Leder

Det er godt og rigtigt at hjælpe nedslidte. Men regeringen kunne gøre det på en klogere måde

Hvis regeringen vil hjælpe nedslidte ud af arbejdsmarkedet på værdig vis, er det uklogt at indføre en ordning, der ikke er målrettet dem, som faktisk er nedslidte
'Er det rimeligt, at en sygeplejerske, der har arbejdet i 38 år og lider under daglige smerter, ikke får ret til at gå tidligere på pension, når hendes nabo, der har arbejdet 42 år som slagter, men ikke har nogen smerter, godt kan gøre brug af den nye rettighed?' spørger Anton Geist om på lederplads.

'Er det rimeligt, at en sygeplejerske, der har arbejdet i 38 år og lider under daglige smerter, ikke får ret til at gå tidligere på pension, når hendes nabo, der har arbejdet 42 år som slagter, men ikke har nogen smerter, godt kan gøre brug af den nye rettighed?' spørger Anton Geist om på lederplads.

Sille Veilmark

19. august 2020

Socialdemokraternes stort anlagte udspil om tidligere tilbagetrækning er en ærkesocialdemokratisk fortælling.

Det er historien om velfærdsstaten, der belønner dem, som har gjort deres pligt, med en rettighed. Det er det solidariske Danmark, der har stået sammen under coronakrisen, og som nu skal stå sammen om at hjælpe nedslidte arbejdere ud af arbejdsmarkedet med deres værdighed i behold.

I sit udspil konstaterer regeringen, at reformer de seneste mange år typisk har været synonymt med velfærdsforringelser. Men regeringen »vil gå den modsatte vej«. Den vil »udbygge velfærden«, står der i udspillet, der sender tankerne i retning af, dengang socialdemokratiske velfærdsarkitekter som Viggo Kampmann, Jens Otto Krag og Hans Hedtoft indførte mange af de rettigheder og institutioner, som har sikret en høj grad af lighed og retfærdighed i Danmark.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • Anne Søgaard
  • Ib Christensen
  • Søren Nielsen
  • Kurt Nielsen
  • David Zennaro
  • Marianne Stockmarr
  • Eva Schwanenflügel
Johnny Christiansen, Anne Søgaard, Ib Christensen, Søren Nielsen, Kurt Nielsen, David Zennaro, Marianne Stockmarr og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Den neo-liberale tænketank "Kraka" giver jeg ikke en skid for så hvorfor taler du ikke bare med AE-rådet´s økonomer der om nogen er inde i problematikken om arbejdsmarkedets pensionsformer - Geist.

Steffen Gliese

men de faktisk nedslidte skal jo forlængst være ude af arbejdsmarkedet med en velfortjent førtidspension.
Det er dog ikke ganske uproblematisk, for det er et kraftigt brud med velfærdssamfundet, at ydelser erhverves igennem optjening af rettigheder.
Vi har brug for et andet syn på økonomien, der i højere grad skærer ned på forbrug og op for gemen solidaritet imellem borgerne.

Henriette Bøhne, Flemming Berger, gert rasmussen, Karsten Aaen, Helle Walther, Birte Pedersen, Susanne Kaspersen, Torben K L Jensen, Peter Mikkelsen, Kurt Nielsen, Henrik Leffers, Ete Forchhammer , Hans Larsen, David Zennaro, Jan Weber Fritsbøger, Marianne Jespersen, Steen K Petersen, Torben Bruhn Andersen, Halfdan Illum, Anne Schøtt, Lise Lotte Rahbek, Katja Bramgaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Ib Christensen, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Det er rigtigt, at der har været problemer med visitationen til særligt førtidspension. Men hvis regeringen har erkendt problemerne, må den sørge for at løse dem og gøre processen mindre uværdig. For de borgere, der er allermest nedslidte og søger om førtidspension og seniorpension, skal jo fortsat igennem en visitation. Og visitation er nu engang det mest målrettede værktøj til at identificere de nedslidte, som i højest grad har brug for en udvej fra arbejdsmarkedet".

Fuldstændig præcist.

Men det var også socialdemokratiet, der forringede muligheden for at opnå førtidspension så kraftigt med reformen af førtidspension og fleksjob, at man nu nærmest skal være dokumenterbart terminalpatient for at opnå den.

