Leder

Venstres afvisning af kvoteflygtninge er et udtryk for radikaliseringen af partiet

Sidste år ville Lars Løkke Rasmussen til at tage imod kvoteflygtninge igen. Nu mener Venstre, det er helt forkert af den socialdemokratiske regering at gøre netop det
Det er svært at se, hvordan 200 kvoteflygtninge skulle kunne true integrationen. Her Fayina Nabatesi, rwandisk flygtning i Nyarushishi-lejren i det vestlige Rwanda.

Det er svært at se, hvordan 200 kvoteflygtninge skulle kunne true integrationen. Her Fayina Nabatesi, rwandisk flygtning i Nyarushishi-lejren i det vestlige Rwanda.

Simon Wohlfart

10. august 2020

Det var en simpel manøvre, der bragte Mette Frederiksen og Socialdemokratiet til magten i Danmark.

I næsten to årtier havde udlændingeområdet spillet en afgørende rolle i dansk politik. Med en enkelt undtagelse havde Venstre ved valg efter valg indtaget Statsministeriet ved at love en stadigt strammere kurs over for udlændinge og advare om eroderingen af det danske velfærdssamfund, hvis Socialdemokratiet skulle komme til magten og lempe udlændingereglerne.

Men Mette Frederiksen eliminerede ganske enkelt dette trumfkort ved i store træk at overtage Venstres og de øvrige borgerlige partiers udlændingepolitik.

Lige siden har Venstre haft det svært. Det er vanskeligt at overbevise vælgerne om, at socialdemokraterne fører en uansvarlig udlændingepolitik, når politikken i meget høj grad ligner partiets egen. Og samtidig er problemet, at ikke meget andet end parolerne om en stram udlændingepolitik i realiteten samler Venstre og de mere nationalkonservative partier i den borgerlige blok.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Viggo Okholm
  • Pietro Cini
  • Per Klüver
  • Freddie Vindberg
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Munk
  • Thomas Tanghus
  • John Scheibelein
  • Ervin Lazar
  • Katrine Damm
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Hans Larsen
  • Marie Vibe
  • Morten Wieth
  • Stig Bøg
  • Poul Anker Sørensen
Alvin Jensen, Viggo Okholm, Pietro Cini, Per Klüver, Freddie Vindberg, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Thomas Tanghus, John Scheibelein, Ervin Lazar, Katrine Damm, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Marie Vibe, Morten Wieth, Stig Bøg og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Ak, nu har Venstre og DF også fået det tilfælles, at det er næstformændene der tegner partierne.
Der må være nogle menige medlemmer i begge partier der snart kløjs i kamelerne?

Alvin Jensen, Vibeke Hansen, erik pedersen, Per Hansen, jørgen djørup, Hanne Ribens, Carsten Wienholtz, Rikke Nielsen, Per Klüver, Helle Walther, Gitte Loeyche, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Kirsten Lindemark og Frank Borchorst anbefalede denne kommentar

Jeg kan helt reelt høre Poul Hartling rotere.
Et er venstre og M.F´s "svar" på de sølle 200 kvoteflygtninge vi nu endelig tager, ud af en verden der i alt har mere end 70 millioner mennesker på flugt. Noget andet og mindst lige så vigtigt er regeringens urimelige uansvarlighed. Overfor de allermest sårbare. Det er under al kritik. Tallet er rystende lavt. Men spejler på den anden side dermed uhyggeligt glimrende regeringens forhold til samtlige asylansøgere og flygtninge.

Alvin Jensen, Vibeke Hansen, erik pedersen, Viggo Okholm, Per Hansen, lone hansen, Hanne Ribens, hannah bro, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Per Klüver, Sigstein Oecologicus, Freddie Vindberg, Sonja Rosdahl, Thomas Andersen, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Inge ambrosius, Thomas Tanghus, Susanne Kaspersen, David Zennaro, Henrik Hesselholdt, Kirsten Lindemark, John Andersen, Ete Forchhammer og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Intet nyt under solen.
Danmark er en sump af smålighed. Vi synker ned i mudderet med regeringer, der i stedet for at vise medfølende lederskab higer efter at tilfredsstille de nationalegoistiske danskere.

