Leder

Nu starter kampen om landbruget, landskabet og klimaet

Herhjemme er land- og skovbrugsproduktionen den sektor med den største udledning, og sektorens udledninger må bringes dramatisk ned. Det har markant betydning for Danmarks evne til at nå sit klimamål
Nedlagt landbrug i Nordjylland.

Nedlagt landbrug i Nordjylland.

Indland
29. september 2020

Det gælder Jorden, og det gælder jorden.

Planeten og livet på den kan ikke beskyttes mod klimaændringer, hvis ikke vi radikalt ændrer måden, vi udnytter landskabet på. Så enkelt er det. Jordbruget og aktiviteterne knyttet til land- og skovbrugsproduktion er i dag en dominerende, stadigt voksende faktor bag atmosfærens opvarmning og klimaets forandring, globalt såvel som herhjemme. Samtidig rummer landbrugsjorden nogle af de vigtigste muligheder for at bremse klimaændringerne, hvis vi forvalter den bæredygtigt og med omtanke.

For 1.000 år siden brugte menneskeheden sølle fire procent af landjorden til jordbrug. I dag beslaglægger landbrugsproduktionen halvdelen af planetens såkaldt habitable landareal – altså ørkner, gletsjere, nøgne klipper, sandstrande fraregnet. Den anden halvdel deles mellem bebyggede områder og vild natur.

Danmark er ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation indehaver af rekorden blandt ilande med størst andel af det nationale areal optaget af landbrug – 62 pct. trods det faldende antal landmænd og bedrifter.

Af det globale landbrugsareal bruges 77 pct. til at lave foder til svin, kvæg og andre produktionsdyr samt til disses græsning. I Danmark går hele 80 pct. af planteproduktionen til husdyrfoder.

Disse data forklarer, at land- og skovbrug ifølge FN’s klimapanel IPCC står for omkring en fjerdedel af de globale drivhusgasudledninger – i form af udledninger fra produktionsdyr og foderproduktion, rydning af skove til græsning og foderdyrkning samt forarbejdning af landbrugsprodukterne. Det gør land- og skovbrug til enkeltsektoren med de største udledninger, mere end den globale transportsektor, mere end industrien og på niveau med den globale el- og varmesektor.

Herhjemme er land- og skovbrugsproduktionen ansvarlig for 30 pct. af de nationale udledninger, ændringer i arealanvendelsen medregnet, og er dermed også hos os sektoren med størst udledning.

Udledninger og kan bringes ned

Det holder ingen steder. Fagfolk overalt – fra IPCC på den globale scene til for eksempel Landbrug & Fødevarer i Danmark – siger, at sektorens udledninger må bringes dramatisk ned. IPCC siger samtidig, at landbrugets globale udledninger faktisk kan bringes dramatisk ned – i princippet med hele 60-70 pct. i 2030 – hvis man vil tage de nødvendige skridt.

Herhjemme estimerer Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren med blandt andet Landbrug & Fødevarer som deltager, at sektorens udledninger i 2030 kan reduceres med 62 pct. i forhold til 1990-niveauet og med endnu mere, hvis man indregner en effekt af nye forskningstiltag m.m.

Og jo mindre man politisk når i de øvrige sektorer – senest det svage regeringsudspil om vejtrafikken – desto mere bliver der tilbage at præstere for landbruget som den sidste store sektor, der skal forhandles, mens tiden til at realisere målet om 70 pct. CO2-reduktion i 2030 svinder.

Landskabets omstilling er imidlertid en omstilling forbundet med mange dilemmaer, interessemodsætninger og konfliktmuligheder. Hvis udfordringen gribes forkert an, får vi et nationalt drama, der skaber dybe splittelser uden at skabe de nødvendige klimagevinster. Gøres det klogt, kan det blive en efterfølgelsesværdig fortælling om, hvordan dialog, samarbejde og kompromisvilje kan sikre markante CO2-reduktioner, naturgevinster og nye udviklingsmuligheder for landbrugserhverv og lokalsamfund.

Der er tre områder, hvor en ændret udnyttelse af dagens landbrugsarealer kan få markant betydning for Danmarks evne til at nå sit klimamål:

– udtagning af klimabelastende lavbundsjorde.

– anvendelse af landbrugsarealer til vedvarende energi.

– omlægning fra animalsk produktion til højere grad af vegetabilsk fødevareproduktion.

