Leder

Grønlandske adoptioner bør undersøges grundigt

Det kan gøre ondt, når man ripper op i de socialpolitiske sår. Men der er mange gode grunde til at undersøge, hvordan danskere i 1950’erne, -60’erne og -70’erne tog grønlandske børn til sig – ofte illegalt
»Det kan gøre ondt, når man ripper op i de socialpolitiske sår. Men uden grundig afdækning af fortiden misser vi muligheden for både forsoning og læring,« skriver Line Vaaben i denne leder om bortadoptionerne af grønlandske børn i 1950’erne, -60’erne og -70’erne.

»Det kan gøre ondt, når man ripper op i de socialpolitiske sår. Men uden grundig afdækning af fortiden misser vi muligheden for både forsoning og læring,« skriver Line Vaaben i denne leder om bortadoptionerne af grønlandske børn i 1950’erne, -60’erne og -70’erne.

Anders Rye Skjoldjensen

30. oktober 2020

»Indimellem er konsekvenserne af det gode det godes fjende.«

Sådan sagde tidligere socialdirektør i Grønland fra 1967 til 1971 Alfred Dam i denne uge til Information. Den 91-årige embedsmand er et af de øjenvidner, som Information har talt med i forbindelse med afdækningen af adoptioner fra Grønland til Danmark i 1950’erne, -60’erne og -70’erne.

Mange danskere i datiden mente selv, at de gjorde noget godt for de flere hundrede grønlandske børn, som de tog til sig. De mente, at børnene på den måde fik en bedre tilværelse og flere muligheder i livet. Der er ingen tvivl om, at der i nogle grønlandske familier var sociale problemer eller sygdom, som indimellem talte for at fjerne børnene fra deres forældre. Problemet er bare, at mange af adoptionerne foregik på et juridisk spinkelt grundlag og indimellem var decideret ulovlige.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ib Gram-Jensen
  • David Zennaro
  • Torben Lindegaard
Ib Gram-Jensen, David Zennaro og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu