Josephine Fock opnåede intet, men står ikke alene med ansvaret for Alternativets deroute

Josephine Fock er stoppet som leder for Alternativet, og et kort og stormfuldt kapitel i det lille partis historie er forbi.
Den 55-årige medstifter fik reelt aldrig et ben til jorden som leder.
I begyndelsen af 2020 lå hun i kampvalg om formandsposten med Uffe Elbæk-tilhængeren Rasmus Nordqvist og klimaforskeren Theresa Scavenius. Den første ville beholde status quo i Alternativet, den anden ville dreje partiet i en mere konfrontatorisk og radikal retning.
Medlemmerne valgte Josephine Fock og hendes kompromissøgende linje. Men knap havde hun vundet, før alternativister begyndte at melde sig ud af partiet, fordi de ikke ville samarbejde med Fock. Efter en historie her i avisen, hvor flere kilder beskrev den nye leder som ubehagelig og overfusende, meldte næsten hele partiets folketingsgruppe sig ud og blev løsgængere.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
I det mindste fik hun “rusket” lidt op i det hele..
Mon ikke det er gået op for normalt velbegavede socialistisk orienterede humanister, at Alternativets 'talspersoner' først og fremmest har været egocentrerede karriereflippere med hang til selvpromoverende perfomance. Og det gælder vist også diverse nye formationer i ruinerne.
@ Finn Jakobsen, 17. november, 2020 - 10:30
Jo, såmænd, men disse "egocentrerede karriereflippere med hang til selvpromoverende perfomance." finder du desværre i mange partier: F.eks. Inger Støjberg, Pernille Aamund, Naser Khader, Martin Henriksen, Pia Kjærsgaard, Rasmus Paludan, Klaus Riskjær, Mogens Glistrup, Martin Knudt, Morten Messerschmidt, Matthias Tesfaye….
Nævn selv flere - listen er alenlang - desværre :-(
Alternativet får ros for sine visionære ideer, trods alt. Så man kunne jo håbe, at nogle af de tilbageværende på den grønne politiske scene ville kigge lidt på og lade sig inspirere bare lidt af det partiprogram, som ligger til grund for Alternativet. For fejlede personerne i toppen, så er programmet stadigvæk fuldt af visioner og nytænkning, der ikke er helt ringe, som vi siger her i det vestjyske.
Ole Svendsen: jeg er enig.
Mht Alternativet er det dog særlig påfaldende, at partiet forsøgte at slå sig op på helt andre værdier omkring åbenhed og medlemsdeltagelse og den slags - så her står hykleriet særlig skarpt.
"Jo, såmænd, men disse "egocentrerede karriereflippere med hang til selvpromoverende perfomance." finder du desværre i mange partier: F.eks. Inger Støjberg, Pernille Aamund, Naser Khader, Martin Henriksen, Pia Kjærsgaard, Rasmus Paludan, Klaus Riskjær, Mogens Glistrup, Martin Knudt, Morten Messerschmidt, Matthias Tesfaye…."
Er den mest markante forskel fra levebrøds- og karrierepolitikerne i Alternativet til levebrøds- og karrierepolitikerne fra de øvrige partier mon påklædningen og den verbale indpakning? Kendsgerningen er jo at vi om en flerhed af folketingspolitikerne må konstatere at især toppen af partierne er karakteriseret ved at være besat af sådanne politikere ... og det er jo toppen som bestemmer. Og toppens afløsere er karakteriseret ved nogenlunde samme tvivlsomme kvaliteter, såe ... cirklen er sluttet. Et selvomsluttende og selvbekræftende system, om hvilket et folkeligt mundheld om at 'vi har de politikere, vi fortjener' trives i bedste velgående.
@Finn Jakobsen
"Ole Svendsen: jeg er enig.
Mht Alternativet er det dog særlig påfaldende, at partiet forsøgte at slå sig op på helt andre værdier omkring åbenhed og medlemsdeltagelse og den slags - så her står hykleriet særlig skarpt."
Det kan opfattes hyklerisk, men jeg tror nu, at Alternativet i den første glade tid, oprigtigt mente det og selv troede på åbenhed og medlemsdeltagelse. Derfor var det ikke hyklerisk, dengang de sagde det og stadig selv troede på det.
Desværre blev de overhalet indenom af virkeligheden og mon ikke Josephine Fock har været en medvirkende faktor til netop det? Samt Uffe Elbæks manglende evne til at tage tyren ved hornene mens tid var.