem som arbejder til dem som har formuer de kan investere, altså fra de fattige til de rige, hvordan det lykkes at bilde nogen ind at det er rimeligt er uforståeligt for mig, det kan jo kun lade sig gøre hvis man lyver, jeg kalder fænomenet for " de borgerlige løgne ".
Jan - moderne ågerkarle
Den privatkapitalistiske konkurrencestat er et misfoster, som det kræver mod og intelligens at forandre til et miljø-og socioøkonomisk bæredygtigt fællesskab - det, man ikke kan melde sig ud af.
Hvordan forandre den tankegang, som ligger til grund for et indbyrdes konkurrerende system? Som derfor er sygt, så at sige æder sig selv op indefra? Det ser ud som om, det planetare fællesskab må lære det på den hårde måde, i og med vi nærmer os den sjette masseudryddelse - ovenikøbet ved egen kraft.
Eller forestiller de moderne ågerkarle og co sig virkelig, at i det spil er der tabere, og at de selv er vinderne, fordi verdens formuefordeling historisk har været på få hænder? Hvilket ikke tjener the stakeholders til nogen som helst ære.
Tværtimod har de forbrudt sig mod menneskeheden og burde pacificeres asap. Men de benytter sig jo af alle de beskidte tricks i bogen til at fastholde magten, så det er med livet som indsats, hvis dette syndige regime skal erstattes af eet, vi kan være stolte af, eet som bæres af det gode, sande, skønne og retfærdige. Som ikke bør være en utopi men må virkeliggøres, hvis vi skal ud af dette rod.
Vi kunne jo begynde med her i landet at erklære danmark som militærfrit område i fredens tjeneste, omlægge økonomien til selvforsyning og leve nøjsomt i stedet for overforbrugende. Inden det hele er solgt til privatkapitalistiske opkøbere.
Vi er blevet narret til at sælge vores arv, vores fødselsret - og for hvad? Fodbold, fjernsyn og frygt for udkommet er, hvad vi har fået ud af den handel. Hvornår er nok nok?
Jan Weber Fritsbøger
Thomas Piketty har for længst påpeget, at vi er på vej ind i en ny fase af 'rentier capitalism". Man kan med få undtagelser kun blive rig, hvis man ikke producerer noget. Danskerne besidder en ejendommelig form for blindhed overfor finanskapitalens parasitære virke. Vi kan godt få øje på, at der er noget galt, når bankerne hvidvasker penge for forbryderkarteller, elle når de rådgiver meget rige mennesker om skattely, men når det drejer sig om bankernes gebyrer, forholder vi os tavse. Vi har siden finanskrisen betalt omkring 180 mia kroner om året i renter og gebyrer på vores private gæld. Hvis vi brugte disse penge på at forbedre vores pension i stedet for at gøre bankdirektører og aktionærer rigere år for år, kunne vi allesammen gå på pension som 60-årige og stadigvæk have råd til at finansiere den klimaomstilling, som vores regering og dens støtte partier har vedtaget.
Ingen politiske partier i Folketinget vil røre ved bankernes pengeskabelse. Man vil ikke en gang tale om det. Hver gang Enhedslisten bedyrer os om, at deres reformsforslag er fuldt ud finansierede, er de medvirkende til at holde hånden over bankernes privilegier. Når bankerne skaber 95 procent af de penge, som er i omløb, får de i virkeligheden statens pengesystem stillet til rådighed fuldstændig gratis. Bankerne kan jo ikke garantere for pengenes værdi. Det kan kun staten. Staten garanterer altså for den 'vare', som bankerne producerer. Den omdiskuterede bankafgift kalder man for "samfundsbidrag", og dermed er man med til at skjule de statslige faciliteter, som vi gratis stiller til rådighed for bankerne. Hvis vi i stedet for kaldte det for en afgift, som bankerne skal betale for at få pengesystemet stillet til rådighed, ville vi ikke have en diskussion om, hvorvidt det er rimeligt at beskatte en enkelt sektor og fritage andre. For det er ikke helt forkert at påstå, at det umiddelbart virker urimeligt. Men det er kun urimeligt, hvis man ikke forstår, hvordan banker fungerer. At kalde det et samfundsbidrag medvirker ikke til at fremme denne forståelse. Tværtimod. Hvad har vi en venstrefløj til, hvis den ikke bidrager til at informere folk om, hvordan de allerrigeste tilegner sig værdier, som almindelige arbejdende mennesker skaber? Som i stedet for medvirker til at tilsløre disse forhold?
Udover at bankerne ingeting skaber, så ønsker de heller ikke længere at udlåne penge til investeringer og skabelse af arbejdspladser. Kun omkring 10 procent af bankernes udlån tjener et sådan formål. Resten af deres udlån går til spekulation og skabelse af bobler, som arbejdende mennesker også skal betale for, når boblen brister. Danmark - og Europa iøvrigt - har brug for en venstrefløj, som tør at fortælle folket, at vi ikke længere har råd til dette parasitære væsen. Ja, at vi ikke kommer videre med hverken klimaomstilling, økonomisk ulighed eller i det hele taget fattigdom i verden, før vi får ændret på disse forhold. Før finansialiseringen af vores økonomi, skulle vi rejse helt til Afrika for at iagttage, hvilke lidelser en gæld som ikke kan tilbagebetales påfører folk. (IMF's Structural Adjustment Programmes). I dag behøver vi ikke at rejse længere end til Grækenland.
Og når nu det hænger sådan sammen ivan, hvad er så din forklaring på at "Ingen politiske partier i Folketinget vil røre ved bankernes pengeskabelse. Man vil ikke en gang tale om det."
For jeg forstår det ikke, der må være en rationel forklaring
Randi
Man modsiger ikke ypperstepræsterne, hvis man gerne vil være en del af præsteskabet.
Ivan@ - altså frygt eller manglende kompetence er forklaringen? Klaus riskær har forsøgt sig, og pelle dragsted forsøger sig - men det er alligevel underligt, at ingen lykkes med at klargøre de selvbestaltede ypperstepræsters bedrag.
Hvordan var det lige, det var, at du foreslog bankernes bagvedliggende strategi for bankpakkerne : at alle hæveautomater lukkes, hvis de ikke fik deres vilje?
Nils Bøjden, 21. august, 2020 - 19:46
"Kender nogen det gode svar på, at vi ikke har en offentligt ejet bank?"
"Fordi der ikke er nogen der ønsker at tabe svarende til inflationen plus administrationsgebyr plus transaktionsgebyr plus kort gebyr plus andre omkostninger på deres indeståender."
Så det, du siger, er altså, at bankerne taber på deres forretninger? Helt ærligt nils, hvis private banker kan få en forretning til at køre rundt med enorme direktørlønninger, ditto aktionærudbytter og stadig stigende gebyrsatser, mon så ikke også en offentligt ejet bank kunne gøre det samme - ovenikøbet UDEN disse urimelige profitter, som bankerne nu finder så absolut nødvendige for deres overlevelse?
Jeg begriber ikke rigtig, at den offentlige forvaltning har tilladt dette privatkapitalistiske statskup. Dumhed og eller korruption?
Randi
Det var et gæt. Der er ingen der ved, hvad der faktisk fandt sted på det møde, hvor regeringen frafaldt kravet om en upside deal. Det må vi ikke få at vide.
Sider