Leder

Regeringen vil klinke skårene i folkeskolen og lægger op til kamp mod de frie skoler

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har stædigt holdt fast i, at et højt timetal i skolen er godt, men de positive erfaringer i coronaskolen ser ud til at have fået ministeren til at bløde op. Når det gælder de muslimske friskoler holder ministeren dog stålsat fast i sin holdning om, at de er noget skidt og skal lukkes
Coronokrisen har tilsyneladende fået undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at ændre mening om lange skoledage. Lærerne og skolelederne beretter om, at en roligere hverdag efter genåbningen består af færre konflikter, mere varieret undervisning og tid til den enkelte elev.

Coronokrisen har tilsyneladende fået undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at ændre mening om lange skoledage. Lærerne og skolelederne beretter om, at en roligere hverdag efter genåbningen består af færre konflikter, mere varieret undervisning og tid til den enkelte elev.

Christian Lykking

Indland
2. september 2020

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) begyndte sin ministertid med at ville gøre op med test, karakterræs, inklusion og vende retningen i uddannelsespolitikken 180 grader.

Desuden skulle den nye børne- og undervisningsminister arbejde for minimumsnormeringer i landets daginstitutioner – et projekt, som de fleste politikere i årevis har kaldt umuligt (læs hundedyrt). Måske var det Mette Frederiksens (S) fokus på at være børnenes statsminister, der gjorde det umulige muligt. Faktum er, at kommunerne allerede i år får 500 millioner til at ansætte cirka 1.000 pædagoger, og pengestrømmen til bedre forhold for de mindste børn kommer til at stige støt frem til 2025.

Løftet om flere voksne i vuggestuer og børnehaver kræver dog mere end milliarder på finansloven. Der skal pædagogiske kræfter til, og her går det knap så godt: Antallet af ansøgere til pædagoguddannelsen er siden 2015 faldet med 17 procent. Med et stigende antal børn og så godt som ingen ledighed blandt pædagogerne kan løftet om minimumsnormeringer altså stadig vise sig at være umuligt at opfylde.

En anden vigtig opgave for undevisningsministeren har været at få genoprettet forholdet til lærerne, efter at den S-ledede regering i 2013 annullerede lærernes arbejdstidsaftale og dermed skaffede sig finansiering til skolereformens mange ekstra timers undervisning.

Pernille Rosenkratz-Theil gik derfor som noget af det første i gang med at tale med landets lærere. Især det høje timetal trykkede lærerstanden, men mere lyttende og forstående var ministeren så heller ikke. Som hun udtalte under et samråd et halvt år senere: »Nu har jeg været rundt og snakke med alle lærerne i hele Danmark, og de synes alle sammen, at skoledagen skal være endnu kortere. Jeg er ikke enig.«

Da endnu en evaluering af skolereformen i januar viste, at eleverne stadig ikke klarer sig bedre, og at trivslen er faldet, lod Pernille Rosenkrantz-Theil sig heller ikke rokke i sin tro på, at hun ved bedre end alle lærerne.

Coronaskolen er anderledes

Men coronokrisen har tilsyneladende fået ministeren til at ændre mening. Lærerne og skolelederne beretter om, at hverdagen efter genåbningen består af færre konflikter, mere varieret undervisning og tid til den enkelte elev. Det fik i juni Pernille Rosenkrantz-Theil til at udtale til folkeskolen.dk:

»Jeg er en af dem, der har stået meget hårdt på, at man skal beholde de længere skoledage. Men jeg tror simpelthen, at jeg bliver nødt til at æde noget af det.«

Om coronakrisen vil få den ellers stålsatte minister til at slække på timetallet, må tiden vise. Først skal erfaringerne fra coronaskolen evalueres, men Rosenkrantz-Theil har allerede indkaldt forligspartierne til forhandlinger om øget frihed til skolen, hvilket begynder onsdag. De øgede frihedsgrader kan blandt andet komme til at handle om at skære ned på fælles mål, kvalitetsrapporter og elevplaner, har ministeren udtalt til skolemonitor.dk.

Også erhvervsskolerne er blevet begunstiget af coronakrisen med en aftale om, at virksomheder, der tager lærlinge, får refunderet 90 procent af lærlingens løn. Den ordning løser formentlig den evige mangel på lærepladser, men den løsner ikke op for den anden svære knude på erhvervsuddannelserne: at alt for få unge søger ind. Gymnasierne står dog over for vigtige ændringer i løbet af efteråret. Her skal forligspartierne finde en bedre fordeling af eleverne og se på, om gymnasiets taxameterfinansiering fungerer efter hensigten. Ændringerne får dog næppe de unge til i højere grad at gå ad erhvervsuddannelsesvejen.

