Leder

Næsten alle danske politikere er imod dødsstraf. Altså når det ikke handler om Said Mansour

En række borgerlige politikere har siden nyheden om dødsdommen til den udviste Said Mansour haft svært ved at skjule deres tilfredshed. Selvfølgelig går danske politikere ikke ind for dødsstraf, men flere af dem er åbenbart villige til at se stort på, hvad Marokko kan finde på
Selv om nærmest alle danske politikere er imod dødsstraf, lyder det anderledes, når det kommer til boghandleren fra Brønshøj, som den udviste terrordømte er blevet kaldt. »Jeg er helt kold over for, hvad der sker med Said Mansour,« har DF’s næstformand Morten Messerschmidt sagt til BT.

Selv om nærmest alle danske politikere er imod dødsstraf, lyder det anderledes, når det kommer til boghandleren fra Brønshøj, som den udviste terrordømte er blevet kaldt. »Jeg er helt kold over for, hvad der sker med Said Mansour,« har DF’s næstformand Morten Messerschmidt sagt til BT.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
9. november 2020

Bortset fra Fremskridtspartiet var det et enigt folketing, der i 1993 endegyldigt fjernede dødsstraffen fra det straffelovstillæg, der blev vedtaget efter besættelsen, og som åbnede for dødsdomme. Så vi undrer os ikke over, at danske politiske partier er modstandere af dødsstraf i den danske retspleje.

Så meget desto mere undrer det, når flere borgerlige politikere næsten virker lettede over, at Marokko nu har idømt den dobbelt terrordømte og i januar 2019 udsendte Said Mansour dødsstraf.

Det er, som om dødsdommen i Casablanca for tre uger siden virker som en ventil, hvor en besynderlig og ganske udansk dødstrang får lov til at presse sig igennem. Selvfølgelig går de pågældende danske politikere ikke ind for dødsstraf, gudbevares nej, men de er åbenbart villige til at se stort på, hvad marokkanske myndigheder måtte finde på.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ulrik Søborg Pedersen

Er der nogen muslimske stater, der IKKE har dødsstraf?

Jeg tænker at der er en hel del danskere der går ind for dødsstraf i særlige grove tilfælde, hvor der ikke er nogen tvivl om skyldsspørgsmålet. F.eks Peter Lundin og Peter Madsen.

Da den danske moder til den myrdede datter i Marokko for nogle år siden, valgte at opfordre til dødsstraf til gerningsmændene, tænkte jeg nok, at flere gik med de tanker.

Henrik Bjerre og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Nej stater og regimer skal ikke dømme nogen til døden, men det gør stater og deres regimer endog når de sender soldater i krig for at slå ihjel.

Mette Møhl, Per Christiansen, Helle Degnbol, Torben Bruhn Andersen, Viggo Okholm, Steen Bahnsen, Johnnie Madsen, Alvin Jensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Dødsstraf kan ikke legitimeres.

Der findes ikke argumenter der kan legitimere aflivning af mennesker som straf for en kriminel handling. For mener man eksempelvis, at mord er utilgiveligt og afskyeligt og derfor skal straffes hårdt, så er det en selvmodsigelse at gå ind for at tildele samfundet retten til at henrette, altså udføre samme handling, som man vil straffe borgere for at udføre. Naturligvis kan man med rå politisk magt indføre tilstanden men man placerer dermed samfundet på samme niveau som forbryderen.

Dødsstraf er den eneste straf hvor et samfund i udførelsen af en straf, anvender samme metode som den forbryderen blev dømt for. Det er ulogisk, for hvordan kan det der er forbudt for individet være tilladt for staten?

Når det drejer sig om straffe for andre forbrydelser, så straffer man eksempelvis med bøde eller fængsel. Vi straffer ikke ved, at staten udfører den samme handling mod tiltalte som den vedkommende skal straffes for.

