Leder

En jordbunden opgave venter landbruget

De kulstofsrige lavbundsjorder er et værdigfuldt og billigt redskab til at sikre målet om 70 procent CO2-reduktion i 2030. Samfundsøkonomisk set er det uhyre attraktivt sammenlignet med andre tilgængelige klimatiltag, for eksempel introduktion af elbiler og varmepumper, vurderer ny rapport fra Klimarådet
Ved at tage jorderne ud af drift og droppe dræningen vil markerne igen blive vandmættede, og det bremser udsivningen af drivhusgasser. I Klimarådets rapport fremgår det, at en udtagning af samtlige 170.000 hektar opdyrkede lavbundsjorde potentielt kan sikre en reduktion på op til 4,1 millioner ton CO2. 

Ved at tage jorderne ud af drift og droppe dræningen vil markerne igen blive vandmættede, og det bremser udsivningen af drivhusgasser. I Klimarådets rapport fremgår det, at en udtagning af samtlige 170.000 hektar opdyrkede lavbundsjorde potentielt kan sikre en reduktion på op til 4,1 millioner ton CO2. 

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
20. november 2020

Tænk, at de lidet produktive, kulstofrige lavbundsjorde rundt omkring i det danske agerland pludselig er blevet noget af det mest værdifulde, vi har. Værdifulde forstået som et effektivt og billigt redskab til at sikre de meget store reduktioner i drivhusgasudledningerne, som regering og folketing så desperat leder efter, tidspressede som de er af den klimamæssige virkelighed og af klimalovens krav om at vise vejen til målet om 70 procent CO2-reduktion i 2030.

Som det fremgår af Klimarådets rapport, offentliggjort torsdag, kan en udtagning af samtlige 170.000 hektar opdyrkede lavbundsjorde potentielt sikre en reduktion på op til 4,1 millioner ton CO2. Ved at tage jorderne ud af drift og droppe dræningen vil markerne igen blive vandmættede, og det bremser udsivningen af drivhusgasser. De 4,1 millioner ton CO2 svarer til 40 procent af landbrugets samlede udledninger og vil kunne bringe Danmark en femtedel af den manglende vej til 2030-målet.

Af flere grunde, som Klimarådet også beskriver, kan man næppe regne med udtagning af det totale areal, men der er ikke desto mindre ifølge rådet et meget større potentiale, end regeringen opererer med. Miljø- og Fødevareministeriet har således i et notat barberet det udtagningsegnede lavbundsareal helt ned til 38.000 hektar og har dertil vurderet, at man med de penge, der blev afsat med sidste års finanslov – to milliarder kroner fordelt over ti år – kun kan få landmændene til at droppe dyrkningen på 15.000 hektar, mindre end en tiendedel af det samlede, klimabelastende lavbundsareal.

Samfundsøkonomisk gevinst

Klimarådet har ovenikøbet i sin rapport dokumenteret, at udtagningen samfundsøkonomisk set er uhyre attraktiv sammenlignet med andre tilgængelige klimatiltag, for eksempel introduktion af elbiler og varmepumper.

»Dette er ikke bare en billig måde, på den korte bane er det også noget nær den eneste måde at sikre signifikante bidrag til reduktion af landbrugets udledninger,« siger rådets formand Peter Møllgaard.

Klimarådet mener i øvrigt, at regeringen opererer med urealistisk høje kompensationspriser til de landmænd, der måtte tage lavbundsjord ud af drift. Og med høje kompensationer skrumper jo det areal, man på landsbasis kan udtage med en given mængde penge – og dermed også klimagevinsten. I starten må man nok køre videre med en tilskudsmodel, det vil sige en eller anden form for kompensation, siger rådet, men om to-tre år bør man være klar med en generel drivhusgasafgift som det mest omkostningseffektive redskab til at sikre udtagningen af lavbundsjorde og CO2-reduktioner i det hele taget.

Det hele forudsætter naturligvis, at regering og folketing bryder ud af den aktuelle trancetilstand, løfter blikket fra minkskandaler og partipolitiske skærmydsler og begynder at træffe beslutninger på det område, der betyder langt mere i et fremtidsperspektiv.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Klimarådet må gerne erstatte klimaministeriet... <3

0,6% af befolkningen ejer og råder over 62% af Danmarks landjord og kan oversprøjte den med giftstoffer, som ødelægger grundvandet og økosystemer. Det er jo fuldstændig galimatias.

Landbrugsjorden skal tilbage i offentlig eje, som landmænd herefter kan pagte. Og mindst 30% af landbrugsjorden skal tilbage til naturen. En natur, som er stort set total udslettet i Danmark.