Alvin Jensen, Vibeke Hansen, erik pedersen, Viggo Okholm, Trond Meiring, Per Hansen, lone hansen, Kristian Spangsbo, Hanne Ribens, Pietro Cini, Carsten Wienholtz, Rikke Nielsen, Per Klüver, Bent Gregersen, Rolf Andersen, Freddie Vindberg, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Gitte Loeyche, Thomas Tanghus og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Vi burde tage 500 kvoteflygtninge, som vi gjorde i mange år, men 200 er bedre end ingen.

Alvin Jensen, lone hansen, Rikke Nielsen og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Det vigtigste er ikke nødvendigvis antallet. Det vigtigste er om de er integrerbare. Det må efterhånden være læren fra de sidste årtiers erfaringer.

Jannick Sørensen, jens christian jacobsen, Jens Flø, Henrik Ovesen og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvor meget og hvor hårdt Venstre end prøver, kan de alligevel ikke komme op på det avancerede stadie Socialdemokratiet opererer med, når det gælder en 'stram udlændingepolitik'.

Efter oprettelsen af den nye Hjemrejsestyrelse er der ingen ende på, hvordan og hvorledes man med den ene hånd tager imod flygtninge, og med den anden hånd afviser dem, (det skal selvfølgelig forstås som i overført betydning i disse coronatider, hvor det lovpligtige håndtryk er midlertidigt suspenderet..)

Forleden fik nyheden om, at der næsten ikke var spontane asylsøgere længere, vores 'Hjemsendelsesminister' Mattias Tesfaye til at juble af lykke i medierne.

Idag melder ministeren så ud, at "asylansøgere straks skal på kursus i hjemsendelse" når de ankommer.
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-08-10-asylansogere-skal-straks-pa-ku...

Det mener han nemlig vil spare Danmark en masse penge :

"Hver eneste gang det lykkes at få en på flyet, så er der penge sparet. Men det er svært at regne med i kroner og øre, hvor mange millioner det giver. Lige nu har vi ekstremt lave asyltal, og det er også med til at sikre, at asylsystemet koster meget færre penge. Det er i hvert fald penge ned i baglommen", siger Mattias Tesfaye.

Der er i dag cirka 1100 afviste asylansøgere i Danmark. 200 af dem har været i udsendelsesposition i over fem år.
Jeg gentager - i 5 år !!

Næ, V kan ikke længere hamle op med S.
Selvom de har lavet alt 'forarbejdet' med DF, får de ikke æren af det mere.

Hvornår bliver vi dog trætte af at pine folk i dette
land ???

Alvin Jensen, erik pedersen, Viggo Okholm, Trond Meiring, Per Hansen, lone hansen, Kristian Spangsbo, hannah bro, Carsten Wienholtz, Marie Vibe, Henning Haugaard, Per Klüver, Bent Gregersen, Finn Jakobsen, Ole Henriksen, Rolf Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Freddie Vindberg og Sonja Rosdahl anbefalede denne kommentar
erik lund sørensen

Erik Lund Sørensen
Hvor er de radikale henne, er Morten på på ferie. Jeg er spændt på en kommentar til de nye venners asylpolitik. De radikale slipper afsted med deres hykleriske politik. De er åbenbart parat til at vende det bilde øje til venstres asylpolitik, hvis de sammen kan fortsætte med den neoliberalistiske økonomiske såkaldte reformpolitik.

Trond Meiring, jørgen djørup, Søren Dahl, Ole Henriksen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Venstre har svært ved at finde egne ben på mange områder. I indlæg i Berlingske i dag, hvor Ellemann siger det samme som er sagt flere gange af regeringen mht. covid-19, var første tanke, har man hørt en loppe gø.....hvis han skal spille smart og arrogant, så hav dog noget at have det i. Kom med et alternativ der virker, ikke kritik, som enhver kan se, er umulig at indfri. Han lød som Østergård. MF virker ti år ældre, moden, saglig, selv om de er jævnaldrende.
Og klart vi skal tage kvoteflygtninge nu 200, næste gang flere. Men hellere 200 der lykkes end 500 som ikke lykkes.

