Leder

Hvordan i alverden vil du nå klimamålet, Mette Frederiksen?

En grøn skattereform uden CO2-afgift og 16 millioner ton CO2, der mangler for at nå klimamålet for 2030 – det begynder at ligne et løftebrud fra regeringen
Selv om regeringens skattereform skriver ’grøn’ 40 gange, bringer den os ikke meget nærmere et svar, hvordan vi når de ambitiøse klimamål, vi har sat os.

Selv om regeringens skattereform skriver ’grøn’ 40 gange, bringer den os ikke meget nærmere et svar, hvordan vi når de ambitiøse klimamål, vi har sat os.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
24. november 2020

Mandag præsenterede regeringen sit bud på en såkaldt ’grøn skattereform’. Det ser sort ud. Udspillet rummer ingen forhøjet CO2-afgift.

Lad os begynde med regnestykket:

Energistyrelsen opgjorde i sin Basisfremskrivning 2020 fra juni, at de danske drivhusgasudledninger skal beskæres med 20 millioner ton CO2 for at sikre klimalovens mål om 70 procent reduktion i 2030, målt i forhold til basisåret 1990. De 20 millioner ton var den ’manko’, som de efterfølgende klimaforhandlinger skulle finde.

Folketingets partier indgik i juni den første delaftale som led i en samlet klimahandlingsplan, en aftale for affaldssektoren, som skal sikre en CO2-reduktion på 0,7 millioner ton i 2030. Senere i juni indgik man en aftale for energi- og industrisektorerne med en forventet klimaeffekt på 2,7 millioner ton CO2-reduktion.

Så er der lavet en aftale om grøn renovering af almene boliger med en beskeden reduktion på 0,047 million ton CO2.

Endelig har regeringen indgået en bilateral samarbejdsaftale med cementproducenten Aalborg Portland om reduktion af virksomhedens udledninger med 0,5 millioner ton.

Det hele lagt sammen giver knap fire millioner ton CO2-reduktion. Den tilbageværende manko er altså 16 millioner ton.

Netop nu forhandler regeringen med partierne om en klimaaftale for transportsektoren. Det går trægt, og ingen ved, hvor det ender – regeringen har spillet ud med tiltag, der kan give én million ton CO2.

Så er der stort set kun landbruget tilbage – her har regeringen valgt at udskyde sit bud på en klimaplan til næste år. Vi ved blot, at regeringen kraftigt har nedtonet forventningerne til det formentlig mest effektive redskab – udtagning af klimabelastende lavbundsjorde. Med de penge, der foreløbig er afsat til formålet frem til 2030, kan der kun reduceres med 0,27 millioner ton CO2.

I det lys har den store forventning stået til en grøn skattereform, der kunne sikre en ensartet, gradvist stigende CO2-beskatning af alle klimabelastende aktiviteter. En høj afgift på alle udledninger kunne anspore til ændret adfærd overalt i samfundet – erhvervslivet ville investere, producere og forbruge anderledes, borgerne ville ændre vaner i klimavenlig retning.

Det er derfor, at ’økonomer i kor’ længe har kaldt på en grøn skattereform med en markant højere CO2-afgift, som vi skrev her i avisen tilbage i januar. Klimarådet, de økonomiske vismænd, flere tænketanke, flere erhvervsorganisationer og de grønne ngo’er har alle kaldt på CO2-afgiften, og det klimaborgerting, der er nedsat for at give regeringen gode råd, har med to tredjedeles flertal stemt for en klimaafgift stigende til 1.000-1.500 kroner pr. ton CO2 i 2030.

Ingen CO2-afgift

Mandag formiddag kom så regeringens bud på den grønne skattereform – med ordet ’grøn’ nævnt 40 gange i oplægget, men uden en CO2-afgift. I stedet foreslår man en forhøjelse af den eksisterende energiafgift kombineret med store skattelettelser og tilskud til erhvervslivet – en øvelse, regeringen mener kan levere en CO2-reduktion på 0,5 millioner ton i 2025.

Dette er ambitionsniveauet hos Mette Frederiksen og co. På et tidspunkt hvor mankoen som nævnt er 16 millioner ton CO2.

Hvordan i alverden vil I nå det, statsminister? Til februar skal Klimarådet aflevere sin vurdering af, om regeringen med sit samlede klimaprogram har anskueliggjort, at 70-procentsmålet kan nås. Hvordan kan svaret blive andet end negativt, når der stadig er en manko på 16 millioner ton CO2, og hvor det i øvrigt er usikkert, om Klimarådet overhovedet når at få en klimaaftale for landbruget med i puljen?

Hvis vejen til målet ikke er anskueliggjort, udløses en ’handlepligt’, der forpligter klimaministeren til at »fremlægge konkrete nye initiativer«, som viser vejen. Så hvis man ikke leverer nu, udskyder man bare pinen. Medmindre man vil bryde klimaloven og udsætte sig for, at et folketingsflertal beslutter »at udtrykke mistillid til klima-, energi- og forsyningsministeren«, som der står i loven.

Det er klart, at regeringen er i et dilemma. Økonomien og beskæftigelsen er ramt af coronakrisen, og vælgerne er følsomme over for signaler om nye byrder.

Men mange vælgere – ikke mindst de unge – er også følsomme over for noget, der opleves som løftebrud i forhold til politikernes forpligtelse til at beskytte klimaet og fremtiden. Og det er simpelthen svært at forstå logik og rimelighed i, at en energiafgiftsstigning, der vil belaste erhvervslivet med sammenlagt 715 millioner kroner i tiden frem til 2025, skal modsvares af skattelettelser og tilskud, der er syv gange større, nemlig på hele 5,3 milliarder kroner. Dette kommer endda oven i – som regeringen selv understreger – »udfasningen af PSO-aftalen, der medfører en yderligere lempelse for erhverv på cirka 3,6 milliarder kroner i 2021, faldende til cirka 1,8 milliarder kroner i 2025.«

Tilmed gælder det, at skattelettelser og tilskud træder i kraft straks i det nye år, mens energiafgiftsstigningen med den beskedne klimaeffekt først vil virke fra 2023 samt for stærkt klimabelastende virksomheder som Aalborg Portland ikke før 2025. Og for en sikkerheds skyld vil regeringen også hjælpe cementvirksomheden med en fastholdelse af det bundfradrag i svovlafgiften, som ellers skulle være afskaffet. Så flere år med milde gaver, før den mere beskedne afgift træder i kraft.

Sorte investeringer  

Skatteminister Morten Bødskov forsvarede på sit pressemøde erhvervsstøtten som et redskab til »grøn kickstart« af dansk økonomi. Men der er ingen – ingen – krav eller vilkår knyttet til milliardlettelserne, der sikrer, at virksomhederne bruger dem grønt.

»Der er ikke lagt en grøn hætte ned over det,« sagde skatteministeren og medgav, at virksomhederne kan vælge at udnytte afskrivningsregler m.m. til at lave sorte investeringer, hvis de vil.

Så hvem ved om den vækst i virksomhedernes produktion, regeringen håber at skabe med skattelettelser og tilskud, ender med at belaste det globale drivhus med mere end den reduktion på 0,5 million ton CO2, som den øgede energiafgift formodes at sikre?

I øvrigt er det sådan, at de produktionsvirksomheder, der kan få mest glæde af udspillets udvidede erhvervspulje, øgede afskrivningsmuligheder og større investeringsvindue, næppe tilhører de brancher, der lider mest under coronaledighed: transport, hotel- og restaurationsbranchen.

Regeringen siger, at dette kun er første fase i en grøn skattereform, og at det endnu er for svært at skrue en bred, forhøjet CO2-afgift sammen. Dette kalder den tidligere overvismand og formand for Klimarådet, professor Peter Birch Sørensen, i dagens avis for »absurd«, eftersom vi allerede har en beskeden CO2-afgift, der blot skal skrues og justeres på. Skatteministeren undveg på pressemødet omhyggeligt at udstede et løfte om, at den brede, høje CO2-afgift faktisk kommer, endsige hvornår.

»Jeg føler mig helt overbevist om, at vi kommer til at tage en diskussion inden for ganske få år om, hvad det så er for et samlet beskatningssystem, vi vil have, når vi taler om CO2-beskatning,« sagde Morten Bødskov og sagde dermed ikke for meget.

Facit er, at Danmarks regering synes på usvigelig sikker kurs mod det store klimasvigt og løftebrud over for de kommende generationer.

Frustrerede unge klimaaktivister samledes mandag eftermiddag foran Finansministeret for at få afløb for deres vrede.

»Der er intet grundlag for at blive ved med at tro på, at Socialdemokratiet vil levere retfærdig klimapolitik,« sagde én af dem, Jeppe Svan Sørensen fra Den Grønne Studenterbevægelse.

Hvis ikke det er sådan, så vis os dog, Mette Frederiksen, hvordan I vil nå i mål. Tiden er næsten løbet ud.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Hvad sker der ?
Selv Venstre og De Konservative ønsker CO2-afgifter - hvorfor vil regeringen ikke? Før valget sagde de, at de var med i den "grønne og bæredygtige klub" - hvorfor er de nu hoppet fra?

Niki Dan Berthelsen, Ole Svendsen, Svend Erik Sokkelund, Per Christiansen, Erik Winberg, Jacob Johansen, Marianne Stockmarr, John Andersen, David Zennaro, Mogens Holme, erik pedersen, Ejvind Larsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Fordi Socs vælgere - blå Bjarne og brune Arne - giver en f... for klimaet, natur m.m. Der er simpelthen ikke stemmer i det grønne for Soc.

Per Christiansen, Erik Winberg, jens christian jacobsen, Jacob Johansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Stockmarr, John Andersen, Sabine Behrmann, Estermarie Mandelquist, erik pedersen, Ejvind Larsen, Werner Gass, Søren Fosberg, Susanne Kaspersen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

De er ikke 'hoppet fra', Dorte Sørensen..

Blot har de blikket stift rettet mod meningsmålingerne, med omhu og flid har de arbejdet for at udvikle en særdeles fintfølende næse for, hvilken ramme flertallet befinder sig inden for..

Og så taler Socialdemokratiet ind i den ramme, lader den være definerende for deres politik..

Socialdemokratiet vil magten, ikke andet. Det burde såmænd ikke være så svært at få øje på.. ;)

Samtidig skal man så nok ikke just lade sig forføre af de 'grønne vinde', som fra tid til anden blæser fra 'højre'..Man kommer let til at sige snart sagt hvad som helst, så snart man sidder i opposition, ikke sandt? :)

Nej, Socialdemokratiet har utvivlsomt fingeren på den nationale puls..desværre..!

Mogens Kjær, Per Christiansen, Niels-Simon Larsen, Poul Reynolds, Erik Winberg, Anders Reinholdt, René Arestrup, Olaf Tehrani, Thomas Tanghus, Jacob Johansen, Esben Lykke, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Finn Jakobsen, Estermarie Mandelquist, erik pedersen, Ejvind Larsen, Werner Gass og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Mette Frederiksen er som ærkesocialdemokrat, naturligvis, loren ved at skabe bare den mindste usikkerhed om danske virksomheders konkurrenceevne aka eksistensgrundlag og dermed arbejdspladser. Sådan må det nødvendigvis være når man præsiderer i et arbejderparti. Det store mysterium er derfor ikke regeringens lethed ved løftebrud, men hvordan Mette Frederiksen turde melde så frejdigt ud, som hun gjorde i valgkampen i 2019. Der er kun et begrænset antal muligheder for en forklaring, ja faktisk kun tre. Enten var hun naiv, beregnende eller jubeloptimist. Heldigt for hende stammer citatet: "man har et standpunkt til man tager et nyt" fra en tidligere socialdemokratisk statsminister af ikke ringe format, Jens Otto Krag, som med sin EF-begejstring var med til at muliggøre det overforbrug vi kæmper med i dag. Altså kan det godt være miljøforkæmpere på begge sider i salen ikke får hvad de forventer, men det gør socialdemokrater - hvis de ellers kender deres egen historik.

Erik Winberg, jens christian jacobsen, Thorkel Hyllested, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, Kurt Nielsen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Torsten Jacobsen - jeg er tilbøjelig til at give dig ret - desværre.
Men derfor kan man da godt håbe på, at de ville leve op til deres løfter før valget , der er nok nogen der har stemt på dem i håb om, at de ville arbejde for klimaet Ligeledes er jeg heller ikke så sikker på at folk generelt er ligeglade med klimaet - men det kan godt være at jeg er for naiv.

Ole Svendsen, Svend Erik Sokkelund, Per Christiansen, erik pedersen, Ejvind Larsen, Susanne Kaspersen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Dorte Sørensen,

I så fald er den naivitet værd at holde fast på.. :)

Men nej, jeg tror såmænd heller ikke, at 'folk generelt' er ligeglade med klimaet. Mon ikke de fleste mener, at det trods alt ville være bedre, hvis katastrofen ikke var i fri udfoldelse?

Blot er de og vi bundet særdeles intimt op i et samfundssystem, som er håbløst ude af stand til at levere blot fligen af en egentlig løsning. Det er ekstremt kompliceret, naturligvis, men i grunden alligevel så såre banalt:

Hvem skal i sidste ende betale?

I et individualiseret samfund som vores, udmøntes svaret på et sådant spørgsmål gerne i en form for 'nulsums-spil': Nogle vinder, mens andre taber.. Altså må man som et logisk og rationelt tænkende individ i et sådant samfund handle på en måde, så man med en vis sandsynlighed ender med at være på vindernes side..

I grunden er det liberalismens motto: Forvalt dit liv på en måde, så du selv ender med at flyde ovenpå..

Der var frygtelig meget godt at sige om individets frigørelse, som den bevægelse udspillede sig i det sidste århundrede. Blot viser det sig så nu - Nu, hvor der for alvor er behov for det - nærmest umuligt at presse ånden blot en smule tilbage i flasken..

Skade!

Well, hvis det store klaver spille Bach, så er det ikke meget bevendt at sidde og fumle med lidt Beethoven ovre i hjørnet, er det vel?

Ole Svendsen, Per Christiansen, Anders Reinholdt, Thorkel Hyllested, Finn Jakobsen, Estermarie Mandelquist, Dorte Sørensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

*Ups, referencen til de musikalske genier er fra klippebordet..bør overses

Ole Svendsen, Per Christiansen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Ja: jeg er en klimatosse
Der er lykkelig for ikke at have stemt eller peget på nogen af de "Væksttosser" der kulsort, ptioriterer taburetklæbepapirnusseri: fremfor liv.
Fremfor natur. Fremfor klima. Fremfor at lytte til den stemme, mange grønne unge og gamle: har givet Jorden. Vi vil - blive ved med at råbe. Højt. På sigt har INGEN glæde af et sådant udspil som dette. At ikke et eneste regeringsmedlem (ikke nødvendigvis at dette lem er et hovede med en hjerne, med frontallapper af en vis funktionsgrad) kan se dette; gør oprør og vil omgøre dette sorte - til bæredygtigt og livsstyrkende og bevarende. Det må bero på ... mink. En uhyggeligt bagstræberisk, fejlinformeret lobby, udstyret med traktorer. Som ja: ikke blev lyttet til, men dog har sat dagsordenen for miljø og klima, de sidste hundrede år - og åbenbart - vil få lov til det de næste 100 også. Og så er der nok ikke flere år. Før Danmark er en Vandmark.

Flemming Kjeldstrup, Gordon Vahle, Ole Svendsen, Per Christiansen, Erik Winberg, Anders Reinholdt, Mette Johansson, Thorkel Hyllested, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen, Hans Larsen, Søren Fosberg, Werner Gass og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar

Patetisk

Dorte Sørensen

Torsten Jacobsen jeg er igen tilbøjelig til at være enig med dig - dog vil jeg minde om hvor meget god fællesskab, sammenhold og samarbejde har gjort . Fx. hvor havde lønmodtagerne været hvis , der ikke var opstået fagbevægelser osv....
I mine øjne er "den lille mands" forhold blevet bedre gennem fællesskab, sammenhold og samarbejde. Nu ser det desværre ud til at socialdemokratiet har glemt at kæmpe for "den lille mand" -
også i dette forslag - for hvem er de mest sårbare ved flere klimakatastrofer -
Derudover kan udvikling i processer, der kan skabe et bæredygtigt samfund skaffe arbejdspladser og hvis forbruget sættes ned kan flere få et godt liv uden stres og jag - er det ikke beder end forsat stræben efter dit og dat for at imponerer naboen eller for at tjene flere penge end naboen. Osv------------

Ole Svendsen, Carsten Munk, Per Christiansen, Werner Gass, David Zennaro, Mogens Holme og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Det er en banal men vigtig pointe, at når man læser forskernes udtalelser, er indholdet stadigt mere pessimistisk, mens indholdet i udmeldingerne fra de beslutningstagere, der ikke engang leverer på forskernes minimumsanbefalinger, bliver stadigt mere optimistiske.

Kløften mellem de nødvendige tiltag og de politiske beslutninger bliver år for år dybere og bredere.

Ole Svendsen, Flemming Berger, Svend Erik Sokkelund, Per Christiansen, Jacob Nielsen, Poul Reynolds, Mette Johansson, Thomas Tanghus, Werner Gass, Bjarne Bisgaard Jensen, Finn Jakobsen, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar

“Det hele lagt sammen giver knap fire millioner ton CO2-reduktion. Den tilbageværende manko er altså 16 millioner ton.”

I de 4 millioner tons CO2-reduktion, som allerede er aftalt, ligger en stor post på 0,9 mill tons CO2 til CO2-fangst.

CO2-fangst er ikke en en teknologi, men derimod ønsketænkning. Man har diskuteret CO2-fangst de sidste 15-20 år, og alle forsøg har været forgæves og er bl.a. strandet på den kendsgerning, at der skal bruges kolossale mængder energi for at trække selv ganske få mængder CO2 ud af luften.

Så konklusionen er, at når CO2-fangst tages ud af de allerede aftalte CO2-reduktioner, er de samlede reduktioner kun beskedne 3 millioner tons CO2 i 2030, og den tilbageværende manko ikke 16, men derimod 17 mill tons CO2.

Thorkel Hyllested

Et dårligt tidspunkt på året for store brede demonstrationer. men alligevel!

Det ser også ud til, at regringen er grebet af den sædvanlige danske kræmmermentalitet, hvor målestokken fremfor alt er, at vi skal have lavere omkostninger ved 'den grønne omstilling' end de får i 'konkurrerende økonomier'. Det med 'førertrøjen' er noget, Dan J og andre trækker frem, når de holder festtaler, hvor de glemmer, at den grønne profil fremfor alt kan tilskrives natur- og erhvervsstrukturelle forhold med fremstående positioner indenfor energi- og ressourcebesparende produktionsgrene.
På det politiske plan, derimod, lægger socialdemokratregeringen sig tæt op af sin forgænger ved at kæmpe for den laveste fællesnævner i miljøkampen ligesom på alle andre politikområder - udlændinge, arbejdsmiljø, giftstoffer, corona-solidaritet osv. osv. Her gælder det om at være nummer sidst, så vi kan udnytte 'de andres' mere generøse tilgang til egen fordel.

Ole Svendsen, Svend Erik Sokkelund, Per Christiansen, Jacob Nielsen, Anders Reinholdt, Thomas Tanghus, Lise Lotte Rahbek, Werner Gass, Marianne Stockmarr og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Det handler vel i bund og grund om, at politikerne gerne vil en hel masse af det rigtige, men bliver nødt til at tage de beslutninger som giver dem magt, dvs. som får dem genvalgt. Altså tænkes der aldrig mere end 4 år frem, medmindre at det kan gøres med et bredt forlig hen over midten. Klimaet er for den enkelte dansker mere abstrakt, end skattelettelser og dermed penge til en ny Iphone eller en større bil. Og det er det, selvom vi inderst inde godt ved at vi i den rigeste del af verden må gå forrest, for at få Kina og Indien med på vognen i kampen mod klimaforandringerne. Vi (vælgerne) har kun os selv at takke for at der ikke sker noget. Når vi peger på Mette, er der 3 fingre der peger os selv.

70 %, borgerting, handlepligt, grøn omstilling, klimaråd...og således spillede det lille dukketeater videre.

I det mindste kan man vel konstatere, at regeringen har tonet rent flag. S er dybest set ikke interesseret i en ambitiøs grøn omstilling, men tænker kortsigtet og konventionelt.

Regeringen fører erhvervspolitik, forklædt som miljøpolitik i et forsøg på at overbevise vælgerne om, at vi kan få i både pose og sæk. Og det er jo rart, ikke sandt?

Werner Gass, Lise Lotte Rahbek og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hvis ‘Tiden er næsten løbet ud’, så er der vel kun den grønne borgerkrig tilbage, og den kan vi ikke vinde, for befolkningen vil bare køre videre, som om det hele er OK, og vi er i mindretal. Desuden er det svært at se, hvad strategien skulle være. Sabotage? Af hvad så? Vi lever i øvrigt i en overvågningsstat. Det er udkaldstid nu. Hvad skal vi gøre?

Kurt Nielsen, Karen Møller E. og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Niels-Simon Larsen
Tjae, sabotage er vel en mulighed. Uden at det skal lyde som en opfordring, har jeg ofte overvejet om det kun er et spørgsmål om tid før nogle griber til radikale midler. Der er masser af oplagte mål i den fossile industris infrastruktur.

Arne Albatros Olsen

Tanken om at klimakampen kan vindes, hviler efterhånden på et yderst tvilvsomt hypotetisk grundlag, og befolkningen bliver som sædvanligt holdt hen i uvidenhed.

Kurt Nielsen, Flemming Berger og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Niels -Simon
Borgerkrigen kan vi undgå.
Akilleshælen er el-forsyningen.
Hvis ikke der er strrøm, kan INTET i landet fungere.
Ingen telefoner, ingen computere, ingen slagterier, ingen landbrug, ingen medier. ingen betalinger. Ingenting. Det kunne være en grum forsmag af hvad der venter os, hvis verdens beslutningstagere fortsat sidder passivt.

Kurt Nielsen, Flemming Berger og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Tak for reaktionerne på min den grønne borgerkrig, som egentlig er et spørgsmål: Hvordan undgår vi en grøn borgerkrig med fortvivlede unge, der har indset, at de ikke har nogen fremtid? Fortvivlelse kan slå indad som depression eller udad som raseri.
Under besættelsen havde vi en fremmed magt at bekæmpe. Hvad er der i dag? Kæmper man mod forbruget, kæmper man mod forbrugerne, og i den gruppe er man selv, måske ikke storforbruger, men så i en mindre skala. Dvs at der kan rettes anklage mod en selv: Du er ikke bedre selv, mand. Klap i!

På torsdag har Dan lovet at komme ned og snakke med os klimaaktivister. Det er jo pænt af ham, men han vil selvfølgelig sige, at han gør, hvad han kan. Måske også, at ingen gør det bedre end ham, og det er den mest grønne regering, vi har haft osv. Og så det sædvanlige, tak fordi I står her torsdag efter torsdag. Ikke noget med, at vi er møgirriterende og skulle skrubbe af. Nej, ingen af os smider med sten, men en dag er der måske en fortvivlet ung mand, der ikke kan styre sig. Historien har mange eksempler af den slags eller det, der hed ‘en rasende menneskemængde’. Stormen på Bastillen, som det mest kendte.

Kurt Nielsen, Torsten Jacobsen, Arne Albatros Olsen, Ole Svendsen, Flemming Berger, Per Christiansen, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek og David Adam anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvad med at bede/forlange beregninger for de forskellige "værktøjers" virkning. Hvis fx. medierne og aktivisterne/vælgerne blev ved og ved at kræve dokumentation for dit og dat så må regeringen vel kunne forstå at folk ikke kan snydes/ stiller sig tilfreds med bemærkninger som "det kommer en god løsning i morgen"
At regeringen ikke vil indføre en CO2-afgift som alle der ved noget mener er det bedste "værktøj" er dumt . Se fx. Sverige, der har indført en høj CO2-afgift og de har reduceret deres udledning. Så argumentet om en CO2-afgift ikke duer passer simpelt hen ikke.

Kurt Nielsen, Arne Albatros Olsen, Finn Jakobsen, Ole Svendsen, Per Christiansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

@Dorte Sørensen
Jeg tror det er alt, alt for ambitiøst. Dette handler - når alt kommer til alt - ikke om gode argumenter for det ene eller det andet, men om at flertallet ikke ønsker at give afkald på noget. Det har S luret, så derfor nøjes vi med at lade som om at de grønne ambitioner er skyhøje, men i virkeligheden er det mere eller mindre business as usual. Altså en form for kollektivt selvbedrag.

Kurt Nielsen, Torsten Jacobsen, Arne Albatros Olsen, Werner Gass, Lise Lotte Rahbek, Per Christiansen, Dorte Sørensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Dorte Sørensen: Hvor mon stopklodsen er? Er det vælgerne, eller er det regeringens syn på vælgerne? Hvis der er en massiv opbakning til en CO2-afgift, bliver regeringen nødt til at bøje sig en dag.

Nu er der kun en måned til jul, og mon ikke det bliver en rekordjul igen? Hvis danskerne får valget mellem et højt forbrug eller en høj CO2-afgift, er jeg bange for, de vælger det første. Jeg vil helst ikke være pessimist, men vi får en prøve på det på fredag, den såkaldte sorte fredag.

Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Det blå - brune- sorte segment på Christianborg, inkluderer jo Socialdemokratiet, og har derfor et markant flertal blandt de politisk organiserede. Omvendt oplever jeg der er en gryende og voksende grøn forståelse blandt befolkningen, også blandt ovennævnte segments vælgere, .
Det tror jeg faktisk også aldermæssigt og demografisk dækker bredt.
Serien "giv os naturen tilbage" der var på DR fornyligt blev set af mange hundrede tusinde. I kølvandet på den og den generelle voksende forståelse af natur som forudsætning for menneskets overlevelse er der opstået massevis af små lokale projekter med henblik på at give natur, ikke mindst vild natur, mere plads.
Det er også klart, at for det store flertal af befolkningen, der kun har en begrænset viden og erkendelse om hvilken katastrofal situation vores engang så smukke, skønne og sårbare klode står midt i, er der en bid endnu. En sej bid.
De fleste tror eller håber, at det kan klares ved justeringer og tekniske fix, uden det kommer til at forandre nævneværdigt på den enkeltes dagligdag. De fleste tror også at Danmark er et foregangsland, selvom Danmark tilhører den gruppe af rige lande, der ligger i toppen når det gælder, at svine og forurene mest målt pr indbygger. Hvilket klart indikerer at Danmark er et af de lande der skal have de største forandringer i vores livsstil.
Den islandske forfatter og klima aktivist Andri Snær Magnason har skrevet en bog, der kan blive et værktøj i dette slag om menneskesjæle. den hedder "Vandet og Tiden", Den er på en gang poetisk og faglig, og skrevet så smukt, at mit hjerte smeltede igen og igen. Det er en slags moderne Saga fra Sagaerne land og brændende aktuel og bringer hele debatten, efter min mening, mange skridt fremad for enhver der vil udvide sin erkendelse og forståelse af den virkelighed vi står midt i og foran. Den er god at blive klogere af.

Niels-Simon Larsen, Arne Albatros Olsen, Flemming Berger og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

René Arestrup og Niels-Simon Larsen
Jeg er tilbøjelig til at give jer ret - men skal alle bøje nakken . Kan det ikke blive for dyrt og ødelæggende bare at tie - der må der være nogle måder at flertallet i Folketinget kan råbes op.

Der må fortælles og redegøres for at et liv kan blive bedre og mere rummeligt ved at vi skære ned i forbrug - Fx. fik kortere arbejdsdage så vi havde mere tid til at tage os af vore familier osv. - det ville da også mindske udgifterne til pasning og pleje og nok kunne udligne de manglende skatteindtægter . Ja der skal nok være nogle gode løsninger , hvis "vi" selv vil . Tænk "vi" kunne måske få et bedre liv. Er det ikke sådan fortællinger der skal frem.

Per Christiansen, Niels-Simon Larsen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Soc. Dem. er desværre kulsort, og gør alt hvad de kan for at krybe udenom at tage ansvar for den grønne omstilling.

Det virker tåbeligt at man ikke er villig til at bruge det mest fleksible og effektive værktøj, nemlig CO2 afgifter lige som Sverige.

Danmark og Sverige er på mange parametre sammenlignelige. Så når CO2 afgifter virker godt i Sverige, vil de også virke godt i Danmark.

Desværre er "børnenes statsminister" så vild med at klæbe til taburetten, at hun gladeligt ofrer vores børns, børnebørns og oldebørns fremtid for at opfylde sine egne magtambitioner.

De blå partier vil heller ikke gøre det bedre, hvis de fik magten, så det ser sort ud.

Kurt Nielsen, Niels-Simon Larsen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Det burde måske nok pointeres, at der er forskel på klimamål og reduktionsmål.

At Danmark skulle have en klimamålsætning ville svare til, at vi havde en målsætning for antal dage med vestenvind eller medvind på cykelstierne. Det er reelt ude af vores hænder.

Vi kan muligvis med en mere seriøs indsats nå vores reduktionsmål på 70%, og dette bør vi vel tilstræbe.
Klimamålet er en helt anden sag. Parisaftalens målsætning om max 2 graders temperaturstigning er kun teoretisk mulig at nå, 1,5 graders målet er forlængst blevet ren utopi.

Per Christiansen, Dorte Sørensen, Torsten Jacobsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar