COVID-19-pandemien bliver ved med at tvinge os til at forstå de grundlæggende strukturer i vores samfund forfra.
Det viste sig senest, da regeringen tirsdag fremlagde et forslag til, hvordan landets lønmodtagere kan få udbetalt tre ugers indefrosne feriepenge til efteråret.
De modtagere, der med udbetalingen ryger over topskattegrænsen, skal ifølge regeringen betale topskat af feriepengene.
Et flertal bestående af de borgerlige partier og De Radikale har strittet imod. Sammen med dele af fagbevægelsen har de krævet en flad skat på 38 pct. af feriepengene.
Men nu har De Radikale skiftet holdning og støtter regeringens forslag.
Det er en god ting.
I Danmark har vi et progressivt skattesystem. De, der tjener mest, betaler mere til fællesskabet. Det modvirker ulighed, sikrer en ligelig fordeling af byrderne og en opfattelse af retfærdighed blandt borgerne.
Udbetalingen af feriepengene ventes ifølge regeringen at øge forbruget med 16,5 mia. kr. det første år og øge beskæftigelsen med 7.000 personer på kort sigt.
Men udbetalingen kan ifølge Skatteministeriet også sende 70.000 mennesker over topskattegrænsen.
En topskattelettelse
Flere penge til skat efterlader jo færre penge til forbrug. Det modvirker ifølge de borgerlige partier selve ideen med at udbetale feriepengene.
Men som overvismand Carl Johan Dalgaard har sagt, er det især folk med lav indkomst, der bruger penge på forbrug og dermed sætter gang i økonomien.
Tænketanken CEPOS har kaldt det »ganske absurd«, at en løn på 500.000 kroner vil udløse 19.100 kroner udbetalt i feriepenge, mens en løn på 600.000 kun vil give 17.400 kroner på grund af topskat. Altså en forskel på 1.700 kroner.
Det, der i virkeligheden er absurd, er forslaget om at gøre op med det progressive skattesystem, som det danske samfund hviler på.
De, der siger ja til at få udbetalt feriepengene, siger også ja til en indkomststigning i dette skatteår. Derfor skal de selvfølgelig også betale topskat, hvis de ryger over grænsen.
Alt andet ville være en topskattelettelse, som ifølge beskæftigelsesministeren ville koste statskassen 3-5 mia. kr. Det ville overlade en større del af den samlede skattebyrde til de lavestlønnede.
Topskat skaber frihed, lighed og retfærdighed. Det er der ingen grund til at gøre op med, corona eller ej.
"Selvfølgelig skal man betale topskat af feriepenge, hvis man tjener 600.000 kroner om året"
Det er et forkert udsagn. Det korrekte udsagn er "Vi ønsker ikke at de penge de højtlønnede har optjent som feriepenge kommer ud i samfundet som forbrug"
@Nils Bøjden: "Men som overvismand Carl Johan Dalgaard har sagt, er det især folk med lav indkomst, der bruger penge på forbrug og dermed sætter gang i økonomien."
Nej Nils, nu har de jo taget en så stor del af kagen, så jo naturligvis skal de da betale lidt retur !
I forvejen er progressionen i skattesystemet blevet alt for flad - vi har ikke længere den udligning, som sikrede alle økonomisk mulighed for et rimeligt, men ikke prangende liv - bl.a. ved at modvirke inflation også på boligmarkedet igennem en lavere rådghedssum.
Hvis de velhavende er så skatte-forskrækkede, at en forskel på 1500 kr kan få dem til at rotere, kan de jo bare lade være med at hæve de ekstra feriepenge i utide. Det var vist også ment som en håndsrækning til folk, det har haft det trangt pga Corona'en.
Det er altså morsomt, at det så ofte er de mest velhavende, som er mest påholdende. Jeg oplever det gang på gang.
En progressiv beskatning, plus gør udbetalingen obligatorisk - så skulle den skid vidst være slået!