Skulle man have en retsorden, hvor man anvendte samme princip, som i dødsstraf-eksemplet, så skulle domstolene beordre en tjenestemand til at udføre samme handling som forbryderens. Men det går jo ikke, for derved begår bødlen samme handling som den han henretter, bliver henrettet for.

David Zennaro, Elise Berg, Gitte Loeyche, Halfdan Illum, Ivan Mortensen, Per Klüver, Christian Mondrup, René Arestrup, Carsten Wienholtz, Per Christiansen, Elisabeth From, Anders Christensen, Hanne Utoft, Viggo Okholm, Anders Reinholdt, Katrine Damm, Steen Bahnsen, Johnnie Madsen, Ole Svendsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Da man indgik aftalen med Marokko var politikerne udmærket klar over at landet har dødsstraf i dets love.
Men når man ved at landet ikke har eksekveret samme straf siden 1993 og oven i købet har en aftale om at manden ikke bliver dræbt via lov, så kan man ikke drage den konklusion at danske politikere går ind for dødsstraf i tilfældet Mansour.
Marokko tilstræber ligeledes meget tæt samarbejde med EU og har næppe fordel af at snyde på vægtskålen angående aftaler.

https://marokko.um.dk/da/om-marokko/

Mette Møhl, Henrik Andersen og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar

"Altså når det ikke handler om Said Mansour"

Han er ikke dansk statsborger.

Carl Chr Søndergård og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar

Der er mange vinkler her og hvis vi lige bliver i Marokko, som Carsten lige nævner, så kan der vel ligge d siganal at gerningen i princippet er til dødsstraf, men at man ikke udfører den. Måske lidt som i USA,
Her bør vi jo så heller ikke udlevere en kriminel til, hvis det kunne komme på tale.
Men i min optik aldrig dødsstraf uanset, det menneske som har begået ugerningen bør leve sin tid ud med det på samvittigheden og med mulighed for at ændre sin psyke og sind uanset det bliver bag tremmer.
Kynisk set ville de tvære billigere med det andet.
Stater som går i krig i såkaldt forsvarsårsager begår enorme forbrydelser og disse forbrydelser kan end da udløse bånd og medaljer. Men så er det en anden historie.
Lige nu med den sidste terror og flere steder, vælger politiet og sikkert godkendt at gøre kort proces for at beskytte flere, men vi får så aldrig den dræbtes motiver frem.
Her er virkelig mange moralske og etiske overvejelser.

De nævnte politikere: Pia Kjærsgaard, Morten Messerschmidt og Jens Rohde, siger mere eller mindre udtrykkeligt, men umisforståeligt, at de ikke har noget imod det, hvis de marokkanske myndigheder skulle eksekvere dødsdommen over Said Mansour, hvilket svarer til artiklens ord om, at "de er åbenbart villige til at se stort på, hvad marokkanske myndigheder måtte finde på".

Sagen viser, at man aldrig skal udlevere nogen til lande, der har dødsstraf, fordi man ikke kan være sikker på, at de ikke dødsdømmes, eller på, at en dødsdom ikke vil blive eksekveret - det samme gælder for lande, hvor der anvendes tortur, fordi man ikke kan beskytte nogen imod tortur, når de først er udleveret.

Det siger i øvrigt meget om Morten Messerschmidt, at han mener sig berettiget til med en flot håndbevægelse af frakende Mansour hans menneskerettigheder - menneskerettighederne kan naturligvis ikke gradbøjes, men gælder for alle, uanset hvad de så har gjort sig skyldige i, og hvor frastødende man finder deres synspunkter og handlinger. Derfor er det overordentligt vigtigt, at man fastholder dem også i et tilfælde som Mansours.

Katrine Damm, Steen Bahnsen, David Zennaro, Elise Berg, Gitte Loeyche, Per Klüver, René Arestrup, Carsten Wienholtz, Per Christiansen, Hanne Utoft, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt og Ole Falstoft anbefalede denne kommentar

"Næsten alle danske politikere er imod dødsstraf. Altså når det ikke handler om Said Mansour".

Del 1 er utvivlsomt rigtig; Del 2 betragter jeg som noget vrøvl.

Der er sikkert nogle højreradikale politikere der går ind for dødsstraf, men så gør de det nok i mange flere tilfælde end angående Mansour.

Et rammende ord for overskriften må være "revolverjournalistik"

Anders Christensen

Jeg er helt enig i artiklens budskab, og har pt. en længere diskussion om en lignende artikel.
Artikel er fra 7.nov af Ulrik Dahlin og handler om samme emne, samt de betingelser Dansk Flygtninge Nævn stillede inden udvisningen.
Her er linket:
https://www.information.dk/indland/2020/11/flygtningenaevnet-betingelsen...

Debatten handler fra min side om, at gøre opmærksom på den udsagnslogiske/logos mæssige modstrid, det er at gå ind for, eller være ligeglad med at Mansour bliver dødsdømt, og samtidig bryste sig af at have danske værdier.

Som jeg skrev i den anden debat tidligere i dag:

Citat start
“Derfor er red.(argument for en dødsdom/henrettelse) i logik/logos -mæssig forstand ugyldigt.
NB. Jeg ser jeres fælles præmis som: “Danmark er et foregangsland, og vi går ind for frihed, retsstaten og ligende demokratiske dyder”.
Jeg ser jeres, og i særlig grad Esben Bøghs, konklusion som: “Om Mansour bliver dødsdømt eller ej, er det hans ejet problem, han terrorist og har høstet som han har sået.”
Den konklusion giver logisk/logos mæssigt ikke mening, da det ville undergrave hele jeres præmis om at Danmark går forrest for demokratiet og dets værdigrundlag som retsstat, fair rettergang, frihed, ytringsfrihed osv.”

“For mig er det klart at Mansour skal behandles ordentligt.
I modsætning til Mathias Tesfayes, ... redigeret(politiker og privat personer).... , er jeg bedøvende ligeglad med hvad Mansour står for eller hvilke værdiger han har.
Men jeg ved hvad jeg står for, og jeg har ikke tænkt mig at gå på kompromis med de friheds, retsstats og demokrati-idealer jeg står for, og som jeg mener at Danmark bygger på samt bryster sig af at stå for.”
Citat slut.

Mvh, Anders — en statistikker som er rigtig træt af dårlige cirkelargumenter og andre klassiske fodfejl.

Steen Bahnsen, Elise Berg, Gitte Loeyche, Dan D. Jensen, Carsten Wienholtz, Per Christiansen, Jann Ringtved, Hanne Utoft, Ib Gram-Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anders Christensen

En god håndtering af en terrorist, var Norges håndtering af Breivik.

Breivik blev behandlet så godt af Norge, at han nærmest blev passiviseret af alle hans mange rettigheder. Han blev omfavnet, passet på og lyttet til for så at blive gemt væk for altid med en Playstation som sin eneste ven.
Hvis Breikvik derimod var blevet henrettet eller blot dødsdøm, var han blevet til en martyr for sine ny-nazistiske tilhængere.
På samme hvis nytter det ikke at henrette eller dødsdømme Mansour.
Han er nem at hade, men han skal dikterer hvilke værdier Danmark står for, og det kommer han til hvis Danmark går med til hans dødsdom.
Derfor er Mansours dom også dit, mit og Danmarks problem.

Mvh, Anders

Ib Gram-Jensen, Steen Bahnsen, Kim Topholm Andersen, David Zennaro, Per Klüver og Dan D. Jensen anbefalede denne kommentar

@ Tommy Andresen
Ingen tvivl ! I usa har man måtte omstøde domme, hvor der netop ingen tvivl var.
Det kan man med alle domme undtagen hvis man har slået manden/kvinden ihjel !!!
Dødsdomme er noget lort !!!!!

Skulle nogen finde denne tråd frem, så kan det oplyses at dødsdommen er omstødt til 25 års fængsel.