Leder

Rune Lykkeberg: Morten Østergaards fald kan ende med at blive en trædesten for forandring i Danmark

Morten Østergaards fald har været et frygteligt forløb for De Radikale og ulykkeligt for alle dem, det er gået ud over. Men det har i hvertfald lært os, at nedværdigelse af kvinder ikke er isoleret til reaktionære miljøer og antifeministiske kredse. Det kan finde sted overalt, hvor der er magt
Morten Østergaard kan ende med at blive en »trædesten« for forandringer.

Morten Østergaard kan ende med at blive en »trædesten« for forandringer.

12. oktober 2020

Det hører til de historiske undtagelser, at en konge hylder den revolution, som har detroniseret ham selv. Men De Radikales nu forhenværende leder Morten Østergaard forsvarede i sine tilståelser fredag den bevægelse, som mange i hans tilfælde ellers mente, var gået over gevind, og som han selv er blevet væltet af:

»Jeg er ikke offer for en vigtig #MeToo-debat,« skrev han på Facebook:

»Jeg kan måske håbe på at være en trædesten for, at den fører til forandring.«

Det demonstrerer bevægelsens moralske styrke, at man må tage afstand fra sig selv og tilslutte sig kravet om et opgør med sexisme og overgreb, når man selv bliver afsløret som krænker.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Søren Veje
  • Anders Olesen
  • Torben K L Jensen
  • ingemaje lange
  • Lisbeth Glud
  • Katrine Damm
  • Troels Ken Pedersen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Marie Vibe
  • Eva Schwanenflügel
  • John Scheibelein
  • Kurt Nielsen
  • Freddie Vindberg
  • Palle Yndal-Olsen
David Zennaro, Søren Veje, Anders Olesen, Torben K L Jensen, ingemaje lange, Lisbeth Glud, Katrine Damm, Troels Ken Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Marie Vibe, Eva Schwanenflügel, John Scheibelein, Kurt Nielsen, Freddie Vindberg og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Glimrende. Nu er to af de tre ting vi som natur er i stand til at beskæftige os med nemlig sex og magt (jvnf. også Oscar Wilde-citatet: 'Alt handler om sex, undtagen sex, det handler om magt. Den sidste, nemlig mad har vi dog officielt beskæftiget os med siden u-landsbistanden kom på dagsordenen.

Behovet for at indse dette er ligeså nødvendigt - og muligvis også ligeså vanskeligt som at få os ud af klimakrisen (hvis magtkampe -globalt set - som bekendt p.t. foregår for fulde gardiner).

Kirsten Kliin Petersen

Magt korrumperer, forblinder moralsk og fremmer nepotisme, populisme og hykleri.
Og dèt rækker langt videre end #Metoo bevægelsen

Jette Steensen, Lillian Larsen, Anders Olesen, Søs Jensen, Søren Dahl, Steffen Gliese, Katrine Damm, Hanne Utoft, Kirsten Lindemark, Troels Ken Pedersen, Marie Vibe og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er nemlig rigtigt :

"Når vi føler os magtfulde, er vi dårligere til at aflæse ansigtsudtryk. Vi har sværere ved at se tingene fra de andres perspektiv. Vi vil hellere fortælle end lytte. Vi afbryder og dominerer samtaler. Vi taler ned til andre og kører mere råddent i trafikken. Vi tager mere fra kagefadet og smasker endda mere, når vi spiser. Vi tager slik fra børn!

Ja, det lyder som rene og skære fordomme, hvis ikke det lige var, fordi disse mekanismer er blevet bekræftet i utallige forsøg. Magt korrumperer. Magt gør os til nogle usympatiske røvhuller. I hvert fald, hvis vi ikke passer på."

"Magt ændrer din hjerne"
https://www.zetland.dk/historie/s8DPyrMy-ae2KvJdE-288b1

Jette Steensen, Lars-Bo Andersen, Lillian Larsen, Anders Olesen, Karsten Aaen, Rikke Nielsen, Torben K L Jensen, Steen Obel, Sven Elming, Fam. Tejsner, ingemaje lange, Lisbeth Glud, Katrine Damm, Hanne Utoft, Troels Ken Pedersen, Trond Meiring og Marie Vibe anbefalede denne kommentar
Steinar A. Klock

"#MeToo handler grundlæggende hverken om køn eller seksualitet, men om magt." hevder skribenten her. Jeg synes ikke det tjener noen å buke "politisk korrekte" ord. #metoo handler utelukkende om - kåtskap - ute av kontroll!
Beste hilsen Steinar (#methree)

Margit Johansen

Tak for magtperspektivet på den kamp for sunde og trygge arbejdsmiljøer som -langt om længe- kommer helt frem i spalterne. Det kan aldrig være kvinders ansvar at sige fra overfor uønsket adfærd fx flirt - på arbejdspladsen - det er usund og utryg belastning i hverdagen hele tiden at skulle være på vagt over for 'de store dyr' på savannen - dvs. 'offentligheden' som historisk har været mænds domæne - spørg bare de gamle magt-teoretikere - og alle de magt-praktikere som står frem i disse dage.

