Leder

Uligheden mellem gymnasier er for stor. Derfor må det frie gymnasievalg tænkes om

Skævheden mellem gymnasiernes elevsammensætning er vokset markant de seneste 20 år. Det giver ikke bare problemer for gymnasier med mange elever med ikkevestlig baggrund, men også med den demokratiske dannelse. Derfor er det på tide at gøre noget ved det frie gymnasievalg
Opdelingen af gymnasier giver ikke kun problemer med integration og demokratisk dannelse. Den risikerer også at føre til geografisk ulighed, da en række landgymnasier risikerer at lukke, fordi de små ungdomsårgange med det frie gymnasievalg kan søge mod de større byer. Derudover kan den skæve elevsammensætning ifølge forskningen også have indflydelse på elevernes faglige niveau. Her ses 1.t. på Øregård Gymnasium.

Opdelingen af gymnasier giver ikke kun problemer med integration og demokratisk dannelse. Den risikerer også at føre til geografisk ulighed, da en række landgymnasier risikerer at lukke, fordi de små ungdomsårgange med det frie gymnasievalg kan søge mod de større byer. Derudover kan den skæve elevsammensætning ifølge forskningen også have indflydelse på elevernes faglige niveau. Her ses 1.t. på Øregård Gymnasium.

Mads Nissen

Indland
17. august 2020

Mens antallet af unge i gymnasiet er steget de seneste 20 år, er der også sket en øget social opdeling af eleverne. Elever fra familier med høje indkomster klumper sig sammen på nogle gymnasier, mens elever fra hjem med lavere indkomst går på andre gymnasier. Det viser et notat fra Børne- og Undervisningsministeriet ifølge Jyllands-Posten. Fra 2000 til 2019 er andelen af gymnasier(stx) med et blandet elevgrundlag faldet fra 67 til 38 procent, hvilket vil sige, at 10-30 procent af eleverne kommer fra både høj- og lavindkomstgruppen. Polariseringen er især øget i Region Hovedstaden, Midtjylland og Nordjylland, hvor andelen af blandede gymnasier er noget nær halveret siden 2000.

Problemet med de skæve gymnasier har især vist sig på det tidligere Langkær Gymnasium i Aarhus og på vestegnsgymnasierne i København. Her er andelen af elever med ikkevestlig baggrund røget op over 50 procent, hvilket har fået de øvrige elever til at søge andre steder hen. Men ministeriets notat viser, at skævvridningen af gymnasiet er et langt større problem. Som rektor på Nørresundby Gymnasium og HF, Sørens Hindsholm siger til Jyllands-Posten: »Den udvikling viser, at Danmark bliver opdelt mere og mere. Det betyder noget for vores demokrati, for folk kender mindre og mindre nogen, der er anderledes.«

Adskillige konsekvenser

Opdelingen af gymnasier giver ikke kun problemer med integration og demokratisk dannelse. Den risikerer også at føre til geografisk ulighed, da en række landgymnasier risikerer at lukke, fordi de små ungdomsårgange med det frie gymnasievalg kan søge mod de større byer. Derudover kan den skæve elevsammensætning ifølge forskningen også have indflydelse på elevernes faglige niveau.

På den baggrund nedsatte VLAK-regeringen i 2019 en ekspertgruppe, som skulle komme med forslag til, hvordan politikerne kan rette op på den skæve elevfordeling. Ekspertgruppen var færdig i februar og anbefalede dengang at etablere klynger af tre-fire gymnasier i samme geografiske område. Klyngen kan så fordele de 25 procent ansøgerne med de laveste gennemsnit, hvis elevsammensætningen giver problemer på et eller flere gymnasier.

Det er et godt forslag, selv om det vil begrænse det frie gymnasievalg, men som fordelingssystemet er i dag, så er det primært til fordel for de stærkeste gymnasier og elever. Derfor må politikerne, når de til efteråret tager fat på gymnasiernes elevfordeling og finansiering, gøre op med troen på, at den enkeltes frie valg er vigtigere end samfundets behov for, at vores unge har lige uddannelsesmuligheder og får demokratisk dannelse igennem mødet med unge fra andre samfundslag end deres eget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Lise Richter

Jeg er i hvert fald parat til at se stort på samfundets behov i denne sammenhæng til fordel for de unges behov for frit valg af gymnasium - være sig STX, HHX HTX eller HF.

Rune og Veronica Jacobsen

Jeg er helt enig i at man må gøre noget ved uligheden i gymnasierne. Men den løsning der beskrives er en storby løsning. Vores lokale gymnasium bliver lagt i klynge med 3 andre gymnasier, hvoraf det ene er mere end 50 km væk - en del af min søns klassekammerater ville have op til 2 timers transport til det gymnasium der er længst væk! Og det på trods af at de har 3-4 gymnasier inden for 1 times transport. Så ja til fordeling - så længe det bliver fulgt op at en max tid på transport

Steffen Gliese

Da jeg gik i gymnasiet, var der kun i ekstreme tilfælde grund til at vælge et andet gymnasium end det nærmeste - hvis man ønskede at vælge en gren, som ikke var særlig meget udbudt.
I det daværende Storstrøms Amt gjaldt det to tilfælde: klassisksproglig på mit eget gymnasium i Maribo og musiksproglig i Haslev.
Valget var i princippet endeligt, når man søgte ind - men rektorerne kunne dog handle indbyrdes på elevernes vegne, når de skulle begynde på deres gren i 2.g.
Information har i dag artikler om forholdene i både folkeskolen i minoritetsområder og om gymnasier, der arver den samme problemstilling.
I stedet for at tænke så meget logistisk, må man tænke pædagogisk: uanset skolens placering er der en form på det danske uddannelsessystem, som man må søge at opretholde, og det må være første skridt.