Leder

Vi må gøre op med biomasse – eller holde op med at kalde os et foregangsland

Det bliver rigtig svært, men det bør være en bunden opgave for de klimaforhandlinger, som indledes tirsdag, at lægge en ambitiøs plan for, hvordan vi nedbringer vores brug af biomasse markant
Kronprins Frederik, Ørsted-direktør Henrik Poulsen (th.) og klimaminister Dan Jørgensen (S) (tv.) var i spidsen, da Asnæsværket i sidste uge efter ombygning blev genåbnet som kraftvarmeværk, der nu uden fossile brændsler kan producere el og varme. Men »sagen er desværre, at biomasse ikke udelukkende er en grøn energikilde«, konstaterer chefredaktør Rune Lykkeberg i denne leder.

Kronprins Frederik, Ørsted-direktør Henrik Poulsen (th.) og klimaminister Dan Jørgensen (S) (tv.) var i spidsen, da Asnæsværket i sidste uge efter ombygning blev genåbnet som kraftvarmeværk, der nu uden fossile brændsler kan producere el og varme. Men »sagen er desværre, at biomasse ikke udelukkende er en grøn energikilde«, konstaterer chefredaktør Rune Lykkeberg i denne leder.

Claus Bech

Indland
25. august 2020

Nogle af landets absolutte topfolk fejrede i sidste uge den grønne omstilling i Kalundborg. Direktøren for Ørsted, Henrik Poulsen, klimaminister Dan Jørgensen (S) og kronprins Frederik var til stede, da Asnæsværket efter ombygning blev genåbnet som kraftvarmeværk, der nu uden fossile brændsler kan producere el og varme.

»Det er en fortælling, vi som danskere bør være glade for og stolte over«, sagde kronprinsen i sin tale: »At erstatte fossile brændsler med bæredygtig biomasse i denne skala gavner Danmark, men er også et vigtigt signal til omverdenen«.

Overgangen fra sort kul til biomasse er, som kronprinsen siger, med til at gøre Danmark til det grønne foregangsland, vi gerne vil være. Den er del af en succeshistorie, som bliver beundret globalt. 

Fra 1990 til 2017 lykkedes det Danmark at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 29 procent. Og den mest effektive reduktion fandt sted i el- og varmesektoren, hvor udledningerne faldt med 63 procent. Det bemærkelsesværdige fremskridt skyldes ikke mindst, at vi i høj grad er gået fra kulkraft til afbrænding af biomasse, som ifølge tal fra Energistyrelsen i 2018 leverede over 40 procent af sektorens energi. I dag kommer næsten to tredjedele af den vedvarende energi fra biomasse.

Denne succes har inspireret aktivister og grønne politikere i andre lande til at stille krav til deres regeringer om at gøre op med kulkraft, og den har givet os herhjemme fornemmelsen af, at den grønne omstilling ikke er en uoverkommelig opgave. At det kan lade sig gøre.

Vi snyder klimaet

Sagen er desværre, at biomasse ikke udelukkende er en grøn energikilde. Pædagogisk sat på spidsen er biomasse en klimavenlig energikilde, når vi bruger halm, organisk affald og overskudstræ fra Danmark. Men hvis vores behov for biomasse fører til, at vi importerer store mængder træ fra andre lande, som betyder, at de fælder skove, som ellers kunne opsuge CO2, uden at plante nye træer, flytter vi bare klimabelastningen fra det nationale klimaregnskab til andre lande.

Juridisk og teknisk opgøres importeret biomasse som en energikilde uden udledninger af CO2 i det danske klimaregnskab. Men allerede i 2018 advarede Klimarådet, og forskere har længe problematiseret den omfattende brug af biomasse i dansk energiforsyning. Og i juni kunne Information på baggrund af interne dokumenter fra Energistyrelsen og Klimaministeriet fortælle, at regeringens egne embedsfolk vurderede forbruget af biomasse som en alvorlig klimabelastning:

»Hvis Danmark ønsker at være et internationalt foregangsland, skal vi nedbringe vores forbrug af træbiomasse markant. Ud fra eksisterende viden formentlig til cirka 1/5 af vores forbrug i 2017«, hed det i mødenotat.