Dorte Sørensen

Undskyld at jeg spørger - men er der regnet på hvad Danmark fik igen hvis de ca 11.000 afviste asylansøger kunne bidrage med i mens de opholder sig i landet - pga af deres oprindelses land ikke ønsker at modtage dem osv. - I mine øjne virker det tude tosset at sende folk , der har et arbejde men som et flertal i Folketinget ikke ønsker at forny deres opholdstilladelse, til udflytningslejrene. Hvorfor ikke lade disse folk forblive i deres job indtil deres land vil modtage dem?

erik pedersen, Trond Meiring, lone hansen, Stella Nielsen, Carsten Wienholtz, Rikke Nielsen, Bent Gregersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

200 kvoteflygtninge? Hvorfor ikke 2000, vi har jo råd til det, ikke? Kvoteflygtninge, og i den størrelsesorden, der tales om, er ren "gloriepudsning". Hvor er vi dog humane, at vi kan tage en lille dråbe af verdens flygtninge. Og så er det tilmed dyrt at modtage denne type af flygtninge. Det svarer til, som en læser så rigtigt nævnte det engang her i Information, at invitere 100 mennesker på champagne og kaviar, hvor man i stedet kunne invitere 10.000 eller flere på et måltid mad.
Det ville være bedre at bruge pengene i nærområderne, for så kunne man hjælpe mange flere. Hvem siger for øvrigt også, at rwandiske flygtninge nødvendigvis vil få en bedre tilværelse i Danmark. Det kan godt være, at deres fysiske behov bliver dækket, men til gengæld bliver de placeret i et land, der kulturelt, sprogmæssigt, religiøst (måske), geografisk og klimamæssigt ligger milevidt fra det, de er vant til.

I udlændingepolitikken, er politikkerne villig til at sælge anstændighed og redelighed ud uden skam i livet. Politikkerne groft udnytter mennesker i nød til at promovere deres partis interesser. De sensationaliserer og dramatiserer folkets frygt, usikkerhed og utryghed og bruger dem imod mennesker der har behov for hjælp.
Hvornår indser politikkerne at de er ved at underminere deres eksistensgrundlag, nemlig folkets tillid?

Alvin Jensen, Carsten Munk, Per Klüver, Ole Henriksen, Rolf Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Dorte, helt enig med dig.

Dog er det altså kun 1100, og ikke 11000 afviste asylansøgere, der er tale om.

Ud af disse har 200 siddet i 'udsendelsesposition' i mere end 5 år, dvs de simpelthen ikke kan sendes afsted, for så var de allerede blevet det.

I mange tilfælde skyldes det, at intet land vil modtage dem.
Så de får bare lov til at rådne op i en lejr.
Uden i øvrigt at have gjort noget kriminelt.

Alvin Jensen, erik pedersen, Viggo Okholm, Trond Meiring, lone hansen, Carsten Wienholtz, Per Klüver og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Eva tak for rettelsen - det var ikke fordi at jeg ville udnytte overdrivelsens forståelse - jeg var "bare" for hurtig på tasterne .

Eva Schwanenflügel

Dorte, jeg tænkte også det nok var en tastefejl..

Men du ved, hvordan fjerene hurtigt bliver til mange høns omkring i de udlændingefjendtlige miljøer, det var bare det ;-)

(Og du må godt synes, jeg er både pernittengryn og irriterende, he he..)

Rikke Nielsen

Jens Christian Jensen

"Det vigtigste er ikke nødvendigvis antallet. Det vigtigste er om de er integrerbare. Det må efterhånden være læren fra de sidste årtiers erfaringer."

Kvoteflygtninge er de flygtninge, der har det absolut værst. Det er også derfor, det kan være ufatteligt at forstå, at nogle politikere kan få sig selv til at tage en beslutning om at stoppe.

Nu kender jeg ikke dit kriterie for integrerbarhed, men svært skadede og traumatiserede mennesker har det nok sværest med at omstille sig til en anden kultur, kan jeg forestille mig. Men du kan da trøste dig med, at de ekstremt sårbare mennesker kommer i sikkerhed.