"Vi hører igen og igen, at lægeudtalelser ikke bliver respekteret. Det gælder også lægelige advarsler om, at borgere er selvmordstruede og på sammenbruddets rand. Syge og selvmordstruede overvældes af systemets magtfuldkommenhed. De mangler indflydelse på egen sag, og det afføder afmagt og opgivenhed.

Sammenholdt med økonomiske problemer og alvorlig sygdom med videre, så kan det tage håbet og livsgnisten fra mennesker. Vi mistænker derfor, at jobcentre i nogle tilfælde skubber mennesker ud i selvmord.

Derfor appellerer vi til politikerne om tvingende nødvendige ændringer i den lovede kommende evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob. Det er livsnødvendigt, at lægeudtalelser fremover får forrang i vurderingen af arbejdsevnen".

"Kronik : Vi frygter, at jobcentrene bidrager til selvmord"
https://www.altinget.dk/social/artikel/kronik-vi-frygter-at-jobcentrene-...

I ovenstående kronik kommer forfatterne med flere konkrete eksempler på, at ulykkelige og pressede mennesker netop har taget deres eget liv i desperation over jobcentrets rigide krav og regler, der fx har udmøntet sig i sanktioner, som har gjort folk hjemløse.

Desuden når 4% af de der langt om længe tilkendes førtidspension, at dø inden for de efterfølgende seks måneder.

"Døde på ressourceforløb og kontanthjælp"
https://www.a4nu.dk/artikel/doede-paa-ressourceforloeb-og-kontanthjaelp

170.000 mennesker er desuden helt uden indtægt, efter forringelserne af dagpengene.

Så Anton Geist har helt ret.
Socialdemokratiet rammer ved siden af skiven.

Flemming Berger, Thomas Tanghus, Karsten Aaen, Anne Søgaard, Birte Pedersen, David Joelsen, Susanne Kaspersen, Torben K L Jensen, Peter Mikkelsen, Jørgen Larsen, Kurt Nielsen, Ete Forchhammer , Hans Larsen, David Zennaro, Jan Weber Fritsbøger, Marianne Jespersen, Steen K Petersen, Halfdan Illum, Anne Schøtt, Lise Lotte Rahbek, Katja Bramgaard, Dorte Sørensen, Ib Christensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

@ Eva Schwanenflügel, 18. august, 2020 - 22:50 citerer:

"Det er rigtigt, at der har været problemer med visitationen til særligt førtidspension. Men hvis regeringen har erkendt problemerne, må den sørge for at løse dem og gøre processen mindre uværdig. For de borgere, der er allermest nedslidte og søger om førtidspension og seniorpension, skal jo fortsat igennem en visitation. Og visitation er nu engang det mest målrettede værktøj til at identificere de nedslidte, som i højest grad har brug for en udvej fra arbejdsmarkedet".

Er det ikke den nuværende 'seniorpensionen', der (fortsat) skal visiteres til, mens Frederiksens 'Arnes-pension' skal være en rettighed?

Markus Lund, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Anina Weber :
"Er det ikke den nuværende ’seniorpensionen’, der (fortsat) skal visiteres til, mens Frederiksens ’Arnes-pension’ skal være en rettighed?"

Jo, det er korrekt.

Dorte Sørensen

Eva hvis "vi" skal være lidt optimistiske så kan "vi" håbe og dagligt huske MF og regeringen på at værdighed kan gøre en stor forskel. Lad "os" bruge "Arnes tur" til at skabe et mere værdigt samfund igen.

Al den snak om at alle, der får retten, vil forlade arbejdsmarkedet med det tilbud som "Arnes tur" giver - er da noget vrøvl/skrammekampagne - Hvis folk kan arbejde og har et arbejde så er det kun meget få, der ønsker at komme ned på en pension i stedet for en bedre løn, arbejdskammerater osv.......
Men hullerne vil da give plads til andre ledige kan få arbejdet. Så må arbejdsgiverne sørge for oplæring af andre mens de stadig har de ældre medarbejdere - den med megen erfaring forlader virksomheden - burde arbejdsgiverne ha' tænk på og handlet efter tidligere.