Det fremgår også af dokumenterne, at den erkendelse skaber et frygteligt dilemma: »Vores forbrug af biomasse bidrager markant til at opfylde vores klimamål, og uden dette bidrag vil det være særdeles vanskeligt at nå målsætningen om 70 procents reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030«, som der står.

Vi kan altså leve op til de internationale regler og komme tæt på at realisere vores stolte målsætning om 70 procents reduktion i 2030, hvis vi bliver ved med at forbruge og investere i biomasse, som vi gør i dag. Vores politik ansporer ovenikøbet til det, fordi biomasse er afgiftsfritaget. Men som forhenværende direktør i Miljøstyrelsen og nuværende rådgiver for Concito, Jørgen Henningsen, sagde til Information: Så snyder vi klimaet.

En ubekvem sandhed

Det kan ikke have været nogen overraskende indsigt for danske klimapolitikere, men det var ikke noget, som Folketingets politikere flagede med, da de i december 2019 præsenterede den respektindgydende ambitiøse klimalov. Det er til gengæld en erkendelse, som bør være et udgangspunkt for de klimaforhandlinger, der indledes i dag.

Der bør indføres forpligtende kriterier for den biomasse, som vi fortsat vælger at bruge, og der bør lægges en plan for, hvordan vi over de næste år kan reducere brugen af biomasse drastisk. Det er teoretisk nemt at kræve næsten al biomasse erstattet af sol og vindenergi, drastiske reduktioner i den animalske produktion. Men politisk, socialt og økonomisk er det særdeles vanskeligt.

Man skal bare huske på, at det er derfor, vi er så stolte over at være foregangsland, at det bliver fejret af absolutte topfolk: Fordi det er svært. Og hvis man vil være foregangsland, skal man handle som eksempel til efterfølgelse for andre lande. Det er en virkelig ubekvem sandhed, men vi står over for et hårdt valg: Enten skal vi gøre op med den massive brug af biomasse, eller også må vi holde op med at kalde os et foregangsland.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Der bør plantes træer og den danske plantage-kapitalisme med afbrænding af 7000 km2 Amazonas regnskov og mord på den oprindelige befolkning, for soya foder til danske svin og kortsigtede økonomiske gevinster, bør naturligvis stoppes nu.

Det er 7000 km2 Amazonas regnskov om året, regnskovsbunden er ekstremt næringsfattig og udnyttelse af ekstrem fattigdom, hvor befolkningen sulter, gør at det er nemt at få fattige til at brænde skoven til ny landbrugsjord.

Hvorfor ønsker folkevalgte politikere, at genoprette de dødbringende tidligere ikke bæredygtige globale økonomiske vækstrater ‘uden‘ bæredygtig energi til formålet?

Så snart international luftfart genoptages til normal drift, vil der som alle folkevagte politikere er orienteret om, med overvejende sandsynlighed hurtigt komme nye pandemier med stigende frekvens og intensitet.

Hvor ved vores folkevalgte politikere fra, at genoptagning af tidligere tiders omfang af luftfart, vil resultere i ny pandemi?

USAID Emerging Pandemic Threat Predict program.
Siden 2009 har dette program indsamlet over 140.000 biologiske prøver fra dyr og identificeret 1.200 vira inklusive mere end 140 nye coronavira der en dag kan udgøre en ny global trussel.

Hvordan kan nye zoonotiske sygdomme som covid-19 overføres til mennesker.
Vi deler habitater, som vi ikke havde delt tidligere.
(...)(menneskeskabte klimaforandringer og fældning af regnskov mm.)

Dermed har vi muligheden for at interagere med dyr der tager ophold tættere på mennesker.
Mange af disse viraer smitter potentielt mennesker ved kontakt med afføring eller urin men overførsel kan også forekomme ved direkte kontakte respiratorisk på samme måde mennesker smitter mennesker med vira.

Link: https://www.theverge.com/2020/4/10/21216165/pandemic-prevention-sciencet...

John Andersen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Randi Christiansen, Alvin Jensen og David Adam anbefalede denne kommentar

"Sagen er desværre, at biomasse ikke udelukkende er en grøn energikilde. Pædagogisk sat på spidsen er biomasse en klimavenlig energikilde, når vi bruger halm, organisk affald og overskudstræ fra Danmark. Men hvis vores behov for biomasse fører til, at vi importerer store mængder træ fra andre lande, som betyder, at de fælder skove, som ellers kunne opsuge CO2, uden at plante nye træer, flytter vi bare klimabelastningen fra det nationale klimaregnskab til andre lande."

Dette er sagen i en nøddeskal!

Der er flere mulige løsninger: Hvis de Baltiske lande indfører et ordnet skovbrug, som vi har i Danmark, hvor den samlede vedmasse i de danske skove er konstant eller, bedre endnu, øges, så vil træ importeret fra Baltikum kunne blive (Næsten) CO2 neutralt ligesom overskudstræ fra danske skove.

Vi kommer dog ikke udenom, at skulle nedbringe Danmarks energiforbrug markant. Bl.a. ved en markant isolering af boligmassen. Men også ved at reducere vores privatforbrug, reducere madspild, ændre vaner og omstille vores virksomheder til at producere varer, som i høj grad kan genanvendes. Desuden skal vi omstille hele vores energi produktion til vedvarende energi. Det er en kæmpeopgave, hvor 30 år er kort tid, og hvor det skal gøres meget klogt, for vi har ikke råd til fejltagelser.

Vi er ganske enkelt nødt til at indse, at vi er nødt til at ændre vores samfund radikalt, af hensyn til vores børn og børnebørn, samt af hensyn til vores vidunderlige Jord.

Vi opfører os som planetens herskere, men det er vi ikke. Vi bør i stedet se os som en art blandt mange andre arter, der samarbejder til gavn for den større helhed, vi er en del af.

Mennesket har mulighed for at gøre Jorden til et virkeligt godt sted og udvise hensyn til naturen, miljøet og vores medmennesker. Men det kræver, at vi for alvor vågner op og HANDLER - og at vi GØR alt det, som er nødvendigt.

Det kommer til at kræve ofre, at skulle rette op på det ekstreme overforbrug, en mindre procentdel af Jordens befolkning har nyt godt af i de seneste 70-80 år. Men det er ekstremt nødvendigt, at vi ændrer kurs - for lige nu har det "lokomotiv", som vi sidder på, direkte kurs mod afgrunden. Så nytter det ikke at sige "Vi skal have væksten op og mere gang i hjulene".

John Andersen, Trond Meiring, Rasmus Knus, Torben K L Jensen, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Steen Bahnsen, Alvin Jensen, Randi Christiansen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Folketinget og bio-brænsel er udenomssnak.
Folketinget har ingen interesse i bæredygtig omstilling, folketinget tjener de rigest i samfundet.

Racisme og plantage-kapitalisme er folketingets sande forehavende, racisme til fortsat dække af Folketingets forbrydelser.

Specifikt træer som brændsel.
Hvad optager mest CO2?

Et træ på en centimeters højde?
Et træ på en meters højde?
Et træ på 30 meters højde?

Et større skov areal er bevokset med træer på en centimeters højde?
Et større skov areal er bevokset med træer på en meters højde?
Et større skov areal er bevokset med træer på 30 meters højde?

Afbrænding af skov er ikke bæredygtigt, da areal udnyttelsen til CO2 optag er forringet, hastigheden for CO2 optag er afgørende faktor, effektivitet af CO2 optaget et vigtigt.

Træerne har i forhold til andre grønne planter en særlig betydning for lagringen af CO2, og derved for modvirkningen af klimaforandringer, da træerne kan binde kulstoffet i flere hundrede år.

Den tid har vi brug for til at finde nye bæredygtige energikilder.

Sigstein Oecologicus, John Andersen, Trond Meiring, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, erik pedersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Niels Bent Johansen

Biomasse er et fortrinligt middel til at stoppe væksten i co2 udledningen, alene fordi rotationstiden er omkring 50 - 100 år mod mill af år for fossilt brændstof. MEN, biomasse giver os kun et vindue til at udvikle og udbygge anvendelsen af de primære energikilde, vind, sol, bølger, etc. Vi bør allerede nu udnytte dette vindue til for fuld kraft at investere i den bæredygtige energi.

Sigstein Oecologicus, Ole Svendsen, Nikolai Beier, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Steen Bahnsen, Randi Christiansen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Den vanskeligste omstilling er nok den, som rammer de rigeste. De må gå meget markant ned i økologisk aftryk. Hvordan få dem til det? Hvordan omstille luksusindustrierne? Frivilligt?

Jeg så forleden et tv program om kinesiske nyrige. De er svimlende rige, og bruger ufattelige summer på luksus. Man må forstå, at dette voldsomme forbrug giver job til mange mennesker. En omstilling som også må medregnes, når verdenssamfundet foretager en samlet beregning af ressourceforvaltningen.

Det er jo komplet hul i hovedet at anvende planetens kostbare overlevelsesressourcer på nuværende vis. At verdenssamfundets ledere ikke kan enes om en plan for bæredygtig omstilling er simpelthen så uintelligent, at det trodser enhver fatteevne.

Lad os begynde med at identificere stopklodserne. Hvem og hvad står egentlig i vejen her? De rige? Kan man virkelig være både så rig og så dum? Noget andet må være på spil. Nogen bud?

Jan August, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Ole Svendsen og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@ Niels Bent Johansen
Det passer ikke Biomasse har ingen fremtid der giver mening for vores samfund og jeg vil forklare dig hvorfor bio-brænsel er ubrugeligt på tidsaksen af bæredygtig omstilling.

Der skal suges CO2 ud af atmosfæren svarende til CO2 udledningen i hele det nittenhundredetallet, med teknologi der ikke er opfundet, for at regeringens projekt ‘globalt’ skal lykkedes, hvis det skal give nogen meningsfuld effekt for vores nuværende samfund.
Det handler ikke om reduktion af udledning af CO2 samlet set, det løb er kørt.

Det er dette budskab regeringen fik første række, til at overvære, ikke som regeringen påstår fordi Danmark er et foregangsland i CO2 reduktion, men fordi Danmark er muligvis samlet set verden største udleder af CO2 målt ud på den enkelte person i forhold til det samlede ‘forbrug‘ det var årsagen til placeringen på første række på ‘The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019)
Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

Hvorfor ønsker folkevalgte politikere, at genoprette de dødbringende tidligere ikke bæredygtige globale økonomiske vækstrater ‘uden‘ bæredygtig energi til formålet?

Der er 815 millioner sultende i dag, tre milliarder mennesker i verden forventet underernæret i 2050 forårsage af de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på svindende eksistensgrundlag og medfølgende væbnede konflikter om de få tilbageværende resurser.
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

Når folketinget regering og opposition nu de sidste dage, samlet igen opildner til folkelig fremmed hetz, skal årsagen findes i følgende fakta.

De rigeste 10% globalt er ansvarlig for 50% af CO2 udledningen globalt fra forbrug.
De rigeste 20% globalt er ansvarlig for 70% af CO2 udledningen globalt fra forbrug.

Der er ingen forståelse for udfordringer i folketinget kun udenomssnak, økonomiske gevinster og lige dele fremmed hetz.

Her er en liste over det overforbrug politikerne må adressere, foruden kvalitet produktion tæt på forbrugeren og lovgivning der sikre garanti for kvalitet, hvis der skal opnås målbar CO2 reduktion i Danmark, der kan sikre vores børns overlevelse og politikere kan passende starte med deres ‘eget’ personlige forbrug.

Slut med de største huse.
Slut med sommerhuse.
Slut med hjem nummer to.
Slut med prestige biler.
Slut med SUV biler.
Slut med to biler.
Slut med et liv konstant på farten.
Slut med et hyppigt flyver liv.
Slut med et business/first class flyver liv.
Slut med et eksorbitant overforbruger liv.

Drop sutten i folketinget!

Sigstein Oecologicus, Finn Molbæk, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Her er hvad ‘Global Sustainable Development Report 2019‘ skriver om udviklingen og biomasse, som folketinget fik første række til at overvære, da alle var klar over folketinget har svært ved at forstå budskabet.

Racisme og plantage-kapitalisme er folketingets sande forehavende, racisme til fortsat dække af Folketingets forbrydelser.

Årsagen til ingen har nogen argumenter der på nogen tænkelig måde peger på andre forklaringer er simpel.

‘Der er ingen anden forklaring’!

Fra Global Sustainable Development Report 2019
“With regard to biomass: it is a limited resource and should be prioritized for use in situations in which there is no obvious alternative, as its harvesting can lead to loss of biodiversity and trade- offs in terms of land rights, food security and access to water.

Capturing carbon by avoiding deforestation is more efficient than afforestation because old-growth forests capture more carbon than recently planted trees.

Protecting existing old-growth forests creates simultaneous benefits for biodiversity, cultural and ecosystem services, climate change mitigation and adaption for people.”
Citat slut

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).
Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Nu er verden jo fuld af finurligheder og modsigelser. Også hvad angår biobrændsel og fældning af regnskoven. For det træ, som nu en gang bliver fældet i amazonas og andre regnskove vil blive brændt af uanset hvad. Enten på stedet, hvor energien/varmen/CO2'en o.s.v. ryger direkte op i himmelen eller det kan laves til flis og eksporteres til f.eks. Danmark som biobrændsel. Lidt af et paradoks hva :-(

Så hvis Danmark skal afstå biobrændsel vil det således være af rent principielle årsager. For det tiloversblivende træ brændes uanset hvad.

Lise Lotte Rahbek

... jeg har stadig tilgode at forstå, hvorfor der ikke indføres krav om solceller eller solfangere på ALLE nye bygninger..

Arne Albatros Olsen, John Andersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

'Lad os begynde med at identificere stopklodserne. Hvem og hvad står egentlig i vejen her? De rige? Kan man virkelig være både så rig og så dum? Noget andet må være på spil. Nogen bud?'

Tjae, sat på spidsen er ordet grådighed. Eller mere diplomatisk: menneskets iboende aspiration mod mere, større, bedre.

Og det gælder ikke kun de rige.

Randi Christiansen

René arestrup - det er jo klassikeren 'menneskets grådighed'. Ok, og hvad så? Mon ikke det trods alt batter mest, hvis de, som er mest grådige, ændrer adfærd.

Det kan ikke altid være de fattigste, som lægger ryg til nedskæringer. Det er faktisk en hån at tale om menneskets grådighed til dem, der må kæmpe for det daglige brød.

Det er heller ikke dem, der sætter rammerne for det konkurrencesamfund, som netop fremelsker grådighed. Det er i sagens natur de rige, som har magten til forandring.

Følg pengene - find de ansvarlige.

Sigstein Oecologicus, Arne Albatros Olsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Og hvis grådighedens ophav er 'mere, større, bedre', er der tale om manglende intelligens. For 'mere, større og bedre' af hvad?

René Arestrup

@Randi Christiansen
Allerførst, vi skal lige have på plads, hvem er 'de rige'? Er det milliardærene? Millionærene? Os, der lever i den rigeste del af verden?. Dig eller mig?

Det er jo nemt at få øje på de ekstremt riges vulgære excesser og rette en moralsk anklagende finger i den retning, men de ekstremt rige udgør, trods alt, en forsvindende lille del af os alle sammen. Og uanset at nogle af dem formentlig har et forbrug - og udleder - hvad der svarer til tre mellemstore indiske landsbyer tilsammen, tæller de ikke i det store regnskab. Det gør derimod de milliarder af mennesker, som er på vej op i det socioøkonomiske hieraki og som gerne vil have mere end de allerede har - en cykel, en scooter, en motorcykel, en bil, en større bil, to biler, en båd... fortsæt selv. De aspirerer mod mere, større, bedre. Og de stopper ikke.

Dét er det egentlige problem.

Randi Christiansen

René@ - og spørger du, hvorfor disse mia har ønsker, som ikke er absolut nødvendige for en anstændig overlevelse? Så er svaret, at dem med flest penge sætter standarden. De bør være forbilleder i den ansvarlige ressourceforvaltning. Det er dem, der kan. Resten er tvunget ind i en livsstil sat af pengemagten. Som, hvis den går for vidt, risikerer opstand. Og som møder opstanden med vold eller anden form for miljø-og socioøionomisk undertrykkelse. Det er stadig høtyvene mod oligarkerne.

Og hvem er de rige? Det er dem, der har mere, end de har brug for. Magten er ligefrem proportional med pengetankens størrelse. Så ja, jeg har mere magt end en fattig beboer i et slumkvarter, miliardærerne har mere magt end mig og så fremdeles.

René Arestrup

@Randi Christiansen
Jeg vil - med respekt - påstå, at dit argument ikke blot er noget vås, men tillige noget vås, med nogle iledevarslende autoritære/totalitaristiske undertoner.

Helt bortset fra at de økonomiske uligheder i verden forekommer dybt urimelige, er der ingen forskel på rige og fattige mennesker, når det kommer til aspirationen mod at skabe sig selv et bedre liv - materielt og på alle mulige andre måder. At rige mennesker, pr definition, skulle være mere moralsk anløbne end fattige mennesker og at fattige mennesker, omvendt, skulle være moralsk overlegne qua deres fattigdom, vil jeg karakterisere som pure nonsens. Giv en fattig muligheden og han/hun vil ikke betænke sig et øjeblik på at anskaffe sig alt, hvad hjertet nu måtte begære.

Desuden synes du indfanget af en forestilling om, at man kan definere en universel standard for passende materiel levefod. Hvem skal definere den? Dig?

God fornøjelse.

Randi Christiansen

René arestrup - "Jeg vil - med respekt - påstå, at dit argument ikke blot er noget vås,"

- og i lige måde -

"men tillige noget vås, med nogle iledevarslende autoritære/totalitaristiske undertoner."

Fordi det autoritære styre, som vi nu er underlagt, er pengemagtens. Følg pengene - find de ansvarlige.

"At rige mennesker, pr definition, skulle være mere moralsk anløbne end fattige mennesker og at fattige mennesker, omvendt, skulle være moralsk overlegne qua deres fattigdom, vil jeg karakterisere som pure nonsens."

Nu anvender jeg hverken udtrykket 'moralsk anløben' eller 'moralsk overlegen', selvom man sagtens kan læse det ind. Hvad jeg taler om, er det ansvar, som følger med at have penge og magt. Og ser du på verdens situation løftes det ansvar på ingen måde tilfredsstillinde. Det kan der ikke være delte meninger om.

"Desuden synes du indfanget af en forestilling om, at man kan definere en universel standard for passende materiel levefod. Hvem skal definere den? Dig?"

Nej, ikke mig men den biologiske nødvendighed. Hvad er nødvendigt for at overleve? Det er egentlig meget enkelt, men vi har ladet os forføre af ideen om konkurrencestaten, hvor verden er til for dem med de længste pensionatsarme og synes helt at have glemt, at vi er del af et kredsløb med lovmæssigheder, som det koster dyrt at ignorere.

Jeppe Lindholm

Verden kan ikke holde til den livsstil mennesket har anlagt sig. Og at mennesket oven i hatten nu er blevet til næsten 8.000.000.000 sjæle er i sig selv unaturlig og ikke bæredygtig. Og så er det egentlig ligegyldigt, hvordan mennesket fremover arrangerer sig. Jorden er ganske enkelt ikke bygget til den slags aktivitet. At liv på jorden er blevet muligt skyldes en lang række faktorer, som er afhængige af hinanden i en hårfin balance. Går den balance tabt, sker der store forskydninger, som rydder op i et forsøg på, at genskabe balancen.

Sigstein Oecologicus

@jeppe Lindholm
Så hvad er dit forslag? At vi fortsætter business as usual for vi kan alligevel intet stille op? Din kommentar lugter af social-darwinisme...

Man kunne også forsøge at ændre på denne ubæredygtige livsstil og i stedet leve på en måde så flest muligt får dækket deres basale behov?