Leder

Trumps krig mod Tiktok udstiller hans eget hykleri

Trumps dekret mod danseappen TikTok udstiller hans eget hykleri om konspirationer, misinformation og global masseovervågning
Det er det rene hykleri, når Donald Trump nu vil gøre sig til fanebærer mod udspredelse af konspirationsteorier om coronavirus, al den stund han selv løbende har spredt konspirationsteorier og misinformation om sygdommen.

Det er det rene hykleri, når Donald Trump nu vil gøre sig til fanebærer mod udspredelse af konspirationsteorier om coronavirus, al den stund han selv løbende har spredt konspirationsteorier og misinformation om sygdommen.

Stefani Reynolds

Indland
12. august 2020

Sært er det at følge Donald J. Trumps krig mod TikTok, senest med dekretet om den kinesiske apps trussel mod USA’s nationale sikkerhed, der fastslår, at TikTok med omfattende dataindsamling af amerikanske borgeres private og følsomme oplysninger muliggør afpresning og industrispionage, at TikTok censurerer indhold, og at platformen bruges til at sprede konspirationsteorier om coronavirus.

Lad os tage den bagfra: Det er det rene hykleri, når Trump nu vil gøre sig til fanebærer mod udspredelse af konspirationsteorier om coronavirus, al den stund han selv løbende har spredt konspirationsteorier og misinformation om sygdommen med alt fra påstande om, at den ville gå væk af sig selv, til påstande om, at den kunne behandles med malariamedicin.

Videre censurerer TikTok kritisk indhold, siger præsidenten, der selv ikke er bleg for at true med stærkt at regulere eller ligefrem lukke sociale medier, der går ham imod, som da Twitter i maj tilføjede faktatjek til to af hans tweets.

Amerikansk dataindsamling

Så er der TikToks omfattende dataindsamling. TikToks data fra amerikanske og europæiske brugere samles på servere placeret i USA. Det overflødiggør bestemt ikke bekymringen om, at kinesiske myndigheder kan afpresse firmaet bag TikTok til at udlevere data. Men holdt op mod dette bør præsidenten tage turen fra Det Hvide Hus i Washington til Fort Meade i Maryland, hvor han med egne øjne kan se det, som Echelon-afsløringerne for 20 år siden og Snowden-afsløringerne for syv år siden dokumenterede: At USA selv er den helt store støvsuger af data på globalt plan. Ingen over og ingen på siden.

Facebook og andre sociale medier bidrager til denne enorme mængde af data, der kortlægger milliarder af borgeres færden kloden rundt.

Efter Snowden-sagen klagede østrigske Maximillian Schrems og hans organisation Noyb – det er en forkortelse for ’None Of Your Business’ – i 2013 over, at Facebooks datterselskab i Irland overførte hans personlige data til moderselskabet i USA, og at Facebook efter amerikansk ret skulle stille disse data til rådighed for efterretningstjenesten NSA og den føderale efterforskningsmyndighed FBI.

Den sag vandt Schrems i juli i år ved EU-Domstolen, der fandt det bevist, at den lovgivningsmæssige privatlivsbeskyttelse i USA ikke er tilstrækkelig, at USA foretager vilkårlig og generel masseovervågning, og at den såkaldte Privacy Shield-ordning ikke tilstrækkeligt beskytter private oplysninger, der overføres til USA.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Jer ser hellere at mine private oplysninger ender hos NSA end i Kina og hvorfor så det ? Jeg elsker ordet PRISM fordi det minder mig om Newton - Hmm - på den anden side skriver kineserne på det papir de selv har opfundet eller måske vanduret måske fordi kineserne var de første der brugte en seismograf. Nå - ligemeget hellere de altid troværdige amerikanere end de onde kineserne der vil handle sig frem førstepladsen i stedet for krig.

Peter Hansen, Ole Frank, Henrik Leffers og Ron Levy anbefalede denne kommentar

@Torben K L Jensen Du kan ikke stole mere på usa end du kan på kina - eller andre lande for den sags skyld. Data der ender i en efterretningstjæneste har det med at blive misbrugt når magthavere bliver bange.

Torben K L Jensen

Véd jeg godt Alvin - prøvede på at være lidt sarkastisk - kan se at det ikke lykkedes.

Så vidt jeg kan konstatere, så når TikTok ikke andre kendte app´s og firmaer til sokkeholderne mht. indsamling af data!

Uanset, så mangler der helt konkrete beviser, indtil videre har der kun været snak og påstande mht. TikTok.

Til gengæld er jeg slet ikke i tvivl om at facebook og google kan lave en fuldstændig profilering af de fleste mennesker, de ved hvad de søger på, deres familier og venner, hvor de bor, standpunkter, sygdomme, arbejdsplads, sexuelle orientering, ja de ved ALT om en, hvis de vel og mærke indsamler alle de oplysninger der er tilgængelige og som man selv direkte eller indirekte forære dem.

Jeg har ofte tænkt, at hvis nazisterne i sin tid, eller et lignende regime i dag, havde adgang til den slags oplysninger og databaser, så vil det gøre hele processen med udrensningen af politiske modstandere, sensuelle "afvigere", handicappede osv. meget meget nemmere.