Leder

Det er meget godt med sol og vind, men energibesparelser er bedst

I Danmark vil vi gerne bruge masser af grøn energi, men når det kommer til at bruge mindre energi har vi ingen grund til at kalde os et grønt forbillede. Ifølge EU-Kommissionen udviser Danmark »meget lave ambitioner« i den henseende.
I dag energirenoveres sølle én procent af EU’s bygninger om året – det vil tage 100 år at komme igennem hele bygningsmassen.

I dag energirenoveres sølle én procent af EU’s bygninger om året – det vil tage 100 år at komme igennem hele bygningsmassen.

Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Indland
19. oktober 2020

Den amerikanske energiekspert Amory Lovins introducerede i 1990 begrebet negawatts som modbillede til de megawatt, man måler elproduktionskapacitet i. Negawatts er ’negative watt’, altså energi sparet i stedet for energi produceret. Den billigste energi er den, vi ikke bruger, sagde Lovins og argumenterede for en negawatt-revolution.

Torsdag gik EU-Kommissionen samme vej for så vidt angår energiforbruget i bygningsmassen med et ambitiøst forslag til en »Renoveringsbølge« for Europa.

Ifølge Kommissionen findes der i EU 260 millioner bygninger, hvoraf 85-95 procent stadig vil stå der i 2050. 75 procent af denne bygningsmasse er energimæssigt ineffektiv – der fyres for gråspurvene eller spildes energi på anden vis. Det har som konsekvens, at bygninger er ansvarlige for hele 40 procent af energiforbruget og 36 procent af drivhusgasudledningerne i EU. Den logiske følge er, at energieffektivisering nu må have topprioritet i EU-landenes klimaindsats.

Det er, hvad Kommissionen anbefaler. I dag energirenoveres sølle én procent af EU’s bygninger om året – det vil tage 100 år at komme igennem hele bygningsmassen. Hvis man skal nå Kommissionens foreslåede klimamål for 2030 – 55 procent CO2-reduktion – så skal energiforbruget til opvarmning og afkøling reduceres med 18 procent inden 2030, målt i forhold til 2015-niveauet, samtidig med at selve kilderne til opvarmning skal bevæge sig fra sort til grøn energi. Det fordrer ifølge Kommissionen, at EU-landene mindst fordobler hastigheden og sikrer energirenovering af 35 millioner bygninger i 2030.

En krævende indsats, som imidlertid ikke kun vil være til gavn for klimaet, men også for energiregningen hos ejere og lejere i bygningsmassen, til fordel for indeklimaet og folkesundheden og til nytte for beskæftigelsen – der er 160.000 nye grønne EU-job i opgaven i 2030, siger Kommissionen. Den lægger op til skærpede krav, teknisk assistance og økonomiske tilskud som redskaber til at løfte ambitionen.

Grønt forbillede

Stillet over for sådanne grønne EU-udfordringer plejer vi her i landet at pege på os selv som grønt forbillede. Det er der ingen grund til her.

Torsdag offentliggjorde EU-Kommissionen således endnu et dokument, en evaluering af EU-landenes energi- og klimaplaner. Kommissionen vurderer her, at Danmark frem til 2030 kommer til at misse sit klimamål for ikke-kvotesektoren – landbrug, transport og bygninger – med hele 13 procent. En af årsagerne er, at Danmark udviser »meget lave ambitioner«, når det gælder energieffektivisering.

»Danmarks endelige nationale energi- og klimaplan fremstår med et utilstrækkeligt ambitionsniveau, når det gælder bygninger«, fordi de danske støtteordninger og andre tiltag for energirenovering »ikke er tilstrækkelige til at nå målet«.

Danmark mangler blandt andet stadig at sætte vejledende mål for, hvor meget energiforbruget til bygninger skal være reduceret over de kommende årtier.