Bare lige for at slå det fast, så er man ikke velhaver, fordi man betaler topskat.
Mikael Andersen:
nej ikke nødvendigvis,men an har sit rimeligt på det tørre uanset måske man har presset citronen med hus og diverse ferier m.v. Man kommer ikke lide nød af den ekstra skat, man tjener uanset mere en de der er under 500000
Man kunne kalde ordningen for ‘Aftvungen Samfundssind for Pedantiske Røvhuller!’
"Alt andet ville være en topskattelettelse, som ifølge beskæftigelsesministeren ville koste statskassen 3-5 mia. kr. Det ville overlade en større del af den samlede skattebyrde til de lavestlønnede."
Kan vi være enige om at udbetaling af feriepenge giver FLERE skattekroner i statskassen uanset om, de bliver beskattet med topskat eller ej. Hvordan kan det på nogen måde give en større byrde til nogen skatteyder?
"Topskat skaber frihed, lighed og retfærdighed".
Med den logik, hvorfor er topskatten så ikke 110%
Jeg forstår ikke debatten om. Skat på de indefrosset ferie penge... Jo formålet med udbetalingen er at sætte gang i de økonomiske hjul ja få os til at bruge lidt af vores relativt store opsparing, ved og give os vores egne penge nu begynder så den socialistiske jante lov, åååå dem med høje indtægter ja dem som der arbejder lidt mere de skal betale topskat for at fodre den socialistiske svinehund.
Man bør betale flad skat på de penge eller ja chok hvorfor betale skat overhovedet.. Giv os pengene udbetalt uden skat, og send dem ud i økonomien, så økonomien kan genoprettes hurtigt. Hvorfor blev det kun tre uger og ubetalt med topskat jo den socialistiske svine hund er svaret, tænk o ve og skræk at give danskerne deres egen penge og fuld råde ret over dem. Helt uden hæren af smagsdommeri til at fordele dem...
"@Nils Bøjden: "Men som overvismand Carl Johan Dalgaard har sagt, er det især folk med lav indkomst, der bruger penge på forbrug og dermed sætter gang i økonomien.""
Så du bekræfter mit udsagb.
"Nej Nils, nu har de jo taget en så stor del af kagen, så jo naturligvis skal de da betale lidt retur !"
Men det kommer de så ikke til da man må forvente at de højtlønnde ikke får udbetalt de indefrosne penge.
Men det er interessant at nogle mener at hårdtarbejdende håndværkere der ikke ønsker at blive beskattet hårdere er pedantiske røvhuller , at de har taget en stor del af kagen og burde beskattes endnu hårdere for deres arbejdsiver, evne og vilje.l.
"Hvorfor blev det kun tre uger og ubetalt med topskat jo den socialistiske svine hund er svaret, tænk o ve og skræk at give danskerne deres egen penge og fuld råde ret over dem. Helt uden hæren af smagsdommeri til at fordele dem."
Nogle af pengene er bundet i firmaer grundet de aftaler der er om denne lov.
https://www.dataloen.dk/loen/ny-ferie-lov-saadan-bliver-oekonomien-paavi...
Derudover erpengene ikke indbetalt endnu.
Et andet udsagn der også ville være korrek er : Vi ønsker at forskellen i tilgængelig pension øges, da det må formodes at de højtlønnede, der i forvejen optjener mere til pension, vil lade de indefrosne feriepenge blive stående til pensionsudbetaling til lavere beskatning.
"Det er altså morsomt, at det så ofte er de mest velhavende, som er mest påholdende. Jeg oplever det gang på gang."
Måske er det en af måderne de er blevet velhavne på?
Hvorfor skulle pengene gå til forbrug, hvis man ikke bryder sig om at betale skat (25% moms)?
https://keystones.dk/analyse-saa-kom-investorfradraget-ogsaa-til-danmark...
De indefrosne feriepenge, der er så eftertragtede, ift at blive sat i forbrug, er optjente af almindelige mennesker i mange forskellige brancher.
De er indefrosne p.gr. af omlægning af optjening og udbetaling af feriepenge.
En lovændring, der var længe ventet. Det har i mange år været et faktum at den store forskydning mellem optjeningsåret og udbetalingsåret i den grad påvirkede nyuddannede og andre, nye på arbejdsmarkedet, tungt.
Det er godt nok et luxusproblem at øffe over en mulig topskattebetaling af en uventet mulig udbetaling.
Lad dog pengene polstre Jeres prnsion i stedet.
Grupper, der på ingen måde behøver være bekymrede er bl.a. de, de ikke optjente feriepenge i efteråret 2019:
Syge på sygedagpenge, ledige, og mange andre, der af forskellige grunde ikke har kunnnet/måttet hå på arbejde.
De grupper der ville omsætte en pengeindsprøjtning til FORBRUG i DK.
Hvis den gruppe fortsat er åå overførselsindkomst er de/vi blevet betænkt med en sko, (kr 1000), og det er der naturligtvis også en del af samfundets støtter, der fik ondt af.
Beklager slåfejl..
@ Niels Bøjden; det bliver en god dag i dag.. Smil og spred lidt glæde. Heldige er vi at bo i et velfærdssamfund..
god dag
Mvh Hanne Pedersen
Man må sige, at fagbevægelsen har gjort det godt, når den fra at koncentrere sig om at skaffe “sultens slavehær” anstændige livsbetingelser nu skal til at forsvare medlemmerne mod at betale topskat.
At diskutere en latterlig topskat? Sæt topskatten op til 73% + kirkeskat som tidligere. Alt andet er forsøg på forplumring af debatten. De indefrosne feriepenge skal naturligvis være tilstede ved pensionsalderen!
"dem med høje indtægter ja dem som der arbejder lidt mere"
Martin,
det kan godt være, at jeg har taget citatet fra dit indlæg ud af den sammenhæng, som du mener, det skal have, men jeg vil bare lige informere om, at det IKKE NØDVENDIGVIS er dem med høje indtægter, der arbejder mere. Normalt er deres indtægt pr. time bare en hel del større.
Erik Karlsen, det har jeg endnu ikke set eksempler på, men din forestillingsverden passer sikkert godt ind i en socialistisk kontekst.
jeg kan slet ikke se fornuften i at stimulere forbruget i et land hvor overforbrug er normen, vi ved jo alle at corona har gavnet klimaet så hvorfor med vilje øge klimabelastningen,
vi trænger snarere til lidt økonomisk mådehold, så man burde kun hjælpe dem som får problemer som følge af corona,
og det kunne passende ske ved at bankerne afstod fra renter og afdrag fra de pressede indtil situationen er normaliseret, så ville ingen miste deres bolig, men klimaet ville få fuld nytte af "krisen".
vækst er dumt og meningsløst hvor der allerede er overflod og det burde vi da snart indse.
mikael, du er selektivt blind eller bare ikke helt ærlig,
enhver som har øjne og som kan tænke selvstændigt ved jo, at der ingen som helst sammenhæng er imellem arbejdsindsats og lønniveau,
lønnens størrelse afgøres nærmest udelukkende af hvor højt i det økonomiske hierarki man befinder sig,
at ledende medarbejdere muligvis kalder deres arbejdstid vældig høj er måske lidt søgt de medregner bare mere af deres aktivitet i deres arbejdstid,
på bunden er end ikke frokostpausen på arbejdspladsen arbejdstid,
men når direktøren bruger en halv dag på en skattebetalt "forretningsfrokost" med en god ven "kunde" så er han på arbejde,
desuden er det at tjene penge jo en slags hobby for de privilegerede, så de har nærmest slet ikke lyst til at lave andet end "at arbejde"
Jan, det er jeg overhovedet ikke enig med dig i, men jeg også været i det private erhvervsliv hele mit arbejdsliv, og der arbejder man længe og hårdt. Men selvom vi ikke er enig, vil jeg alligevel ikke kalde dig hverken blind eller uærlig.
“ Topskat skaber frihed, lighed og retfærdighed. Det er der ingen grund til at gøre op med, corona eller ej.”
Den progressive skat har spekulationsøkonomien allerede for længst gjort op med.
Men var det ikke for at stimulere forbruget? I den forbindelse synes topskat, at være en anden diskussion? Er der et andet motiv bag? Man ved jo fra natioløkonomien, at de der betaler topskat heller ikke forbruger noget af den sidst tjente krone? Hvor er så forbrugsstimuleringen henne? Er det bare mærkeligt, eller er det mærkeligt, eller er det bare mig?
Men jeg er nu af den overbevisning, at penge skal betales, hvor de tjenes, og det er i virksomhederne. Vi kan undgå meget, hvis vi lægger skatten om til en progressiv afgift på omsætning og på fortjeneste ved boligsalg.
Præcis da!
Mikael sjovt nok har jeg også været på det private arbejdsmarked og arbejdet "længe og hårdt" men det har jo ikke medført en høj løn, snarere tværtimod,
men det er klart at på det niveau man befinder sig, vil man tjene mere end andre på samme niveau når man har ekstra lang arbejdstid ( tager overarbejde ),
så du må da gerne være uenig og benægte de sammenhænge jeg nævner, men da de er faktiske ignorerer du dermed faktiske forhold, du nægter at se det hvilket jeg kalder selektivt blind, da jeg godt ved du at faktisk ser det.
Jeg har altid været ansat i det offentlige, først på Aarhus Universitet og senest på Rigshospitalet, og jeg har begge steder fået en løn, der var på 2-3 gange en gennemsnitsløn i DK. Men jeg har selvfølgeligt betalt top skat af det meste af lønnen, og i denne diskussion vil jeg fastholde, at når man er i den lønramme, så betaler man topskat, og det gør man også af feriepenge!
Hvis man har tjente 50.000 om måneden sidste år , vil man kunne få udbetalt ca 45.000. Hvis man undlader at få pengene udbetalt men venter til at få dem udbetalt som pension, vil man spare ca 15% af 45.000 eller 77250 koner i skat.
Jeg kender ingen der frivilligt vælger at betale 7250 kroner i skat, kun for sjov.
" Vi kan undgå meget, hvis vi lægger skatten om til en progressiv afgift på omsætning "
Så du ønsker ingen virksomheder med udviklingsafdelinger i Danmark?
Nils Bøjden, jeg ønsker gennemgående, at virksomheder forstår, at de opererer på et privilegium, som sætter dem i en næsten ubetalelig gæld til de samfund, de lukrerer på.
"Nils Bøjden, jeg ønsker gennemgående, at virksomheder forstår, at de opererer på et privilegium, som sætter dem i en næsten ubetalelig gæld til de samfund, de lukrerer på."
Altså du har ingen anelse om hvordan beskatning fungerer. Hvis firmaer beskattes for hårdt lukker de eller flytter væk. Hvis beskatning af firmaer er for hår kan vi vinke farvel til vores velfærdssamfund. I min optik ønsker du at slagte gåsen der lægger guldæg.
"Nils Bøjden, jeg ønsker gennemgående, at virksomheder forstår, at de opererer på et privilegium, som sætter dem i en næsten ubetalelig gæld til de samfund, de lukrerer på."
Og det gør de ved at oprette utroligt mange arbejdspladser som skaber baggrund for et forrygende velfærdsniveau.
Nej, Nils Bøjden, det gør de ved at udveksle varer med udlandet.
"Nej, Nils Bøjden, det gør de ved at udveksle varer med udlandet."
Så du mener alvorligt at vi har et dårligt velfærdssystem (som for øvrigt misundes af det meste af verden) som finansieres af en blanding af omsætningsskatter, firmsskatter, ehendomsskatter, kapitalskatter og skatter på arbejde er elendigt og at vi i Danmark lever et forfærdeligt liv?