Alvin Jensen, erik pedersen, Viggo Okholm, Helle Walther, Stella Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvis folk bliver behandlet med værdighed og inkluderet i fællesskabet, skulle der ikke være de store vanskeligheder med integrationen for kvoteflygtninge.

De er ikke nødvendigvis de 'svageste'.
Jeg mener at huske, at journalisten Abdel Aziz Mahmouds forældre var kvoteflygtninge, dem og familien gik det da meget godt med :-)

Alvin Jensen, Vibeke Hansen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Det er en misforståelse at tale om danske parters holdninger. I den bedste af alle verdner skulle et parti representerer in ide, en vision, en holdning, en kompas retning. Dem som ville vandre mod det mål, de kunne stemme på partiet. Det kompas danske partier har er et Captain Jack Sparrow kompas: det peger i den retning hvor det han ønsker mest findes. Det V, og andre partier, ønsker mest, det er magten.

Alvin Jensen, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Rikke og Eva. Jeg syntes bestemt at vi skal hjælpe mennesker der er i nød. Jeg er ikke et ondt menneske der bare vil lade sårbare mennesker i stikken og lade dem sejle deres egen sø.
Men vi er altså også nød til at tale om elefanten i rummet. Sammenhængskraften i vores samfund, samt udfordringerne ved at blande forskellige kulturer. Der er altså grænser for hvor mange mennesker vores samfund kan optage hvis sammenhængskraften skal fungere. Multikulturelle samfund er da bestemt charmerende på mange måder, men man er naiv hvis man kun kigger på forsiden af medaljen, og fornægter at den også har en bagside. Ja, Danmark har bestemt et medansvar om at hjælpe, men der er andre måder at hjælpe på end lige at invitere dem til Danmark. Husk på at Danmark allerede er bland der hjælper allermest til, målt på vores befolkningstal. Det skal vi blive ved med, men vores samfund skal kunne fungere. Det skylder vi bla. også fremtidens generationer. Forsigtigheds princippet skal også anvendes i denne sag.

Vibeke Hansen

Selv med kun 6,1 % opbakning, lykkes det DF at holde hele blå blok og S i et jerngreb af angst for at DF igen får indflydelse. Et greb der er så stramt, at al anstændighed og medmenneskelighed er taget helt ud af ligningen. Som Flere andre ser heller ikke nogen grund til, at vi kunne modtage flere kvoteflygtninge. Jeg falder ofte over artikler, hvor det påstås, at det koster 300.000;- årligt for en asylsøger i flygtningecentrene. For de penge kunne man rigeligt installere folk i landets villakvarterer og give dem et ordentligt opholdsgrundlag. Eventuelt i en periode på tre år, hvor de til gengæld skal forberede sig på arbejdsmarkedet og et liv i selvstændighed. Der er rigelig brug for deres hænder rundt om i samfundet. Ikke mindst i de job, danskerne ikke påskønner nok til at give en ordentlig løn, eller ikke selv gider arbejde med. Her tænker jeg især på det paradoks, at vi ikke synes de, der passer vores ældre og børn skal lønnes efter de krav vi stiller, mens vi selv som oftest arbejder til en højere løn, som vi selvfølgelig har fortjent, for vi er vigtige for samfundet. Ironisk ment.
Forleden læste jeg IngerM Støjbergs klumme i BT. Det var en yderst deprimerende klumme, helt uden konstruktivt indhold, men alene hendes personlige mishag mod muslimer. Det var svært at fatte, at hun er bannerfører for afskaffelse af barnebrude. Mon det overhovet rager hende en bønne? Det er dog endnu sværere at fatte, at ingen for alvor har udfordret hende på det åbenlyse hykleri. Alt andet lige, ved vi jo alle, at det faktisk var begrænset, hvor mange umyndige piger, det drejede sig om. Den drejning V var taget, samtidig med at Jacob Ellemann er mere optaget af at kritisere regeringens kommunikation om Covid 19’s udvikling de næste mange år. Kunne vi ikke snart få den solidaritet og det samfundssind, vi solede os over i foråret, til at omfatte andre end lige os selv.