Leder

Det er svært at se argumenterne for dansk olie

Om godt en uge mødes forligspartierne bag Nordsøaftalen for at drøfte fremtiden for den danske del af Nordsøen. Svaret burde være åbenlyst: Luk hanerne
Forligspartierne skal beslutte, om det overhovedet giver mening at gennemføre en såkaldt 8. udbudsrunde, der vil give olieselskaber nye rettigheder til at bore olie i dansk farvand frem til 2056. Her ses Tyra-feltet i Nordsøen, arkivfoto.

Forligspartierne skal beslutte, om det overhovedet giver mening at gennemføre en såkaldt 8. udbudsrunde, der vil give olieselskaber nye rettigheder til at bore olie i dansk farvand frem til 2056. Her ses Tyra-feltet i Nordsøen, arkivfoto.

Tom Ingvardsen/Ritzau Scanpix

Indland
10. oktober 2020

»De radikale vil gå til møde med regeringen med et meget klart budskab om, at nu må alle planer om at udvinde mere olie i Nordsøen efter 2050 naturligvis skrottes.« – Ruben Kidde, klimaordfører for De Radikale.

Torsdag meddelte regeringen, at den straks efter efterårsferien vil indkalde partierne bag Nordsøaftalen til drøftelser om fremtiden for dansk Nordsøolie.

Årsagen er, at det franske energiselskab Total, der sidder på størstedelen af den aktuelle produktion i den danske del af Nordsøen, netop har meddelt, at de ikke ønsker at fortsætte deres aktiviteter, når selskabets nuværende rettigheder udløber.

Derfor skal forligspartierne beslutte, om det overhovedet giver mening at gennemføre en såkaldt 8. udbudsrunde, der vil give olieselskaber nye rettigheder til at bore olie i dansk farvand frem til 2056.

Indtil videre har et flertal bag aftalen holdt stædigt fast i, at udbudsrunden skulle gennemføres. Argumenterne har især lydt, at Nordsøen skaber arbejdspladser og indtægter til statskassen – og at det er bedre for klimaet med dansk olie, fordi den er renere.

Men det er ikke rigtigt. Tværtimod viser nye tal fra den norske analyse- og rådgivningsvirksomhed Rystad Energy, at danskproduceret olie og gas udleder langt mere CO2 end det globale gennemsnit – og mere end tre gange så meget som norsk olie.

Ikke en god forretning

Økonomisk set er Nordsøen heller ikke så god en forretning, som politikerne får det til at lyde. Ifølge Finansministeriet vil statskassen frem mod 2030 tjene op mod 43,4 milliarder kroner på udvinding af olie fra Nordsøen, men det er ifølge Rystad Energy baseret på »optimistiske skøn omkring fremtidige projekter«.

Rystad Energy vurderer, at indtjeningen snarere bliver beskedne 16,5 milliarder i løbet af de næste ti år – og at staten grundet store investeringer og skatterabatter teknisk set får et underskud på to milliarder kroner på Nordsøen i 2020.

Skatterabatterne til olieselskaber som Total – som Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, De Konservative, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og SF blev enige om i marts 2017 – er i øvrigt den slags subsidier til fossil energi, som regeringer verden over opfordres til at udfase hurtigst muligt.

Der er derfor ikke rigtig nogen argumenter tilbage, når forligspartierne bag Nordsøaftalen mødes om en god uges tid. Der er ikke behov for mere dansk olie langt ude i fremtiden, og den 8. udbudsrunde bør aflyses.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Anker Sørensen

Ja, luk for hanen hurtigst muligt !

Ole Svendsen, Peter Beck-Lauritzen, Maia Aarskov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Anders Christensen

Det ville være dejligt at leve i en verden uden fossile brændsler, men er det muligt endnu? Det meste af verdens tunge industri ligger i Asien, så selvom vi ikke Danmark nemmere ville kunne udfase olie, ville Asien nok ikke kunne endnu?
Jeg synes ikke at der bliver taget stilling til om verden er klar til en hverdag uden olie. Jeg tænker at et lille plus ved dansk produceret olie, er nogle lidt bedre arbejdsvilkår end i et land som F.eks Saudi Arabien.
Dertil siger et underskud på 2mil i 2020 siger vel ikke så meget om et overskuddet på 16mil i 2030?

Peter Beck-Lauritzen

- og udgiften til oprydning? Hvem skal betale den?

Vi kommer, realistisk set, til at skulle bruge fossile brændsler i nogle år endnu.
Det er nødvendigt med energi, mens vi omstiller os til en vedvarende energi energi forsyning.
Men den 8. udbudsrunde er decideret uforsvarligt, for de fossile brændsler skal udfases hurtigst muligt.

Drop 8. udbudsrunde og sæt fuld tryk på den grønne omstilling. Det kan kun gå for langsomt!!!