David Zennaro, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Troels Ken Pedersen og June Beltoft anbefalede denne kommentar
Steinar A. Klock

Kjære Margit Johansen
Det er et hvert menneskes ansvarå beskytte seg selv - uansett! Lovene våre, som er ment å regulere mellommenneskelig adferd og beskytte den enkelte borger, vil aldri klare å beskytte alle mot alt. Derfor må vi stå opp for oss selv. Hva du velger for deg selv - er din sak; "Du var velgeren - valget var ditt!" Les her, Norsk dikter Andre Bjerke:

Menneskerettighets-erklæring – § 1 Valgrett

Deg er det skjenket en rett til å bli
død eller levende, trell eller fri.

Velg å bli narr eller velg å bli vis,
fugl eller giftslange, ild eller is!

Gjør du deg selv til en gjenstand for salg?
Ingen skal nekte deg retten til valg.

Velger du det som er skjendig og slett,
er det din helligste menneskerett.

Velg om du vil å fornedre deg selv.
Velg din fordervelse. Velg å bli trell!

Hva er din ånd? Er den sverd eller fjær?
Vit at ditt valg har besvart hvem du er.

Du er ansvarlig for den du er blitt.
Du har vært velgeren. Valget var fritt!

Beste hilsen Steinar

Lars-Bo Andersen, Jan August, Søren Jensen, Lisbeth Glud, Sören Tolsgaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kirsten Lindemark

Vist er mændene i overtal i magteliten, Og som skyldige, når der tales #MeToo. Men kvinder er mig bekendt ikke uden evner i magtmisbrug. I det subtile - og når det gælder om at bruge sit køn. Så... kom nu på banen mandfolk. Lad høre...

lars søgaard-jensen, Per Torbensen, Claus Oreskov, Lisbeth Glud og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Hvordan undgå en magtasymmetrisk kultur med et magtasymmetrisk, politisk system?

Per Torbensen, Claus Oreskov, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Forudsætningen for det norske citat er vel velfærdssamfund af skandinavisk standard, hvor få har for meget og færre for lidt. Her kan man med den borgerlige anstændighed i behold tale om frihed - i tanke, handling og stemmebox. Men udviklingen har det dog med fra tid til anden at gå et skridt tilbage, også i Norge og DK:

A propos magtens centrum, så er der nu stor overvægt af kvindelige partiledere i DK, så det er næppe her, der skal kvoter til. Kvinder er dog fortsat bagud i visse centrale sammenhænge, men der går jo nogen tid fra studiestart til professorat. Og visse fag vil antagelig forblive domineret af mænd, og det ikke kun prestigefyldte fag.

Generelt er det især forholdene for de lavtlønnede, som burde forbedres, såvel de typiske kvinde- som mandefag, men medierne fokuserer af indlysende grunde som regel på de højtlønnedes forhold, idet det er lederne selv, der definerer, hvad der skal øverst på spisesedlen.

Lars-Bo Andersen, Lisbeth Glud og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

"Overgreb findes også i progressive og humanistiske kredse, som hylder diversitet og ligestilling. De finder sted over alt, hvor der er magt."
Må jeg tilføje: -og hvor der IKKE er magt men "blot" en usund, nedarvet kultur bl.a. på arbejdspladsen, men faktisk overalt.
Jeg tror det var sidst i 80'erne man i løbet af kort tid ændrede alkohol kulturen på arbejdspladsen, en kultur der i høj grad medvirkede til netop sexistiske krænkelser og overgreb. Alle vidste hvem der ikke kunne nøjes med den obligatoriske fredagsbajer men for en sikkerhedsskyld altid havde en flaske i skuffen og derfor altid var mere eller mindre beruset.
Dengang blev den kultur totalt ændret ved klog indsats fra ledelsen i den store virksomhed jeg var ansat i. Direktionen sendte et personligt brev til samtlige ansatte hvor man tydeliggjorde organisationens nye retningslinier om alkohol i arbejdstiden, både på og udenfor arbejdspladsen. Overtrædelse af disse ville omg. føre til en advarsel og ved gentagelse til en fyring. Herudover blev der givet frit lejde og løfte om fortrolighed til ansatte med problemer samt et tilbud om gratis behandling.
Jeg tænker at nogenlunde samme fremgangsmåde kan bruges for at komme denne nedarvede sexistiske, krænkende kultur til livs i virksomheder, organisationer, det offentlige, samfundet generelt; for tag ikke fejl, kulturen krænker mennesker af alle køn.
Vi bør i høj grad tænke os om; ingen bør hænges ud for fortidens synder der fandt sted i en nedarvet kultur. Ingen bør dømmes af en ubønhørlig folkedomstol der ikke aner en hylende fis om hvad der reelt skete eller ikke skete. Pressen må tøjle sin evige jagt på "sensationer" der ødelægger folks liv på et måske tyndt grundlag, rygter og skjulte dagsordener.
Og så må vi alle blive bedre til at sige det lille ord "NEJ" på rette tid og sted - ikke mange, mange år efter.

Sören Tolsgaard, Karsten Aaen, Sven Elming og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ægte demokrati er derfor en mekanisme, der opløser personlig magt, adskiller den fra økonomisk magt og sørger for at den aldrig ligger hos de samme i længere tid ad gangen.

lars søgaard-jensen, Søren Dahl og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

MeToo er især i oprindelsen komplekst, inden bevægelsen politiseres, og dermed mister folkelighedens selvmodsigende mangfoldighed. Vil man tage denne kompleksitet til sig, må man nødvendigvis, også acceptere forskelle og graduerer hvad man forarges over, og dermed fastholde bevægelsens fokus på virkelige alvorlige sager.
Når det er sagt, må man også beregne af bevægelsen i bund og grund er et amerikansk fænomen, som bedst fænger blandt de grydeklare amerikaniserede blandt eliten – resten ad Danmark ser målløse til. Imidlertid rager det eliten en papand, for de ved. at der er dem indenfor og dem udenfor. Folket står udenfor som altid.
”For Bloksbjerg i vores egen tid er vi blinde” skriver Jan Guillou i bogen ”Heksenes Forsvarere”. Dele af Me Too er allerede, udviklet til en dissiderede hekseproces. Her fordeles magt gennem stigmatiseringer og ekskludering af hinanden. Anklager, påstande, ja selv tilståelser, er netop i lyset, af alle tiders hekseprocesser, og i denne sammenhæng, altid utroværdige. Ligesom gadens sladder er det!
Kulturen skal ændres, lyder det, og så kan politikerne jo fører kulturpolitik i stedet for økonomisk ditto.
Skal vi ikke begynde med at forbyde The Beatles sang ”I Want to Hold Your Hand” det at uopfordrede anmode en kvinde om, at holde hendes hånd er selvklart klamt, men endnu værre er det at:” And when I touch you I feel happy inside” sammenlignet med denne ækelhed, er en hånd på låret, det rene ingenting, ligesom i kejserens nye klæder. I ved nok!

Karsten Aaen, Flemming Berger, Hanne Utoft og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Eller måske er # Me Too simpelthen bare en uopsættelig nødvendighed, når hver femte hyppigt oplever :

"En lummer tone med seksuelle hentydninger, uønskede kommentarer om deres krop eller tøj og i nogle tilfælde SMS eller e-mail med seksuelt indhold er en del af hverdagen for mange medarbejdere på danske arbejdspladser.

Det er heller ikke usædvanligt, at der forekommer uønsket fysisk berøring, og at man må høre på uønskede fortællinger om sexliv eller seksuelle emner.

Det fremgår af en undersøgelse om sexisme, som Kantar Gallup har lavet for Berlingske, og hvor det blandt andet fremgår, at op imod hver femte – 17 procent – har oplevet, at der i løbet af de seneste ti arbejdsdage har været minimum én dag med episoder med en lummer tone »for eksempel seksuelle hentydninger, flirt eller snak om sex«, på arbejdspladsen."

https://www.berlingske.dk/samfund/saa-mange-sexkraenkes-paa-jobbet-fagbe...

Der er nogle formuleringer, som jeg er uenig i denne leder. "#MeToo handler grundlæggende hverken om køn eller seksualitet, men om magt." - Selvfølgelig handler #metoo både om sex og køn. Problemet er, at magt bruges til seksuelle krav, og oftest af mænd med magt. Tingene er syltet ind i hinanden - og ellers ville der slet ikke være en sag for #metoo bevægelsen. Dermed er jeg så enig i noget af det lederen også er inde på, nemlig at problemet er strukturelt

Jeg er lidt skeptisk når Morten Østergaard fremhæves for moralsk styrke til, erkende fejl og dermed kan blive trædesten for en forandring. Jovist at sige undskyld kræver da karakter. Men man kunne nu også vælge, at se det som en forbandet efterrationalisering der i sig selv kunne anses som drevet af nødvendighed og lidt hyklerisk. Nuvel sket er jo sket. Men denne vinkel kunne man altså også anlægge på sagen.

#Metoo er jo en bevægelse der er sat i gang. Hundredevis af mennesker har skrevet under på, at de ønsker forandringer i en række brancher.

Men det har jo også været diskuteret, at der muligvis må være en bagatelgrænse og en tidshorisont for anklager.

Og nu er jeg repræsentant for det modsatte køn, og som sådan kunne jeg godt formulere en bekymring for, at krænkelse kunne bruges som politisk pressionsmiddel og sikkert også bliver det. Det handler om en kamp om hvad der er moralsk i samfundet. Hvordan kan man som mand overhovedet forsvare sig mod beskyldninger, og det at blive sat i gabestok? Det går jo nok for langt de fleste af os. Men når man som Morten Ø bliver sat i gabestok ligner det noget i retning af en social likvidation.

Forleden sagde en talskvinde fra HK, at det er op til den krænkede part, at definere hvad der en krænkelse. Sådan er det nu ikke normalt med hensyn til retssikkerhed, at enhver beskyldning er sand. Hvis kvinder skulle have ret fordi der er kvinder, så er der noget galt

Og samtidig er der jo lagt op til, at der nu skal ryddes op. Kan man gå konkret efter syndere - og endda med tilbagevirkende kraft - og så samtidig bevare den tillid der er forudsætningen for åbenhed og dialog om det her?

Det skræmmer i alle tilfælde en smule, når personer skal udstilles til spot og spe, og det kunne tænkes, at en vis paranoia breder sig i de maskuline rækker. Og hermed vil jeg så modsat samtidig påpege, at den naturligvis ikke er OK, når mænd indtræder i rollen som den krænkende part.

Så hvordan forhindrer man lige, at det hele kammer over? Det var måske i sig selv et udslag af en magtkamp, at Morten Østergaard blev sat fra bestillingen

Selv i opgøret med en sexistisk kultur vil magten være syltet ind i køn og sex

Men lad os nu se, hvor de bærer hen ad.

Personligt synes jeg vi har været vidne til et uskønt forløb, og jeg vil også mene, at det havde en flig af det hysteriske. Jeg er sikker på, at de også har tømrermænd i RV.

Lars-Bo Andersen, Sören Tolsgaard og Torben S anbefalede denne kommentar
Kirsten Kliin Petersen

Mit ærinde med dette indlæg er ikke at tage nogey fra Mortens Østergårds indrømmelser mht. krænkelser, men at sætte perspektiv på magteudøvelsen.

Chefer, ledere, har retten til at lede og fordele arbejdet. I alle erhverv er begyndere, praktikanter, lærlinge og nyansatte afhængige af at få erfaring. Og så begynder ledelses ansvaret. Er du god til dit arbejde kan du få interessante opgaver, eller er du lækker kan du få gode opgaver, er du med på chefens vittigheder og præferencer, får du måske gode opgaver.
Stiller du spørgsmål ved chefens vurderinger, kan du risikere dårlige opgave, chikane, mobning eller det der værre.
Magt udøvelse kræver sin kvinde/mand, saglighed og faglighed. Langt de fleste chefer og ledere kan godt skelne, men en del udnytter positionen til sexchikane eller mobning.
Alt efter erhverv pålægger det nybegyndere i jobbet selvcensur, skyldfølelse, utilstrækkeligheds følelse og mindreværd, uden fagligt belæg.
Og hvis man står op mod denne magt udøvelse risikerer man alt fra afskedigelse, berufsverbot i ledernetværket, og ødelagte karriere muligheder.
Udelukkende på grund af magtudøvelse med personligt motiv fra leder side.
Sex krænkelser er nemme at erkende og påvise, meget sværere er det med usaglig opgave tildeling, bagtalelse og almindelig dårlig omtale af ansatte i leder kredse.

Denne del af magtudøvelsen går ofte bag ryggen på kolleger og øvre chefer. For alle tier, hvordan skal man bevise usaglig magtudøvelse og hvordan påvirker det mine fremtidige jobmuligheder, hvis jeg lægger mig ud med chefer og leder.
Derfor tier man, dukker nakken og håber på en bedre leder eller søger job et andet sted.

Men er ikke destro mindre helt almindelig hverdag på hver eneste arbejdsplads i Danmark, ligesom sexkrænkelser.

Lillian Larsen, Sören Tolsgaard, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Jamen - det er vel i det hele taget en gammel historie, at sex og magt er forbundne størrelser. Hermed ikke være sagt, at det er OK eller en naturlov, Men det er på den anden side heller ikke en ny historie

Det ligger i selv magtforholdet, at det er svært for den krænkede part, at gøre op med uønskede seksuelle tilnærmelser, for med magt følger også magten til forskellige former for sanktioner -altså følger konsekvenser f.eks. ved afvisning af en overordnet.

Den eneste vej jeg kan se ud af det er en form for struktur eller formaliseret instans hvor man kan gå hen med sexanklager.

At hænge nogle ud i fuld offentlighed er i alle tilfælde uden nogen form for retssikkerhed for den anklagede. Er man en offentlig person som Morten Ø, man jo blive påtvunget en skam der er adækvat med det offentlige erhverv man bestrider.

Jeg kan godt se problemet, som der helt sikkert er i samfundet. Jeg tolker det dog lidt som en funktion af magten i sig selv, at den også kan misbruges til seksuel chinane - eller krænkelse

I alle tilfælde står jeg af når anklager kan falde uden grænser både mht. tid og proportion for hvad der er rimeligt. Offentlig udskamning er i alle tilfælde ikke vejen frem..

Normalt på arbejdspladser er sager om seksuel chinane jo følsomme i deres natur, og bliver behandlet som personalesager på den måde som de er delikate.

På bagsiden af #metoo bliver konkrete sager jo af til blæst åbne.

Nu er politik jo et erhverv der har offentlighedens bevågenhed. Og sagen søgtes jo i første omgang også holdt lidt nede i RV. Der er i den slags sager jo også behov for lidt tid til, at undersøge anklagerne og hvad de har på sig

Men omvendt kan krænkelser jo også bruges som pressionsmiddel og i et spil om magt. Så det er ikke kun den ene vej rundt, at der kan finde misbrug sted-

Jeg tror ikke, hverken en meter, en centimeter, en millimeter, eller en døjt! på, at M. Østergaards fald ændrer noget som helst - ganske enkelt, fordi alle andre partier, nu kan stå og grine af, og pege fingre ad de Radikale - og rigtig godte sig over, at DK's mest moralske parti er blevet taget med fingrene nede i den moralske kagedåse!

Derfor kommer der ikke til at ske noget om helst - i det hele taget!

Ligesom der, efter Berlingskes stort opsatte artikel om en navngivet! journalist på P1 - søndag den 11. 10. 2020! - heller ikke kommer til at ske noget som helst - mere!

Netop fordi det at nævne navne her i DK ! mener jeg, blokerer for at at vi kan se(skal se) de magt-strukturer, de fine magt-strukturer, der er spændt ud, og som får alle til at rette ind - se f.eks. filmen Purl på Disney + (plus) så vil I vide, hvad jeg mener, eller i kan læse med her:

https://politiken.dk/kultur/set_og_hoert/art7927684/P%C3%A5-8-minutter-l...

Vi tager lige et citat:

"Og så er der en kortfilm som ’Purl’ om et lyserødt garnnøgle ved navn Strikke, der begynder i et nyt job i en regnskabsafdeling, hvor der kun arbejder mænd. Hun holdes udenfor, fordi hun virker markant anderledes i den mandsdominerede arbejdskultur. Hun ender med at strikke sig et firkantet jakkesæt for at passe ind i flokken."

Og sådan reproducerer vi alle den moralske habitus, og den kulturelle kapital, der er i de her organisationer - medmindre vi selvfølgelig er bevidst om det!

Måske skal vi på venstrefløjen, og centrum-venstre! til at støve Habermas og hans ideer om herredømmefri samtale af igen, eller genlæse M. Foucaults ideer om at der mellem mennesker altid vil være magt(spil) på spil - uanset hvor meget vi lader som om der ikke er!

Kirsten Kliin Petersen

Det interessante for mig er IKKE sex krænkelser, men det magtmisbrug, der ikke kommer frem.
På grund af ”bevisets stilling”
Det jo nemt at erkende / bevise en hånd på låret, meget vanskeligere at bevise dårlig omtale, forfordeling af opgaver, og andre ”subtile leder værktøjer”.
Og her er sexkrænkelser kun den let erkende top af isbjerget, magtmisbruget.