Leder

Senfølger findes. Men vi skal passe på med at køre skræmmekampagne over for de unge

Det er helt fair, at politikere, myndigheder og medier gør borgerne opmærksomme på risikoen for senfølger. Men de bør være tydelige om, hvad de ved, hvad der er hypotetisk og sætte tingene i kontekst. Det må ikke udvikle sig til en skræmmekampagne
Fortællingen om horder af raske, unge mennesker, der risikerer at blive nærmest invaliderede på grund af senfølger af corona er en politisk bekvem fortælling. Den kan bruges til at skræmme børn og unge til at skærpe deres forholdsregler og mindske deres sociale kontakter i en tid, hvor smitten er øget, skriver Lasse Skou Andersen på lederplads.

Fortællingen om horder af raske, unge mennesker, der risikerer at blive nærmest invaliderede på grund af senfølger af corona er en politisk bekvem fortælling. Den kan bruges til at skræmme børn og unge til at skærpe deres forholdsregler og mindske deres sociale kontakter i en tid, hvor smitten er øget, skriver Lasse Skou Andersen på lederplads.

Olafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

2. oktober 2020

Det kan godt være, at børn og unges risiko for at dø af coronavirus er minimal. Men tro ikke, det er ufarligt af den grund. Selv mennesker, der oplever minimale eller slet ingen symptomer, risikerer at få invaliderende senfølger, der i lang tid fremover, ja måske for altid, kan sætte dem ude af stand til at gøre mange af de ting, de tager for givet i hverdagen.

Sådan lyder den fortælling, der på det seneste er begyndt at brede sig i medierne og blandt politikere.

Herhjemme har statsminister Mette Frederiksen sagt, at »meget tyder på, at en del, også unge og yngre, kan få senfølger af COVID-19, som for nogles vedkommende kan vise sig at være rigtig alvorlige«. Og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har for nylig sendt et brev, hvori hun opfordrer landets forældre til at tale med deres børn om, at »der for alle coronasmittede er en risiko for senfølger«.

I Storbritannien er sundhedsminister Matt Hancock gået så langt som til at hævde, at »langtids-COVID, hvor folk stadig er syge efter seks måneder, er udbredt blandt yngre mennesker«.

Det er en politisk bekvem fortælling. Den kan bruges til at skræmme børn og unge til at skærpe deres forholdsregler og mindske deres sociale kontakter i en tid, hvor smitten er øget. Og den kan bruges til at retfærdiggøre de hårde lockdowns, regeringer i mange lande i panik iværksatte tidligere på året.

Men modsat, hvad man kunne få indtryk af ud fra den massive omtale af problemet, er det ikke en fortælling, der er nogen synderlig videnskabelig evidens for.

Der er ingen tvivl om, at nogle mennesker oplever senfølger. Men det står ikke klart, at problemet skulle være større med COVID-19 end med kendte infektioner, der – som for eksempel en gammeldags lungebetændelse – i nogle tilfælde kan tage lang tid at komme sig over.

Og at der skulle være nogen stor risiko for grupper som børn og unge, der generelt har vist sig meget modstandsdygtige mod COVID-19, er der ingen dokumentation for.

Det må ikke blive en skræmmekampagne

Et ofte citeret studie fra den amerikanske sundhedsmyndighed CDC konkluderer, at COVID-19 kan resultere i »vedvarende« symptomer, også for unge der ikke har været indlagt. 22 ud af 85 adspurgte i aldersgruppen 18-34 år med en positiv coronatest i bagagen svarede nemlig i undersøgelsen, at de endnu ikke var tilbage i deres normale helbredstilstand. Problemet er bare, at interviewene fandt sted kun to til tre uger efter det positive testresultat. Reelt kan studiet altså ikke bruges til at konkludere meget andet, end at det for nogle unge kan tage mere end et par uger, før de føler sig på toppen igen.

Et italiensk studie refereres ofte for, at knap ni ud af ti coronapatienter efter to måneder oplever fortsat at have mindst ét symptom såsom træthed eller stakåndethed. Men studiet undersøgte kun patienter, der havde været hospitalsindlagt, og er derfor ikke velegnet til at sige noget om risikoen for det store flertal af smittede, der har et mildt sygdomsforløb.

Enkelte undersøgelser tangerer det absurde. I en hollandsk spørgeskemaundersøgelse, som har været omtalt i flere internationale medier, svarede mere end 99 procent af de over 2000 respondenter, at de fortsat oplevede mindst ét symptom efter to-tre måneder. Det tal kan bare ikke bruges til ret meget, eftersom respondenterne var rekrutteret fra facebookgrupper for folk, der mener at lide af senfølger. Undersøgte man bivirkninger af vacciner på en tilsvarende måde, ville anti-vax-bevægelsen nok hurtigt få vind i sejlene.

Mere solidt er et schweizisk studie, der har målt unge værnepligtiges styrke og kondition en-to måneder, efter de blev testet positive. Blandt de asymptomatiske smittede sås ingen negativ effekt. Men af de smittede, der havde haft symptomer, havde omkring en femtedel tabt mere end ti procent af deres maksimale iltoptagelse. Selv om manglende træning på grund af sygdommen kan spille ind, er det ikke uproblematisk.

Derfor er der god grund til at forske yderligere på området. Men der er et langt stykke vej til det nærmest apokalyptiske billede, nogle forsøger at male om horder af raske, unge mennesker, der risikerer at blive nærmest invaliderede.

Det er selvfølgelig helt fair, at politikere, myndigheder og medier gør borgerne opmærksomme på problematikken med senfølger. Men de bør være tydelige om, hvad de ved, hvad der er hypotetisk og sætte tingene i kontekst. Det må ikke udvikle sig til en skræmmekampagne.

Et kommende studie af offentligt ansatte i Region Midtjylland skal blandt andet undersøge eventuelle senfølger af COVID-19.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Kim Øverup
  • David Zennaro
  • Ervin Lazar
  • John Scheibelein
Flemming Berger, Kim Øverup, David Zennaro, Ervin Lazar og John Scheibelein anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja senfølger er ganske rigtigt blevet en politisk bekvem fortælling, når man vil true folk til at rette ind og stadig synes, COVID-19 er meget vigtigt, selvom der ikke længere kan fortælles om masse-død i Europa.

Carl Chr Søndergård, Finn Thøgersen og Finn Sørensen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Er alt det, vi IKKE ved, ikke netop det allerbedste argument for, hvor forsigtige vi skal være? For tænk, hvis disse alvorlige senfølger faktisk ER meget almindelige? Om et par år, når vi ved mere om det, er det for sent at være forsigtige baglæns.

I sidste ende er det et spørgsmål om livsholdning. Vil man ofre lidt livsrum lige nu, enten af hensyn til andres liv, eller for at have meget mere livsrum senere (hvis man er død/alvorligt langtidsskadet, er der ikke meget livsrum)?

Stella Nielsen, Alice Kloster, Christel Gruner-Olesen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, jens peter hansen, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, Rolf Andersen, Erik Winberg, Pia Larsen, Søren Dahl, Maj-Britt Kent Hansen, Nike Forsander Lorentsen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Jeg har en sjælden genfejl i bindevævet, som ødelagde min krop og sendte mig vandret ud af arbejdsmarkedet som 44-årig - hvorefter den blev diagnosticeret. Fordi jeg ikke vidste, hvad jeg fejlede, gjorde jeg mange ting i årene op til, som forværrede situationen. Jeg ville så meget ønske, at jeg havde vidst, hvad jeg fejlede, så jeg kunne have taget forbehold og fortsat mit liv, inkl arbejdsliv!
Med det vil jeg sige, at I den her situation er der al mulig grund til at være yderst forsigtig og undgå smitte - og det gælder alle! Vi ved at der kan komme langvarige - og hvem ved, måske permanente - følger af smitte. Man ved først hvad det vil sige at være handicappet og miste sit liv som man kender det, når det er sket. Og tro mig, det er der INGEN der ønsker! Det her er en kort periode indtil vaccinen kommer. Hvis man synes det er hårdt at give afkald i denne periode, så velkommen til resten af livet, hvis uheldet er ude! Er den fest det værd?

Stella Nielsen, Christel Gruner-Olesen, Mogens Holme, Winnie Stærke, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, Rolf Andersen, Jane Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese og Dorte Schmidt-Nielsen anbefalede denne kommentar

"Det her er en kort periode indtil vaccinen kommer."

Det kan man selvfølgelig håbe. Men det er måske mest realistisk, at det bliver ligesom med influenza, hvor vaccinerne kun beskytter cirka 50% og i nogle år endnu mindre.

@Lars Hansen problemet med influenza er, at man aldrug ved, hvilken variant der kommer. Tænker at covid19 vil være mere specifik, men måske skal gentages hvert år. Under alle omstændigheder vil det være meget lettere end nu.

Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Jesper Pedersen

Der er jo efterhånden en del unge, der er blevet smittede. Og så er der jo rigtig mange unge, der kender andre unge, der har været smittede.

Og hvis deres erfaringer og opfattelser er, at det noget man kommer relativt nemt over og myndighederne samtidigt prøver at skræmme dem med senfølger, så mister de naturligvis tilliden til myndighederne.

Og Pia, ja de unge synes at festen er det hele værd. Det gjorde jeg også, da jeg var ung.
Det er bare en naturlig del af at være ung, at insistere på at gøre sine egne erfaringer i stedet for at lytte til os lidt ældre, selvom vi jo er blevet meget klogere.

Rolf Andersen, Finn Thøgersen, Lars Hansen og Jens Illum anbefalede denne kommentar

@Lasse Skou Andersen,

Du skriver i din leder: "... de hårde lockdowns, regeringer i mange lande i panik iværksatte tidligere på året."

Jeg synes, der er hovent at kalde det 'panik'. Jeg er normalt ikke Mette Frederiksen fan, men den 11. marts - da 'skibet Danmark' var på vej ind farefuldt, stormfuldt farvand, og der ikke var noget søkort at navigere efter, synes jeg hun gjorde det helt rigtige, ved at tage kommandoen på broen.

Specielt når direktøren for Sundhedsstyrelsen få uger inden havde sagt i et interview i Politiken (han taler om situationen i Whuhan):

"Søren Brostrøm understreger, at de enormt drastiske tiltag med at lukke byer og arbejdspladser ned, forbyde offentlig transport nok har været effektivt til at få kontrol over smitten og inddæmmet det epidemiske virus, men aldrig ville være foregået i et vestligt land."

https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7662676/Det-kinesis...

Jeg mener: Jeg vil hellere være under kommando af Mette Frederiksen i en krisesituation end under Søren Brostrøm .. eller Anders Tegnel.

At kalde reaktionen i marts for 'panik' er altså lidt 'hov-ski-snovski'. Og alle folketingets partier bakkede (naturligvis) op i situationen.

Vi kan altid debattere 'oplukningsfasen', som startede efter marts, for der har jeg - og har stadig - mange ledelsesmæssige kritikpunkter. Og vi er vel ikke færdig med at diskutere det videre forløb i Corona-krisen endnu.

Man burde tidligt have nedsat et rådgivningsudvalg med deltagelse af sundhedsfaglige, økonomiske, juridske, sociologiske osv. kompetencer. Og folk også med erfaringer uden fra styrelserne' - f.eks. fra universiteterne. Så ville vi ikke have haft denne diskussion om 'magtbrynde' som vi har nu.

Stella Nielsen, Alice Kloster, Mogens Holme, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Bare lige endnu et Søren Brostrøm citat fra Politiken 23. februar 2020:

"Vi gør ekstremt meget ud af sikkerhed og værnemidler både for at sikre, at smitte ikke spreder sig, men også for at vores medarbejdere ikke smittes. Vi kender jo virus og ved, hvordan det smitter. Alligevel har de [kineserne, red.] så mange smittede medarbejdere, og derfor tyder det for mig også på, at de ikke helt har styr på situationen, at de mangler teknologierne og hjælpemidler og at deres sundhedsvæsen mangler robusthed«, siger Søren Brostrøm. "

... og vi, danskerne, havde naturligvis - i følge sundhedsstyrelsen - alle de værnemidler, der skulle til, der i foråret ??

Hvem var det lige, der sendte værnemidler i store mængde til Europa, efter at pandemien var kommet hertil ?
Når jeg køber ansigtsmasker her i DK, står der 'made in China' på dem ..

Mogens Holme, Steffen Gliese, Marianne Jespersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar