Jo, der er problemer på RUC. Men RUC’ernes kreativitet og tværfaglighed er der stadig brug for

»RUC er et fejlslagent universitet,« lød overskriften på en leder i Berlingske i slutningen af august.

Og så fik Roskilde Universitet ellers ikke for lidt: RUC har siden starten af 1970’erne haft problemer med marxisme og har »leveret sjask hele vejen igennem«, hed det. Avisen hævdede desuden, at der ikke stilles tilstrækkeligt høje faglige krav, og at alle består, og råbte på både censorkorps, ministeren og lukning af RUC, hvis der ikke sker forbedringer.

Det var hårde ord, og i hvert fald hvad angår beskyldningen om, at fagligheden på RUC ikke er høj nok, usandt, lød svaret fra censorerne.

Der er alvorlige problemer på RUC. Som Dansk Erhverv skrev i den Politiken-kronik, som satte debatten om RUC i gang, er især den rekordhøje ledighed blandt nyuddannede RUC-kandidater et krisetegn. At over 28 procent af de studerende på RUC vælger at tage deres kandidat på et andet universitet, er også et tegn på, at noget er galt. Som en af de mange kandidater, der er flygtet fra RUC, fortæller i Information, skyldes skiftet den høje dimittendledighed. Også i DJØF-bladet fortæller tidligere RUC-studerende, at skiftet til andre universitetet sker af frygt for at ende i ledighed, men også fordi det »lyder bedre at være kandidat fra CBS«.

RUC’s problemer handler også om image, som den studerende antyder. RUC har som det eneste universitet i år fået færre ansøgere end sidste år. Selvom RUC har forsøgt at skyde kritikken ned og pointeret, at der kun er tale om 89 færre ansøgere, er høj dimittendledighed netop noget, som kan skræmme de unge væk. De er vokset op med både finans-, klima- og nu en coronakrise.

Selv om RUC nok overlever 89 færre studerende, er der god grund til at tage det nedadgående søgetal og kandidatflugten alvorligt – særligt når RUC ligesom alle andre uddannelser kan se frem til mindre ungdomsårgange.

RUC's arvesølv

RUC’s ledelse er da også i gang med at gøre noget ved de problemer, universitetet står med. En større kandidatreform skal inden 2022 reducere RUC’s mange hundrede tværfaglige kombinationsmuligheder til omkring 30 tværfaglige uddannelser. Den beslutning vækker selvfølgelig modstand blandt RUC’erne, der i årtier har haft kombinationsuddannelserne som deres varemærke.

De ansatte stiller blandt andet spørgsmål ved, om det er den rigtige medicin mod universitetets krisesymptomer. Og selv om der næppe er tvivl om, at både arbejdsgivere og studerende kan have svært ved at hitte rundt i de mange også lidt spacy kombinationsuddannelser, har reformkritikerne også ret i, at de to fag, RUC-kandidater i dag sætter deres uddannelser sammen af, før i tiden har givet dem flere muligheder jobmæssigt, fordi de for eksempel både kunne noget forvaltning og noget arbejdsmiljø eller både kunne noget historie og journalistik.

Gruppe- og projektarbejdet, som RUC-rektoren kalder universitetets »arvesølv«, vil ledelsen dog ikke røre ved. Men selvom RUC’s projektgrupper kan forberede de studerende til arbejdslivets virkelighed, fordi man her arbejder med at løse virkelige problemstillinger i fællesskab, kan projektarbejdet måske også gøre, at RUC’erne står svagere, fordi halvdelen af deres studietid bruges på projekter. Når RUC’erne samtidig bruger deres fem år på universitetet på to forskellige fag, kan kandidaterne ende med bare at vide ’noget om’ flere ting uden at være særligt specialiserede.

RUC-bashing

RUC har altså nogle problemer, der bør håndteres. Om en forenkling af uddannelserne er løsningen, er så spørgsmålet. Men RUC er også det danske universitet, der altid har stået for nytænkning og eksperimenter med blandt andet det gruppe- og projektarbejde, som har været så stor en succes, at de fleste universiteter i dag har adopteret det.

RUC’erne finder nok igen en løsning. Og den RUC-bashing om et fejlslagent universitet, som ikke dur til noget, hjælper ikke på noget – ud over måske Berlingskes læsertal.

Som Mads Eriksen fra Dansk Erhverv, der selv er kandidat fra RUC, siger til Information, er der behov for et stærkt universitet på Sjælland og Lolland-Falster, hvor rigtig mange unge ikke får en uddannelse. Og der er behov for den kreativitet og tværfaglighed, som RUC’erne besidder, hvis vi vil forberede vores unge på et arbejdsmarked under stadig hastigere forandring.