Anne Søgaard, Søren Dahl, Birte Pedersen, Susanne Kaspersen, Markus Lund, Kurt Nielsen, Vibeke Hansen, Marianne Jespersen, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Katja Bramgaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Dorte

Ja, paradokset er jo at mange gange bliver de ældre og erfarne medarbejdere fyret for at skabe plads til de yngre og 'smartere', hvorefter de ældre ikke kan finde noget nyt, fordi ingen vil ansætte folk over 50 år i mange fag.
Og de unge må nøjes med prekære stillinger, og kan ikke blive fastansatte.

Selvfølgelig vil ingen der er glade for deres arbejde gå på tidlig pension, hvor de mister denne glæde samt deres gode kolleger til gengæld for en ydelse der er den samme som folkepensionen.

Det er nemlig værdighed der mangler, når folk bliver syge og nedslidte.
Det er værdigheden, der er taget ud af visitationen til førtidspension og seniorpension, hvor det nærmere er blevet til en spidsrod gennem en jungle af regler og sanktioner, hvor selv den stærkeste i ånden kvæles.
Men desværre erstatter pension til Arne ikke alle de mangler ved de andre ordninger.

Torben K L Jensen, Anne Søgaard, Birte Pedersen, Susanne Kaspersen, Peter Mikkelsen, Kurt Nielsen, Ebbe Overbye, Vibeke Hansen, Jan Weber Fritsbøger, Marianne Jespersen, Steen K Petersen, Dorte Sørensen, Katja Bramgaard og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Det her har også en kønslig slagside; kvinderne har ikke haft lige så mange år på arbejdsmarkedet som mænd generelt, da nogle af dem har brugt år på børn og barsel.

Birte Pedersen, Peter Mikkelsen, Jan Weber Fritsbøger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Anne Schøtt, barsel er nu inkluderet.
Men der er selvfølgelig nogle kvinder, der går på deltid, eller vælger at være hjemme, mens børnene er små.

Anne Schøtt, Birte Pedersen, Ete Forchhammer og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er altså brug for forandringer, og disse må føre til igen at give det store flertal i befolkningen af lønmodtagerne en betydeligt større indflydelse på deres egne liv.
Det gør som hovedregel have fagbevægelsen som omdrejningspunkt, hvor nogle opgaver må omformuleres: 1) det er ikke opgaven at skaffe folk i job, det er opgaven at skaffe folk i fast job på overenskomstmæssige vilkår. 2) Vi kan ikke lade talent gå til spilde, styrken i samfundet er dér, hvor der er en ekspertise.

Steffen Gliese

- og i det lys må man glæde sig over den nye ret til at trække sig fra de job, hvor det er allermest påtrængende, at folk sikres bedre arbejdsvilkår, det er et første skridt på vejen til at presse arbejdsgiverne til at være lidt mere ydmyge og lidt taknemlige for det, velfærdssamfundet byder på.

Ete Forchhammer

Jeg har frygtelig svært ved at se en respekt for andet end fysisk hårdt arbejde her?
At bruge hovedet er irrelevant!? At yde omsorg fx for de hårdtarbejdendes børn og forældre er irrelevant!? At berige samfundet og medborgerne med kunst og kultur er irrelevant!? - tja, det sidste hænger jo godt nok sammen med S=kulturpolitikken. Suk.
Forstår jeg ret, at en læreplads tæller med, mens en videregående uddannelse ikke gør det?
Flygtningen der er blevet dansk statsborger og har passet et arbejde, sig selv og familien siden, skal slides helt op, for vedkommende har vist ikke mange chancer for at ha’ arbejdet her i landet i over 40 år?
Og så er der lige det med "det grønne"? 41 år med at producere unødvendige, evt. direkte skadelige, dimser er ok, modsat et kortere forløb i "den grønne sektor"? Var der ikke noget med at al lovgivning skulle "grønstemples"?

Birte Pedersen, Peter Mikkelsen, Jørgen Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Alan Petersen

Hvilken slagteriarbejder, som har haft dette job i 42 år og ikke har smerter, tænker du på? Er det en du kender eller er det en "stråmand" du bruger for at problematisere en ordning, der kan komme mennesker, som har været længe på arbejdsmarkedet, tilgode?
Jeg startede på det "rigtige arbejdsmarked" som 17-årig i 1973, men i årene forud arbejdede jeg bl.a. som "svajer" hos en købmand i fritiden og i sommerferier på jernstøberi og savværk - mange tunge løft. Jeg har en skæv ryg, hvilket først blev opdaget for 10 år siden, så jeg er slidt rimelig meget og går til kiropraktor jævnligt. Som pædagog har jeg også et rimelig belastet arbejde, både fysisk og psykisk, så jeg ser frem til at kunne gå fra i 2022 og ikke skulle vente til 2023.

Morten Kjerulf, Søren Dahl og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lars Trier Mogensen skriver i Altinget :

"Den differentierede pension har et dobbeltmotiv: På den ene side ønsker Mette Frederiksens yngre generation af socialdemokrater vitterligt at skabe en mere socialt retfærdig balance for alle dem, der ikke har vundet på hverken globalisering eller de stigende uddannelsesniveauer. På den anden side er forslaget også skræddersyet til at kapre og fastholde de vælgere, der vipper mellem rød og blå blok.

De seneste folketingsvalg har vist, at de udslagsgivende svingvælgere i dag findes blandt de kortuddannede og midaldrende, som typisk bor i mellemstore provinsbyer – kort sagt de vælgere, som i stort talt rykkede fra Venstre til Dansk Folkeparti i 2015 og videre til Socialdemokratiet i 2019. Den differentierede pension rykker balancen yderligere og vel at mærke, uden at de borgerlige partier har et modtræk".

To fluer med ét smæk..
Ideologien er på plads -
det samme er overløberne fra DF.

"Mette F. gamblede alt på rødt - og vinder nu den store pensionsgevinst"
https://www.altinget.dk/artikel/lars-trier-mogensen-mette-f-gamblede-alt...

Fordi det ikke handler om nedslidning. Det er spin for at få Radikale Venstre til at lægge stemmer til. Det handler om at lappe på den ødelagte efterløn, men det siger hun ikke højt af taktiske årsager.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Information baserer sin kritik af pensionsreformen på en problematisk argumentation. I lederen argumenteres på samme måde som i artiklen "Regeringens pension rammer ikke de mest nedslidte på arbejdsmarkedet". Argumenter for dette bombastiske udsagn er, at der ifølge en analyse fra tænketanken KRAKA ikke er sammenhæng mellem antal år på arbejdsmarkedet og omfanget af lægekontakt.
Men det beviser jo ikke, at der ikke en sammenhæng mellem antal år på arbejdsmarkedet og de mest nedslidte på arbejdsmarkedet. Det er jo præcis den sidstnævnte gruppe regeringen vil hjælpe.
Der er ingen enkel sammenhæng mellem antallet af henvendelser til sundhedsvæsenet og nedslidning. Det er ikke de mest nedslidte, der har flest lægekontakter. Sundhedsydelser bruges overvejende af de bedre stillede i middel- og overklassen og fortrinsvis af kvinder. Der er en klar social gradient, når det drejer sig om lægekontakter. Dem med flest år på arbejdsmarkedet er også dem med lavest uddannelse og lavest løn. De passer dårligst sammen med sundhedsvæsenet og har derfor færrest lægekontakter. Skal man administrativt identificere de mest nedslidte som gruppe, må antallet af år på arbejdsmarkedet bestemt siges at være en god parameter.
I modsætning til hvad borgerlige økonomer og politikere tror, er de fleste mennesker - også i de grupper, der har flest år på arbejdsmarkedet - faktisk glade for at arbejde. Arbejde giver identitet, man møder andre ligestillede eller andre i forskellige aldre og med forskellig baggrund. Så der er livskvalitet ved arbejde, og status ved at være en del af det aktive erhvervsliv eller en velfungerende offentlig sektor. Det gælder også jobs, som vi i pæne, rene, vellønnede stillinger i vores småborgerlige selvforståelse har vanskeligt ved at se som særligt attraktive.
Derfor har regeringen gjort klogt at lade folk selv bestemme uden at de skal gennemgå undersøgelser hos læger eller andre kontrolinstanser. Folk er faktisk ret gode til selv at vurdere deres erhvervsevne. Det er dem, der kender deres arbejde og deres helbredsproblemer, som langt fra altid er overensstemmende med de diagnosekriterier vi bruger i sundhedsvæsenet. Der er fx ingen diagnoser der beskriver nedslidning.
Som overlæge på en arbejdsmedicinsk afdeling, har jeg talt med mange mennesker som forhåbentlig får glæde af den nye pensionsreform. Som en patient i nærheden af pensionsalderen for nylig sagde til mig: "Jeg vil ikke have pension, jeg vil have at arbejdsmiljøet er sådan, at jeg kan fortsætte med at arbejde. Så skal jeg nok selv bestemme, hvornår jeg går på pension".
Hvis arbejdsmiljøet er godt og arbejdspladsen rummelig vil folk gerne arbejde. Derfor kunne man nok også godt sætte aldersgrænsen ved 38 år i stedet for ved 42, så vi også får lederes sygeplejerske med. Men også de socialdemokratiske politikere tror så meget på liberalismens model af et menneske: humus economicus, at de finder det nødvendigvis med økonomiske incitamenter, for at få folk til at blive på arbejdsmarkedet.

Henning Kjær

"Er det rimeligt, at en sygeplejerske, der har arbejdet i 38 år og lider under daglige smerter, ikke får ret til at gå tidligere på pension, når hendes nabo, der har arbejdet 42 år som slagter, men ikke har nogen smerter, godt kan gøre brug af den nye rettighed?"

Sygeplejersker med de mange års erfaring har denne rettighed fordi de er uddannet under en anden uddannelsesordning. Det var dengang man kunne blive sygeplejerske uden studentereksamen. De havde elevtid/læretid som tæller som arbejdsmarkedstid..

Torben K L Jensen

Sas-puljen der fik deres midler fra udhuling af folkepensionen er jo skrottet og med det kan folkepensionen reguleres efter inflationen.

"Er det rimeligt, at en sygeplejerske, der har arbejdet i 38 år og lider under daglige smerter, ikke får ret til at gå tidligere på pension, når hendes nabo, der har arbejdet 42 år som slagter, men ikke har nogen smerter, godt kan gøre brug af den nye rettighed?". Sygeplejersken er ikke stillet ringere, fordi slagteren har muligheden for at gå på pension.
Lederen går ligesom de borgerlige tænketanke ud fra, at folk går på pension, så snart der er muligt. Men det passer jo ikke, det viser tallene for tilbagetrækningsalder. For hvorfor skulle slagteren dog gå på pension, hvis han er rask og glad for sit arbejde. Det er IKKE i sig selv et mål for de fleste at få pension. Det er en løsning man vælger, når man ikke ser andre muligheder - enten på grund af helbred eller arbejdsmiljø i bredeste forstand.

Steffen Gliese

Markus Lund, regeringen sagde meget højt i går, at det var efterlønsforringelserne, der lå bag denne lov.

Jeppe Lindholm

Denne her ordning skal først og fremmest give mennesker ret til en tidlig pension FØR de ender med at blive nedslidt. For hvad er et velfortjent pensionist liv værd, når kroppen og/eller sindet ikke længere vil være med mere og du er bundet til en sofa resten af livet? For det nedslidte er der førtidspension og den mere lempelige seniorpension.

Men ud over de her pensionsordninger, så er det meget mere vigtig at få set på arbejdsmarkedet og få det bygget om, så mennesker slet ikke ender med at blive nedslidte. Vi har de seneste årtier fået opbygget et monster arbejdsmarkede. Det skal der gøres op med. Fjern alle tåbelige dokumentations ordninger, overflødige møder, tåbelig LEAN bras og andet, som kun forstyrer og hindre arbejdsdagen og skaber enorme mængder af strees ved hele tiden at være omstillingsparat som det hedder. Sæt ligeledes arbejdsugen ned til 30 timer, indfør 12 ugers ferie.

Der er i dag hundrede tusindevis af mennesker, som knokler så hårdt, at krop og sjæl går i stykker. Hvordan kan vi dog tillade dette i et så rigt land som Danmark? Og det eneste formål det tjener, er at gøre en priviligeret elite endnu mere priviligeret. En elite, som lever på nas af andre menneskers arbejde.

Det må stoppe nu.

Steffen Gliese

Reelt lider vore politikere og store dele af befolkningen under en kæmpe omgang FOMO, som de tørrer af på resten af den begrænsede befolkning, der vitterligt ikke kan overkomme det hele.