Fokus herhjemme har været på at fremme grøn energi og el til opvarmning på bekostning af energieffektivisering. Sommerens politiske klimaaftale for energi- og industrisektoren afsætter således i tiden frem til 2030 11 milliarder til afvikling af olie- og gasfyr, omlægning af varmeafgift og grøn fjernvarme – tiltag, der fremmer grønnere varmeforsyning med fjernvarme og eldrevne varmepumper. I sig selv fint, men at dæmpe selve varmeforbruget via energieffektivisering som vej til CO2-reduktioner prioriteres i aftalen med under en halv milliard kroner og glimrer helt ved sit fravær i oversigten over aftalens CO2-gevinster.

De hjemlige elselskaber repræsenteret ved Dansk Energi mener, at man i mange tilfælde får mere CO2-gevinst for pengene ved grøn varmeforsyning i form af eldrevne varmepumper end ved at renovere og isolere sig til lavere varmeforbrug. Omvendt siger rådgivningsselskabet Ea Energianalyse i en rapport for Danfoss, at energieffektivisering i bygninger og industri er billig og kan give to millioner ton CO2-reduktion i 2030.

»Over perioden 2020 til 2030 skønnes energieffektiviseringer således at indebære en samfundsøkonomisk besparelse på omkring 14 milliarder kroner, hvis alternativet er øget udbygning med vedvarende energi til sikring af varmebehovet,« skriver Ea Energianalyse.

Der er en  interessemodsætning mellem dem, der lever af at sælge el – organiseret i Dansk Energi – og dem, der lever af at sælge energibesparelser – organiseret i Synergi – men styrkeforholdet mellem de to må ikke lede til, at regering og folketing satser på megawatt, hvor vi kunne få et bedre resultat med negawatt. CO2-gevinsten ufortalt: Jo mindre energi vi har behov for desto mindre ressourceforbrug og desto færre konfliktskabende vindmøller og solcelleanlæg i landskabet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

En god besparelse kunne man hente ind på caféernes udvendige terrassevarmere ved simpelthen at forbyde dem. Det har man lige gjort i Frankrig, så hvorfor ikke her?

Jan Fritsbøger, Thomas Tanghus, Steen K Petersen, Bent Nørgaard, Svend Erik Sokkelund, Gitte Loeyche, Kurt Nielsen, Søren Dahl, John Andersen, jørgen djørup, Ejvind Larsen, Steffen Gliese, Werner Gass og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Netop, Niels-Simon Larsen, deres cigaretter må afgive al den varme, de behøver.

Erik Karlsen, Jan Fritsbøger, Niels-Simon Larsen, Steen K Petersen, Werner Gass og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Nu hvor man har fundet ud af at vi cyklister sparer samfundet for 8 kr. pr kilometer. Kunne vi så ikke få bare 2 kr. tilbage?

Steen K Petersen, Svend Erik Sokkelund og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Gunner Boye Olesen

Der er klart brug for mere fokus på energibesparelser, både i hjemmene, i det offentlige og i ervhervslivet. Men der er også brug for at ændre den måde staten prøver at fremme energibesparelser på. Statsstøtte til enkelte energibesparelser er langt dyrere end vejledning og gratis rådgivning samt bedre lånemuligheder til dem, der ikke kan få kreditforeningslån til næsten 0% i rente. Når støtteordninger er dyre/ineffektive, bliver besparelser, der er billige for samfundet, dyre for staten.

"Statsstøtte til enkelte energibesparelser er langt dyrere end vejledning og gratis rådgivning samt bedre lånemuligheder...." er det noget der kan dokumenteres, Gunner Boye Olesen, eller er det bare noget du tror?

"Vi kan ikke enøjet fokusere på tekniske løsninger, hvis vi skal bremse klimaforandringerne. Sådan lyder det fra professor Kirsten Gram-Hanssen, der forsker i boligers energiforbrug i relation til hverdagsliv, livsstil og forbrugeradfærd."

https://sciencereport.dk/ny-viden/det-spaender-ben-for-den-groenne-omsti...

Jan Fritsbøger, Steffen Gliese, Ete Forchhammer , Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar

Kilometerafgift er sikkert mimlimeterretfærdigt "bedst", men gratis parkering ved s-stationer og gratis offentlig transport for alle bilejere er muligvis lettere at administrere. Formålet er jo, at danskere skal kunne transportere sig rundt.
En familie på landet har som regel mindst en bil per voksen, som de naturligvis skal betale skat af, der modsvarer forurening og energiforbrug.
Helt fint og fair, så långe bilen bliver ude på landet.
Trængslen i byerne kan man ikke betale sig fra. Her er der brug for gratis bus/gratis tog/billig taxa.
Derfor burde registreringsafgiften give ret til gratis offentlig transport i alle byer.
Jeg så naturligvis allerhelst, at det var gratis for alle, ligesom motorveje, men hvis jeg vil forhindre provatbiler i byen, må jeg støtte en adfærdsændring der batter.

Super vigtig artikel!!!

Det bedste sted at se på først, for at reducere sine energi udgifter, er at se på om isoleringen er god nok, og om husets klimaskærm er god nok. Grøn energiforsyning er også vigtigt, men hvis huset er dårligt isoleret, så er det ikke den bedste løsning, bare at satse på en varmepumpe el. lign.

I Danmark er der et stort potentiale for energiforbedringer af boligmassen. Jo dårligere energimærke huset har, jo større energibesparelser kan der opnås for relativt få penge.

Derfor er det supervigtigt, at regeringen også satser massivt på energiforbedringer i den danske boligmasse. Der er et kæmpemæssigt potentiale her.

Det er win-win hele vejen rundt:
Bolig ejeren får bedre indeklima og sparer penge på energi. Energibesparelsen er med til at betale for lånet og når lånet er betalt ud, er det en ren pengemaskine. Et hus med et højere energimærke har også en højere salgsværdi/er bedre til at holde salgsværdien.

Banken får større sikkerhed for deres udlån, når de låner penge ud til energirenoveringer. Årsagen er at et hus som løbende energirenoveres holder værdien væsentlig bedre end et hus med et dårligt energimærke. Et hus der ikke energirenoveres falder derimod i salgsværdi som årene går.

De lokale håndværkere får mere arbejde, og de lokale byggemarkeder får et mersalg. så energirenoveringer skaber lokale arbejdspladser. Den øgede økonomiske aktivitet, som følge af energirenoveringer betyder øgede skatteindtægterne til både kommuner og stat.

Endelig er energirenoveringer fuldstændig i tråd med Danmarks ambition om at have reduceret vores CO2 udledninger med 70 % i 2030.

Derfor, kære Folketing, sats meget mere på energirenoveringer:
Det er godt for boligejerens indeklima og privatøkonomi
Det skaber arbejdspladser
Det giver øgede skatteindtægter
Det giver bankerne større sikkerhed for deres udlån
Det er godt for klimaet
Det er en billig måde at reducere CO2 udledningerne
Det er i fuld overensstemmelse med jeres 70 % målsætning i 2030 og det er også nødvendigt for at nå målet.

Jan Fritsbøger

det absolut vigtigste tiltag er en afskaffelse af overflødigt forbrug, med andre ord forbrugsræset i sin helhed,
at vi også skal begrænse forbruget til det nødvendige såsom opvarmning, hvor vi kan, giver sig selv, men det er da logisk at det unødvendige forbrug som medfører co2 udledning ganske enkelt ikke bør forekomme, men jeg har endnu ikke hørt en politiker sige det, de siger det modsatte, at ingen skal undvære noget af hensyn til klimaet, godt nok ikke spor klimavenligt,
men grådigheden ( væksten ) skal tydeligvis ikke begrænses selv om den faktisk er årsagen til problemet.

Apropos energibesparelser - eller skal vi hellere sige energiforbrug - så har man i Tyskland beregnet, at brugen af 5G-mobilnetværket vil øge energiforbruget i Tyskland i 2025 med 3,8 Terawatt-timer (er lig med 3,8 milliarder kWh). Dette skulle være nok til at forsyne 2,5 millioner mennesker med el i et år.
Godt nok vil ifølge andre beregninger selve overførslen af en enhed data kun koste en tiendedel af den energi, som 4G bruger, men det er de enorme forventede datamængder i forhold til i dag, der giver udslaget.

(Kilde: https://blog.wdr.de/digitalistan/5g-laesst-strombedarf-explodieren)