Leder

En problematisk og dårligt timet epidemilov

Vi har brug for en epidemilov, som sikrer handlekraft, men samtidig er demokratisk og respekterer borgernes frihedsrettigheder
»Grænsen mellem handlekraftig og magtfuldkommen er hårfin, og stemningen er ved at vende – både i Folketinget og blandt danskerne,« skriver Kristian Villesen i denne leder.
	Spørgetime i salen med statsministeren Mette Frederiksen, den 17. november.

»Grænsen mellem handlekraftig og magtfuldkommen er hårfin, og stemningen er ved at vende – både i Folketinget og blandt danskerne,« skriver Kristian Villesen i denne leder.
Spørgetime i salen med statsministeren Mette Frederiksen, den 17. november.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
18. november 2020

Sundhedsministerens udkast til en ny epidemilov kom på et dårligt tidspunkt for regeringen, men et godt tidspunkt for offentligheden. Den ulovlige instruks om at slå alle mink ihjel har – ud over at være regeringens første store fejl under coronakrisen – også været med til at skubbe til fortællingen om Mette Frederiksens handlekraftige regering som noget entydigt positivt.

Grænsen mellem handlekraftig og magtfuldkommen er hårfin, og stemningen er ved at vende – både i Folketinget og blandt danskerne. Minksagen har mindet os om behovet for et kritisk beredskab over for den udøvende magt i en særlig situation, og det ser ud til, at udkastet til epidemiloven bliver ændret radikalt, inden det bliver fremsat.

Det er en god nyhed. For udkastet er fuldt af vidtgående beføjelser, som sundhedsministeren kan give sig selv og sine ministerkolleger. Mulighed for tvangsisolation, tvangsvaccination, vidtgående begrænsning af forsamlingsfriheden samt mulighed for overførsel af borgernes personlige sundhedsdata til myndighederne er iblandt. Og frem for alt kan loven blive aktiveret, hvis sundhedsministeren erklærer en sygdom med høj dødelighed og smitsomhed for »samfundskritisk«.

I Danmark har vi stor tillid til myndighederne. Den tillid er opbygget gennem generationer, og den er uvurderlig, for eksempel når der er brug for, at vi står sammen – som det var tilfældet i foråret, hvor det lykkedes at lukke Danmark ned og få coronasmitten under kontrol. Der findes en del eksempler på lande med svagere stater og mindre tillid til myndighederne, hvor man har klaret sig dårligere igennem krisen.

Når tilliden til de danske myndigheder er stor, kan det også være svært at forestille sig, at en fremtidig sundhedsminister vil misbruge sin magt. Men det er ikke et argument for at lave problematisk lovgivning. Faktum er, at epidemiloven, hvis den bliver vedtaget, kan komme i brug under en fremtidig epidemi, selv om et flertal i Folketinget måtte mene, at regeringen ikke har brug for de frihedsindskrænkende beføjelser.

En regering skal kunne handle hurtigt under en epidemi – det har coronakrisen vist os, og S-regeringens tiltag har generelt været fornuftige. En epidemilov, som giver øgede beføjelser, er nødvendig. Men Folketinget bør inddrages i beslutningen om, hvornår en sygdom er samfundskritisk. En lang række af de organisationer, som har afgivet høringssvar – samt politiske partier fra begge sider af folketingssalen – er enige.

Sygdomme, som både er meget smitsomme og alvorlige, er sjældne. Corona er den værste epidemi i 100 år. Der er grund til at forvente, at et folketing hurtigt vil samles og sikre de fornødne stemmer, hvis der igen kommer en sygdom til landet, som kræver særlige beføjelser. Det giver et stærkere mandat og sikrer bedre beslutninger. I foråret stod et enigt folketing da også bag nedlukningen, hjælpepakkerne osv. Selvfølgelig.

Tidstypisk

Omvendt er der grund til at frygte, at vi vil miste noget af vores opsparede tillid, hvis regeringen får mulighed for at træffe så vigtige beslutninger hen over hovedet på et uenigt folketing. For slet ikke at tale om, hvis en regering en dag skulle benytte sig af muligheden.

Derudover har regeringens udkast en række mere konkrete problemer. En så omfattende begrænsning af forsamlingsfriheden – som faktisk også i yderste konsekvens vil gøre det muligt at forbyde demonstrationer – er uacceptabel. Det samme er muligheden for tvangsvaccination: Vi må – uanset hvor fornuftigt det måtte være at få en vaccine – holde fast i, at vi bestemmer over vores egne kroppe. Skulle man komme i en situation, hvor så voldsomme indgreb er nødvendige, bør det besluttes af et politisk flertal. Et andet kritisabelt punkt er myndighedernes mulighed for at bede læger udlevere patienternes data, da det vil være med til at ødelægge tilliden mellem borgeren og sundhedssystemet.

Faktisk er lovudkastet – som formanden for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, sagde i weekendens Information – tidstypisk. Det er tydeligt, at det er udarbejdet under en pandemi.

Den optimale timing for både regeringen og befolkningen havde i virkeligheden været at vente med en ny lov, til vi er ude på den anden side og kan se tingene mere klart. Nu får vi en permanent lov, som er lavet i en krisesituation, men heldigvis åbnede statsministeren i gårsdagens spørgetime for markante ændringer. Vi har brug for en lov, som sikrer handlekraft, men samtidig er demokratisk og respekterer borgernes frihedsrettigheder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Uanset hvordan Mette klarer denne coronakrise, tror jeg at vi skal være glade for at det ikke var Lars Løkke, der skulle styre os gennem krisen.