Både dagtilbud, folkeskoler og ungdomsuddannelser ser altså ud til at få bedre vilkår med Pernille Rosenkratz-Theil ved roret.

Anderledes urolige farvande befinder de frie grundskoler sig i. Selv om Socialdemokratiet ikke har skyggen af flertal for sin ambition om at mindske statsstøtten til fri- og privatskoler, agter Pernille Rosenkrantz-Theil stadig at lukke de muslimske friskoler, som hun blandt andet udtalte til Jyllands-Posten i februar. Undervisningsministeriet skal bare lige finde en model, der ikke er lovstridig.

At de muslimske friskoleelever faktisk klarer sig bedre ved folkeskolens afgangsprøve end minoritetsetniske elever fra folkeskolen, er ligegyldigt for Pernille Rosenkrantz-Theil. Så den urokkelige tro på, at undervisningsministeren ved bedre end alle lærerne, er altså bare rykket fra folkeskolerne til friskolerne. Pernille Rosenkrantz-Theils budskab om, at hun vil vende uddannelsespolitikken 180 grader, klinger derfor også hult, hvis S-regeringen vil fortsætte det udlændingepolitiske korstog mod de muslimske friskoler, som vi har set borgerlige regeringer føre i årevis.

Serie

Etpartiregeringens første år

Det er et år siden, Mette Frederiksens etpartiregering fik magten med løfter om en grønnere retning og en stærkere velfærdsstat. Hvordan er det gået? Og hvordan har de enkelte socialdemokratiske ministre forvaltet magten? Det ser vi på i denne lederserie

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"bare lige finde en model, der ikke er lovstridig". Det med at finde huller i loven er ikke videre konstruktivt.

Allan Stampe Kristiansen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Pia Nielsen, David Zennaro, Dorte Sørensen, Ete Forchhammer , Peter Knap og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er ikke regeringen, der skal bestemme, hvordan folk skal leve, hvad de skal tro på - eller hvordan de skal undervises, sålænge de kan bestå afgangsprøven efter 9. klasse.
Vi skal heller ikke give køb på den frihed, danske børn traditionelt har nydt - det har vist sig at være langt det bedste pædagogiske princip.
Hvis man vil løse folkeskolens problem, må man se på de frie skoler og det, der gør dem til en succes: små klasser, små skoler, få lærere, en tillidsfuld kontakt mellem skole og hjem.
For de fleste er det jo irrelevant, at skolen koster penge, fordi den under alle omstændigheder er billigere end børnenes daginstitution.

Allan Stampe Kristiansen, Rolf Andersen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, David Zennaro, Dorte Sørensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Ret beset, Jan Boisen, er lovens intention vel at sikre et samtykke inden indledningen til diverse seksuelle handlinger. På samme måde som loven fordrer, at man skal betale for en vare, før man tager den med ud af en butik.

Når inkompetence nægter at lære af kompetence, må vi alle lide.

Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Pia Nielsen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

En STOR skole er ved at blive bygget her i nærheden.
To mindre skoler skal nedlægges for at fylde det nye "læringshus" som ikke må kaldes skole.
Efter sigende skal elevtallet op over 1000...
Mon ikke de lokale friskoler får stor søgning?

Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Pia Nielsen, Peter Knap og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Jeg er en af dem, der har stået meget hårdt på, at man skal beholde de længere skoledage. Men jeg tror simpelthen, at jeg bliver nødt til at æde noget af det."

Tænk at så få mennesker (Corydon du er ikke glemt) har kunnet ødelægge så meget for så mange så længe, og stadigvæk er de ved magten ...

Allan Stampe Kristiansen, Rolf Andersen, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, David Zennaro, Peter Knap og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Danmarks store kors har været, at vi har haft politikere i en længere årrække, der slet ikke har forstået det land, de er sat i spidsen for, og det helt særlige lavpraktiske ønske om at løse problemerne så pragmatisk som muligt.
Nå, måske er det bare ministerens måde at berede vejen for en større og helt nødvendig tilbagerulning af mange års reformer til en skole, der passer, hvad den skal - og ikke breder sig til så meget andet.

- man kan tilføje, at hvis vore unge politikere havde gennemgået en sådan skole, ville mange ulykker nok have været undgået.

Ete Forchhammer , Carsten Munk og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Man kunne jo også tilføre folkeskolen flere midler og skære i/indtægtsgraduere/fjerne privatskolernes tilskud. Det er i overvejende grad der elitens børn går.

Eller skal vi lade alle børn gå på privatskole og ophøre med princippet om gratis skolegang (brugerbetaling) - nej vel? Men vi kan ikke være tjent med at folkeskolen ender med at blive tredjerangs, vi skal tvært imod have den styrket og vendt udviklingen.

Og så viser artiklen tydeligt at det er klogt at lytte til lærerne som er fagfolkene på området.

Hvad er årsagerne til at flere vælger folkeskolen fra?
Kravet om rummelighed i klassen uden tilførsel af ressourcer har formodentlig fået en del til at fravælge folkeskolen. Folkeskolen er for alle men det er privatskolerne ikke. De kan afvise de vanskelige elever.
Lukning af de små folkeskoler har også betydet at nogle forældre har fravalgt folkeskolen - nogle børn har bare bedre af at gå på små skoler.
Sammensætningen af boligområder har skabt problemer hvor indslaget af etniske minoriteter kommer til at fylde for meget.
Klasserne har gennemsnitlig færre elever hvor de i folkeskolen må være op til 29 i en klasse og ofte er på 24-25 elever. Motiverede forældre og flere ressourcer.
Og endelig er der hele målstyringen af det faglige indhold som tager mindre hensyn til den enkelte elevs læringsmuligheder end erhvervslivets interesser. Her vælger man en friskole med et andet pædagogisk syn på læringsprocessen..
I tilfældet muslimske eller kristne friskoler kan der være religiøse begrundelser.
Måske er det blevet billigere - privatskolerne har fået tilført flere midler.

Men jeg synes ærlig talt godt vi må blande os med de kæmpe tilskud som tilføres privatskolerne på folkeskolens bekostning. En af skolens fornemste opgaver har været netop at skabe større sammenhængskraft i samfundet men det er vi godt på vej til helt at afskaffe - noget også vores boligpolitik har fremmet,. Det er også påvist at der er en positiv effekt når eleverne kommer med forskellige baggrunde og forudsætninger - de stærke elever trækker de svagere elever op.

At elever på muslimske privatskoler klarer sig bedre end dem der bliver i folkeskolen kan der jo være flere årsager til. Umiddelbart er det vanskeligt at afgøre om en sammenstilling er mulig.

"Antallet af skoler med en blandet elevsammensætning er faldet. I 2007 havde næsten 40 pct. af landets skoler en nogenlunde ligelig fordeling af elever fra alle indkomstgrupper fra top til bund. I dag er det blot 28 pct. af skolerne, der har det."
https://www.ae.dk/analyser/de-blandede-skoler-forsvinder-i-stor-udstraek...

"Siden Lars Løkke Rasmussen kom til i 2015, er tilskuddet til privatskoler øget ad flere omgange. I 2015 var koblingsprocenten på 71, mens den nu er på 76 pct. Det betyder, at det gennemsnitlige offentlige tilskud for at sende sit barn på en privatskole nu er på 76 pct.

Regeringen har dermed øget det statslige tilskud til privatskoler i Danmark. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at det at hæve tilskuddet til privatskoler fra 71 pct. til 76 pct. koster 355 mio. kr. om året. Penge, vi i stedet kunne have brugt på at styrke vores fælles folkeskole."

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6915582/Vi-ser-en-erosion-af-...

Rolf Andersen, Peter Knap og Lone Hansen anbefalede denne kommentar

Der synes ikke at være truffet gode valg for folkeskolen i mange år. Det er besynderligt, for det er jo tydeligt, at den almindelige skoledrift foregår billigere i de frie skoler. Resultatet er ofte også bedre, så hvorfor går man ikke den vej?

Ete Forchhammer , Allan Stampe Kristiansen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Ib Christoffersen anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Jeg går så ud fra den store leders afkom er gået ud af privatskolen nu. Ellers må den kamp da vente.

Rolf Andersen, Flemming Berger, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese
Som Pia Nielsen så fint beskriver, så kan private skoler selv vælge deres elever, og elever med svære problemer, der med djævelens vold og magt skal inkluderes, så er det folkeskolen, der må tage det arbejde på sig. I øvrigt er iInklusion er den form, der blev indført, noget der oftest er en tabersag for alle, ikke mindst det barn, der skal nkluderes, men også for skolekammerater, lærere og familien.

Netop, Lone Hansen, derfor skal man finde på andre måder at tackle spørgsmålet om inklusion.
Imidlertid har jeg til gode at se den frie skole, der i noget videre omfang skiller sig af med 'vanskelige børn', ofte er det tværtimod i de skoler, hvor børn med vanskeligheder i folkeskolen falder til ro, hvad der jo ikke kan undre: store flokke genererer en masse ubehagelige konsekvenser, såsom udbredte hierarkier baseret på vold og magt, gruppedannelse - og ofte et lærerkorps, der desværre mener, at det er en del af den lære om verden, børnene skal have.

Ete Forchhammer , Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar