Tyrkiet har ret

For få år siden havde deltagere i den tyrkiske version af ’Hvem vil være millionær’ besvær med at besvare spørgsmålet: Hvilken græsk ø er tættest på Tyrkiet? I dag ved også Istanbuls gadehandlere, at svaret er Kastellórizo – på tyrkisk: Meis, en klippeø fire kilometer fra det sydligste knæk på Tyrkiets middelhavskyst.

Øen fylder ni kvadratkilometer og er i sig selv uden betydning, men har spillet en symbolsk hovedrolle i den efterhånden årelange konflikt mellem Tyrkiet og Grækenland om rettighederne til havbundens olie- og gasressourcer i det østlige Middelhav.

Ud fra princippet om en økonomisk zone på 200 sømil fra det nationale territorium strækker Grækenlands rettigheder i kraft af øens beliggenhed sig til det meste af det østlige Middelhav. Tyrkiet vil være ladt tilbage med Antalya-bugten.

Men fraregnes klippeøen som territorium, hvad der faktisk er havretligt belæg for, udgør tyrkisk farvand det tredobbelte – mindst. Forhandlinger mellem Athen og Ankara om netop denne problematik brød sammen i 2016.

Tag ikke fejl

Den anden hurdle er Cypern, hvor Tyrkiet insisterer på, at de tyrkiske cyprioter i øens nordlige republik er ligestillede rettighedshavere med de sydlige græske naboer. Men eftersom Cypern i EU-optikken er en enhed, hvis legitime regering er den græskcypriotiske, er den rettighedshaver til hele øens økonomiske farvandszone.

I disse farvande har tyrkiske fartøjer gennemført prøveboringer denne sommer, hvilket førte til græsk EU-mobilisering – de græske cyprioter blokerede ligefrem planlagte EU-sanktioner mod Hviderusland ved at gøre dem betinget af sanktioner mod Tyrkiet.

Som det fremgik af lørdagens leder endte EU efter syv timers krejlen med at sparke striden til hjørne – truslen om sanktioner mod Tyrkiet opretholdes, men blev fulgt op af løfter om velvillig behandling af visa-ønsker, modernisering af toldunionen og genforhandling af flygtningeaftalen til gengæld for tyrkisk tilsagn om direkte forhandlinger med Grækenland.

Foreløbig har parterne frist til december, men tag ikke fejl: I denne sag har præsident Erdogan hele sin nation bag sig.

Med Middelhavets længste kystlinje og som regional stormagt vil Ankara ikke affinde sig med Antalya-bugten på grundlag af de geografiske ejendommeligheder i Lausanne-traktaten fra 1923. Det er ret beset forståeligt.