Leder

SF’s forslag om større frihed til folkeskolen er mere realistisk end længe

SF vil give folkeskolen større frihed, og det kan meget vel blive til virkelighed, hvis politikerne gør alvor af at tage ved lære af coronaperiodens erfaringer i skolen med mere ro, mere varieret undervisning og større hensyn til den enkelte elev
Hvis evalueringen af coronaskolen viser tegn på større trivsel blandt elever og større arbejdsglæde blandt lærerne, uden at fagligheden er dalet markant, så kan det meget vel være tid til større frihed til folkeskolen.

Hvis evalueringen af coronaskolen viser tegn på større trivsel blandt elever og større arbejdsglæde blandt lærerne, uden at fagligheden er dalet markant, så kan det meget vel være tid til større frihed til folkeskolen.

Bo Amstrup

6. august 2020

SF vil reformere folkeskolen og give den større frihed. Godt hjulpet på vej af coronaskolens positive erfaringer med mere udendørs undervisning, mere tid til elever med særlige behov og færre konflikter, virker det forslag pludselig ikke så urealistisk. Og forslaget får da også opbakning fra flere af de borgerlige partier.

Før sommerferien har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) desuden talt om at løsne op for skolereformens høje timetal netop med udgangspunkt i beretningerne om coronaskolen fra lærere, skoleledere, elever og kommunale skolechefer. Så frihedstanker er der en del af omkring skolen. Spørgsmålet er, hvor stor friheden bliver.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bent Gregersen
  • Viggo Okholm
  • Dorte Sørensen
Bent Gregersen, Viggo Okholm og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Jeg synes ikke, der er noget at diskutere - det er jo også de principper, der har skabt skellet mellem folke- og friskoler, og vi får altså ikke en folkeskole, der kan tiltrække alle elever, før man kan tilbyde det samme.

Bent Gregersen, Jeppe Bundgaard, Rolf Andersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Frihed til at vælge pædagogisk linje osv som friskolerne har må da være vand på fx. Venstres mølle , da de altid taler om frie valg - i hver fald når de vil styrke de private på bekostning af det offentlige.

Dorte Sørensen

Men der skal mere til , som færre elever i klasserne, mere tid til forberedelse osv...osv... . Det vil koste - så spørgsmålet er vel mere om politikerne vil/kan det end om de ønsker mere frihed.

De kan fx. begynde at indregne alle de positive eksterne effekter ved en større frihed til Folkeskole - så kan det være at regnedrengene i Finansministeriet få et andet billede på regnearket.

Bent Gregersen, Steffen Gliese og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Nu ville det være skønt at få skolelærerne på banen også her og ikke kun i deres fagblade.
Frihed under ansvar er som sådan ikke så dårligt,selv om det måske er et af Venstres kæpheste.
problematikken har vel desværre også rod i systemets ønsker om vækst og måling og den almene befolknings ide om at lærerne ikke rigtig gad at være fremme i skoene med deres lidt frie adgang til at forberede sig og være til stede,når det passede ind-altså selv tilrettelæggelse.
De sære fordomme om lang ferie m.v. Der er sikkert nogle lærere som ikke havde ansvaret under friheden, men til gengæld var der plads til ildsjæle og engagerede. En del af det blev ødelagt i system og kontrol og faste målbare krav.

jens peter hansen

En række forhold var med til at miskreditere lærerne indtil i forgårs. Lange ferier, 200 arbejdsdage, korte arbejdsdage, elendige læseresultater ( fra 1993, Nordlæs). Med afskaffelsen af lærerrådenes indflydelse, optælling af timer og styrkelsen af af tillidsmanden ( fra 1992 tror jeg det var) fik man for første gang sendt lærerne ned som industriarbejdere, der ikke skulle røre en finger ud over det aftalte timetal. Før kunne man hvis man ellers havde det i sig stort set gøre hvad man ville. Da jeg stoppede på fuld tid i 2007, havde jeg dog ikke optalt én time. Mange lærere syntes det var herligt ikke at skulle lave en pind efter kl. 13, medmindre man fik afspadsering for det. Det var såmænd også med til at styrke den rene lønmodtagerholdning i korpset. Da jeg havde mange lektioner i min klasse kunne vi gå på Fælleden og da de blev lidt ældre cykle til Kongelunden, tage til Amager Strand, gå ind til det gamle Københavnog gøre historien levende og tage bussen hjem. Vi kunne komme på museum, i biografen, teatret eller bare tage en sightseeing. Vi var i begyndelsen på lejrskole syv gange på ni år. Vi gad, men der var sandelig også skoler der ikke ikke gad og kom afsted 2 gange i et skoleforløb og hvor alt initiativ blevt skudt ned.
Nu er der vist tre lejrskoler fra 1. til 9. klasse på min gamle skole og hører jeg en udtalt træthed blandt personalet. Vi gamle er jo forsvundet. Lærerne skal blive på fabrikken, ledelsen bestemmer alt og de unge skriger på ledelse og ikke på medbestemmelse og medindflydelse.
Udefra kommer der det ene krav efter det andet. Grønland, transkønnede, racisme, diabetes, bæredygtighed, filosofi etc. etc. emner og tænkemåder som jeg tvivler på at den enkelte lærer behersker. Forleden var de de andre nordiske sprog der ikke var fokus nok på og dagen efter krævedes det at lærerne skulle lære eleverne at lappe deres cykler. Gymnasieeleverne siger ikke at deres drukvaner med udpumpninger er et gymnasieproblem, men henfører til at det var folkeskolen der skulle osv. osv. Det kan være der var for mange hængerøve tidligere, med skoler med en uduelig og angstpræget ledelse, eller en kæft, trit og retning ledelse uden nogen form udsyn. Nu er er der ledelse så det basker, ledelser som omplacerer lærere efter forgodtbefindende og som opfatter lærerne som brikker man bytter rundt på, som nogle herremænd gjorde med fæstebønderne og kun opnåede surhed, dovenskab og ligegyldighed. Skab større frihed, stop tælleriet og styrk samarbejdet mellem lærerne og ledelse.
Og endelig send nu lærerne hjem så de kan forberede sig hjemme kl. 21.00 eller søndag eftermiddag, hvis det er der passer bedst, men det kræver også en ledelsen der vil undervisning og ikke bare produktion og sorte tal på bundlinjen. Det gode fungerer nogle steder, heldigvis. Måske kunne coronaen give håb om friere tøjler, mere fællesskab og ændrede tankesæt.

Jeg tror ikke på, at det vil komme til at ske. Der er vel næppe politisk flertal for at ændre i lærernes arbejdsforhold, og magtfulde organisationer som KL og Skolelederforeningen er da ikke til sinds at give lærerne den mindste smule indflydelse på skolens udvikling og dagligdag.