Om disse tre områder kan man sige:

– Der er basis for at udtage mere end 100.000 hektar lavbundsjorde. Regering og folketing har reserveret to milliarder kroner til formålet – det rækker ifølge Miljøministeriet kun til 15.000 hektar, altså omkring 15 pct. af det mulige areal

– Der er især blandt energiselskaber og erhvervsvirksomheder stærk interesse for at anlægge solcelleparker på blandt andet landbrugsarealer. Adskillige steder bliver det mødt med lokale protester.

– Der er stigende interesse blandt forbrugerne for en mere klimavenlig kost med mindre kød og mere grønt, men landbrugets produktion af animalske produkter er fortsat stigende, og det samme er foderforbruget til dyrene.

Den danske landbrugsjord er helt overvejende privatejet, om end koncentreret på stadig færre hænder, men hvad jorden bruges til er et fælles anliggende, fordi det handler om fremtidens levevilkår for os alle. Derfor er kampen om jorden så påtrængende.

I en ny artikelserie med start i dagens avis tager Information fat på debatten om mulighederne, barriererne og konflikterne.

Serie

Kampen om jorden

Klimaudfordringen kan ikke håndteres, hvis ikke vi gør noget radikalt ved måden, landbrugsjorden og landskabet udnyttes på. Det danske klimamål kalder på, at de kulstofrige landbrugsjorde snarest tages ud af drift, at flere sol- og vindprojekter finder plads i landskabet, og at landbrugsproduktionen flytter vægten fra kødproduktion til vegetabilske fødevarer. En kæmpe udfordring, der lægger op til en storstilet jordreform og samarbejde på tværs. I denne serie skildrer Information kampen om det danske landskab

Seneste artikler

  • Landmand: Vi skal genfinde balancen med natur og klima

    9. november 2020
    Om få dage indledes de politiske forhandlinger om landbrugets klimaindsats. Det handler om et erhverv, der blandt andet på grund af den store husdyrproduktion er kommet ud af balance med naturgrundlaget og på kollisionskurs med klimaet. Harmonien skal genfindes via nyt syn på dyreholdet, mener landmanden, der laver græsmælk
  • Nu indtager solcelleparkerne de danske marker – naboer føler sig belejret

    26. oktober 2020
    Driftige selskaber er i gang med at etablere store solcelleparker på samlebånd i det danske landskab. Klimaet får gavn af det, og landmænd får tiltrængt indtjening, men mange steder føler naboer og lokalbefolkning sig kørt over. De forsøger nu at bremse de grønne anlæg med en ny forening
  • Fra mark til skov for drikkevandet, klimaet og naturens skyld

    8. oktober 2020
    Det danske skovareal skal fordobles, og på Sydfyn vil kommunen og Naturstyrelsen gerne etablere en helt ny skov, hvor landmænd i dag dyrker jorden. Det skal ske via dialog i et af de første større projekter med multifunktionel jordfordeling. Det spændende er, om landmændene vil være med
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Anker Juul

Ciao.
Det en misforståelse at ceritificeret dansk skov brug er et problem for klimaet ,tværtimod er det klima gavnligt idet at sund skov i vækst binder ca 10 tons CO2 om året og producerer et klimavenligt alternativ til beton, metal og plastik.
Modsat hvis man udlægger skovarealet urørt så opstår der gradvis en balance i skoven mellem CO2 der frigives når dødt træ rådner og det CO2 skoven suger ud af atmosfæren .
Hvis det makværk af en leder skal give mening skal skovbrug fjernes fra teksten.....
Med venlig hilsen fra Skov og landskabs teknikkeren.

Poul Anker Juul

Ciao.
Ups. Det er sent, min kommentar skal rettes -der skal stå at sund skov i vækst binder ca 10 tons CO2 per hektar.

Godnat

jens christian jacobsen

Var der ikke noget med at de Radikale ville udtage mellem 1/4 og 1/3 af af al landbrugsjord i DK og udlægge det som vild natur?

Kristian Karlsen

Tak for start på spændende artikelserie.

Poul Anker Juul. Bør der ikke også i denne forbindelse nævnes helt specifikt med hvilken hastighed dødt(særdeles levende) træ og plantemateriale forgår? At denne hastighed er så langsom, at den biodiversitet af nye, eks. fra stammen, spirende planter, træer, insektliv mv. gør urørt skov til en ret god idé? Både på kort og lang bane?

Men vi kan selvfølgelig ikke bygge huse af komøg. Helt uden modsætninger bliver problematikken aldrig.